Legislator Case Law & Legislation
C19380013309 DK

Cirkulære til Politidirektøren i København og samtlige Politimestre angaaende Politiets Medvirken til sindssyge Personers Indlæggelse paa Sindssygehospital.

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1938 133 Historic

§ 1

Politiets Medvirken maa kun ydes efter Ordre fra Politimesteren selv eller i hans Forfald fra hans Fuldmægtig - i København fra Politidirektøren eller en Politiinspektør. I paatrængende Tilfælde kan Politiets Medvirken dog ydes efter Ordre fra en Politikommissær.

Cirkulære (1 sp) 1938 133 Historic

§ 2

Forinden Bistand ydes, skal Politiet paase, at Betingelserne for den paagældendes Indlæggelse er til Stede. Der skal saaledes foreligge

a) Begæring om hans Indlæggelse, fremsat af en af de i Lovens § 2, Stk. 3 og 4, nævnte Personer eller Myndigheder, nemlig de, hvem Forsorgen for den paagældende retlig eller faktisk paahviler, saasom Indehaver af Forældremyndighed, Værge, Lavværge, Ægtefælle, myndige Børn, Forældre, andre nære Slægtninge eller de, hos hvem han har til Huse, eller hvem det ifølge de foreliggende Omstændigheder paahviler at drage Omsorg for ham, eller det sociale Udvalg.

For saa vidt ikke andre drager Omsorg for den syge, paahviler det Politiet af egen Drift at træde til, jfr. Lovens § 2, Stk. 5.

b) Erklæring fra en ikke ved vedkommende Sindssygehospital eller Helbredelsesanstalt ansat Læge, der paa Grundlag af en i den nærmeste Tid og i hvert Fald inden for de sidste fire Uger før Indlæggelsen foretagen Undersøgelse bevidner, at den paagældende er sindssyg, og at det vil være uforsvarligt, at den syge ikke indlægges til Behandling paa et Sindssygehospital eller en Helbredelsesanstalt, fordi han er farlig for sig selv eller andre.

I særlig paatrængende Tilfælde, f.Eks. hvor en Person antræffes i formentlig sindssyg Tilstand paa Gader eller andre offentlige Steder, eller hvor der foreligger Selvmordsforsøg eller overhængende Fare for Voldshandlinger af den syge, kan Indlæggelse dog finde Sted, uden at Lægeerklæring foreligger, men saadan Erklæring skal da saavidt muligt fremskaffes i Løbet af tre Dage efter Indlæggelsen.

Sindssyge, som begæres indlagt i Henhold til foranstaaende Regler, skal straks modtages paa Statens eller Kommunens Sindssygehospitaler, jfr. Lovens § 5, Stk 2.

Medens Politiets Bistand til Indlæggelse sædvanligvis bør ydes, saasnart det er konstateret, at Begæringen er udgaaet fra en af de ovenfor under a) nævnte Personer eller Myndigheder, og den behørige Lægeattest foreligger, kan Politiet dog under ganske særlige Omstændigheder - navnlig naar Lægeerklæringen ikke udtrykkelig anfører Kriterierne for Farligheden i det konkrete Tilfælde - foretage de fornødne Undersøgelser med Hensyn til Farlighedsspørgsmaalet, men dette bør da ske i Samarbejde med Lægen og saa hurtigt, som disse Sagers stærkt hastende Karakter kræver.

Cirkulære (1 sp) 1938 133 Historic

§ 3

Politiets Bistand skal endvidere ydes, naar der foreligger

a) Begæring om den syges Indlæggelse, fremsat af en af de under § 2 a) nævnte peroner eller Myndigheder. For saa vidt ikke andre drager Omsorg for den syge, paahviler det Politiet af egen Drift at træde til , jfr. Lovens § 2, Stk. 5.

b) Erklæring fra en ikke ved vedkommende Sindssygehospital eller Helbredelsesanstalt ansat Læge, der paa Grundlag af en i den nærmeste Tid og i hvert Fald inden for de sidste fire Uger før Indlæggelsen foretagen Undersøgelse bevidner, at den paagældende er sindssyg, og at det vil være uforsvarligt, at den syge ikke indlægges til Behandling paa et Sindssygehospital eller en Helbredelsesanstalt, fordi Udsigterne for hans Helbredelse ellers væsentlig vil forringes. Lægens SKøn skal derhos være godkendt af Amtslægen paa den syges Hjemsted, i København af Stadslægen.

Forinden Bistand ydes, bør Politiet forvisse sig om, at den paagældende kan modtages paa Hospitalet eller Anstalten.

Sindssyge, som begæres indlagt i Henhold til foranstaaende Regler, modtages af Hospitalerne efter de almindelige for Optagelse i Sindssygehospital gældende Regler.

Cirkulære (1 sp) 1938 133 Historic

§ 4

I alle Tilfælde, hvor en sindssyg ved Politiets Bistand indlægges paa et af Statens Sindssygehospitaler, paahviler det Politiet at drage Omsorg for, at de i § 32, Stk. 1. i Fællesregulativ for Statens Sindssygehospitaler Nr. 252 af 1. Oktober 1915 (ifølge Bekendtgørelse Nr. 83 af 1. April 1936 ændret til § 31, Stk. 1.) under 3 omhandlede Lægeoplysninger tilvejebringes. Oplysningerne bør som Regel foreligge ved den paagældendes Indlæggelse paa Sindssygehospitalet; hvis dette efter Omstændighederne ikke skulde være muligt, skal de fremskaffes snarest og i alt Fald være indsendt til Sindssygehospitalet inden 8 Dage efter, at Indlæggelsen har fundet Sted.

Cirkulære (1 sp) 1938 133 Historic

§ 5

Politiets Bistand bør saavidt muligt ydes efter nærmere Aftale med den eller de Personer, hos hvem den sindssyge er anbragt, og bør ydes paa en saa lidet opsigtsvækkende Maade som muligt. Navnlig bør det saavidt muligt iagttages, at de medvirkende Polititjenestemænd ikke bærer Uniform. Saafremt Politiet, uden at der foreligger Begæring om Indlæggelse fra nogen af de i Lovens § 2, Stk. 3 og 4, nævnte Personer eller Myndigheder, selv i Medfør af Lovens § 2, Stk. 5, tager Initiativet til en sindssygs Indlæggelse, bør Politiet saavidt muligt underrette den paagældendes nærmeste om Indlæggelsen.

Cirkulære (1 sp) 1938 133 Historic

§ 6

Det paahviler Politiet straks ved Indlæggelsen at give Skifteretten paa den sindssyges Hjemsted, i København Magistraten, Meddelelse herom, for at der kan blive beskikket ham en Tilsynsværge, jfr. Lovens § 6.

Cirkulære (1 sp) 1938 133 Historic

§ 7

De med Politiets Medvirken forbundne Rejse- eller Transportudgifter søges, forudsat at Udgifterne ikke kan afholdes af vedkommende Kommune efter Reglerne om Fribefordring af nydende Sygekassemedlemmer, jfr. § 17 i Lov af 7. Maj 1937 om Folkeforsikring, betalt af den paagældendes (eller hans Forsørgers) egne Midler eller i Trangstilfælde af vedkommende Kommune mod fuld Statsrefusion efter de nærmere Regler i Socialministeriets Cirkulære Nr. 83 af 31. Maj 1935 Afsnit I, 1). Kommunen er dog ogsaa udenfor Trangstilfælde pligtig forskudsvis at udrede Rejseudgifterne, for saa vidt den syge eller dennes Forsørger erklærer - eller viser sig - ikke at kunne betale disse, men i saa Fald paahviler det Kommunen at sætte den paagældende (eller Forsørgeren) i Bidrag til Dækning af Udgifterne, jfr.§ 266 i Lov om offentlig Forsorg.

Politiet retter, saa vidt muligt forinden Transporten finder Sted, Henvendelse til det sociale Udvalg i den syges eller dennes Forsørgers Hjemstedskommune om, hvorvidt Udgifterne efter det anførte kan afholdes af Kommunen. I bekræftende Fald indsendes Regningen til Kommunen, i benægtende Fald søges Beløbet betalt af den paagældendes eller Forsørgerens egne Midler. Det vil være at paase, at den efter Omstændighederne billigste Rejse- eller Transportmaade anvendes.

Cirkulære (1 sp) 1938 133 Historic

§ 8

Foranstaaende Regler finder tilsvarende Anvendelse paa Indlæggelse af sjælelig abnorme Epileptikere paa statsanerkendte Anstalter.

Cirkulære (1 sp) 1938 133 Historic

§ 9

De i dette Cirkulære indeholdte Bestemmelser medfører ingen Ændring i de gældende Regler om Indlæggelse af sindssyge eller epileptiske Personer paa Sindssygehospital eller Epileptikeranstalt i Henhold til Dom eller til Observation ifølge Retskendelse eller om Iværksættels af Sikkerhedsforanstaltninger overfor saadanne Personer, der er farlige for Retssikkerheden.

Justitsministeriets Cirkulære Nr. 86 af 11. Juni 1895 ophæves.

Justitsministeriet, den 28. Juni 1938.

Steincke.

/Robert Hove.

Cirkulære (1 sp) 1938 133 Historic

Cirkulære til Politidirektøren i København og samtlige Politimestre angaaende Politiets Medvirken til sindssyge Personers Indlæggelse paa Sindssygehospital.

Ifølge § 5, Stk. 1, 1. Punktum, i Lov Nr. 118 af 13. April 1938 om sindssyge Personers Hospitalsophold paahviler det Politiet paa Begæring af en af de i nævnte Lovs § 2, Stk. 3 og 4, angivne Personer eller Myndigheder at yde Bistand til sindssyge Personers Indlæggelse paa Stats- eller kommunale Hospitaler eller paa private Helbredelsesanstalter, som af Justisministeren er autoriseret til at modtage sindssyge til Behandling.

Om Politiets Medvirken fastsættes herved i Henhold til Bestemmelsen i Lovens § 5, Stk. 1, 2. Punktum, følgende nærmere Regler

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →