Cirkulære til Rigsadvokaterne, Statsadvokaterne, Politidirektøren i København og Politimestrene angaaende Forstaaelsen af Retsplejelovens § 1016 a.

Cirkulære til Rigsadvokaterne, Statsadvokaterne, Politidirektøren i København og Politimestrene angaaende Forstaaelsen af Retsplejelovens § 1016 a.

Retsplejelovens § 1016 a, der træder i Kraft den 1. Juli 1937, bestemmer, at ingen, som i Embeds Medfør er beskæftiget med en Straffesag, maa, saa længe Sagen ikke er paadømt eller bortfaldet, udtale sig uden for Retten til Offentligehden angaaende Skyldsspørgsmaalet.

Da der overfor Justitsministeriet har været rejst Tvivl om denne Bestemmelses Rækkevidde, skal man udtale følgende

Ifølge Bestemmelsens Motivering i Folketingsudvalgets Betænkning om det paagældende Lovforslag (Rigsdagstidende 1935/36 Till. B. Sp. 1316) udelukker Reglen ikke en paakrævet Berigtigelse af muligt fremkomne urigtige Rygter.

Endvidere er Bestemmelsen efter Justitsministeriets Formening ikke til Hinder for, at der gives Meddelelse til Offentligheden, eventuelt gennem Pressen, om Foranstaltninger, der træffes under Behandlingen af en Straffesag, som f. Eks. Anholdelse, Fængsling, Beslaglæggelse o. lign.

Det er derhos selvfølgeligt, at Politiet som hidtil vil kunne udsende Meddelelse til Offentligheden, hvori denne enten advares mod bestemte Forbrydere eller dens Bistand paakaldes til Opklaring af Forbrydelser, saasom Efterlysninger af Personer, Vaaben, Klædningsstykker o. lign.

Hovedsynspunktet ved Fortolkningen af § 1016 a maa efter Ministeriets Formening være, at denne ikke er til Hinder for Meddelelse af rent faktiske Oplysninger, men at saadan Meddelelse ikke maa indeholde nogen Vurdering af Oplysningernes Betydning for Skyldsspørgsmaalet.

Bestemmelsen omfatter ogsaa den valgte Forsvarer.

Justitsministeriet, den 31. Juli 1937.

Alsing Andersen

Colov

Ingen