Cirkulære til Samtlige Skoledirektioner og Kommunalbestyrelser vedrørende Størrelsen af Klasseværelser i nyopførte Skolebygninger
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære til Samtlige Skoledirektioner og Kommunalbestyrelser vedrørende Størrelsen af Klasseværelser i nyopførte Skolebygninger
Ved Opførelsen af nye Skolebygninger planlægges alle Klasseværelser i Reglen efter de Ministeriet forelagte Planer med en Størrelse af 6 x 8 Meter, hvilket svarer til, at Klassen skal kunne rumme 36 Børn over 10 Aar, og man ser derfor hyppigt i nyopførte Skoler, at Klasseværelserne staar halvtomme, fordi Børnetallet ikke er nær saa stort.
Ministeriet finder Anledning til at henlede Opmærksomheden paa, at Bestemmelsen i Cirkulære af 16. Juni 1938 om kommunale Skolebygninger § 8 kun angiver det Rumfang som hvert Barn bør have, men ikke opstiller absolutte Krav med Hensyn til en Klasses Størrelse. Der vil derfor meget vel kunne godkendes Planer med Klasseværelser paa mindre end 150 (m3), naar det godtgøres, at Børnetallet i Klasserne efter foreliggende Oplysninger ikke vil blive større, end at det kan rummes i Klasser af den foreslaaede Størrelse, og at der desuden er en rimelig Margin til Modtagelse af et stigende Børnetal.
Til Vejledning kan anføres, at et Klasseværelse beregnet til 30 Børn kun behøver at have en Længde af 7 m, et Klasseværelse til 24 Børn en Længde af 6 m, og et Klasseværelse til 18 Børn eller derunder en Længde af 5 m.
Undervisningsministeriet, den 2. Oktober 1941.
Jørg. Jørgensen
/G. Hendriksen
Eksp. sekr.
Ingen