Skrivelse fra Justitsministeriet til Landsretssagfører N. N.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse fra Justitsministeriet til Landsretssagfører N. N.
I en hertil indsendt Skrivelse har De, der af Justitsministeriet er beskikket som Auktionsleder i Retskreds A. A., forespurgt, hvorvidt der i et Tilfælde, hvor en Auktion, der er begæret ved en Auktionsleder, tilbagekaldes, inden Bekendtgørelse af Auktionen har fundet Sted, af Rekvirenten skal betales Afgift til Statskassen i Medfør af § 8 i Lov Nr. 138 af 24. April 1935 om Afgift for offentlig Auktion m. m. eller Vederlag til Auktionslederen i Henhold til § 4, 1. Stk., i Lov Nr. 132 af 16. April 1935 om offentlig Auktion ved Auktionsledere.
De har derhos forespurgt, hvorvidt der i Henhold til de nævnte Bestemmelser skal betales Afgift til Statskassen eller Vederlag til Auktionslederen for en aflyst Auktion af en Rekvirent, der tilbagekalder sin Begæring i et Tilfælde, hvor Auktion har været berammet over Effekter, hidrørende fra flere Rekvirenter, og hvor Auktionen fremmes, for saa vidt angaar de øvrige Rekvirenter.
Foranlediget heraf skal man efter Brevveksling med Skattedepartementet og Den danske Dommerforening meddele, at der ikke skal betales Vederlag til Auktionslederen for en aflyst Auktion af de Rekvirenter, der tilbagekalder Auktionsbegæringen, naar Auktionen dog afholdes, fordi der er flere Rekvirenter, og at der, naar en Auktion ikke afholdes, tilkommer Auktionslederen Vederlag for aflyst Auktion, selv om Auktionen ikke har været bekendtgjort, naar den dog har været berammet i Medfør af § 10 i Lov Nr. 132 af 16. April 1935 om offentlig Auktion ved Auktionsledere.
Skattedepartementet har derhos udtalt, at der efter Departementets Formening ikke skal svares Afgift til Statskassen i Henhold til § 8 i Lov Nr. 138 af 24. April 1935 om Afgift for offentlig Auktion m. m. i noget Tilfælde, hvor Auktionen er blevet rekvireret hos en Auktionsleder eller er blevet henvist til en Auktionsleder.
Det tilføjes, at Auktionslederen i Henhold til § 2, 2. Stk., i Justitsministeriets Bekendtgørelse af 24. Maj 1935 angaaende Auktionslederes Sikkerhedsstillelse, Vederlag m. m. udover Vederlaget er berettiget til af Rekvirenten at forlange Godtgørelse efter Regning for de ved Auktionen foranledigede positive Udgifter til Bekendtgørelse o. L.
Ingen