Skrivelse fra Justitsministeriet til Sagførerne A. og B.

Skrivelse fra Justitsministeriet til Sagførerne A. og B.

I Skrivelse af 27. april 1940 har D'Herrer rettet forskellige Spørgsmaal til Justitsministeriet om, hvorledes De skal forholde Dem ved Behandlingen af Boer, i hvilke der findes Arvinger, som er bosat i Udlandet.

Foranlediget heraf skal man meddele, at Udenrigsministeriet er villigt til at yde sin Bistand til Fremskaffelse af Fuldmagter fra Arvinger i Udlandet, men at det siden den 9. april 1940 ikke har været muligt at opretholde normal Forbindelse med de danske Repræsentationer i britiske og franske Omraader. Udenrigsministeriet vil dog i forekommende Tilfælde undersøge Muligheden for Fremme af sædvanlige tjentslige Ekspeditioner fra Skifteretter og Sagførere vedrørende Behandlingen af Dødsboer her i Landet, men der maa altid regnes med betydelige Forsinkelser ved Sagernes Ekspedition, ligesom det ikke paa Forhaand kan siges, hvorvidt de i hvert enkelt Tilfælde med Henblik paa Etablering af Forbindelse med Repræsentationerne foretagne Bestræbelser vil faa et positivt Resultat.

For saa vidt det herefter ikke lykkes at fremskaffe Fuldmagter fra Arvingerne i Udlandet, bliver der Spørgsmaal om i Medfør af Skiftelovens § 14 at faa beskikket Værger for de fraværende Arvinger. Saadanne Værger kan, jfr. Skiftelovens § 16, paa de fraværende Arvingers Vegne afgive Erklæring om, at de vedgaar Gælden i Boet, i Eksekutorboer dog under Forbehold af en Godkendelse fra Skifteretten, i København Præsidenten for Københavns Byret. Derimod kan en saadan Værge ikke samtykke i, at Boet overgaar til privat Skifte, jfr. Skiftelovens § 5.

Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorledes der skal forholdes med arv, der her i Landet udlægges til Arvinger i Udlandet, bemærkes, at hvis den udenlandske Arving har befuldmægtiget en her i Landet værende Person til at modtage og kvittere for arven, vil denne kunne udbetales til Fuldmægtigen, men det maa da samtidig tilkendegives denne, at han skal gøre anmeldelse til Danmarks Nationalbank om, at Beløbet er i hans Varetægt, samt at han ikke kan disponere over Beløbet uden Nationalbankens Samtykke, jfr. Bekendtgørelse Nr. 337 af 25. Juni 1940.

Iøvrigt har Nationalbanken udtalt, at det under de forhaandenværende Forhold er vanskeligt at udtale noget generelt om Muligheden af at overføre arvebeløb til Udlandet ud over, at der med Tyskland bestaar en Overenskomst, hvorefter saadanne Beløb kan reguleres. Med Hensyn til arvebeløb til andre Lande har Nationalbanken henstillet, at der rettes Henvendelse til den i de enkelte forekommende Tilfælde.

Iøvrigt er Overformynderiet i Overensstemmelse med Reglerne i Forordningerne af 2. april 1817 og 11. September 1839 villigt til at modtage til Bestyrelse Arvebeløb, der er udlagt til Arvinger i Udlandet, i følgende Tilfælde

1) naar Arvingens adresse ikke kendes,

2) naar Arvingen er en umyndig dansk Statsborger,

3) naar Arvingen er en umyndig fremmed Statsborger, for hvem der er givet Møde paa Skiftet, og

4) naar der ikke er givet Møde for Arvingen paa Skiftet, men det vides, at Arvingen har Forældre, Børn eller Søskende i Live.

Ingen