Cirkulære vedrørende standardreglement for overholdelse af orden m.v. i (ved) danske havne (broer)

§ 1. Ankerliggere til hinder for passagen til havnen (broen).

§ 1

Ankerliggere til hinder for passagen til havnen (broen).

Ethvert fartøj (herunder joller og både), der ligger for anker på reden eller i farvandet foran havnen (broen), kan af havneopsynet (hvorved her og i det følgende forstås havnemesteren (havnefogden) og det ham undergivne personale) forlanges fjernet, når det efter opsynets skøn ligger til hinder for passagen til og fra havnen (broen). Vægrer vedkommende sig ved at flytte fartøjet, eller foretages flytningen ikke inden en af havneopsynet fastsat frist, er dette berettiget til for vedkommendes regning at foranledige flytningen foretaget.

§ 2. Tilsyn om bord.

§ 2

Tilsyn om bord.

Intet fartøj må ligge opankret på reden eller i farvandet foran havnen (broen), uden at der holdes et efter havneopsynets skøn efter fartøjets størrelse passende mandskab om bord. Fartøjer, der ligger til ankers i havn, på red eller i befærdet farvand ud for havn fra solopgang til solnedgang, skal have hejst en sort kugle (0,61 m i diameter) forude på det sted, hvor den er bedst synlig.

§ 3. Trosser og varp.

§ 3

Trosser og varp.

Intet fartøj må uden særlig tilladelse fra havneopsynet ligge med varp ude, og farvandet må ej heller spærres af trosser.

§ 4. Ansvar, såfremt reglerne ikke følges.

II. Indsejling, anmeldelse og fortøjning.

§ 4

Ankrer noget fartøj uden bydende nødvendighed på en måde, der strider mod disse bestemmelser, bærer det selv det fulde ansvar for mulige følger heraf.

II. Indsejling, anmeldelse og fortøjning.

§ 5. Indsejling.

§ 5

Indsejling, opankring og fart.

Før et fartøj går ind i havnen (til broen), skal nationalflaget være hejst og ankrene være klare til at falde.

§ 6. Opankring i havnen (ved broen) eller i svajebassinet.

§ 6

Opankring i havnen (ved broen) må ikke uden bydende nødvendighed ske uden efter særlig hos havneopsynet indhentet tilladelse, og opankring i svajebassiner er forbudt.

§ 7. Fart.

§ 7

Damp- og motorskibe må kun sejle ind i (til) eller ud af (fra) havnen (broen) med langsom fart. For passage af uddybningsfartøjer, flydekraner, flåder etc. gælder de af ministeriet for handel, industri og søfart fastsatte bestemmelser.

§ 8. a. Anmeldelse i almindelighed. b. Anmeldelse af brandfarlig eller eksplosiv ladning.

§ 8

Anmeldelse i almindelighed.

a. Før et til havnen (broen) ankommende fartøj kan få anlægsplads, må vedkommende fartøjs fører eller mægler henvende sig til havneopsynet. Anmelderen af fartøjet skal på forlangende fremvise skibspapirerne, ligesom han er pligtig at give alle ønskede oplysninger om skib og ladning. Havneopsynet anviser derefter fartøjet plads.

Anmeldelse af brandfarlig eller eksplosiv ladning.

b. Intet fartøj, som har brandfarlige vædsker som last, og som fører mere end 10 hektoliter vædsker af fareklasse I eller 40 hektoliter vædsker af fareklasse II eller 100 hektoliter vædsker af fareklasse III (angående klassificering se § 16), eller hvis ladning indeholder krudt, dynamit, skydebomuld, nitroglycerin, ladte patroner eller lignende eksplosive stoffer, eller brandfarlige stoffer som kalciumkarbid etc., må indgå i havnen (til broen), forinden der til havneopsynet er sket anmeldelse om ladningens indhold og mængde samt måden, hvorpå den er emballeret.

§ 9. Liggeplads.

§ 9

Liggeplads.

Anvisning af anlægsplads sker som regel efter den rækkefølge, hvori skibene ankommer til havnen (broen), herfra dog undtaget damp- og motorskibe i rutefart med fast anlægsplads. Fra den anviste liggeplads må der ikke forhales til noget andet sted i havnen (ved broen) uden havneopsynets tilladelse, men føreren er pligtig at udføre en sådan forhaling efter havneopsynets anvisning, når dette skønner det fornødent. Efterkommes et i denne henseende givet påbud ikke, kan havneopsynet lade fartøjet flytte på dettes regning og risiko. Enhver herved forårsaget udgift til tovværk, mandskab og lign. bæres af fartøjet, ligesom eventuelle beskadigelser, som skibet måtte lide ved forhalingen, ikke kan fordres erstattet. Når et fartøj har fået anvist liggeplads, kan det ikke senere fordre ny liggeplads anvist, medmindre særlige forhold gør sig gældende.

Fiskerfartøjer, joller og både må kun lægge til i havnen (ved broen) på de for dem bestemte anlægspladser, medmindre særlig tilladelse er givet af havneopsynet.

§ 10. Fortøjning.

§ 10

Fortøjning.

Intet fartøj må gøres fast ved bolværker, broer eller friholderværker, men kun ved de dertil anbragte fortøjningsredskaber. Fortøjningerne skal være anbragt på en sådan måde, at de ikke mere end fornødent hindrer passagen på kajerne, og hvis kættinger benyttes, skal disse være forsynede med klædning på de steder, hvor de hviler på pæle eller bolværker. Alle fartøjer, som ligger umiddelbart ved en kajindfatning, skal være forsynet med friholdere. (Angående fortøjning af skibe med brandfarlig ladning henvises til § 13, 2. stk.). I broer og bolværker, friholderlister eller friholderpæle må ikke hugges med hager. Farvandet i havnen (foran broen) må ikke spærres med trosser eller kættinger uden havneopsynets tilladelse, og når det forlanges, skal de slækkes for andre fartøjer.

Bliver det nødvendigt, at flere fartøjer ligger ved siden af hverandre, skal de, som ligger bolværket nærmest, finde sig i, at mandskab fra de uden for liggende fartøjer stedse har fri og uhindret gang over de førstnævntes dæk, som om natten skal belyses med lanterner.

§ 11. Bestemmelser med hensyn til ræer og bomme, sidefartøjer, spildedamprør, røring af maskine, støj, larm og røg.

§ 11

Ræer, bomme, røring af maskine, larm, røg, m.m.

På skibe, der ligger i havnen (ved broen), skal ræerne være kajede eller brasede langskibs, ankrene indlagt på dækket, sidefartøjer indsat på dækket eller indsvungne og - om havneopsynet forlanger det - klyverbomme og alle løse udliggere indriggede.

Ethvert i havnen (ved broen) indkommende eller henliggende fartøj skal om fornødent have alle udløbsåbninger i skibssiden forsynede med forsvarlige forhæng, der forhindrer udløbende vand, olie m. m. i at strømme ud over andre fartøjer eller kajer. Spildedamprør skal indrettes således med slanger eller kasser, at dampen ikke generer andre fartøjer eller trafikken på kajen. På fortøjningstrosser fra fartøjer, der formodes at have rotter om bord, skal anbringes de i så tilfælde fornødne blikskærme.

Damp- eller motorskibe må ikke røre deres maskiner med en sådan kraft, at kajindfatninger eller fortøjningsredskaber beskadiges, at andre skibes, prammes, lægteres, hyttefades, eller flåders fortøjninger derved ødelægges, eller at forbipasserende fartøjer ved skrue- eller hjulvandet udsættes for at miste styret.

Før maskinen røres, skal agterskibet på havneopsynets forlangende hales ud fra kajen.

Rustbankning, skrabning af skibet, afprøvning af motorer eller lign., hvorved der frembringes støj, der kan medføre ulemper for losning, eller andet arbejde, må ikke finde sted uden havneopsynets samtykke.

Ej heller må skibe, så længe de henligger i havnen (ved broen) uden at have kastet deres fortøjninger los, uden nødvendighed gøre brug af sirene eller dampfløjte.

Intet fartøj må under ophold eller sejlads i havnen (ved broen) udvikle en sådan røg, at den er til ulempe for de omkringboende eller for færdselen i og ved havnen (broen).

Al opfyring såvel for afgang, som forinden der gives fuld hastighed, ligesom påfyring i sin almindelighed under hoved- og hjælpekedlerne skal derfor foretages jævnt og være således afpasset efter det benyttede brændsel og kedlernes konstruktion at der ikke dannes vedvarende stærk røg.

§ 12. Ild og lys om bord.

§ 12

Ild og lys om bord.

Havneopsynet har ret til at fordre brugen af ild og lys ombord begrænset under særlige omstændigheder, navnlig når det findes påkrævet af hensyn til ladningens beskaffenhed (jfr. i øvrigt § 17 a.).

Ild anbragt uden for maskine, kahyt, kabys og lukaf på fartøjer, pramme, flåder eller lign. må ikke haves uden særlig dertil fra havneopsynet indhentet tilladelse.

Tjære, beg, fernis, olie og andre let antændelige genstande må under ingen omstændigheder koges om bord, og i land kun på det af havneopsynet efter samråd med brandvæsenet anviste sted.

Ej heller må maling afbrændes eller lignende arbejder foretages i større udstrækning uden tilladelse fra havneopsynet, der, såfremt det skønner det nødvendigt, kan forlange brandvagt sat om bord.

§ 13. Brandfaresignal.

III. Losning og ladning.

A. Almindelige bestemmelser

§ 13

Brandfaresignal.

Ethvert fartøj, som indkommer til havnen (broen) eller befinder sig i denne (ved denne) med ladning af brandfarlige vædsker af fareklasse I og/eller fareklasse II eller med ladning af eksplosive stoffer, skal inden for havnens (broens) vandområde på fortoppen eller, hvis fartøjet ingen mast har, på en særskilt i dette øjemed rejst stang af mindst 3 m højde føre fra solopgang til solnedgang det i det internationale signalsystem med bogstavet »B« betegnede flag (»krudtflaget«) og om natten en lanterne, visende rødt lys, og vedblive dermed, så længe fartøjet indeholder brandfarlige vædsker eller eksplosive stoffer som ladning, eller sålænge lastrummene efter udlosningen ikke er ventileret på en efter havneopsynets skøn betryggende måde.

Fartøjet skal, så længe det fører brandfaresignal, til enhver tid være klar til at kaste los og rede til øjeblikkelig afsejling. Såfremt fartøjet ikke har den dertil fornødne drivkraft, kan havneopsynet forlange, at der haves en efter dets skøn tilstrækkelig driftssikker damp- eller motorbåd liggende klar til øjeblikkelig udbugsering af fartøjet. Der skal derfor altid være det til fartøjets og den eventuelle slæbebåds manøvrering og maskinernes betjening fornødne mandskab til stede. Fortøjningerne, hvormed fartøjer med ladninger af brandfarlige vædsker af fareklasse I og II holdes til anlægspladsen, skal være af tovværk, medens slæbetrossen skal være af ikke brændbart materiale. Havneopsynet skal godkende bugserbådens beliggenhed.

III. Losning og ladning.

A. Almindelige bestemmelser.

§ 14. Arbejdstiden i havnen.

§ 14

Arbejdstiden i havnen.

Uden særlig tilladelse må der ikke losses eller lades eller udføres noget arbejde i havnen eller på dennes terræn fra 1/2 time efter solnedgang til 1/2 time før solopgang. På søn- og helligdage må sådant kun ske i overenastemmelse med helligdagslovgivningens forskrifter.

§ 15. Anvisning af losseplads.

B. Bestemmelser for losning og ladning m. m. af brandfarlige vædsker.

§ 15

Anvisning af losseplads.

Efterhånden, som der bliver plads ledig, vil fartøjerne på forlangende få anvist losse- eller ladeplads i den orden, hvori de ankommer og anmeldes på havnekontoret. For fartøjer, som er i regelmæssig passager- eller fragtfart, er havneopsynet dog berettiget til at holde losse- eller ladeplads åben en passende tid, før de ifølge fartplanen kan ventes at ankomme.

Skibe, som skal indlade eller udlosse varer, har fortrinsvis ret til lade eller losseplads fremfor skibe, som skal indlade eller udlosse ballast.

Når et fartøj har fået anvist en plads til losning eller ladning, skal det senest efter 24 timers forløb påbegynde dette arbejde og derefter, for så vidt vejret tillader det, inden for almindelig arbejdstid (jfr. § 14) uafbrudt fortsætte samme, da fartøjet i modsat fald af havneopsynet kan forlanges halet bort for at give plads for andre.

Selv om arbejdet er begyndt i rette tid og uafbrudt fortsat, skal fartøjet dog, når havneopsynet finder det fornødent, hales bort til et andet sted, men har da fortrinsvis ret til at forlange et sådant anvist, hvor losningen eller ladningen kan fortsættes.

Dampskibe har kun ret til at anvende 1 arbejdsdag for hver 150 reg. tons, sejlskibe kun 1 dag for hver 30 reg. tons. Såfremt et fartøj ikke derefter er færdigt med at losse eller lade, må det, når sådant forlanges, for andre fartøjers skyld vige den det indrømmede losse- eller ladeplads. Udlossede fartøjer, som ikke straks skal lade igen, kan af havneopsynet beordres halet bort fra kajen.

Bliver det nødvendigt, at flere fartøjer ligger ved siden af hverandre. skal de, som ligger bolværket nærmest, finde sig i, at der over deres dæk på planker lossse eller lades fra eller til de uden for liggende fartøjer.

B. Bestemmelser for losning og ladning m. m. af brandfarlige vædsker.

§ 16. Klassificering af vædskerne. Forskrifter for fareklasse I og II

§ 16

Klassificering af brandfarlige vædsker.

De brandfarlige vædsker, for hvilke de i nedenstående bestemmelser givne regler kommer til anvendelse, inddeles i 3 fareklasser.

Til fareklasse I henregnes vædsker, som ikke lader sig blande med vand i ethvert forhold, og som ved en barometerstand af 760 mm giver antændelige dampe ved at opvarmes til en temperatur under 21 grader C. (Herunder benzin, benzol, toluol, æter, petroleumsæter m. m.).

Til fareklasse II henregnes vædsker, som ikke lader sig blande med vand i ethvert forhold, og som ved en barometerstand af 760 mm giver antændelige dampe ved at opvarmes til temperaturer fra og med 21 grader C., men under 50 grader C. (Herunder petroleum, terpentinolie m. m.).

Til fareklasse III henregnes vædsker, som er lettere end vand, ikke lader sig blande med vand, og som ved en barometerstand af 760 mm giver antændelige dampe ved at opvarmes til temperaturer fra og med 50 grader C., men under 100 grader C.

Bestemmelse af den temperatur ved barometerstand af 760 mm, ved hvilken en vædske afgiver antændelige dampe (vædskens flammepunkt), sker for flammepunkter under 65 grader C. med Abel-Pensky's apparat, for flammepunkter over 65 grader C. med Pensky-Martens apparat.

Forskrifter for fare klasse I og II.

§ 17. a. Almindelige regler for losning og ladning. Belysning og opvarmning. b. Sikkerhedsforanstaltninger.

§ 17

Alm. regler for losning og ladning.

a) Om losningens eller ladningens påbegyndelse og varighed skal der forud ske anmeldelse til havneopsynet, der straks underretter brandvæsenet.

Besætningen samt losningsmandskabet skal instrueres om ladningens brand- og eksplosionsfarlighed, og det skal pålægges dem at udvise den yderste forsigtighed under arbejdet.

Belysning og opvarmning.

Så længe skibet er pligtig at føre brandfarsignal, er al brug af åbent lys, tobaksrygning samt brug af tændstikker eller andre midler til frembringelse af ild forbudt, medmindre særlig tilladelse hertil erhverves hos havneopsynet, og ild må kun findes under dampkedlerne, i motorer eller andre maskiner, som tjener til fremdrivning, til belysning af fartøjer eller til drift af skibets pumper, samt i kabyssen under betryggende omstændigheder.

Opvarmning af kahytter og lukafer skal ske ved centralvarmeanlæg fra skibets maskinrum eller med elektriske ovne, hvis varmelegemer er lufttæt indesluttede i en beholder, medmindre anden tilladelse erhverves hos havneopsynet, og belysningen skal så vidt muligt ske ved elektriske glødelamper, hvilket også gælder belysning af arbejdspladsen. Skibe, hvis elektriske installationer ikke tilfredsstiller anerkendte klassifikationsselskabers eller statens skibstilsyns fordringer, vil af havneopsynet kunne nægtes adgang til havnen (broen). Som transportable lamper må kun benyttes pålidelige sikkerhedslamper (f.eks. elektriske elementlamper).

b) Såvel havneopsynet som brandvæsenet er til enhver tid, hvor det af hensyn til utætheder eller brandfare af anden årsag skønnes nødvendigt, berettiget til at standse losningen eller ladningen og træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Såfremt der bliver spørgsmål om at påbyde skibet at forlade havnen (broen), træffes afgørelsen af havneopsynet.

§ 18. Dunke og tønder.

§ 18

Dunke og tønder.

Beholdere, der indeholder brandfarlige vædsker, må i tilfælde af losning eller ladning kun åbnes i overværelse af toldvæsenet.

Når et fartøj skal indtage eller udlosse dunke eller tønder fyldte med brandfarlige vædsker, skal dette ske under fornøden kontrol af fartøjets fører eller af en af føreren anmeldt ansvarshavende.

Dunke eller tønder, fyldte med brandfarlige vædsker, må ikke blive liggende natten over på kajen, medmindre særlig tilladelse hertil erhverves hos havneopsynet, der efter samråd med brandvæsenet eventuelt sætter brandvagt på stedet.

§ 19. Losning og ladning af større partier.

§ 19

Losning og ladning af større partier.

Losning eller ladning af over 10 hektoliter vædsker af fareklasse I og over 200 hektoliter vædsker af fareklasse II må kun ske på anlægspladser, der er anvist af havneopsynet, som efter samråd med brandvæsenet fastsætter smittezonen omkring fartøjet, d. v. s. det område, inden for hvilket der ikke må finde ukontroleret omgang med ild sted, så længe losning eller ladning af de brandfarlige vædsker foregår. Losningen skal ske hurtigst muligt, efter at fartøjet er blevet fortøjet, og efter endt udlosning skal fartøjet, såfremt det ikke straks indtager ny ladning, uden ophold ventileres. Ladningen skal ske umiddelbart inden fartøjet forlader havnen (broen), og både losning og ladning skal fortsættes med fuld kraft, indtil de er tilendebragte. Under losning eller ladning kan havneopsynet efter samråd med brandvæsenet sætte fornøden brandvagt. Det er brandvagtens pligt strengt at påse, at der ikke finder spild af vædske sted, og at denne ikke flyder ud på vandet. Såfremt dette dog skulle ske, bør der straks på enhver måde træffes foranstaltninger til at hindre, at den spildte vædske antændes.

§ 20. Særlige regler for tankskibe. Forskrifter for fareklasse III

§ 20

Særlige regler for tankskibe.

Foruden ovenstående almindelige regler gælder for tankskibe følgende særlige bestemmelser

Losning eller ladning af vædsker af fareklasse I og II fra eller i tankskib må kun finde sted fra solopgang til solnedgang, medmindre særlig tilladelse hertil erhverves hos havneopsynet.

Ladning og losning må almindeligvis kun ske fra og til lovligt lager. Ladning og losning af vædsker af fareklasse I og II direkte fra skib til jernbanetankvogn eller fra skib eller jernbanetankvogn til tankvogn eller andre transportable beholdere må kun ske efter tilladelse fra justitsministeriet; i nødstilfælde kan dog tilladelse gives af den stedlige brandmyndighed, der skal indberette sådanne tilfælde til justitsministeriet.

Tankskibe for vædsker af fareklasse I og II må i øvrigt kun ligge den til tilendebringelsen af losning eller ladning højst nødvendige tid på de anviste anlægspladser og skal derefter straks med fuldstændig lukkede beholdere forlade havnens (broens) område. Dog kan havneopsynet tillade, at sådanne skibe, der er udlossede og behørigt udluftede, oplægges på nærmere anvist sted.

Tankskibe, der losser eller lader sådanne vædsker, skal holde mandehuller og øvrige adgange til beholdere med undtagelse af luftventilerne fuldstændigt tillukkede. Når beholderindholdet skal måles, tillades det dog at åbne for en til pejling tjenende adgang i den til pejlingen nødvendige og tilstrækkelige tid. Luftventilerne skal være dækkede af tætsluttende, så vidt muligt påskruede hætter med dobbelt metaltrådsnet med 144 masker pr. cm2 eller med en anden af justitsministeriet godkendt anordning. Hætterne må ikke borttages, før umiddelbart forinden åbningen fuldstændig tillukkes, eller fartøjet er kommet uden for havnens (broens) område.

Pumpningen af vædskerne må foregå ved anvendelse af fartøjets egen motor- eller dampkraft, for så vidt de dertil tjenende motorer eller kedler befinder sig under dækket og ved tværskibsbunker eller lignende rum eller på anden betryggende måde er adskilt fra fartøjets last af brandfarlige vædsker. Der må kun fyres med ikke gnistgivende brændsel.

For tanklægteres vedkommende kan det, såfremt havneopsynet efter samråd med brandvæsenet skønner det forsvarligt, tillades, at slæbebådens kedel leverer damp til pumpningen.

Forskrifter for fareklasse III.

§ 21. Sikkerhedsforanstaltninger og brandfaresignal. Særlige bestemmelser

§ 21

Efter den i henhold til § 8 b. givne anmeldelse af ladningens art og størrelse afgør havneopsynet efter samråd med brandvæsenet, hvorvidt særlige sikkerhedsforanstaltninger under skibets ophold i havnen (ved broen) er nødvendige og da hvilke, herunder også i hvilket omfang fartøjet skal føre de i § 13 nævnte brandfaresignaler.

Losning og ladning direkte til eller fra jernbanetankvogn, tankbiler og lignende transportable beholdere kan dog kun ske fra godkendt anlægsplads efter tilladelse, der meddeles af justitsministeriets konsulent for brandfarlige stoffer.

Særlige bestemmelser.

§ 22. Oliespild m. m.

§ 22

Oliespild m. m.

Al ved oliespild eller uforsigtighed forvoldt skade på havneværker, andre fartøjer, beholdninger af levende fisk og lign. vil være at erstatte af fartøjet.

§ 23. Skibets egen beholdning af brandfarlige vædsker.

C. Bestemmelser for losning og ladning af eksplosive stoffer.

§ 23

De anførte forskrifter om brandfarlige vædsker finder ikke anvendelse, når disse vædsker alene skal benyttes af skibet selv til dets egen drift.

C. Bestemmelser for losning og ladning af eksplosive stoffer.

§ 24. Losning og ladning af eksplosive stoffer.

§ 24

Losning og ladning af eksplosive stoffer.

Som almindelig regel for losning og ladning af eksplosive stoffer gælder, hvad der er anført i bestemmelserne for brandfarlige vædsker under § 17a, Skønner havneopsynet det nødvendigt, kan skibet beordres til øjeblikkelig at forlade havnen.

§ 25. Losning og ladning af mindre mængder.

§ 25. Losning og ladning af større mængder.

§ 25

Losning og ladning af mindre mængder.

Når losning og ladning foregår ved dagslys eller elektrisk lys og foretages umiddelbart efter skibets ankomst til eller umiddelbart før dets afgang fra havnen (broen), kan under iagttagelse af det i det foregående bestemte 50 kg sort krudt eller dertil svarende mængder af patroner, fænghætter eller fyrværkerisager losses eller lades overalt i havnen (ved broen) (* 2).

Under ophold i havnen (ved broen) kan til skibsbrug 50 kg af de nævnte mindre farlige stoffer beholdes om bord, når de efter havneopsynets skøn er forsvarligt emballerede og bortstuvede i dertil indrettede rum.

§ 26

Losning og ladning af større mængder.

Indeholder fartøjets ladning, dynamit, skydebomuld, nitroglycerin eller lignende eksplosive stoffer eller de i § 25 omhandlede genstande i større partier end sammesteds angivet, tager havneopsynet efter modtagelsen af den i § 8 b. nævnte anmeldelse efter samråd med brandvæsenet i hvert enkelt tilfælde bestemmelse om, hvorvidt losning kan tillades i havnen (ved broen) samt, i bekræftende fald om, hvor og hvorledes den skal foregå. Losningen må kun foregå direkte til vogn og under havneopsynets og brandvæsenets stadige tilsyn, hvorhos der altid skal sættes brandvagt om bord - eventuelt også på land - indtil losningen er tilendebragt. Skal et fartøj indtage eksplosive stoffer, forholdes på tilsvarende måde som foran bestemt med hensyn til udlosningen af deslige stoffer.

§ 27. Losning og ladning af kalciumkarbid.

D. Fællesbestemmelser for brandfarlige vædsker og brandfarlige og eksplosive stoffer.

§ 27

Losning og ladning af kalciumkarbid

Skibe med ladning på indtil 25 tons kalciumkarbid i vandtætte, lukkede metalbeholdere, anbragt på skibets dæk, tillades det at losse overalt i havnen. Det samme tillades skibe, der indeholder højst 100 tons karbid anbragt i vandtætte, lukkede metalbeholdere, når skibet ikke medfører anden ladning, samt når ladningen er anbragt uden anvendelse af anden antændelig emballage (træ og lignende).

Losningen skal foregå ensartet fra for- og agterskib for at hindre, at der fra lasten trænger vand op til ladningen. Skibe med ladning af større mængder kalciumkarbid må kun losse på sådanne steder, som havneopsynet efter samråd med brandvæsenet nærmere anviser.

Ved losningen af kalciumkarbid er havneopsynet og brandvæsenet berettiget til at kræve sådanne sikkerhedsforanstaltninger, som måtte skønnes nødvendige, samt til om fornødent at kræve brandvagt.

D. Fællesbestemmelser for brandfarlige vædsker og eksplosive og

brandfarlige stoffer.

§ 28. Særlige sikkerhedsforanstaltninger.

§ 28

Ved losning eller ladning af brandfarlige vædsker eller eksplosive og brandfarlige stoffer er havneopsynet i øvrigt berettiget til efter samråd med brandvæsenet at fastsætte de særlige sikkerhedsforanstaltninger, som i hvert enkelt tilfælde skønnes nødvendige.

§ 29. Dispensation for små ladninger.

§ 29

Dispensation for små ladninger.

Havneopsynet er endvidere efter samråd med brandvæsenet berettiget til i særlige tilfælde at give dispensation fra ovenstående regler. Således kan f. eks. passager- og ruteskibe undtages, såfremt ladningen af de brandfarlige vædsker eller eksplosive stoffer, som de medfører, skønnes så ringe, at den ikke medfører fare.

§ 30. Jernbanevogne med brandfarlige og eksplosive stoffer.

§ 30

Jernbanevogne med brandfarlige og eksplosive stoffer.

Jernbanevogne, som indeholder brandfarlige vædsker og eksplosive stoffer, må kun henstilles på sporet langs de arealer, der er bestemt som oplagsplads for sådanne varer, og losning og ladning skal her foregå under iagttagelse af tilsvarende sikkerhedsforanstaltninger, som omhandlet under losning og ladning af brandfarlige vædsker.

Ingen jernbanevogn må henstå med sin ladning i tiden fra normal arbejdstids ophør til normal arbejdstids begyndelse, medmindre særlig tilladelse dertil erhverves hos havneopsynet, der kan forlange sat brandvagt på stedet.

§ 31. Betaling for påbudte sikkerhedsforanstaltninger og brandvagt.

§ 31

Betaling for brandvagt, m. m.

Betalingen for de til gennemførelse af en betryggende losning og/eller ladning af brandfarlige vædsker eller eksplosive stoffer påbudte sikkerhedsforanstaltninger, fastsættes ved forhandling mellem havneopsynet og brandvæsenet efter de på stedet til enhver tid gældende lønninger og takster og udredes af fartøjet. Det samme gælder betaling for brandvagt ved tøndegods (jfr. § 18, sidste stk.), hvilken vagt betales af ladningsmodtageren respektive afsenderen. Tilsvarende bestemmelser finder anvendelse for brandvagt om bord i anledning af arbejder foretagne under brug af åben ild (jfr. § 12).

§ 32. Orlogsfartøjer.

E. Losning af ballast.

§ 32

Orlogsfartøjer.

De i §§ 8 b., 13 og 17, 19-21 og 24-26 indeholdte bestemmelser finder ikke anvendelse på orlogsfartøjer.

E. Losning af ballast.

§ 33. Ballast. Foranstaltninger til forhindring af spild i vandet af kul, kalk, kridt og deslige.

IV. Skibesreparation, optagning m.v.

§ 33

Losning af ballast.

Intet fartøj må indtage eller udlosse ballast uden forud at have anmeldt dette for havneopsynet, der bestemmer fartøjets plads dertil.

Ethvert fartøj, som losser eller lader ballast, kul, kalk, kridt, sten, sand affaldsjærn, halm eller deslige, skal have forsvarlige og tætte presenninger udspændt eller om fornødent plankeflager udlagt mellem kajen og fartøjet for at forhindre, at noget falder i vandet. Efter udlosningen eller indladningen skal skibsdækket tilbørlig renses, forinden det spules.

IV. Skibes reparation, optagning m. v.

§ 34. Bygning og reparation af skibe.

§ 34

Bygning og reparation af skibe.

Ny fartøjer eller både må ikke bygges på havnens (broens) pladser og ældre ikke kølhales, kalfatres, trækkes på land, eller på anden måde repareres uden havnebestyrelsens tilladelse og under de nærmere betingelser, som denne måtte fastsætte, derunder eventuelt en vis tidsfrist, inden hvilken de pågældende arbejder skal være udført.

§ 35. Fartøjer, der ikke er i fart.

§ 35

Fartøjer, der ikke er i fart.

Fartøjer, der ikke er i fart, såvel som gamle, aftaklede fartøjer, må ikke uden havnebestyrelsens udtrykkelige tilladelse blive henliggende i havnen (ved broen) eller sejlløbet ind til denne; ej heller må noget gammelt eller til pram sløjfet skib eller nogen pram henligge i havnen (ved broen) som pakhus.

§ 36. Skibes oplægning.

§ 36

Oplægning.

Ønskes et skib oplagt i havnen (ved broen), vil dette være at anmelde for havneopsynet, som, så længe plads haves, anviser, hvor det skal ligge, og hvorledes det skal fortøjes. Forinden skibets fører forlader skibet, skal han skriftlig opgive en på stedet boende, af havnebestyrelsen godkendt søkyndig mand, hvem tilsynet med skibet er overdraget, og hvem ordre kan gives med hensyn til flytning af skibet m.m., og som må have bemyndigelse til at udrede de til nødvendige foranstaltninger med hensyn til skibet medgående udgifter. Efterkommer den tilsynsførende ikke et af havneopsynet givet påbud med hensyn til skibet, kan havneopsynet lade arbejdet udføre for ejerens regning. Iøvrigt henligger et sådant skib i alle måder på ejerens risiko og ansvar.

På samme måde forholdes med både, pramme og flåder, der ønskes henliggende i havnen (ved broen).

§ 37. Hyttefade.

§ 37

Hyttefade.

Alle hyttefade skal være forsynede med nummer og ejerens navn og de må kun henligge i havnen (ved broen) på de af havneopsynet anviste steder. Så snart et hyttefad er tømt, skal det uopholdeligt oplægges på et nærmere anvist sted.

Hyttefade, der ikke er mærkede, vil blive konfiskerede til fordel for havnekassen.

§ 38. Trælast og tømmer.

§ 38

Trælast.

Heller ikke må trælast og tømmer, der er indbugseret i havnen, henligge på andre steder og i længere tid end af havneopsynet tilladt.

§ 39. Fartøjer, der strander eller synker.

§ 39

Sunkne skibe.

Strander eller synker et fartøj på et sted, hvor det er til hinder for havnens (broens) benyttelse, og vedkommende fører eller ejer ikke borttager det inden en af havneopsynet fastsat frist, kan havnebestyrelsen foranstalte det optaget og er berettiget til at erholde udgifterne erstattede af fartøjet eller dets ejer eller i fornødent fald at gøre sig betalt i fartøjet. Opnås ikke herved fuld dækning, beholder havnen (broen) overfor ejeren krav på restbeløbet.

Pramme eller både, der har ligget sunkne eller vandfyldte i mere end 48 timer, kan uden varsel fjernes af havneopsynet på ejerens bekostning.

§ 40. Vrag.

V. Havnepladsens benyttelse m.v.

§ 40

Vrag.

Vrag må ikke indbringes i havnen uden havneopsynets udtrykkelige tilladelse.

V. Havnepladsens benyttelse m.v.

§ 41. Almindelige bestemmelser.

§ 41

Varer, som er losset eller skal indlades, må ikke henligge på kajerne, på broerne eller udenfor de til oplag bestemte pladser uden efter dertil hos havneopsynet indhentet tilladelse.

For benyttelse af havnens (broens) pladser til oplægning af gods og varer erlægges pladsleje efter den til enhver tid gældende takst.

Med hensyn til stedet hvor og måden hvorpå godset skal oplægges, har vedkommende, for så vidt angår de åbne oplagspladser, at rette sig efter de forskrifter, havneopsynet måtte give. På afviserværker i umiddelbar nærhed af bolværkerne må intet gods oplægges. Det oplagte gods, som henligger for vedkommendes egen risiko, må ikke uden havneopsynets samtykke borttages fra havnens (broens) terræn, førend pladslejen er betalt.

Om forlanges, skal det oplagte bortskaffes eller flyttes til et andet anvist sted inden en af havneopsynet fastsat frist. Efterkommes et i denne henseende givet tilhold ikke, eller henlægges gods på havnepladsen uden tilladelse, er havneopsynet berettiget til at lade det fjerne på vedkommende ejers eller kommissionærs bekostning.

§ 42. Udlosset ballast.

§ 42

Ballast.

Udlosset ballast skal skibsføreren foranledige bortkørt så hurtigt som muligt, hvorefter kajen straks skal rengøres.

§ 43. Kulharpning, fjernelse af spild.

§ 43

Kulharpning.

Fjernelse af spild.

Kulharpning over kajen er ikke tilladt. Hvad der ved losning og ladning fra skib eller vogn af varer af en hvilken som helst art såvel som ved rengøring af vogne måtte spildes, skal af ladningsejeren eller dennes befuldmægtigede straks foranstaltes sammenfejet og bortkørt. Sker dette ikke, kan havneopsynet lade det fornødne arbejde udføre på vedkommendes bekostning. Aske og anden urenhed må ikke udkastes på kajen eller havnens (broens) øvrige terræn, men føres bort til den af havneopsynet anviste plads.

§ 44. Lossegrejer.

VI. Benyttelse af havnens (broens) redskaber.

§ 44

Lossegrejer.

Losseredskaber, såsom stilladser m. m., må ikke anbringes ved bolværket før skibets ankomst og skal straks efter endt udlosning fjernes.

Efter arbejdstid må transportredskaber etc. ikke henstå på kajen eller på de til havnen (broen) hørende gader og veje, ligeså lidt som fiskekasser, anden emballage, fiskeredskaber etc.

VI. Benyttelse af havnens (broens) redskaber.

§ 45. Havnens redskaber.

VII. Forskellige ordensbestemmelser.

§ 45

Havnens redskaber.

For så vidt havnevæsenet måtte være i besiddelse af kraner, flåder, blokke, lamper eller redskaber af anden art til afbenyttelse for de i havnen (ved broen) liggende skibe, kan sådanne ved henvendelse til havneopsynet stilles til disposition imod erlæggelse af afgift i henhold til den til enhver tid gældende takst.

VII. Forskellige ordensbestemmelser.

§ 46. Pligt til at gøre sig bekendt med reglementet.

§ 46

Føreren af ethvert havnen (broen) anløbende fartøj har at gøre sig selv såvel som det til fartøjet hørende mandskab bekendt med bestemmelserne i nærværende reglement, der vederlagsfrit udleveres på havnekontoret til førerne af de havnen (broen) søgende skibe. Et eksemplar af reglementet skal findes ombord på ethvert i havnen (ved broen) liggende fartøj.

§ 47. Havneopsynets anvisninger skal følges.

§ 47

Enhver, som befinder sig inden for havnens (broens) område, har uvægerligt at rette sig efter havneopsynets anvisninger, således også i givet tilfælde på opsynets anmodning at forføje sig bort fra havnens (broens) terræn.

§ 48. Skydning, afbrænding af fyrværkeri, fiskeri, opfiskning af kul, sten etc., opgravning af sand.

§ 48

Skydning fra de i havnen (ved broen) liggende fartøjer eller på det til havnen (broen) hørende terræn er forbudt. Afbrænding af fyrværkeri inden for havnens (broens) område (derunder også fra skibe) må kun finde sted efter forud hos havneopsynet indhentet tilladelse.

Fiskeri, opfiskning af kul, sten etc., opgravning af sand og lign. må kun finde sted efter særlig tilladelse fra havneopsynet.

§ 49. Udkastning (tab) af genstande i havnen.

§ 49

Genstande og stoffer, af hvad art nævnes kan, må ikke udkastes i havnen (ved broen), men skal føres i land til dertil anviste steder.

Genstande, der tabes i havnen (ved broen) og som ligger til hinder eller fare for sejladsen, skal uopholdelig fjernes. Sker dette ikke, forholdes som i § 39 nærmere omhandlet.

§ 50. Bjerget gods.

§ 50

Alt, hvad der bjerges inden for havnens (broens) område, skal uden ophold anmeldes for havneopsynet og afleveres til dette.

§ 51. Badning.

VIII. Havneopsyn og skadeserstatning.

§ 51

Badning fra havnens (broens) område eller fra de i havnen (ved broen) liggende skibe er forbudt (herfra dog undtaget eventuelt i havnen (ved broen) liggende badeanstalter).

VIII. Havneopsyn og skadeserstatning

§ 52. Havneopsynets pligter.

§ 52

Overholdelse af orden inden for havnens (broens) område påses af havneopsynet under overtilsyn af havnebestyrelsen.

Inden for havnens (broens) område varetager politiet dog sime opgaver efter lovgivningens almindelige regler

Havneopsynet skal i tjenestetiden være iført uniform eller uniformskasket men er i øvrigt pligtig til på forlangende at legitimere sig.

§ 53. Opsætsighed mod havneopsynet, Overtrædelse af reglementet, og om modtagelse af pålæg fra havneopsynet, hvis skibsføreren ikke er om bord, eller hele besætningen har forladt skibet.

§ 53

Tror nogen sig forurettet af havneopsynet, kan han forebringe sagen for havnebostyrelsen, men et af havneopsynet givet påbud skal i hvert fald efterkommes.

Viser nogen sig opsætsig mod havneopsynet eller fornærmer dette under udførelsen af embedsforretninger eller i anledning af samme, bliver han at anse med den i lovgivningen for sådanne forseelser hjemlede straf.

Når en skibsfører ikke efterkommer de i reglementet indeholdte bestemmelser eller de af havneopsynet givne pålæg så hurtigt, som det af dette skønnes nødvendigt, skal havneopsynet være berettiget til at træffe de fornødne foranstaltninger til, at sådant sker. For beskadigelser, som derved måtte blive tilføjet fartøjet med tilbehør, skal dettes fører eller ejer ikke kunne fordre erstatning. Fartøjets fører eller ejer er pligtig at erstatte de udgifter, som de ommeldte foranstaltninger måtte have medført.

Når skibsføreren ikke er om bord, er det tilstrækkeligt, at pålæg om fartøjets forhaling, fortøjning eller deslige bliver givet styrmanden eller i dennes fraværelse en af det øvrige mandskab.

Forlades fartøjet af hele besætningen, skal skibsføreren være pligtig at navngive for havneopsynet en i havnens (broens) nærhed boende pålidelig mand, som skal føre tilsyn med fartøjet, og til hvem sådanne pålæg kan gives med samme virkning, som om de var givne til ham selv.

§ 54. Ansvar for skade på havneværker eller havnens (broens) ejendele.

§ 54

Skibsføreren er ansvarlig for den skade, som han, hans mandskab eller fartøj måtte anrette på havneværkerne eller havnens (broens) ejendele og skal erstatte de med skadens istandsættelse forbundne omkostninger.

Skade, der anrettes på broer, bolværker eller andre havneindretninger etc., vil være at erstatte efter dansk rets almindelige regler.

§ 55. Attest for berigtigelse af afgifter, forinden klarering kan ske.

IX. Straffebestemmelser.

§ 55

Ingen skibsfører kan vente at blive klareret af toldvæsenet, forinden han ved attest fra havneopsynet har godtgjort at have berigtiget, hvad der måtte påhvile ham af afgifter til havnen (broen).

IX. Strafbestemmelser.

§ 56. Straffen for overtrædelse af reglementet, sagernes behandling.

§ 56

Overtrædelse af de i dette reglement givne forskrifter straffes med bøde. Sager angående overtrædelse af reglementet behandles som politisager. Havnebestyrelsen er beføjet til at foreslå den, der har overtrådt reglementets bestemmelser, at afgøre sagen ved erlæggelse inden en vis frist af en af havnebestyrelsen fastsat bøde. I mangel af sådan mindelig ordning eller, såfremt bøden ikke betales som fastsat, overgår sagen til behandling ved politi og domstole.

§ 57. Bøder tilfalder havnekassen.

I. Opankring på reden.

§ 57

Alle bøder, som hidrører fra overtrædelse af dette reglement, tilfalder havnen (broen).

Cirkulære vedrørende standardreglement for overholdelse af orden m.v. i (ved) danske havne (broer)

Cirkulære til samtlige Amtmænd.

For at tilvejebringe større Ensartethed og Overskuelighed i de for de danske Havne gældende Ordensreglementer og dermed lette disses Benyttelse har Ministeriet for offentlige Arbejder efter stedfundne Forhandlinger med Justitsministeriet, Marineministeriet og Søfartsministeriet udarbejdet det i nogle Eksemplarer hosfølgende Standardreglement for Overholdelse af Orden m.v. i (ved) danske Havne (Broer),(* 1) hvori de herfra under 25. Maj 1924 udfærdigede Standardbestemmelser for Losning og Ladning m.m. af brandfarlige Vædsker er optaget. Det tilføjes, at Sammenslutningen af danske Havne har tiltraadt Standardreglementet, og at man ved Udfærdigelse for Fremtiden af nye Ordensreglementer samt ved Ændring i bestaaende Reglementer maa anse det for rettest, at Standardreglementets Bestemmelser i videst muligt Omfang gøres gældende for vedkommende Havn (Bro).

Herefter vil der i selve Ordensreglementerne foruden en Bestemmelse om Havnens, Redens og de til Havnen hørende Løbs Omraade kun kræves en Henvisning til Standardreglementets Bestemmelser og til de i Bekendtgørelse af 29. Juli 1927 fra Ministeriet for Industri, Handel og Søfart indeholdte Regler for Sejlads i indre dansk Farvand, jfr. Cirkulære herfra af 25. Oktober s. A., samt eventuelt en nærmere Angivelse af saadanne Undtagelser fra eller Tilføjelser til disse Ordens- og Sejladsbestemmelser, der maatte være en Følge af de særlige Forhold ved den paagældende Havn (Bro).

Til nærmere Vejledning ved Indsendelse af Forslag fra en Havn til Ordensreglement vedlægges nogle Skemaer. (* 1)

Standardreglementet tænkes indrykket i »Den danske Havnelods« hvor Skibsførerne vil kunne gøre sig bekendt med dets Indhold.

Foranstaaende skal man tjenstlig bede D'Herrer Amtmænd om at bringe til de paagældende Byraads samt Havne- og Brobestyrelsers Kendskab og anmode dem om hertil at indsende Forslag til nye Ordensreglementer overensstemmende hermed, idet de paagældendes Opmærksomhed samtidig henledes paa, at det i alle de Tilfælde, hvor Standardreglementet (se navnlig §§ 12, 17, 20, 30 og 48) giver Havneopsynet særlig Beføjelse til at træffe Foranstaltninger med Hensyn til brandtekniske Forhold indenfor Havnens Omraade, paahviler Opsynet forinden at indhente Brandvæsenets Bestemmelse om, hvilke Foranstaltninger der vil være at træffe.

Ministeriet for offentlige Arbejder, den 19. November 1931.

J. Friis-Skotte.

F. H. V. Bentsen.

Standardreglement for OVERHOLDELSE AF ORDEN M.V. I (VED) DANSKE

HAVNE (BROER)

Bilag til cirkulære af 19. november 1931 fra

ministeriet for offentlige arbejder

Optrykt med de i cirkulærer af

29. september 1938 og 25. september 1962

anførte ændringer indredigeret

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Opankring på reden.

(* 1) Bilagene kan faas ved Henvendelse til Ministeriet for offentlige Arbejder.

(* 2) 1 kg sort krudt svarer til henholdsvis: 600 stk. geværpatroner, ladede med sort krudt, 1500 - - røgfrit krudt, 3000 - revolverpatroner, ladede med sort krudt, 6000 - - - - røgfrit krudt,

30000 - salonpatroner,

60000 - fænghætter eller

2 kg almindelige fyrværkerisager.