Legislator Case Law & Legislation
C19400035854 DK

Skrivelse fra Justitsministeriet til Politimesteren i X. Købstad m.v.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1940 358 Valid

Skrivelse fra Justitsministeriet til Politimesteren i X. Købstad m.v.

I en hertil indsendt Skrivelse har Hr. Politimesteren forespurgt, om Universitetets retsmedicinske Institut har været berettiget til at kræve foretaget medico-legalt Ligsyn forud for en af Direktoratet for Ulykkesforsikringen i Medfør af § 49 i Lov Nr. 183 af 20. Maj 1933 om Ulykkesforsikring begæret Obduktion.

Foranlediget heraf skal man efter Brevveksling med Universitets retsmedicinske Institut, Sundhedsstyrelsen og Foreningen af Politimestre i Danmark, meddele, at det i overensstemmelse med Justitsministeriets Skrivelse Nr. 169 af 31. Maj 1921 tilkommer Politimestrene under Ansvar overfor deres overordnede at bedømme, om de forefaldende Tilfælde hører til dem, for hvilke lovmæssigt Ligsyn er foreskrevet, og at den Omstændighed, at der skal foretages lovmæssig Obduktion i og for sig ikke nødvendiggør Foretagelsen af medico-legalt Ligsyn.

Da den medico-legale Ligsynsattest imidlertid vil kunne have Betydning for Obduktionen, maa Justitsministeriet dog finde det rettest, at en af de lægelige Myndigheder fremsat Begæring om Foretagelse af lovmæssigt Ligsyn forud for en legal Obduktion imødekommes, saaledes at Udgifterne ved Ligsynet afholdes af Rekvirenten af Obduktionen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →