Vejledning for Pantefogeder.

Vejledning for Pantefogeder.

I Medfør af § 3, 3die Stykke, i Lov Nr. 185 af 23. Juni 1932 om Inddrivelse af Skatter og Afgifter til det offentlige m.m. fastsætter Justitsministeriet herved følgende Bestemmelser om Pantefogeders Virksomhed. § 1.

Alle Udpantninger for Skatter og Afgifter, der opkræves ved Kommunernes Foranstaltninger, skal i en Kommune, for hvilken der er ansat Pantefoged, foretags af denne.

Dette gælder, selv om det er Kommunalbestyrelsen for en anden Kommune, der har begæret Udpantningen.

Andre Udpantninger end de forannævnte kan ikke foretages af en Pantefoged. § 2.

For at Pantefogeden skal kunne foretage Udpantning, maa der foreligge en Kendelse derom fra Dommeren i den Retskreds, hvorunder den rekvirerende Kommune hører.

Endvidere er det en Betingelse, at den af Dommeren fastsatte Dag for Udpantningernes Paabegyndelse er kommet, og at der mindst en Uge inden denne Dag paa den af Kommunalbestyrelsen fastsatte Maade er sket Bekendtgørelse om, at Restancerne af Dommeren er godkendt til Udpantning, og at denne vil blive paabegyndt uden videre Varsel den ovennævnte Dag. Dette gælder dog ikke, naar Udpantningskendelsen mindst 5 Dage før Forretningens Foretagelse er forkyndt for Skyldneren efter Reglerne i Retsplejelovens Kapitel 17.

Forinden Udpantning foretages hos en til Hæren eller Søværnet hørende Militærperson, skal Pantefogeden forud underrette den paagældendes Chef om den forestaaende Udpantning. § 3.

Skatterestancelisterne for den Kommune, i hvilken Pantefogeden er ansat, beror, efter at være forsynede med Paategning om Dommerens Udpantningskendelse, hos Kommunalbestyrelsen indtil Dagen for Udpantningernes Paabegyndelse og overgives derefter uden Ophold til Pantefogeden. Naar Pantefogeden skal foretage Udpantning for en anden Kommunalbestyrelse, vil dennes Begæring derom, forsynet med dens Paategning om Tidspunktet for Dommerens Udpantningskendelse og for Bekendtgørelsen, blive tilstillet Pantefogeden af den Kommune, i hvilken han er ansat.

Pantefogeden skal derefter, naar Betingelserne for Foretagelse af Udpantning er til Stede, foretage Forretningerne uden fornøden Henstand, dog uden tvingende Nødvendighed ikke paa Søn- og Helligdage.

Dersom Pantefogeden skal foretage Udpantninger for flere Kommuner hos en Skyldner, skal de foretages i den Rækkefølge, i hvilken Begæringerne er tilstillet Pantefogeden. § 4.

Til Pantefogedens Brug under Udpantningsforretninger leveres der ham af Kommunen og paa dennes Bekostning en eller flere af Kommunalbestyrelsen autoriserede Bøger (Udpantningsbøger).

I Udpantningsbogen skal optages

1) Angivelse af Dag, Tid og Sted for Forretningen, af Udpantningskendelsen og af Parternes Navne;

2) Pantefogedens og Vidnernes Navne;

3) Beretning om Forretningens Gang i Almindelighed. § 5.

Udpantning sker i Overværelse af to af Pantefogeden tilkaldte Vidner, som er pligtige at følge ham. Vidnerne bør tages blandt de Personer, som bor i den By, hvor Udpantningen skal foregaa, medmindre denne er saa almindelig, at ingen Vidner kan faas derfra; i saa Tilfælde er Pantefogeden berettiget til at udmelde Vidnerne fra det nærmeste Sted. Anser Pantefogeden det forsvarligt, kan Forretningen, hvis ingen af Parterne protesterer, foretages i Overværelse af kun eet Vidne, der da i enhver Henseende træder i de ovennævnte Vidners Sted.

Vidnerne er uden særlig Bemyndigelse beføjede til at foretage de under Forretningen forefaldne Vurderinger og andre lignende Skøn. Skulde de ikke være i Stand hertil, skal Pantefogeden tilkalde andre, dertil egnede Personer. Saavel Vidnerne som de, der tilkaldes for at udføre Vurderinger, har i Udpantningsbogen eller i en særlig til dette Brug autoriseret Bog at underskrive en Erklæring paa Tro og Love om, at de vil udføre Vurderingen efter deres bedste Overbevisning.

Forretningen indføres paa Stedet i Udpantningsbogen, der underskrives af Pantefogeden og Vidnerne. § 6.

Naar Pantefogeden finder det hensigtsmæssigt og ikke stridende mod Skyldnerens Tarv, berammer han Udpantningsforretningen til Paabegyndelse paa sit Kontor og giver Skyldneren Meddelelse herom. Ellers paabegynder han Forretningen paa Skyldnerens Bopæl eller et saadant andet Sted, som han under de foreliggende Omstændigheder finder mest hensigtsmæssigt for Forretningens Fremme. Forretningen kan fortsættes, hvor Skyldnerens Gods forefindes andet Steds i Kommunen.

Udpantningsforretningens Fremme kræver ikke, at der er nogen til Stede paa den rekvirerende Kommunes Vegne.

Forretningen kan foregaa, selv om Skyldneren ikke træffes til Stede. Dog skal i dette Tilfælde, hvis ingen anden fremtræder som befuldmægtiget til at give Møde for Skyldneren, Pantefogeden opfordre hans Hustru, Børn over 18 Aar, Medhjælpere eller andre i hans Tjeneste staaende eller til Husstanden hørende voksne Personer, som er til Stede, til at varetage hans Tarv under Forretningen. Er saadanne ikke heller at antræffe, eller er de uvillige til at optræde, rettes en lignende Opfordring til hans Husvært, Principal, Husbond, Læremester eller Arbejdsgiver, for saa vidt nogen af disse er til Stede. § 7.

Udpantningen skal foruden Fordringen omfatte Forretningens Omkostninger, derunder Gebyr for Forretningen, Vidnegebyr og mulige Udgifter ved Godsets Bevaring og Realisation. § 8.

Forretningen begynder med, at Pantefogeden opfordrer Skyldneren eller hans Stedfortræder (jfr. § 6) til at betale Restancen med Renter og Omkostninger. Dersom der ikke er givet Møde for den rekvirerende Kommune, er Pantefogeden pligtig at modtage det fordrede eller Afdrag derpaa, naar saadant tilbydes. § 9.

Erlægges der ikke fuld Betaling, skal Pantefogeden straks foretage Udpantning uden Hensyn til, om der fremsættes nogen Indsigelse imod Fordringens Rigtighed eller iøvrigt mod Forretningens Foretagelse, jfr. nedenfor § 14. Hvis rede Penge forefindes, tager Pantefogeden disse, jfr. dog § 10. Forefindes der ikke de fornødne rede Penge, vurderes saa meget Gods, som antages fornødent til at dække Kravet eller den ikke betalte Del af dette samt Omkostningerne ved Forretningen og ved Godsets Realisation. Vurderingen foretages som ovenfor i § 5 omtalt. I Udpantningsbogen optegnes nøjagtig alle de enkelte Genstande, hvori Udpantning gøres, med Tilføjelse af den for hver enkelt ansatte Værdi. § 10.

Ved Forretningens Foretagelse iagttages særlig følgende

a) Skyldneren eller hans Stedfortræder er berettiget til at paavise de Ting, i hvilke Udpantning skal ske, og Kommunen kan ikke gøre Indvendinger herimod, naar blot de paaviste Genstande efter Vidnernes Vurdering afgiver fornøden Sikkerhed.

Dog behøver Kommunen ikke at modtage Udpantning i fast Ejendom, naar der kan paavises rørligt Gods eller Fordringer, hvoraf Fyldestgørelse kan faas, og heller ikke i Løsøregenstande, hvis Opbevaring eller Realisation maatte være særlig vanskelig, eller i Fordringer, som maa anses for omtvistede eller usikre. Ej heller kan Kommunen nødes til at søge sin Fyldestgørelse paa anden Maade, naar der kan gøres Udpantning i Genstande, der kan realiseres ved Auktion. For saa vidt andet Gods kan paavises, behøver Kommunen ikke at modtage sekundær Udpantningsret i Genstande, som i Forvejen er udlagte til andre, eller hvorover andre har erhvervet Rettigheder, for hvilke Kommunen maa staa tilbage.

Paaviser hverken Skyldneren eller hans Stedfortræder Genstande, hvori Udpantning kan ske, tilfalder det Kommunen eller, hvis denne ikke lader møde, Pantefogeden at udvælge de Genstande, hvori der skal søges Fyldestgørelse.

Dog har Pantefogeden herved at paase, at de for Skyldneren mest undværlige Genstande først udlægges, saa at f.Eks. en Ejendoms nødvendige Besætning og de til dens Drift uundværlige Avlsredskaber saavel som Haandværksredskaber og andre til Skyldnerens Næringsdrift uomgængelig fornødne Ting ikke udlægges, saa længe andre mere undværlige Genstande forefindes.

Gødning saavel som Straa og Hø samt Føde- og Sædekorn, Foderroer, Foderkartofler og Sukkerroeaffald, for saa vidt til Ejendommens Drift findes fornødent, maa ikke ved Udpantning skilles fra Ejendommen, men bliver at betragte som et Tilbehør til den; ej heller maa Sæd paa Marken omhugges eller anden Afgrøde indhøstes, førend den er moden hertil.

De befalede Brandredskaber maa ikke skilles fra Ejendommen.

b) Udpantning kan ikke gøres i de for Skyldneren og hans Husstand fornødne Gangklæder, Linned, Senge og Sengklæder.

Ej heller kan Udpantning gøres i andre Indbogenstande, som efter Forholdene er nødvendige til Opretholdelse af et tarveligt Hjem for Skyldneren og hans Husstand, eller i Genstande, som i øvrigt hører til de vigtigste Livsfornødenheder. Denne Undtagelse gælder dog kun indtil et Vurderingsbeløb af 75 Kr. for enlige Personer og 200 Kr. for Familieforsørgere.

De nævnte Genstande er Skyldneren selv berettiget til at undtage fra Udpantningen efter eget Valg; er han ikke til Stede under Forretningen, bør Pantefogeden give dem, der ellers er til Stede i hans Hus, Lejlighed paa hans Vegne at foretage saadant Valg. Pantefogeden skal i Embeds Medfør gøre Skyldneren opmærksom paa denne hans Ret, og Skyldneren kan uden Hensyn til muligt givet Afkald benytte Retten indtil Forretningens Slutning.

c) Udpantning maa ikke foretages i over- eller underordnede Militæres Uniformsstykker, Vaaben eller andre til deres tjenstmæssige Udrustning og Forsyning fornødne Genstande og ej heller i civile Tjenestemænds Embedsdragter eller i Genstande, som af dem holdes og bruges til deres Tjenestestillings Udførelse.

d) Udpantning kan kun foretages i Rettigheder, som paa den Tid, Forretningen foretages, alt er erhvervede, derimod ikke i fremtidige Erhvervelser, saasom ikke falden Arv, og ej heller i Skyldnerens Andel i et uskiftet Bo. Udpantning kan foretages i Skyldnerens Fordringer paa andre, selv om de er betingede eller endnu ikke forfaldne, naar de dog kan angives og betegnes med tilstrækkelig Bestemthed.

Udpantning kan ikke foretages i det, som Skyldneren maatte kunne erhverve ifølge gensidig bebyrdende Kontrakt, der ikke endnu er fuldstændig opfyldt fra hans Side, naar det, der af ham skal ydes, er personligt Arbejde eller Tjeneste eller andet, som Kommunen ikke er eller ved Udpantningsforretningen sættes i Stand til at give eller udføre. Som Følge heraf kan Udpantning ikke ske i Medhjælper- eller Arbejdsløn, saalænge denne ikke er forfalden.

e) I saadant Gods, som ellers ifølge dets Natur kunde være Genstand for Udpantning, kan Udpantning ikke ske, naar det ved Retshandler med Trediemand eller ved dennes Bestemmelser retsgyldig er fastsat, at Kreditorer ikke kan søge Fyldestgørelse i Godset.

f) I endnu ikke udbetalt Tjenestemandsløn eller i lignende Indtægter samt i ikke udbetalte Ventepenge, Pensioner og hermed i Klasse staaende Understøttelser, som udredes af Statskassen, Kommunekasser eller andre offentlige Kasser, kan Udpantning ikke ske.

g) Undtaget fra Udpantning er fremdeles

1. De militære Underklassers Tjenesteemolumenter i Overensstemmelse med Lov af 21. Marts 1874 § 2,

2. Dagpenge og lignende Udredelser til Tjenestemænd eller andre, som udfører offentlige Hverv, samt Rejseudgifter og Tærepenge, der er udbetalte til indkaldte Vidner eller Synsmænd,

3. Underholdsbidrag, som ifølge Øvrighedsresolution, Forlig eller anden lignende Bestemmelse udredes til Hustruer eller Børn,

4. Understøttelse og Hjælp til trængende, som gives af det offentlige, Stiftelser eller andre velgørende Institutioner,

5. Midler og Penge, der udenrigs fra indsættes i Nationalbanken, samt Klasselotterigevinster,

6. Skipperens og Skibsmandskabets om Bord i Skibet værende Ejendele, som udkræves til Tjenesten om Bord, naar Skibet er udklareret for en Rejse og i øvrigt sejlfærdigt.

h) Livrenter, Overlevelsesrenter, Livsforsikringssummer og lignende mod Vederlag erhvervede Indtægter er, for saa vidt ikke andet ved Retsforholdets Stiftelse retsgyldig er bestemt, ikke undtagne fra Udpantning, medmindre særlig Lovhjemmel derfor haves, eller saadant maatte følge af den borgerlige Rets Regler.

i) Ifølge Lov om Indkomst- og Formueskat til Staten af 10. April 1922 § 38, 2det Stykke, og Lov vedrørende personlig Skat til Kommunen af 29. Marts 1924 § 24 kan der, naar Udpantning forgæves er forsøgt for den et Familieoverhoved paahvilende Skat, gøres Udpantning i de Ejendele, der maatte tilhøre den med Manden samlevende Hustru, eventuelt i Ejendele tilhørende de Børn, hvis Indkomst og Formue er medregnet ved Familieoverhovedets Ansættelse til Skat. § 11.

Skyldneren er pligtig under udpantningsforretningen paa Pantefogedens Forlangende at opgive redelig og overensstemmende med Sandheden, hvad han ejer til Fyldestgørelse af Fordringen samt iøvrigt meddele alle i saa Henseende fornødne Oplysninger. Er Skyldneren ikke til Stede, kan Pantefogeden udsætte Forretningen og lade ham tilsige til Møde, hvilket Møde kan finde Sted hos Pantefogeden.

Forsaavidt Skyldneren ikke allerede har paavist behørige Udpantningsgenstande, er han ligeledes pligtig paa Pantefogedens Forlangende at aabne sine Værelser og Gemmer, for at det kan ses, om de indeholder Genstande, som egner sig til Udpantning. I Vægringstilfælde kan Aabningen om fornødent ske ved Magt. Undersøgelse paa Person af Skyldneren maa ikke foretages af Pantefogeden uden i Henhold til særlig Kendelse af Dommeren. § 12.

Efter af Optegning og Vurdering har fundet Sted, erklærer Pantefogeden Udpantning foretaget i de optegnede Genstande og tilkendegiver Skyldneren, at han fra nu af ikke uden at paadrage sig Strafansvar kan raade over dem paa en Maade, som kommer i Strid med den rekvirerende Kommunes Ret. Er Skyldneren ikke til Stede, gives der hans Stedfortræder (§ 6) Paalæg om at give Skyldneren en saadan Tilkendegivelse, og efter Omstændighederne kan lignende Tilkendegivelse gives den Trediemand, i hvis Besiddelse det udpantede er.

Gældsbreve, i hvilke der gøres Udpantning, bør forsynes med Paategning herom. Dersom Udpantning foretages i Fordring af anden Beskaffenhed, bør der gives Skyldneren ifølge Fordringen Underretning herom. § 13.

Udpantet Løsøre kan forblive i Skyldnerens Besiddelse, medmindre Kommunen modsætter sig det og der i saa Fald ikke af Skyldneren stilles antagelig Sikkerhed for det udpantedes Tilstedeblivelse i uforringet Stand. Kommunen er berettiget til selv at tage udpantet Løsøre i Forvaring. Hvis dets Værdi betydeligt overstiger dens Fordring, skal Kommunen dog stille Sikkerhed. Ogsaa i andre Tilfælde kan Pantefogeden, naar han finder Grund dertil, forlange Sikkerhedsstillelse af Kommunen, dersom denne vil tage det udpantede i Forvaring.

Naar Udpantet Løsøre ikke forbliver i Skyldnerens Besiddelse, og det heller ikke tages i Forvaring af Kommunen, har Pantefogeden at træffe de fornødne Foranstaltninger til det udpantedes Bevaring paa Skyldnerens Bekostning.

Dersom den rekvirerende Kommune ikke har ladet møde under Forretningen, paahviler det Pantefogeden at bestemme, om det udpantede skal forblive hos Skyldneren, og i modsat Fald at drage Omsorg for, at det paa passende Maade bevares.

I alle Tilfælde bør Pantefogeden foranledige, at det udpantede inden 12 Uger efter Udpantningsforretningens Slutning bringes ud af Skyldnerens Besiddelse og inden 1 Aar realiseres. § 14.

For det Tilfælde, at der under Udpantningsforretningen fremkommer Indsigelse imod Fordringens Rigtighed eller iøvrigt imod Forretningens Foretagelse enten fra skyldneren eller fra Trediemand, skal Pantefogeden indføre Indsigelsen i Udpantningsbogen, men iøvrigt fremme Forretningen, samt derefter uden Ophold tilstille Dommeren i den Retskreds, hvorunder han hører, en Udskrift af bogen paa ustemplet Papir. Nogen Forhandling eller Bevisførelse for Pantefogeden kan ikke finde Sted. Forsaavidt Pantefogeden senere af dommeren maatte erholde Paalæg om helt eller for en Del at ophæve eller omgøre den foretagne Forretning, har han at efterkomme de ham i denne Henseende nærmere givne Ordrer.

Ved Foretagelse af Udpantningsforretninger har Pantefogeden derhos i det hele at følge de ham af dommeren givne almindelige eller særlige Anvisninger. § 15.

Realisationen af det udpantede maa ikke finde Sted førend efter Forløbet af 4 Uger efter Forretningens Foretagelse eller, forsaavidt Indsigelse mod Forretningen er fremsat, dens Stadfæstelse. Realisationen foretages af Dommeren i den Retskreds, hvorunder Pantefogeden hører, dersom Udpantningen enten har omfattet fast Ejendom eller Løsøre til en Værdi af mindst 200 Kr., eller Kommunalbestyrelsen har fremsat Begæring derom. I andre tilfælde bortsælges det udpantede mod kontant Betaling ved offentlig Auktion, som afholdes paa Landet af Sognefogeden og i Købstæderne af Politiet. § 16.

Naar en Udpantningsforretning foretages efter Begæring af en anden Kommune, skal Pantefogeden, naar Restancen er betalt, eller Udpantning har vist sig forgæves, eller de udpantede Genstande er blevet realiserede, give Meddelelse herom til den Kommune, i hvilken han er ansat, for at denne kan videresende Meddelelsen. Om Indberetning angaaende andre Udpantningsforretninger gælder de Bestemmelser, som er fastsat for Pantefogeden af den Kommune, i hvilken han er ansat.

Dersom en Kommune har fremsat begæring om, at Dommeren skal besørge Realisationen af det udpantede, skal Pantefogeden endvidere omgaaende give dommeren Meddelelse om den foretagne Udpantningsforretning. § 17.

Dersom Skyldneren efter den for Udpantningernes Paabegyndelse fastsatte Dag afværge Udpantning ved at betale Restancen til Pantefogeden, er denne berettiget til med frigørende Virkning for Skyldneren at modtage og kvittere for Restancen, uanset at Betalingen ikke sker under en formelig Udpantningsforretning. Justitsministeriet kan dog for Kommuner med faste Skattekontorer fastsætte, at denne Regel ikke skal gælde de i Kommunen ansatte Pantefogeder. § 18.

For Foretagelse af Udpantningsforretninger erlægges Gebyr efter følgende Regler

For Summer indtil 50 Kr. inkl................................50 Øre - - over 50 - til 100 Kr. inkl..................... 1 Kr. - - - 100 - - 200 - - ..................... 3 - - - - 200 - - 300 - - ..................... 4 - - - - 300 - - 400 - - ..................... 5 - - - - 400 - - 1000 - - ..................... 6 - - - - 1000 - - 2000 - og derover................ 8 - For Summer, der overstiger 2000 Kr., erlægges desuden et Promillegebyr, der beregnes saaledes: For Summer over 2000 Kr. til 2500 Kr. inkl................... 2 Kr. - - - 2500 - - 3500 - - ................... 3 - - - - 3500 - - 4500 - - ................... 4 - og saa fremdeles.

Gebyret tilfalder den Kommune, i hvilken Pantefogeden er ansat.

Til hvert Vidne betales desuden 25 Øre, naar Forretningen angaar et Beløb paa 50 Kr. eller derunder, 50 Øre, naar den angaar over 50 Kr., men ikke over 100 Kr., og 1 Kr., naar den angaar et større Beløb. Foretages Forretningen i Overværelse af eet Vidne, jfr. § 5, betales til dette Vidne dobbelt Gebyr.

Saafremt Restancen betales, forinden Udpantningsforretning foretages, skal Gebyrerne alligevel erlægges, dersom Betaling først sker, efter at Pantefogeden har forladt sit Kontor (Hjem) for at foretage den paagældende Udpantning.

Naar Udpanting begæres af en anden Kommune, kan Pantefogeden ikke forlange Gebyrerne for Forretningen forud betalte af denne, men maa søge Dækning derfor hos Skyldneren ved Udpantningen og senere ved Realisation af det udpantede. I Tilfælde af forgæves foretagen Udpantning erlægges intet Gebyr.

Denne Vejledning er gældende fra den 1. Januar 1933.

Justitsministeriet, den 20. December 1932.

Zahle.

/Robert Hove.

Formular til udpantningsforretning.

Aar 19..... den..........Kl. ....... Efterm. mødte undertegnede Pantefoged N. N.for N. N. Kommune med tilkaldte Vidner O. O. og P. P. paa A's Bopæl............. for i Henhold til Begæring af C Kommune at foretage Udpantning for .....skat for ............... i Henhold til Dommeren i.......... Herreds Kendelse af......ds. Begæringen var til Stede; Bekendtgørelse er sket den ..........ds. Skyldneren blev truffen til Stede (eller: Skyldneren var fraværende, hvorimod hans Hustru blev truffet til Stede) og blev foreholdt Dokumenterne samt affordret Beløbet, der opgjordes saaledes: Hovedstol.......................... ..........Kr. ......... Øre Porto.........................................- ......... - Udpantningsbeyr og Vidnegebyr... .............- ......... - ------------------ tilsammen......Kr. ......... Øre ------------------ Skyldneren (Skyldnerens Hustru) nægtede at kunne betale, men fandt intet at indvende mod Forretningens Foretagelse. Forretningen blev derefter fremmet saaledes, at der efter Skyldnerens Paavisning foretoges Udpantning i følgende Genstande: 1. ............................ værdsat til ............... Kr. 2. ............................ - - ............... - 3. ............................ - - ............... - ---------------------------- tilsammen ................. Kr ----------------------------

Genstandene forblev i Skyldnerens Besiddelse, idet det tilkendegaves ham (Skyldnerens Hustru), at han er ansvarlig for deres tilstedeværelse, og at der er Straf for at sælge, afhænde eller pantsætte dem (eller: Genstandene toges i Forvaring og medførtes, da Skyldneren nægtede at ville bevare dem).

Vidnerne erklærede at have værdsat det registrerede efter deres bedste Overbevisning.

Det tilførte oplæst og Forretningen sluttet.

N. N. Vidner: Pantefoged. O. O. P. P.

ANMÆRKNING

a. Naar SKYLDNEREN BETALER PÅÅ OPFORDRING, KAN TILFØRES

Skyldneren betalte godvillig det ham affordrede Beløb.

b. NAAR DER IKKE FINDES EFFEKTER TIL BESKRIVELSE (JFR. VEJLEDNINGEN § 10 b), KAN TILFØRES

De hos Skyldneren, der er Familieforsørger, forefundne Gangklæder, Linned, Senge og Sengklæder skønnedes fornøden for Skyldneren og hans Husstand. De hos Skyldneren forefundne andre Indbogenstande, som efter Forholdene er nødvendige til Opretholdelse af et tarveligt Hjem for ham og hans Hustand, og Genstande, som i øvrigt hører til de vigtigste Livsfornødenheder, skønnedes ikke at have en Værdi af over 200 Kr. Da der ikke yderligere hos Skyldneren fandtes noget der kunde gøres til Genstand for Udpantningen, og da skyldneren (eller: hans Hustru paa hans Vegne) erklærede ikke at eje andet end paavist, blev forretningen sluttet som forgæves.

c. NAAR DER PROTESTERES MOD FORRETNINGEN (JFR. VEJLEDNINGEN § 14), KAN DETTE TILFØRES SAALEDES, EFTER AT FORDRINGEN MED OMKOSTNINGER ER INDFØRT I PROTOKOLLEN

Skyldneren blev affordret Beløbet, men nægtede at skylde dette, idet han opgav at have betalt Restancen. Han afleverede sin Kvittering herfor og protesterede mod Forretningen.

Det blev ham tilkendegivet, at Pantefogeden desuagtet maatte fremme Forretningen, og Udpantning blev derefter foretaget i .............................................................. ..............................................................

(I dette Tilfælde skal Udskrift af Forretningen omgaaende tilsendes Dommerkontoret til Afgørelse, jfr. Vejledningen § 14).

d. NAAR UDPANTNING FORETAGES I FAST EJENDOM, KAN FORANSTAAENDE FORMULAR BENYTTES MED DEN ÆNDRING, AT DER EFTER »SKYLDNEREN (SKYLDNERENS HUSTRU) NÆGTEDE AT KUNNE BETALE .........« O.S.V. FORTSÆTTES SAALEDES

Forretningen blev fremmet saaledes, at der foretoges Udpantning i den

Skyldneren tilhørende faste Ejendom Matr. Nr....................

......................................med paastaaende Bygninger,

mur -og sømfast Tilbehør, der ialt vurderes til ...... Kr.

Vidnerne erklærede at have værdsat det registrerede efter deres bedste Overbevisning.

Det tilførte oplæst og Forretningen sluttet.

N. N. Vidner

Pantefoged. P. P. O. O.

Ingen