Skrivelse om æresfornærmelser (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om æresfornærmelser (* 1)
På foranledning af justitsministeriet skal jeg anmode d'herrer om fremtidig af egen drift at rejse påtale i henhold til retsplejelovens § 725 mod personer, der på offentlige møder eller på anden måde offentligt fremsætter ærefornærmende udtalelser mod regeringen eller offentlige myndigheder eller mod højerestående tjenestemænd i anledning af deres tjeneste, når udtalelserne har en sådan karakter, at en offentlig interesse kræver påtale. Tiltale bør navnlig i almindelighed rejses, når der fremsættes sigtelser mod ministre eller andre højstående embedsmænd for at have gjort sig skyldig i misbrug af deres stilling eller i forbrydelser, der kan medføre tab af borgerlige rettigheder.
Endvidere skal jeg anmode Dem om at have opmærksomheden henvendt på, hvorvidt der i noget trykt skrift fremsættes ærefornærmende udtalelser af tilsvarende karakter. I de tilfælde, hvor der findes anledning til at rejse tiltale for ærefornærmelser mod de for et trykt skrift ansvarlige, forventer jeg at modtage indstilling herom, for at sagen kan blive forelagt justitsministeriet.
Genoptrykt 1983.