Legislator Case Law & Legislation
C19340022354 DK

Cirkulære til samtlige Skifteretter angaaende Konkurs, som er erklæret i Danmark, og som omfatter Formue i Finland, Island, Norge eller Sverige.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1934 223 Valid

Cirkulære til samtlige Skifteretter angaaende Konkurs, som er erklæret i Danmark, og som omfatter Formue i Finland, Island, Norge eller Sverige.

I Overensstemmelse med Art. 2 i den under 7. November 1933 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Konkurs, jfr. Justitsministeriets Bekendtgørelse Nr. 249 af 1. September 1934, er det ved § 2 i Anordning Nr. 250 af 1. September 1934 om Konkurs, som er erklæret i Danmark, og som omfatter Formue i Finland, Island, Norge eller Sverige, fastsat, at Skifteretten, naar der her i Landet er erklæret Konkurs, som omfatter Formue i nogen af de andre Stater, uden Ophold bør kundgøre Konkursbeslutningen gennem Indrykkelse i den offentlige Kundgørelsestidende i denne Stat og overensstemmende med der gældende Lov sørge for Tinglysning og Indførelse i Grundbog, Skibsregister eller andet offentligt Register.

Under Henvisning hertil skal man til Oplysning for Skifteretterne meddele, at der herved vil være at iagttage følgende

1. Finland.

Kundgørelsen sker ved Indrykkelse een Gang i »Officiella tidningen«. Meddelelse sendes for saa vidt angaar fast Ejendom til Dommeren i den Retskreds, hvor Ejendommen er beliggende, for saa vidt angaar Handelsskib paa mindst 10 Registertons netto til Skibsregistret, (fartygsregistret, der føres af Byernes Magistrater paa Skibets Hjemsted), for saa vidt angaar Luftfartøj til Luftfartøjsregistret (Luftfartygsregistret, Sjøfartsstyrelsen, Helsingfors).

2. Island.

Kundgørelsen sker ved Indrykkelse een Gang i »Lørbirtingablad«. Meddelelse sendes for saa vidt angaar fast Ejendom til Underretten i den Retskreds, hvor Ejendommen er beliggende, og for saa vidt angaar Skib over 12 Registertons brutto til Underretten i den Retskreds, hvor Skibet er indregistreret.

3. Norge.

Kundgørelsen sker ved Indrykkelse een Gang i »Norsk kunngjørelsestidende«. For saa vidt angaar fast Ejendom skal den tinglyses ved Herreds- eller Byretten i den Retskreds, hvor Ejendommen er beliggende, og for saa vidt angaar Sejlskib paa mindst 50 Registertons brutto, Dampskib paa mindst 25 Registertons brutto eller Del af saadant Skib registreres i Skibsregistret paa Skibets Hjemsted.

4. Sverige.

Kundgørelsen sker ved Indrykkelse een Gang i »Post- och inrikes tidningar«. Meddelelse sendes for saa vidt angaar fast Ejendom til Underretten i den Retskreds, hvor Ejendommen er beliggende, for saa vidt angaar Skib paa mindst 20 Registertons netto til Stockholms rådhusrætt, og for saa vidt angaar Del af saadant Skib til Skibsregistret (fartygsregistret, Kommerskollegiet, Stockholm).

Justitsministeriet, den 29. December 1934.

P.M.V.

Aage Svendsen.

/Bilfeldt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →