Skrivelse fra Justitsministeriet til Landsretssagfører N. N.

Skrivelse fra Justitsministeriet til Landsretssagfører N. N.

I Hr. Landsretssagførerens af Professor, Dr. jur. X. hertil fremsendte Skrivelse af 17. Juni 1939 har De fremhævet det uheldige i, at det efter Tinglysningsanordningens § 11, Nr. 6 i Tilfælde, hvor Pantsætterens Skøde angives at være bortkommet, paahviler den, der anmelder et Pantebrev til Tinglysning, at afgive en skriftlig Erklæring om, at Skadet er bortkommet, om hvilket Forhold Anmelderen normalt ikke kan have noget umiddelbart Kendskab.

Foranlediget heraf skal man meddele, at den i Tinglysningsanordningens § II, Nr. 6, jfr. Tinglysningslov § 9, Stk. 2, omhandlede skriftlige Erklæring fra Anmelderen om, at Skødet er bortkommet eller af anden gyldig Grund ikke kan skaffes til Veje, naar Anmelderen er en fra Pantedebitor forskellig Person, efter Justitsministeriets Formening alene behøver at gengive Pantedebitors Udtalelser med Anmelderens Tilføjende af, at han ikke har nogen Grund til at betvivle Rigtigheden af disse.

Ingen