Skrivelse om mægling med sindssyg ægtefælle.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om mægling med sindssyg ægtefælle.
I det med Amtets paategnede Erklæring af 5. December 1925 hertil tilbagesendte Andragende har N.N. og O., født P., anholdt om Bevilling til fuldstændig Ophævelse af deres gteskab, subsidiært om Bevilling til at leve separeret.
Det fremgaar af Sagen, at Andragerne indgik gteskab den 24. November 1909, og at Hustruen den 31. August 1920 blev indlagt som sindssyg paa Sindssygehospitalet ved Aarhus, hvorfra hun i Begyndelsen af Aaret 1922 blev overført til Hospitalets Plejecentral »Raamosegaard«. Her opholdt hun sig, indtil hun den 1. Juni 1925 blev udskrevet for at tage Ophold hos sin Datter, hvor hun siden har boet, uden at Samlivet med Manden har været genoptaget. I en den 23. November 1925 udstedt Lægeerklæring udtales, at hendes aandelige Tilstand er saadan, at hun er i Stand til at varetage sine Interesser og til at møde under den for Sagens Fremme fornødne Mægling og Vilkaarsforhandling, og i en Erklæring af 25. November 1925 har Overlægen ved fornævnte Sindssygehospital udtalt, at han kan tiltræde den afgivne Lægeerklæring.
Foranlediget heraf skal man til videre Bekendtgørelse meddele, at den ansøgte Skilsmissebevilling ikke kan meddeles, hvorhos Sagens Akter tilbagesendes af Hensyn til den subsidiært ansøgte Separationsbevilling, idet bemærkes, at der efter de nu foreliggende Lægeerklæringer ikke er noget til Hinder for, at Hustruen optræder under Mægling og Vilkaarsforhandling.
Skrivelse fra Justitsministeriet til Amtmanden over Aarhus Amt.
Ingen