Cirkulære om forholdet mellem strfl. § 110c og lov nr. 149 af 2. august 1914 om forbud mod fra dansk territorium at understøtte krigsførende magter. (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om forholdet mellem strfl. § 110c og lov nr. 149 af 2. august 1914 om forbud mod fra dansk territorium at understøtte krigsførende magter. (* 1)
Cirkulære til Statsadvokaterne, Politidirektøren i København og Politimestrene.
Da en Del af de Bestemmelser, der er givet til Værn for Landets Neutralitet, ikke indeholder nogen direkte Hjemmel til at straffe Bestemmelsernes Overtrædelse, skal jeg paa dertil given Foranledning henlede Opmærksomheden paa de Straffebestemmelser, om hvis Anvendelse, der i denne Forbindelse kan blive spørgsmaal.
Overtrædelse af det i den endnu delvis gældende kgl. Resolution af 21. december 1833 og Justitsministeriets Bekendtgørelse Nr. 103 af 10. April 1915 indeholdte Forbud mod Flagning med fremmede Nationers Flag kan ifølge H.R.D. af 5. Oktober 1934, U.f.R. 1934 pag. 1042, straffes efter Straffelovens § 104 Nr. 3.
Denne Bestemmelse er imidlertid ikke anvendelig i alle herhørende Tilfælde, idet den forudsætter, at den Bestemmelse, eller det Forbud, der er overtraadt, er givet i Henhold til Lov.
Som Følge deraf kan Overtrædelse af kgl. Anordning nr. 209 af 31. maj 1938 angaaende visse Neutralitetskrænkelser ikke straffes efter Straffelovens § 104 Nr. 3. For saa vidt en Overtrædelse af denne Anordning kan betragtes som Medvirken til Neutralitetskrænkelse fra en fremmed Magts Side, vil den derimod være strafbar efter Straffelovens § 106. Dette vil saaledes gælde, når der foreligger Medvirken til Overtrædelse af Anordningens Regler om krigsfartøjers og Luftfartøjers Adgang her til Landet, af Forbudet i dens § 12 mod at indrette Radiostationer til Brug for krigsførende magter og af Forbudet i dens § 13 mod at gøre Iagttagelser fra Luftfartøjer eller paa anden Maade indenfor dansk Omraade vedrørende Krigsførendes Bevægelser m.m. I denne Forbindelse bemærkes, at Overtrædelser af sidstnævnte Art ret ofte som Spionage vil være strafbare tillige efter Straffelovens § 105.
For saa vidt endvidere angaar Overtrædelser af Anordningens Regler om Begrænsning af krigsfartøjers Adgang til her i Landet at indtage Forsyninger og om uberettiget Lodsning af saadanne Fartøjer, vil saadanne Overtrædelser kunne straffes efter Lov Nr. 149 af 2. August 1914, der forbyder fra dansk Territorium at understøtte krigsførende Magter, og som stadig er gældende, bortset fra § 1 nr. 5, der ophævedes ved Ikrafttrædelseslovens § 3.
De af Marineministeriet udfærdigede, af den foreliggende Situation foranledigede Paabud om Lodstvang for visse Omraader af dansk Søterritorium er udfærdiget i Henhold til § 11, Stk. 2, i Lov om Lodsvæsenet Nr. 131 af 17. April 1916. Da denne Lov ikke indeholder Straffebestemmelser, og da det af Motiverne til den citerede § fremgaar, at Bestemmelsen netop er foranlediget af de under den daværende internationale Situation indvundne Erfaringer, vil Overtrædelser af de givne Paabud om Lodstvang i Henhold til, hvad der foran er bemærket angaaende Rækkevidden af Straffelovens § 104, Nr. 3, være strafbare efter denne Bestemmelse.
Blandt Straffelovens Regler finder jeg endelig Anledning til at henlede Opmærksomheden paa Bestemmelsen i Straffelovens § 129 a, Stk. 2, der fastsætter Straf for den, der bevidst usandfærdig offentlig tillægger en offentlig Myndighed Handlinger, som den ikke har foretaget, naar dette er egnet til at skade Landets Interesser i Forhold til Udlandet.
Det tilføjes, at alle Sager, i hvilke der bliver Spørgsmaal om at rejse Tiltale for Overtrædelse af de til Værn for Neutraliteten givne Bestemmelser, selvom Justitsministerens Tiltalepaabud i henhold til Straffelovens § 110 ikke er fornødent, vil være at forelægge Rigsadvokaten til Afgørelse.
Rigsadvokaten, den 16. Januar 1940.
F. Pihl.
(* 1) Kundgjort i Ministerialtidende 1940