Legislator Case Law & Legislation
C19230008209 DK

Cirkulære til samtlige Statsadvokater.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1923 82 Valid

Cirkulære til samtlige Statsadvokater.

Med Hensyn til Behandlingen af Sager angaaende Personer, hvem der ved kgl. Resolution er meddelt betinget Eftergivelse eller Formildelse af en dem idømt Straf, er det - dog kun forsaavidt det ikke drejer sig om de fra Straffeanstalterne betingelsesvis løsladte Fanger - ved allerhøjeste Resolution af den 27. December 1922 fastsat, at der for de inden den 27. December 1922 meddelte betingede Benaadninger tillægges vedkommende Statsadvokat eller - forsaavidt Straffen er paalagt ved en af Højesteret afsagt Dom - Rigsadvokaten, Bemyndigelse til at udøve det Justitsministeriet ved vedkommende kgl. Resolution tillagte Skøn over, om Betingelserne for Benaadningen er overholdt, og til i bekræftende Fald at udfærdige Erklæring om endeligt Bortfald af Straffen eller den resterende Del af denne.

Ved fremtidige Indstillinger om betinget Eftergivelse eller Formildelse af Straf, idømt Personer, som ikke hensidder i Straffeanstalterne, agter Justitsministeriet at søge Benaadningen knyttet til det Vilkaar, at den paagældende Person i et Tidsrum af 5 Aar fører en straffri Vandel, saaledes at han, hvis dette Vilkaar ikke overholdes, maa forvente, at Straffen eller den resterende Del af denne fuldbyrdes efter Anklagemyndighedens nærmere Bestemmelse, medens den i modsat Fald anses som endelig bortfalden efter Tidsrummets Forløb.

For de ved Benaadning betingelsesvis fra Strafanstalterne løsladte Fanger træffes Bestemmelsen om, hvorvidt den betinget løsladte Straffefange naar Vilkaarene for Benaadning ikke overholdes, skal genindsættes i Strafanstalten til Udstaaelse af den eftergivne Del af Straffen, derimod fremdeles af Justitsministeriet (Direktøren for Fængselsvæsenet).

Ved Udøvelsen af den Anklagemyndigheden saaledes tillagte Myndighed skal jeg anmode D'Herr. om herefter at iagttage følgende

I.

Med Hensyn til den Beføjelse, der er tillagt Anklagemyndigheden til at træffe Bestemmelse om, hvorvidt en betingelsesvis eftergivet Straf skal fuldbyrdes, bemærkes, at Fuldbyrdelse af en betinget eftergivet eller formildet Straf ikke altid skal finde Sted, fordi den paagældende Person forinden Udløbet af den ved Benaadningen fastsatte Frist paany forser sig, men at det bør bero paa et Skøn i hvert enkelt Tilfælde. Til nærmere Vejledning i denne Henseende bemærkes

1. Fuldbyrdelsesordre med Hensyn til en ved kgl. Resolution betingelsesvis eftergiven eller formildet Straf bør i Almindelighed meddeles, naar den benaadede for en inden Udløbet af den fastsatte Frist begaaet FORSÆTLIG Forbrydelse idømmes højere Straf end Bøder eller simpelt Fængsel eller Tvangsarbejde i 18 Dage. Hvis Sagen maatte give Anledning til Tvivl, vil den være at forelægge Rigsadvokaten.

Er den sidst idømte Straf kun Bøde, vil Benaadningen i Almindelighed være at opretholde af Statsadvokaten, medmindre Bødens betydelige Størrelse eller Forseelsens særlige Beskaffenhed giver Anledning til Tvivl. I saa Tilfælde, ligesom ogsaa naar den sidst idømte Straf er simpelt Fængsel eller er Tvangsarbejde i indtil 18 Dage vil Sagen være at forelægge Rigsadvokaten.

2. Er den senere begaaede Forbrydelse UAGTSOM, vil Sagen være at forelægge Rigsadvokaten, naar den idømte Straf er højere end Bøde, elller naar Sagen maatte give Anledning til Tvivl.

3. Naar den betingelsesvis eftergivne eller formildede Straf er IDØMT VED HØJESTERET, bør Forelæggelse for Rigsadvokaten altid ske. Dette vil endvidere være at iagttage, naar der til Benaadninger efter 27. December 1922 maatte være knyttet ANDRE VILKAAR end ovennævnt, og der er Spørgsmaal om Fuldbyrdelse paa Grund af Overtrædelse af saadanne særlige Vilkaar.

II.

Med Hensyn til betingede Benaadninger, der er meddelt forinden kgl. Resolution af 27. December 1922 vil derhos være at iagttage

1. Tilsynet med saaledes benaadede Personer vedbliver som hidtil og udøves af Statsadvokaten, jfr. Cirkulære Nr. 268 af 12. November 1919, dog at de foreskrevne Indberetninger til Justitsministeriet bortfalder.

2. I Stedet for den hidtil gennem Justitsministeriet udfærdigede Ordre angaaende Straffens endelige Bortfald træder en Erklæring, der vil være at udfærdige af Statsadvokaten - forsaavidt Straffen er paalagt af Højesteret, dog først efter at Sagen har været forelagt Rigsadvokaten.

3. Samtidig med Udstedelsen af denne Erklæring vil der være at afgive Indberetning herom til Statistisk Departement.

III.

Med Hensyn til betingede Benaadninger, der meddeles efter 27. December 1922, bemærkes

1. Der vil intet særligt Tilsyn være at føre fra Anklagemyndighedens Side med de saaledes benaadede Personer.

2. Erklæring om Straffens endelige Bortfald vil være at meddele af Statsadvokaten, naar Begæring derom fremsættes fra en saaledes benaadet.

3. Statistisk Departement har indtil videre frafaldet sit Ønske om den i Justitsministeriets Skrivelse af 3. Januar 1923 i Slutningen ommeldte Indberetning angaaende Forbrydelse af Benaadningen, men kun under Forudsætning af, at de i Cirk. Nr. 370 af 30. December 1910, jfr. Cirk. Nr. 99 af 1. Maj 1905 indeholdte Paabud om Udfærdigelse af Kontinuationsstraffekort i de her omhandlede Tilfælde nøje overholdes, jfr. ogsaa Cirk. Nr. 98 af 16. Juni 1916. Jeg skal derfor anmode D'Hrr. om overfor Politiet at indskærpe Overholdelsen af disse Bestemmelser.

Rigsadvokaten, den 26. Marts 1923.

V. Topsøe-Jensen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →