Legislator Case Law & Legislation
C19351110054 DK

Skrivelse om betinget benådning.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1935 11100 Valid

Skrivelse om betinget benådning.

Justitsministeriet har under 28. marts 1935 tilskrevet mig således

»I den med hr. rigsadvokatens påtegnede erklæring af 12. december 1934 hertil indsendte skrivelse har politidirektøren i København forespurgt, hvorledes nogle X. og Y. idømte straffe vil være at fuldbyrde.

Det fremgår af sagen, at X. ved Københavns byrets dom af 6. juni 1933 er idømt straf af 14 dages hæfte, for hvilken straf han ved kongelig resolution af 13. juli 1933 blev betinget benådet, og at han derefter ved samme rets dom af 1. oktober 1934 er idømt straf af 30 dages fængsel. Y. er ved Københavns byrets dom af 22. december 1932 idømt straf af 14 dages simpelt fængsel, for hvilken straf han ved kongelig resolution af 2. februar 1933 blev betinget benådet, hvorefter han ved samme rets dom af 22. marts 1934 er idømt straf af 4 måneders fængsel.

Politidirektøren i København har endvidere forespurgt, hvorvidt hæftestraf vil være at omsætte, hvis domfældte tidligere er idømt fængselsstraf, og denne straf endnu ikke er udstået, samt om, hvorledes der vil være at forholde med hensyn til afsoning af en i henhold til straffelovens § 90 omsat straf af fængsel eller hæfte, såfremt det ved omsætningen fremkomne antal dage, der svarer til den oprindelige straf, udgør et brudt tal.

Foranlediget heraf skal man meddele, at justitsministeriet med hr. rigsadvokaten er enig i, at der ikke i de omhandlede tilfælde haves hjemmel til at omsætte hæftestraf til fængsel, idet bestemmelserne i straffelovens §§ 39,2 og 89,2 ikke er analogisk anvendelige samt i, at kun de ved omsætning af straf i henhold til straffelovens § 90 fremkomne hele dage vil være at tage i betragtning«.

Hvilket herved meddeles hr. statsadvokaten til efterretning.

Under henvisning til foranstående, og da det må anses for uheldigt, at to straffe, der kommer til afsoning samtidig, fuldbyrdes med frihedsstraf af forskellige arter, skal jeg anmode Dem om at iagttage, at der i tilfælde, hvor en person, der tidligere betingelsesvis er benådet for fængselsstraf, om hvis fuldbyrdelse der nu som følge af begåede nye lovovertrædelser kan blive spørgsmaal, tiltales for den nye forbrydelse, nedlægges påstand på, at han for det senest begåede forhold anses med straf af fængsel, for så vidt sådan straf er hjemlet for det pågældende forhold eller de i straffelovens § 91 herfor angivne betingelser er til stede.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →