Legislator Case Law & Legislation
C19390012054 DK

Skrivelse fra Justitsministeriet til Sagfører N.N.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1939 120 Historic

Skrivelse fra Justitsministeriet til Sagfører N.N.

I en hertil indsendt Skrivelse har De forespurgt, om en Auktionsleder, eventuelt Fogden, er pligtig paa Begæring at meddele Udskrift af Auktionsbogen og Auktionskataloget ved en afholdt Auktion med Angivelse af Auktionskøbernes Navne.

Det fremgaar af Sagen, at Deres Forespørgsel er foranlediget ved, AT Løsøre tilhørende det af Skifteretten for X Købstad m.v. behandlede Dødsbo efter Deres Hustrus Forældre er blevet bortsolgt ved offentlig Auktion, AT De har ønsket Auktionskøbernes Navne oplyst, dels med Henblik paa senere Tilbagekøb af de solgte Genstande, dels for at efterspore forskellige Genstande, der formenes med Urette at være inddraget under Bobehandlingen, men AT Fogeden i X Købstad m.v. alene har villet meddele Dem Udskrift af Auktionskataloget med Udeladelse af Købernes Navne.

Foranlediget heraf skal man efter stedfunden Brevveksling med Den danske Dommerforening og Foreningen af Auktionsledere i Danmark meddele, AT Auktionsrekvirenten er berettiget til at erholde Udskrift af Auktionsbogen, jfr. § 11, Stk. 5, i Instruks Nr. 211 af 2. Juli 1935 for Auktionsledere, og at der herunder ogsaa kan erholdes Udskrift af Auktionskataloget med Angivelse af Købernes Navne, OG AT Afgørelsen af, hvorvidt og i hvilket Omfang en Tredjemand kan begære en saadan Udskrift, maa afhænge af, om den paagældende har den fornødne retlige Interesse heri, jfr. Retsplejelovens § 41. Det tilføjes, at Justitsministeriet forsaavidt angaar det foreliggende Tilfælde maa mene, at den af Dem angivne Interesse i saa henseende er tilstrækkelig, saaledes at den begærede Udskrift efter Ministeriets Formening bør meddeles Dem, men at Spørgsmaalet om Fogdens Pligt til at meddele Udskrift henhører under Domstolenes Afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →