Cirkulære til samtlige Statsadvokater og Politimestre.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære til samtlige Statsadvokater og Politimestre.
Af en Justitsministeriet forelagt Sag fremgaar, at en Person, der havde ført Motorvogn i spirituspaavirket Tilstand og derunder havde paakørt et modgaaende Automobil samt foraarsaget anden Skade, ved en den 2. April 1937 afsagt Underretsdom for Overtrædelse af Motorlovens §§ 6, stk. 1 og 2, 29, Stk. 1, og 24, Stk. 1 samt Bekendtgørelse Nr. 192 af 30. juni 1932 § 17 er anset med Straf af Hæfte i 14 dage, hvorhos Retten til at være Fører af Motorkøretøj frakendtes ham for et Tidsrum af 1 Aar.
Domfældte tilpligtedes derhos at udrede Erstatning for den ved Paakørslen forvoldte Skade, og den idømte Erstatning blev udredet af det Forsikringsselskab, i hvilket Domfældte havde tegnet lovpligtig Ansvarsforsikring. Derimod blev der ikke i Dommen truffet Bestemmelse om, hvorvidt Forsikringsselskabet, der ikke var indtraadt som Part i Sagen, havde Regres mod Forsikringstageren.
Justitaministeriet har i denne Anledning i SKrivelse af 19. Oktober 1937 til Rigsadvokaten udtalt, at Ministeriet er af den Formening, at Motorlovens § 40, Stk. 9 maa forstaas saaledes, at det paahviler Retten at paakende Regresspørgsmålet i alle Tilfælde, hvor en Forsikringstager, der har forvoldt en Skade, i Medfør af Motorloven dømmes til at betale Erstatning, uden Hensyn til, at vedkommmende Frosikringsselskab ikke er indtraadt som Part i Sagen og derfor ikke samtidig dømmes til at betale Erstatning.
Ved at underrette d'Hrr. om foranstaaende skal jeg efter Ministeriets Anmodning bede Dem fremtidig drage Omsorg for, at Dommene i saadanne Sager paaankes til Landsretterne, saafremt Underretterne ikke har paakendt Regresspørgsmaalet i Tilfælde, hvor det i Overensstemmelse med det foran udtalte maa antages at have paahvilet dem.
Rigsadvokaten, København den 30. November 1937.
F. Pihl.
Ingen