Legislator Case Law & Legislation
C19391301009 DK

Cirkulære om transport udført af destruktionsanstalter

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1939 13010 Historic

Cirkulære om transport udført af destruktionsanstalter

Cirkulære af 1. Juli 1939 til samtlige autoriserede Destruktionsanstalter.

Det indskærpes herved, at det er Destruktionsanstalterne forbudt at anvende Opkøbere, medmindre der foreligger Tilladelse hertil fra Ministeriet for Landbrug og Fiskeri.

Det paalægges Destruktionsanstalterne selv

at indsamle og transportere selvdøde Dyr og Raavarer, der behandles paa Fabrikkerne,

at forsyne de til Transporten anvendte Automobiler, Jernbanevogne m. m. med tydelig Paamaling, hvoraf fremgaar, at Vognene tilhører vedkommende Destruktionsanstalt,

at forsyne Kvitteringer for modtagne Varer, Fakturaer o. lign. med vedkommende Destruktionsanstalts Firmamærke, og

at føre selvdøde Dyr og indsamlede Raavarer direkte til

Destruktionsanstalten.

Der maa ikke indrettes Samlepladser udenfor Destruktionsanstalterne. Til Transport af selvdøde Dyr samt til Transport af uemballeret Kød og Slagteaffald bestemt til Destruktion maa kun benyttes særlige af Veterinærdirektoratet forud godkendte Automobiler (eller Vogne), hvis For- og Sidestykker skal være mindst 1 Meter høje og det faste Bagstykke mindst 25 cm højt. Den bevægelige Del af Bagstykket skal i lukket Tilstand kunne fastklemmes tæt til den øvrige Vognkasse. Vognkassens Bund samt Sider og For- og Bagstykke i mindst 1 Meters Højde skal indvendig være beklædt med sammensvejsede galvaniserede Jernplader af mindst 2 mm's Tykkelse. Taget kan være konstrueret som Laag, Skydelaag eller som forskydeligt Jalousi. For Rengøringen af Vognens Indre skal anbringes en Aftapningshane, som bør være mindst 75 mm. Endvidere skal Vognene være forsynet med en Kran af passende Størrelse med tilhørende Kæder og Haandspil.

Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, den 1. juli 1939

P.M.V.

Helsted

/J.C. Mogensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →