Skrivelse fra Justitsministeriet til N.N.

Skrivelse fra Justitsministeriet til N.N.

Efter at Justitsministriet i Anledning af en Forespørgsel fra Politimesteren i X. Købstad m.v. om, hvorvidt en af Y. Ungdomsforening afholdt Fælleslæsning har været afgiftspligtig, i Skrivelse af 26. Marts 1926 har udtalt, at Politiets Tilladelse efter Justitsministeriets Formening har været nødvendig til den paagældende Fælleslæsnings Afholdelse, og at det derfor formentlig er med Rette, at der er krævet Afgift i Medfør af Lov Nr. 104 af 1. April 1922, har De under Henvisning til, at Skattedepartementet derefter i Skrivelse af 7. Maj 1926 har udtalt, at der vilde være at svare Afgift af de nævnte Fælleslæsninger, paa Foreningens Vegne rettet en Henvendelse til Justitsministeriet med forskellige Spørgsmaal vedrørende denne Sag.

Foranlediget heraf skal man efter Stedfunden Brevveksling med Skattedepartementet udtale, at Tilladelse fra Politiet, som udtalt i Justitsministeriets Skrivelse - Nr. 385 - af 26. November 1920 (Min. Tid. A. Side 523), ikke er fornøden til Afholdelse af egentlige Oplæsninger, selv om Adgangen er offentlig, og at der ikke vil være at svare Skat ifølge Lov Nr. 104 af 1. April 1922 af saadanne Præstationer. Dette gælder efter Ministerits Mening ogsaa Fælleslæsninger.

I det foreliggende Tilfælde er det imidlertid for Ministeriet oplyst, at Fælleslæsningen foregik paa en Scene, der var forsynet med Scenedekorationer, som ændredes for hver Akt, samt med Tæppe, der gik henholdsvis op og ned ved hver Akts Begyndelse og Slutning, at de optrædende gik ind og ud paa Scenen og agerede eftersom Rollen krævede det, f. Eks. drak Vin, at enkelte var kostumerede og et Par endog optraadte i forskellige Kostymer, idet de skiftede Dragt mellem to Akter, og at der mellem Akterne var Musik af Violin og Klaver.

Under disse Omstændigheder kan Præstationerne efter Justitsministeriets Formening ikke betragtes som en egentlig Oplæsning, selv om de optrædende benyttede en Bog, hver Gang de skulde fremsige en Replik, hvorved ogsaa bemærkes, at Forestillingen var averteret i Bladene under Overskriften » Y. Teater ».

Justitsministeriet maa derfor mene, at det er med Rette, at der er krævet Afgift efter Lov af 1. April 1922 i det foreliggende Tilfælde, men Spørgsmaalets endelige Afgørelse henhører under Domstolene, og man maa derfor henvise Foreningen til, saafremt den maatte ønske en Domsafgørelse af Spørgsmaalet, at foranledige Sagen indbragt for Retten, eventuelt saaledes, at Sagen søges afgjort i Forbindelse med en for den opkrævede Forlystelsesafgift foretagen Udpantningsforretning.

Endelig bemærkes, at Skattedepartementet med Hensyn til Muligheden af at faa Afgiften nedsat efter Lov Nr. 104 af 1. April 1922 § 7 overfor Ministeriet har udtalt, at den i Lovens § 7, 1. Stk., 2. Pkt. omhandlende lempeligere Beregning af Afgiften vil kunne indrømmes i de Tilfælde hvor Overskudet af Foranstaltningerne tilfalder Undgdomskredsen til Anvendelse efter dens almindelige Formaal, der formentlig maa siges at være almennyttigt; men Afgørelsen herom vil være at træffe i hvert enkelt Tilfælde af de i Bestemmelsen nævnte Myndigheder, dog saaledes at et Afslag vil kunne indankes for Skattedepartementet.

Ingen