Cirkulære til samtlige Skoledirektioner, Kommunalbestyrelser og Skolekommissioner angaaende kommunale Skolebygninger og Skoleinventar

§ 1

Byggepladsen bør være højt og frit beliggende med rigelig Adgang for Lys og Luft. Ved Beplantning af Grunden maa det haves for Øje, at Belysningsforholdene i Klasseværelserne ikke forringes, og det maa til Stadighed paases, at Træer og anden skyggegivende Beplantning ikke paa uheldig Maade kaster Skygge i Klasseværelserne.

Byggepladsen maa ikke ligge for nær Moser og Lossepladser eller ved Bygninger eller Virksomheder, som ved Støj eller ilde Lugt forstyrrer Undervisningen eller er skadelige for Børnenes Sundhed.

§ 2

Til Sikring mod Fugtighed maa Grundstykket drænes, om fornødent ogsaa under selve Bygningerne.

Til Afledning af Spildevang og Overfladevand fra Bygningerne og deres Omgivelser skal findes de fornødne Afløbsrender eller Ledninger. Disse skal have tilstrækkeligt Fald og skal, hvor det drejer sig om Afledning af Spildevand, altid være rørlagte og maa ikke passere Drikkevandsbrønde i mindre Afstand end 10 m.

Afløb til Sivebrønde (i Jorden nedgravede Beholdere uden vandtæt Bund) eller til Samlebrønde (i Jorden nedgravede, vendtætte Beholdere uden Afløb) maa - hvor Afløbet ikke kan ske til offentligt Kloakanlæg - kun indrettes med vedkommende Sundhedskommissions tilladelse. Der maa ikke føres Latrin til Sivebrønde eller Samlebrønde. Sivebrønde skal være fjernede mindst 30 m fra Drikkevandsbrønde.

§ 3

Møddinger og Affaldspladser skal ligge i en Afstand af mindst 10 m fra Bygningerne og de for Børnene tilgængelige Pladser. Møddinger, der optager Latrin eller andet ildelugtende Affald, skal have Bund og Sider af fast, for Fugtighed uigennemtrængeligt Materiale og skal være overdækkede med et tætsluttende Laag.

§ 4

I alle Skoler skal der være indlagt Vand, fordelt paa Haner i Bygningerne og med Drikkefontæne paa Legepladsen. Er der ikke Vandværk, fra hvilket Skolen kan faa Vandforsyning, maa Vandet fra Skolens Brønd pumpes op til en Beholder. Alle underjordiske Drikkevandsledninger skal være fjernet mindst 10 m fra Stalde, Svinestier, Hønsegaarde, Latriner, Ajlebeholdere, Møddinger og lignende Samlinger af Affaldsstoffer og ligge i behørig Afstand fra Spildevandsledninger.

§ 5

Brønden skal være fjernet mindst 10 m fra de i slutningen af § 4 nævnte Lokaliteter. Den skal indtil en Dybde af 2,50 til 5 m efter Jordbundens Beskaffenhed opføres af helbrændte Mursten, murede i og indvendigt pudsede (berappede) med Cement, eller støbes af Cement.

I begge Tilfælde skal Brøndsætningen i samme Dybde omgives med et mindst 0,35 m tykt lag faststampet Ler eller tilsvarende Sikring. Brøndsætningens øverste Kant skal rage 0,10 m op over Brøndens nærmeste Omgivelser, og disse skal i en Bredde af mindst 2 m til alle Sider ud fra Brøndkanten være forsynede med Brolægning i Cement eller en stærk Belægning af Cementbeton, hvis Overflade skal have jævnt Fald udefter og ved Brøndkanten ligge mindst 0,20 m over Jordlinien.

Brønden skal have et stærkt, tæt Dæksel, hvori der skal være en hensigtsmæssig Ventil til Luftens Fornyelse.

Den skal endvidere være forsynet med forsvarligt Pumpeværk og være saaledes indrettet, at Spildevandet fra Pumpen bortledes paa forsvarlig Maade.

B. Skolebygningen.

§ 6

Skolebygningen og de til denne hørende Lærerboliger skal opføres paa et forsvarligt Fundament paa fast Grund.

I Fundamentmuren (saavel Ydermur som Skillerum) skal der i dennes fulde Bredde anbringes et Lag af hensigtsmæssigt, holdbart Isolationsmateriale, f.Eks. Asfalt, Tjærepap eller lignede. Dette Lag skal ligge lavere end Stueetagens Gulvflade og mindst 0,15 m over den tilgrænsende Jordoverflade.

Hvis nogen Del af Bygningen indrettes som Kælder, skal alle de paagældende Mure isoleres mod Fugtighedens Indtrængen fra Siden paa en af Sundhedskommissionen godkendt Maade.

Indenfor Bygningens Ydervægge skal Jordens Overflade dækkes af et Lag Beton af ca. 0,10 m's Tykkelse. Naar Gulvet i nederste Etage er almindeligt Bræddegulv, skal der over Betonlaget være et Rum, som ved Aabninger i Muren med Luftriste eller paa anden af Sundhedskommissionen godkendt Maade udluftes i behørigt Omfang. Naar Betonlaget danner direkte Underlag for en dertil egnet Gulvbelægning (Linoleum, Korkparket o. s. v.), maa der sørges for en betryggende Beskyttelse mod Fugtighed (f.Eks. ved Dræning under Gulvet, Anvendelse af vandtæt Beton, Strygning med Asfaltemulsion) og Varmetab (ved Anbringelse af isolerende Materiale).

Rundt om Bygningerne skal anbringes Tagrende med behørigt Afløb.

§ 7

Skolebygningen skal have et Klasseværelse for hver af de Klasser, der undervises samtidig i den. Endvidere skal der være en eller flere Forstuer, tilstrækkeligt store til tillige at kunne tjene som Opholdsrum for Børnene. Det vil være ønskeligt, at der indrettes Spiselokale til Børnene.

Til alle Klasser i Hovedskolen og Mellemskolen bør høre et Materialerum. Ved alle Skoler, der underviser Børn over 12 Aar, skal der findes Gymnastiksal med Omklædningsrum og Bad , som ved mindre Skoler baade kan benyttes til Styrtebad efter hver Gymnastiktime og til Renselsesbad, som alle Børn kan faa med bestemte Mellemrum. Ved større Skoler bør der indrettes et særligt Renselsesbad.

Alle Drenge af Hovedskolens 2 ældste Aargange skal have Adgang til et Lokale til Sløjd og alle Piger i tilsvarende Klasser til et Lokale til Skolekøkkenundervisning.

Ved enhver Skole skal der findes det nødvendige Antal Klosetter.

§ 8

Klasseværelset skal have en Gulvflade af mindst 1,30 (m2) for hvert Barn over 10 Aar, for mindre Børn mindst 1,00 (m2). Højden til Loftet maa ikke være under 3,15 m og Klasseværelsets Dybde ikke over 6,00 m ved denne Højde; hvis det gøres dybere, skal Højden forholdsmæssigt forøges. Et Klasseværelse, der skal kunne rumme en Klasse paa indtil 36 Børn, maa i en Hovedskole ikke være under 150 (m2) ialt, i en Forskole ikke mindre end 145 (m2) ialt.

§ 9

Gulvet i Klasseværelset skal helst belægges med Linoleum eller andre Gulvbelægningsmaterialer, som giver en Gulvflade, der er lige saa let at renholde. Naar Bræddegulv benyttes, skal det være hævet mindst 0,30 m over det omgivende Terræns Overflade.

§ 10

Væggene bør holdes i en lys tone og helst være mat oliemalede, saa de let kan afvaskes. Paneler maa være tætsluttende, og kroge skal i videst muligt Omfang undgaas, idet Hjørner og Overgangen mellem Væg og Loft afrundes.

Den af Væggene, som Børnene ser henimod, naar de sidder med vinduerne paa venstre Haand, skal saa vidt muligt holdes fri for Døre og Fremspring eller Fordybninger og forbeholdes Klassetavlen og Katederplads. Døren til Klasseværelset bør saavidt muligt anbringes paa Langvæggen nær denne Væg.

§ 11

Vinduerne i Klasseværelset skal være anbragt i den ene Længdevæg og saavidt muligt - omend ikke direkte mod Syd - saa dog saaledes, at Sydsolen har Adgang til Klasseværelset. Børnene i Klassen skal have Lyset fra venstre Side.

Afstanden mellem Loftet i Klasseværelset og den øverste Vinduesrudes overkant maa ikke være over 0,20 m og Afstanden mellem den nederste Vinduesrudes Underkant og Gulvet i Klasseværelset ikke under 1,10 m.

Vinduernes Glasareal skal forholde sig i Størrelse til Gulvfladen mindst som 1 til 8 fritliggende Bygninger; hvis Bygningerne ikke er fritliggende, kan der kræves en Forøgelse af Glasarealet op til 1/6 af Gulvarealet. Brede Vinduer med smalle Piller maa foretrækkes.

Vinduerne bør være Dobbeltvinduer og maa alle kunne aabnes; de øverste Vinduer skal være af en saadan Konstruktion, at de kan aabnes fra Gulvet. Samtlige Vinduer skal være forsynet med Trækgardiner af et Stof, der kan vaskes. Trækgardinerne skal kunne trækkes helt til Side ind paa Pillerne. Der maa ikke opsættes Kapper over Vinduerne.

§ 12

Kunstig Belysning af Klasseværelset bør indrettes saaledes at den Lampe, der oplyser Tavlen og Lærerens Plads, ikke blænder Børnene eller kaster Glanslys paa Tavlen; desuden maa det nødvendige Antal andre Lamper opsættes til Belysning af Bordene.

§ 13

Opvarmningsindretningerne skal være afpassede saaledes efter Klasseværelset, at Varmegraden nøje kan reguleres. Det tilraades i Nybygninger at indrette Centralvarmeanlæg efter Varmtvandssystemet og at anbringe Radiatorerne under Vinduerne. Hvor Centralvarmeanlæg ikke kan indrettes, bør der anvendes Ventilations-Kakkelovne (Kappeovne eller lignende) med Friskluftskanaler ud under Klasseværelsets Gulv. Hvis Kakkelovnen anbringes i en Niche, bør denne være halvrund og rummelig, saaledes at der er rigelig Plads til Rengøring bag Ovnen. Friskluftskanalerne forsynes med let aftagelige Ventiler og indrettes saa vidt muligt saaledes, at de kan skylles; de bør derfor have glatte og tætte Vægge med afrundede Hjørner.

§ 14

Der skal i hvert Klasseværelse indrettes en Aftrækskanal, som skal være let at rense; Tværsnitsarealet skal ved de foran nævnte Mindstemaal paa Klasseværelser være ca. 864 (cm2) (24 x 36 cm). Tæt under Loftet og eventuelt tillige ved Gulvet forsynes Kanalen med en let aftagelig Rist, hvis Gennemstrømningsaabning svarer til Kanalens Tværsnit, og som kan lukkes med et jalousi eller lignende. Aabningerne i Risten maa ikke være under 1 cm i Kvadrat. Det kontrolleres ved hvert Bygningssyn, at Anlægget er i Orden.

§ 15.

Forstuen maa ikke være under 3 m bred og skal være af en saadan Længde, at dens Gulvflade ikke bliver under 0,50 (m2) for hvert af de Børn, der undervises samtidig i det Klasseværelse, til hvilket Forstuen hører.

Forstuen maa være forsynet ved Vinduer, der let kan aabnes. Væggene bør i en Højde af 1,50 m være beklædt med Træpaneler eller andet lige saa hensigsmæssigt materiale. Gulvet skal være belagt med Linoleum eller andet let renholdeligt Materiale.

Foran Forstuen bør være et Vindfang . Uden for Indgangsdøren skal findes en Skraberist med Grube under, som let kan renses, og i Vindfanget inden for Døren en stor Gulvmaatte forsænket i Gulvet.

Forstuen skal være forsynet med Knager til Børnenes Tøj og med Plads til Madkasser m. m., og desuden skal der findes en Reol med det nødvendige antal Rum til Skiftesko samt en Kasse til Opsamling af Madpapir o. lign. Forstuen bør kunne opvarmes.

§ 16

I enhver Forstue skal der være indlagt Vaskeindretning med Afløb til Haandvask for Børnene. Da alle Børn i Klassen bør kunne vaske Hænder, vil det være nødvendigt, at Vaskeindretningen er indrettet paa samtidig Benyttelse af et større Antal Børn. Det kan i saa Henseende anbefales at anvende en emailleret Støbejernsrende med et passende Antal Taphaner anbragt i en indbyrdes Afstand af ca. 0,50 m. Tegning til en saadan Ordning findes i Bilag 2. Hanerne skal være forsynet med en Krans, der hindrer, at de berøres med Munden, hvis Børnene bruger dem som Drikkehaner. Fælles Drikkebægre maa ikke findes.

Vaskeindretningen skal være forsynet med Sæbe ved hver Vaskeplads, helst ved Anbringelse af en Sæbebeholder med flydende Sæbe for hver anden Taphane, samt med Neglebørster og Haandklæder .

Foruden Vaskeindretningen bør der i Forstuen (hvis Klasseværelserne er fordelt i flere Etager, i det mindste eet Sted i hver Etage) findes en Udslagningskumme til Rengøringsbrug.

§ 17

Da Børnenes Spisning bør foregaa under Opsigt og med Siddeplads og Bordplads til hvert Barn, er det ønskeligt, at der ved Skoler, hvor der er Mulighed derfor, indrettes et særligt Spiselokale med Borde og Bænke til Børnene.

Spisningen kan, hvor intet særligt Spiselokale findes, ske i Klasseværelset eller undtagelsesvis i Gymnastiksalen.

§ 18

I enhver Skole til Undervisning af større Børn bør der findes et Materialerum, saavidt muligt ved Vinduer til det fri. For Materialerummet kan intet Minimumsmaal fastslaas; det maa kun tilraades ikke at gøre det for lille og i alle Tilfælde at give det en saadan Størrelse, at det uden Overfyldning kan rumme Skolens Undervisningsmateriel i Skabe eller paa Hylder. Ved større Skoler bør Rummet helst være saa stort, at det tillige kan benyttes som Lokale for Skolebiblioteket og Arbejdsrum for en Klasse, der under Undervisningen skal have let Adgang til Haandbøger.

I Forskoleklasser kan Undervisningsmateriellet opbevares i Klasseværelset i et lukket Skab, som enten indmures eller føres helt op til Loftet, saa Samling af Støv ovenpaa Skabet undgaas.

§ 19

Ved enhver Skole til Undervisning af Børn over 12 Aar skal der indrettes Gymnastiksal med tilhørende Omklædningsværelser og Badeindretning . Der skal i Omklædningsrummet være god Plads til hvert Barns Tøj. Iøvrigt henvises angaaaende Gymnastiksalens, Omklædningsværelsernes og Baderummets Størrelse og Indretning til Ministeriets Cirkulære af 3. Oktober 1936; de i dette Cirkulære givne Maal bør følges, hvor det drejer sig om et større Børnetal og Salen ogsaa skal bruges til Gymnastik for Voksne. Hvor det drejer sig om færre Børn, kan en enklere Gymnastiksalstype godkendes.

Ogsaa ved Forskoler bør det tilstræbes, at der indrettes Gymnastiklokale med Bad, men dette vil da kunne være af mindre Dimensioner end de i ovennævnte Cirkulære foreskrevne, idet ethvert til Indendørsgymnastik brugeligt Lokale er af Værdi. Saaledes vil det være betydningsfuldt, om der kan indrettes en Gymnastikstue af Størrelse som et stort Klasseværelse, eller om Gymnastiklokalet kan indrettes paa Loftet over Skolestuen, forsaavidt der sørges for forsvarlig Trappeadgang dertil. Hvor der i Forskoler ikke paa denne Maade drages Omsorg for Indretning af et Gymnastiklokale, skal Læskuret paa Legepladsen (jfr. nedenfor under C.) være forsynet med Ribber og Bomme, saa det ogsaa kan benyttes til Gymnastikundervisning om Vinteren.

§ 20

Sløjdlokalets Størrelse afhænger af det Antal Børn, der skal undervises samtidig i det, idet der beregnes et Gulvareal af mindst 2 (m2) for hver Høvlebænk med Værktøj. Høvlebænkene opstilles i Kolonner med en indbyrdes Afstand af 2 m mellem Dobbeltkolonner og 1,25 m mellem dobbeltkolonne og enkeltkolonne; Afstanden til Lokalets Vægge skal være 1 a 1,25 m.

Til en almindelig Landsbyskole vil Lokalet passende kunne indrettes til 18 Elever. Med en dobbeltkolonne og en enkeltkolonne Høvlebænke med 6 Pladser i hver Kolonne kræves hertil et Lokale paa 6 x 7,50 m. Højden maa ikke være under 2,50 m fra Gulv til Loft. Hvor det drejer sig om færre Børn, kan ogsaa mindre Lokaler ventes godkendt.

Gulvet i Sløjdlokalet lægges af Brædder med eller uden Gulvbeklædning og maa ikke være af Beton eller andet haardt Materiale, da Værktøj, som falder paa Gulvet, derved let beskadiges.

I Sløjdlokalet bør foruden Lærerens og Børnenes Høvlebænke findes en Katederplads med sort Vægtavle samt Haandvask og Varmeapparat til Lim, medens Brædder, Sløjdarbejder o. lign. opbevares i et Oplagsrum i umiddelbar Forbindelse med Sløjdlokalet. I Oplagsrummet opsættes til Anbringelse af Brædder Jerndragere paa 60 cm af 5/4'» T-Jern med Fladen opad. De vandrette Mellemrum kan være 75-100 cm, de lodrette 50 cm. Desuden opsættes der simple dybe Skabe fra Gulv til Loft til Anbringelse af Sløjdarbejderne. Det maa tilstræbes, at Oplagsrummets Gulvareal er en Trediedel af Sløjdlokalets.

Sløjdlokalet maa helst ikke anbringes over Klasseværelser. Forsaavidt det herefter kan anbringes i Loftslokaler, bør det forsynes med Ovenlys, og Taget maa isoleres godt mod Fugtighed og Varme.

Anbringelse af Sløjdlokalet i Kælderlokaler bør kun finde Sted, naar der er sørget for tilstrækkelig Belysning, og Halvdelen af Lokalets Højde ligger over Jordsmonnet.

Sløjdlokalet skal kunne opvarmes, og det samme bør være Tilfældet med Oplagsrummet.

§ 21

Til et Skolekøkken beregnet på 24 Børn inddelt i »Familier« kræves et Lokale paa 6 x 8 m med Skorsten, Vandindlæg og fornødent Afløb. Højden maa ikke være under 2,50 m fra Gulv til Loft.

Skolekøkkenet kan indrettes i Kælderlokaler, naar der er sørget for tilstrækkelig Belysning og Halvdelen af Lokalets Højde ligger over Jordsmonnet.

Indrettes der Skolekøkken i en Tagetage, maa Højden fra Gulvet til Skraavæggen intetsteds være mindre end 1,80 m indenfor det angivne Areal af 6 x 8 m.

Gulvet maa være let at renholde og derfor helst belægges med Linoleum el. lign. Betongulv, Flisegulv eller andre haarde Gulve, som det er trættende at færdes paa, bør undgaas.

Væggene skal beklædes med Vægfliser eller andet haardt, afvaskeligt Materiale i ca. 0,45 m's Højde over Borde, Vaske- og Kogepladser. Herover bør der kalkes eller limfarves i en lys Tone.

Lokalet skal være godt ventileret gennem oplukkelige Vinduer og Udsugningskanaler. Det skal kunne opvarmes.

Skolekøkkenet bør ikke ligge mod Syd.

§ 22

I tilslutning til Skolekøkkenet skal der indrettes et Forraadskammer, der helst skal vende mod Nord.

§ 22

Enhver Skole skal mindst have et Kloset for hver 30 Drenge og et Kloset for hver 20 Piger, dog altid mindst 1 Kloset for Drenge og 2 Klosetter for Piger.

Klosetterne skal være saaledes beliggende, at der let kan holdes Øje med deres Benyttelse, og Klosetter for Drenge og Piger skal være fuldstændig afsondrede fra hinanden.

Ved Tørklosetter skal hvert Klosetrum være forsynet med et oplukkeligt Vindue ud til det fri; ved Vandklosetter kan Klosetrummene have Adgang fra et fælles Forrum med rigeligt direkte Dagslys. Døren til Klosetrummet - saavel til Vandklosetter som til Tørklosetter - skal være saaledes indrettet, at der baade foroven og forneden er Adgang for den friske Luft til Rummet. Væggene i Klosetrummet skal enten være beklædt med Fliser eller være slaaet med meget grov Kalkpuds, der mindst 2 Gange aarlig hvidtes. Gulvet skal være indrettet med tilstrækkeligt Fald og Afløb for Udskylning af Rummet.

Hvor Forholdene tillader det, bør der indrettes Haandvask i Forbindelse med Klosetterne.

§ 23

Det bør tilstræbes, at Klosetterne overalt indrettes som Vandklosetter, i hvilken forbindelse Opmærksomheden henledes paa, at der eksisterer Konstruktioner, hvorved Klosetter kan indrettes frostfri, selvom Rummet ikke er opvarmet. Afledning fra Klosettet skal ske til offentligt Kloaksystem, hvor saadant findes. I selve Skolebygningen kan kun Vandklosetter tillades; de skal have direkte Adgang fra Legepladsen, være ventilerede med Aftrækskanal op over Taget og være adskilt fra andre Lokaler ved muret Skillerum eller støbt Etageadskillelse.

§ 24

Anvendes Tørklosetter, skal til Klosetterne anvendes fuldstændig tætte Tønder af et af Sundhedskommissionen godkendt Materiale med Hanke eller Greb, og Tøndens Diameter skal være mindst 10 cm større end Aabningen i Klosetsædet. Tønderne skal naa op til en Afstand af ca. 2 cm under Klosetsædet og skal staa paa et Gulv, der bestaar af Beton eller andet for Fugtighed uigennemtrængeligt materiale og ligger højere end Jordens Overflade. Fra Tøndestadet skal der være Afløb til lukket Spildevandsledning. Klosetsædet skal hvile paa solide Konsoller af Vinkeljern el. lign., der indmures i eller fastboltes til Bagvæggen; der maa ikke bygges Kasse omkring Tønden. Adgangen til Tørklosetter skal stedse være direkte fra det fri og ikke fra en foran Klosetterne beliggende Gang. De skal holdes i behørig Afstand fra andre Bygninger og fra Drikkevandsbrønde.

§ 25

For Drengene skal indrettes Pissoir. Naar der ikke finder automatisk Afskylning Sted, skal Pissoiret lægges i det fri uden Dør, og dets Vægge maa ikke føres helt op til Taget; endvidere skal det være afsondret fra Klosetterne og have Indgang direkte fra det fri. Pissoiret skal være indrettet med Vægbeklædning i 1,25 m's Højde af Skiferplade, Fajance, emailleret Jern eller tjæret Metalplade; langs Væggen skal der være en rummelig Rende med rigeligt Fald til Afløb gennem en Metalrist, og Gulvet skal vær udført af Beton eller andet vandtæt Materiale. Det anbefales dog at benytte Kummer eller Render af Støbejern eller Fajance, saaledes at Gulvet forurenes saa lidt som muligt.

Hvor periodisk Udskylning finder Sted, kan Pissoiret danne Forrum for Drengeklosetterne.

Pissoiret skal være forsynet med Vandhane med Slangeforskruning, saa det let kan udskylles, og der skal - ogsaa hvor der benyttes Kummer eller Rende paa Vægge - altid være Gulvrende med Afløb.

Pissoirets Afløb skal føres som underjordisk Ledning i det mindste til Skolegrundens Grænse.

C. Lege- og Idrætspladser m. m.

§ 26

Ved enhver Skole skal der være en Legeplads helst beliggende Syd for Skolebygningen og saaledes, at der fra denne haves Oversigt over hele Pladsen. Hvis Pladsen grænser til offentlig Gade eller Vej, skal den være adskilt fra denne ved et forsvarligt Hegn, og Udgangen maa være spærret med en Bom eller lignende, saaledes at Børnene ikke løber lige ud paa Vejen. Pladsen skal være planeret og belagt med Grus eller andet hensigtsmæssigt Materiale. Der skal være sørget for Afløb af Overfladevand fra Legepladsen. Legepladsens Størrelse skal være i det mindste 400 (m2) og beregnes iøvrigt til 200 (m2) pr. Klasse; der vil dog ikke blive krævet større Areal end 1400 (m2), selvom der er mere end 7 Klasser.

Paa Legepladsen skal der opføres et Læskur til Ophold for Børnene i Frikvarteret saaledes beliggende, at det giver mest muligt Læ for de fremherskende Vinde og saavidt muligt samtidig hermed rigelig Adgang for Sol og Lys. Til Læskur bør beregnes 20 (m2) pr. Klasse. Grunden i Læskuret skal have Fald ud mod legepladsen.

I Forbindelse med Læskuret skal der opføres et Halvtag med Plads til det fornødne Antal Cykler for Børnene.

Hvis Skolen ikke har en særlig Idrætsplads, skal Legepladsen anlægges i eller udvides til en saadan Størrelse, at den tillige kan benyttes som Bold- og Idrætsplads. Om saadanne Pladser kan i det hele henvises til Ministeriets Cirkulære af 3. Oktober 1936.

Paa Legepladsen skal der findes en Drikkevandskumme (Fontæne eller anden hensigtsmæssig Konstruktion). Fælles Drikkebægre maa ikke findes. Endvidere skal der findes en Opsamlingsbeholder for Papir og Affald.

Ved enhver Skole bør findes en Flagstang.

D. Lærerboliger.

§ 27

Tjenesteboliger for Første- og Enelærere skal være som for en gift og indeholde mindst 4 Værelser foruden Pigeværelse og Gæsteværelse; Tjenesteboliger for ugifte Lærere og Lærerinder mindst 2 Værelser og et Kammer. Forsaavidt der ved Ministeriets Bestemmelse tillægges andre Lærere end Førstelæreren Bolig som for en gift Lærer, kan Boligen bestaa af et Værelse mindre end Tjenesteboliger for Første- og Enelærere.

Findes der Tjenesteboliger i selve Skolebygningen, skal Adgangen fra Boligen til Klasseværelser ske gennem en Forstue.

Enhver Tjenestebolig skal indrettes med selvstændig Indgang udefra og særlig Forstue, Køkken og Spisekammer samt Kælder og den efter Forholdene fornødne Udenomslejlighed, herunder særligt W.C. og helst Bad. Findes der ved en Skole flere Tjenesteboliger, kan Vaskehuset være fælles; det bør i saa Fald tilstræbes, at Adgangen er saadan, at alle Brugerne ugenert kan komme til Rummet, og for dettes Benyttelse skal Sogneraadet udfærdige et Regulativ.

Til Boliger for gifte Lærere bør der afsondret fra Legeplads og Have være en særlig Køkkengaard.

Tjenesteboliger for gifte Lærere maa helst ikke indrettes over Undervisningslokaler, og da Loftspladsen i det hele kan anvendes paa mere formaalstjenlig Maade til andre Formaal, fraraades det også at lægge Lærerboliger for ugifte over Klasseværelserne.

Det til Boligens Benyttelse nødvendige mur- og nagelfaste Tilbehør skal anskaffes af Kommunen; samtlige Værelser i Lejligheden, derunder Pigeværelse og Gæsteværelse, skal kunne opvarmes. Hvor der findes Adgang til Elektricitet eller Gas, skal Boligen udstyres med saadanne Installationer. Det tilraades, at Belysningslegemer i alle Udenomsrum og Gange anskaffes af Kommunen og følger Lejligheden.

Der bør være indlagt Vand i Lærerboliger paa samme Maade som i Skolebygningen.

§ 28

Ved Skoler med flere Lærere bør det tilstræbes, at Flertallet af Boligerne indrettes som Boliger for gifte.

§ 29

Til Tjenesteboliger skal høre Have, der for Første- og Enelærere ikke maa være under 1400 (m2), for andre Lærere og Forskolelærerinder ikke under 350 (m2). Jorden skal efter Forholdene paa den paagældende Egn være skikket til Havebrug og være forsynet med Indhegning.

E. Fremgangsmaaden ved Byggesagers Behandling.

§ 30

Forslag til Byggeplads og Skolebygning godkendes af Skoledirektøren, efter at Amtslægens Erklæring over Forslaget i dets Helhed og de paagældende Faginspektørers Erklæringer over Fagklasserne er indhentet. Forsaavidt der i Byggeplanen indgaar Gymnastiksal eller Tjenesteboliger for Lærerpersonalet, skal Forslaget indsendes til Undervisningsministeriet til Godkendelse.

Arbejder vedrørende Opførelse og Ombygning af Skolebygninger maa ikke paabegyndes, forinden Byggeplanen er godkendt. Den Tegning, der fremsendes til Godkendelse, skal indeholde Planer, Snit og Facade af den projekterede Bygning med vedføjet Angivelse af Undervisningslokalernes Areal og Rumfang, og Beskrivelsen skal indeholde Oplysning om Naboejendommenes Beskaffenhed og Anvendelse, Grundvandsliniens Højde, samt være ledsaget af en analyse af Drikkevandet. Der indsendes endvidere en situationsplan med Nordpil, omfattende selve Bygningen, Legeplads og Have til Tjenesteboliger og de nærmeste Omgivelser, ligesom der skal gøres Rede for Adgangsforholdene, for Spildevandsledningernes Indretning, Størrelse, Beliggenhed og Afløb, for anbringelse af Septictanks og for Møddingens Plads. Med Sagen skal følge en Erklæring fra Sundhedskommissionen.

Ingen nyopført eller ombygget Skole, Gymnastikbygning eller Lærerbolig maa tages i Brug, før Skoledirektionen i Forbindelse med Amtslægen har foretaget Syn over Bygningerne og godkendt Arbejdets Udførelse.

F. Syn over Skolebygninger.

§ 31

Over alle Skolebygninger, Gymnastikhuse, Lærerboliger samt Lege- og Idrætspladser skal der foretages regelmæssigt Syn af vedkommende Embedslæge efter Regler der nærmere udfærdiges af Sundhedsstyrelsen.

Desuden skal disse Bygninger være underkastet et aarligt Syn, der foretages ved en af Skolekommissionen og en af Kommunalbestyrelsen for hver Kommune valgt bygningskyndig Mand. De to Synsmænd gør Indstilling til Kommunalbestyrelsen om Afhjælpning af forefundne Mangler. Embedslægen skal have Underretning om, naar dette Syn vil blive foretaget.

Den Lærer, der staar som Skolens Leder, har Ret til at være til Stede ved det aarlige Syn over Skole, Gymnastikhus og Pladser og fremføre sine og sine Medlæreres Ønsker om Forbedringer ved de paagældende Bygninger og Pladser. Ved Syn over Lærerboliger har Boligens Indehaver Ret til at være til Stede og fremsætte sine Ønsker. Synet omfatter ogsaa Lærerhaverne.

Ved hver Skole skal findes en Synsprotokol, hvoraf Udskrift efter hvert Syn tilstilles Skolekommissionen og Kommunalbestyrelsen.

II. Skoler i Købstadskommuner.

§ 33

For Købstadskoler gælder de ovenfor fastsatte Regler som Minimumsfordringer.

Til en Købstadskole kræves foruden et Klasseværelse for hver af de Klasser, der undervises samtidig i Skolen, et Lærerværelse til Ophold for Lærerne i Frikvartererne og et Kontor for Overlæreren; dette gælder ogsaa de købstadsordnede Skoler i Landkommunerne.

Ved store Skoler bør der af Fagklasser foruden de ovenfor nævnte - Sløjdlokale, Skolekøkken og Gymnastiksal med Omklædningsrum og Bad - tillige findes en Læsestue, Haandarbejdslokale, Naturhistorielokale, Kemi- og Fysiklokale og Sanglokale, eventuelt Geografilokale samt Skolelæge - og Skoletandlægeværelse.

Sløjdlokalet bør ved større Skoler være indrettet til samtidig Undervisning af 36 Børn, hvortil kræves en Gulvflade af 7 x 9,75 m.

Skolekøkkenet bør ved saadanne Skoler være indrettet saaledes, at der foruden »Familieundervisning« kan drives »Klasseundervisning« i Teori med Demonstrationer; hertil kræves et Lokale paa mindst 6 x 10,50 m. Bedst er et Lokale paa 8 x 12 m med fritstaaende Inventar.

Med Hensyn til Byggesagers Behandling gælder for Købstæderne følgende særlige Regler

Forslag til Skolebygninger og Byggeplads godkendes af Kommunalbestyrelsen - for saa vidt angaar Købstæder i de sønderjydske Landsdele dog af Skoledirektionen - efter at Sagen har været forelagt de stedlige Bygningsmyndigheder, og efter at vedkommende Amtslæges Erklæring over Forslaget i dets Helhed og Faginspektørernes Erklæringer over Faglokalerne er indhentet.

Indeholder Byggeplanen Tjenesteboliger for Lærerpersonalet eller Gymnastiksal, skal Forslaget indsendes til Undervisningsministeriets Godkendelse.

Der foretages Syn over Skoler i Købstæderne efter de for Skoler i Landkommunerne givne Regler.

III. Inventar.

I ethvert Klasseværelse skal der findes det nødvendige Antal Borde med Siddepladser for Børnene opstillet saaledes, at Børnene faar Lyset ind fra venstre Side. Der bør overalt være fri Passage mellem Bordene og Væggene i Klasseværelset.

Skolebordene i de almindelige Klasseværelser kan være fælles for indtil to Børn.

Det tilraades i Stedet for det nu brugelige System med Pult og Bænk i fast Forbindelse med hinanden at anskaffe Borde med vandrette Bordplader og løse Stole. Denne Type anbefales ogsaa af Hensyn til Klasseværelsets Benyttelse som Spiselokale for Børnene, ligesom vandrette Bordplader er en Forudsætning for Bordenes anvendelighed til Undervisning i kvindeligt Haandarbejde.

Under Bordet skal findes en Hylde, aaben saavel fortil som bagtil og saaledes indrettet, at dens Forkant (den mod Børnene vendende Side) ikke rager lige saa langt ud som Bordpladen.

Stolene bør have Sæde af Krydsfiner med Runding nedefter paa den ene Led (cylinderbuede) og under hvert Ben være forsynede med en fastklæbet Filtbeklædning eller andet lige saa hensigtsmæssigt Materiale, der kan dæmpe Støjen, naar Stolene flyttes.

Af Hensyn til Skolebordenes Renholdelse bør der anvendes enkle Former.

Som en hensigtsmæssig Udformning af den ovennævnte Type af Skoleborde med løse Stole kan henvises til de som Bilag 3 følgende Tegninger, der tillige angiver Maalene paa forskellige, efter Børnenes Alder afpassede Størrelser af Borde og Stole.

I Grundskole- og Forskoleklasser bør som almindelig Størrelse af Borde og Stole anvendes Type III, hvor Højden fra Gulvet til Bordpladens overkant er 62 cm og Højden fra Gulvet til Stolesædets overkant 38 cm, men det vil være ønskeligt, at der tillige findes Borde og Stole af Type II.

I Hovedskoleklasser bør som almindelig Størrelse anvendes Type V, der tillige kan benyttes ved Aftenskoleundervisning, men det maa tilraades tillige at anskaffe Borde og Stole af Type IV.

Billeder, der til Stadighed er ophængt i Klasseværelset, skal være indrammede under Glas.

Ved enhver Skole bør der findes en Forbindskasse.

§ 35

Angaaende Inventar til Gymnastiksale henvises til Ministeriets Cirkulære af 3. Oktober 1936.

I Sløjdlokaler skal der findes Høvlebænk for Læreren og det fornødne Antal Kolonnebænke til det Antal Elever, som Klassen skal kunne rumme; desuden skal der opsættes de fornødne Rammer og Hylder til Anbringelse af Klassens Værktøj med Plads til hvert Stykke for sig. Iøvrigt henvises til Bestemmelserne ovenfor i § 20.

I Skolekøkkener bør der til hver elevgruppe findes et Koge- og Bagested og mindst eet Opvaskebord helst beklædt med Zink eller rustfrit Staal og forsynet med ophøjet Kant (Vulst). Endvidere bør forefindes et Skab til Husgeraad samt Arbejds- og Spisebord.

Det vil være ønskeligt, om Eleverne kan faa Kendskab til flere Former for Kogested (Komfur, Elektricitet, Gas, Primus etc.).

Undervisningsministeriet, den 16. Juni 1938.

Jørg. Jørgensen.

------------------

K. Paludan-Muller.

Bilag 1.

Typetegninger til Skolebygninger udarbejdede af Arkitekterne Knud V. Barfoed og Thomas Havning, København. Tegningerne viser tre Hovedtyper: A. Centralskole, indeholdende tre Klasseværelser samt Gymnastiksal, Skolekøkken og Sløjdlokale. B. Tilbygning, hvorved en Bygning, indeholdende to Klasseværelser udvides til Centralskole med det under A. nævnte Indhold. C. 3-klasset Skole uden Fagklasser, indeholdende to mindre Klasseværelser og en mindre Gymnastiksal. De paa Planerne anvendte Bogstaver skal forstaas saaledes: A. Klasseværelse M. Forrum mtil Skolekøkkenet. B. - N. Sløjdlokale. C. - O. Materialerum til Sløjdlokalet. D. Forstue til Klasseværelser. P. Forrum - - E. Materialerum til Klasseværelser. Q. Spiserum til Børnene. F. Gymnastiksal. R. Kedelrum. G. Omklædningsrum. (* 1) S. Brændselsrum. H. Redskabsrum til Gymnastiksalen. T. Klosetter til Drenge. I. Brusebad. U. - - Piger. J. Forrum til Gymnastiksalen. V. Læskur eller overdækket Legeplads. K. Skolekøkken. W. Cykleskur eller -rum. L. Forraadsrum til Skolekøkkenet.

Tre af Typetegningerne er gengivet i Maalestoksforholdet 1 : 400, de øvrige i 1 : 1000. De indskrevne Maal er Meter.

Tegningerne viser Eksempler paa, hvorledes Rummene kan ordnes indbyrdes paa forskellig Maade. Typerne kan yderligere varieres og maa utvivlsomt tilpasses i hvert enkelt Tilfælde med Hensyntagen dels til de stedlige Forhold, dels til den Byggemaade, man ønsker at anvende.

+++FIGUR A 1+++

+++FIGUR A 2+++

A. 1. Alle Rum ligger her i lav Stueetage; kun under Gymnastiksalens Birum er der udgravet Kælder (til Kedel- og Brændselsrum). Klasseværelser og Særlokaler har Adgang fra Sidekorridorer, af hvilke Korridoren ved Særlokalerne benyttes som Spiserum. Læskuret er lagt ind mellem Gymnastikhuset og selve Skolen; Cykleskur og Klosetter maa bygges særskilt.

A. 2. De almindelige Klasseværelser ligger her i høj Stue, Særlokalerne i lav Stue. I Parterreetagen under Klasseværelserne findes overdækket Legeplads, Spiserum, Kedel- og Brændselsrum, Klosetter samt Cyklerum.

+++FIGUR A 3+++

A. 3. De almindelige Klasseværelser ligger i høj Stue, hvorunder i Kælderetagen Sløjdlokale, Kedel- og Brændselsrum samt Skolekøkken danner Forrum til Særlokalerne. Læskuret ligger langs Gymnastiksalens ene side med direkte Indgang til Skolen; Cykleskur og Klosetter maa bygges særskilt.

+++FIGUR A 4+++

+++FIGUR A 5+++

+++FIGUR A 6+++

+++FIGUR A 7+++

A. 4. De almindelige Klasseværelser ligger i høj Stue, og Parterreetagen under dem er udnyttet paa samme Maade som i A. 2. Gymnastiksalens Gulv er lagt lavere end Terrænet, og Særlokalerne er indrettet i en særlig Etage ovenpaa Salen.

A. 5. Foruden de almindelige Klasseværelser ligger ogsaa det ene Særlokale i høj Stue. Parterreetagen indeholder de samme rum som A. 2 og A. 4 samt desuden et Særlokale og Gymnastiksalens Birum. Skoleforstuen kan her have Vinduer til Salen og danne Galleri i forhold til denne.

A. 6. Klasseværelserne er fordelt med to i høj Stue og et paa første Sal; ved Siden af sidstnævnte ligger Spiserummet. Overdækket Legeplads, Kedel- og Brændselsrum, Klosetter samt Gymnastiksal ligger i Parterre- og Kælderetage, medens Særlokalerne er indrettet over Salen som i A. 4. Cykleskur maa bygges særskilt.

A. 7. Denne Type er et Eksempel paa den økonomiske, men ikke i alle Henseender ideelle Ordning med Gymnastiksalen indrettet over Undervisningsrum. Kælderen indeholder Særlokaler (med Spiserummet som Forrum) samt Kedelrum, Brændselsrum og Klosetter. Den høje Stueetage indeholder de almindelige Klasseværelser og 1. Sal Gymnastiksalen med Birum. Læskur og Cykleskur maa bygges særskilt.

+++FIGUR B 1+++

+++FIGUR B 2+++

+++FIGUR B 3+++

+++FIGUR B 4+++

B. 1. Denne Type svarer til A. 1. Forstuen til Klasseværelset giver tillige Adgang til Særlokalerne og har en saaden Størrelse, at den kan bruges til Spiserum. Cykleskur og Klosetter maa bygges særskilt.

B. 2. Klasseværelset ligger i høj Stue og Særlokalerne i lav Stue ligesom i A. 2. I Kælderen under Klasseværelse m.m. findes Spiserum og Gymnastiksalens Birum; Kedel- og Brændselsrum er anbragt i dyb Kælder under det ene Særlokale. Læskur, Cykleskur og Klosetter maa bygges særskilt.

B. 3. Klasseværelset og det ene Særlokale ligger i høj Stue, det andet Særlokale samt Kedel- og Brændselsrum i Kælderen herunder; Kælderkorridoren gør Tjeneste som Spiserum. Gymnastiksalen med Birum danner en særlig Fløj; Læskur, Cykleskur og Klosetter maa bygges særskilt.

B. 4. Klasseværelset ligger i lav Stue og i dyb Kælder herunder Kedel- og Brændselsrum. Som højere liggende Kælderrum er indrettet Spiserum og Særlokaler, og over disse ligger Gymnastiksalen. Læskuret kan bygges i direkte Forbindelse med Bygningen; men Cykelskur og Klosetter maa bygges særskilt.

+++FIGUR B 5+++

B. 5. Denne type viser en sammentrængt Ordning. Bygningen er delt paa langs, saadan at den midterste Tredjedel indeholder overdækket Legeplads og Forstue i lav Stue og Gymnastiksal med Birum herover; i de to sider ligger Klasseværelset og Særlokalerne samt Materialerummene. Cykleskur og Klosetter maa bygges særskilt.

+++FIGUR C 1+++

+++FIGUR C 2+++

C. 1. Denne Type svarer til A. 1. og B. 1., dog ligger Læskuret ikke - som i disse Typer - mellem Skolefløj og Gymnastikhus, men langs med sidstnævnte. Cykleskur og Klosetter maa bygges særskilt.

C. 2. Klasseværelserne ligger i høj Stue, og i Kælder herunder findes Spiserum, Kedel- og Brændselsrum samt Cyklerum. Gymnastiksal med Birum danner en særlig Fløj, der adskilles fra Skolefløjen ved Læskuret. Klosetter maa bygges særskilt.

+++FIGUR C 3+++

C. 3. Klasseværelserne er her anbragt ovenpaa Gymnastiksalen. I den lave Udbygning langs Bygningens ene Side indrettes Spiserum, Klosetter og Læskur. Cykleskur maa bygges særskilt.

Bilag 2.

Installation af Haandvaske i Landsbyskoler.

1. Til Haandvask anvendes en emailleret Støbejernsrende paa Konsoller som Brdr. Dahl's Katalog nr. 4601. Vaskerenden leveres efter Bestilling i enhver Længde fra 1050 mm alt efter Rummets Bredde. Som Afløb anbringes en 50 mm Blyvandlaas, der føres til Afløbsmuffe i Gulv.

2. A. Vandforsyning med Trykvand.

Vandledningen forbindes til Koldtvandsledningen med 20 mm tilslutning. Der anvendes de paa Tegningen angivne Haner, idet der for hver ca. 0,5 m af Vaskerendens Længde anbringes en Taphane. Foran hver Aftapningshane anbringes en Trykregulator (Brdr. Dahl »Ro«), idet man ved Rekvisition til Brdr. Dahl pa disse Aftapningsregulatorer opgiver det Vandtryk, der maales paa Ledningerne under normale Forhold, og endvidere at disse Aftapningsregulatorer skal være beregnede for en Vandføring af 6 Liter pr. Minut.

B. Vandforsyning fra Beholder.

Gennem en 25 mm sugeledning oppumpes med en Vingepumpe Vand til en 300 Liter stor Beholder, der oplægges under Loft. Fra denne føres Ledninger til de over Vaskerenden anbragte Aftapningshaner. Fra Beholderen lægges et 25 mm Overløbsrør, som udmunder for enden af Vaskerenden.

København, den 15. Juli 1936.

Birch & Krogboe,

Raadgivende Ingeniører.

Bilag 2.

Bilag 2 a.

Bilag 2 b.

Bilag 3.

Bilag 3 a.

Cirkulære til samtlige Skoledirektioner, Kommunalbestyrelser og Skolekommissioner angaaende kommunale Skolebygninger og Skoleinventar

Det af Kulturministeriet den 14. Februar 1900 udsendte Cirkulære angaaende Skolebygninger er ikke længere tidssvarende og Ministeriet har derfor paa Grundlag af et Udkast, udarbejdet af den af Ministeriet nedsatte Kommission til Drøftelse af Skolernes hygiejniske Forhold, ladet udfærdige nedenstaaende Vejledning til Opførelse og Indretning af nye Skolebygninger, der tillige kan fyldestgøre de Krav med Hensyn til Fagklasser, som Folkeskoleloven af 18. Maj 1937 stiller, medens man med Hensyn til Gymnastiksale og Idrætspladser kan henvise til Ministeriets Cirkulære af 3. Oktober 1936. Til nærmere Oplysning er der paa Foranledning af den nævnte Kommission udarbejdet nogle Forslag til forskellige typer af Skolebygninger, der som Bilag (Bilag 1) følger nærværende Cirkulære, ligesom der blandt Bilagene findes Forslag til en ordning af Haandvaske (Bilag 2) og Tegninger til Stole og Borde til Klasseværelser (Bilag 3) efter den i Cirkulæret anbefalede Ordning.

I dette gives yderligere Anvisning paa de nu efter Skoletilsynsloven af 20. Maj 1933 og Folkeskoleloven af 18. Maj 1937 gældende Regler vedrørende Byggesagers Behandling samt Anvisning paa at lade afholde aarlige Syn over Skolelokaler og Lærerboliger.

I. Skoler i Landkommuner.

A. Byggeplads m.m.

(* 1) Ved Beregningen af Omklædningsværelsernes Størrelse er der regnet med Skoler med forholdsvis smaa Børnetal. Ved større Skoler bør Omklædningsværelserne gøres noget større end vist paa Tegningerne, jfr. Cirk. 3. Oktober 1936.