Meddelelse fra Skattedepartementet om Afgørelser vedrørende Arveafgiften efter Lov Nr. 136 af 27de Maj 1908.

Meddelelse fra Skattedepartementet om Afgørelser vedrørende Arveafgiften efter Lov Nr. 136 af 27de Maj 1908.

Lovens § 2.

1. Arveafgiftsprocenten fastsættes efter Arveloddens Beløb, saaledes som dette bliver, efter at den i Lovens § 3, 1ste Stykke foreskrevne Afrunding er foretaget.

Lovens § 3.

2. Reglen i Lovens § 3, 2det Stykke, om, at ingen Arveafgift svares i Boer, hvis hele beholdne Formue ikke udgør 500 Kr., finder Anvendelse uden Hensyn til, om Afdøde maatte have foretaget Dispositioner, hvoraf der vil være at svare Arveafgift i Henhold til Reglerne i Lovens § 4e eller § 5.

Det tilsvarende gælder med Hensyn til Anvendelsen af Lovens § 3, 3die Stykke.

3. Udtrykket "beholdne Formue" i Lovens § 3, 2det Stykke, formenes, naar en efterlevende Ægtefælle skifter Fællesboet med den først afdødes Arvinger, at maatte forstaas som betegnende den Del af Boet, der falder i Arv.

Lovens § 4.

4. Bestemmelsen i Lovens § 4 om Arveafgift af Arveforskud antages at maatte komme til Anvendelse uanset, at der ikke ved Forskudsgiverens Død findes noget til Skifte, fordi Vedkommende i levende Live har fordelt, hvad han ejede.

Som "Arveforskud" formenes i Almindelighed kun at kunne betragtes, hvad en Arvelader giver sin Arving under Tilkendegivelse af, at det skal betragtes som hel eller delvis Fyldestgørelse for den Arv, der tilkommer den Paagældende. Forstrækninger, der herefter ikke kunne betragtes som Arveforskud, blive dog i Henhold til den udtrykkelige Bestemmelse i Lovens § 4e afgiftspligtige, naar Arveladeren i Medfør af Arvelovens § 10 bestemmer, at de skulle afkortes.

5. Arveafgift formenes ogsaa at maatte svares af, hvad der udbetales en Arving som Vederlag for fuldstændigt Arveafkald.

Lovens § 5.

6. I et Tilfælde, hvor det ved Overdragelsen af en fast Ejendom var betinget, at Køberen skulde udbetale forskellige Personer nogle nærmere angivne Beløb i den første efter Sælgerens Død indtræffende 11te Juni eller 11te December Termin, antoges det, at der i Medfør af Arveafgiftslovens § 5a maatte svares Arveafgift af de paagældende Beløb.

7. Fritagelsen for at svare Arveafgift af, hvad der udbetales nogen i Henhold til Forsikringskontrakter og lignende, som ere indgaaede til Opfyldelse af en Vedkommende i Henhold til Lov eller administrativ Forskrift paahvilende Forpligtelse, formenes ogsaa at komme til Anvendelse i Tilfælde, hvor Forpligtelsen er paalagt kommunale Tjenestemænd i Henhold til kommunale Forskrifter.

8. Reglen i Lovens § 5b er bleven anvendt i et Tilfælde, hvor Afdøde dels havde eftergivet en Institution sammes Skyld i Følge Gældsbeviser til Beløb ialt 7,000 Kr., dels havde skænket Institutionen kontant 1,000 Kr., imod at erholde 320 Kr. aarlig for sin Livstid; Arveafgift forlangtes af 8,000 Kr.

9. I et Tilfælde, hvor en Afdød havde skænket sine Datterbørn et nærmere angivet Beløb paa Vilkaar, at Renten af Beløbet først skulde tilfalde Giveren og derefter dennes Datter, Gavemodtagernes Moder paa Livstid, blev det antaget, at der i Medfør af Arveafgiftslovens § 15 ved Giverens Død kun skulde svares Arveafgift af den Datteren forbeholdte Rentenydelse og først ved dennes Ophør Kapitalarveafgift af det bortskænkede Beløb.

Lovens § 7.

10. I et Tilfælde, hvor en Mand, der hensad i uskiftet Bo med sin Stedsøn, havde indsat denne som sin Universalarving, blev Arveafgiften af hele Fællesboets Beholdning beregnet efter Lovens § 2a.

Lovens § 14.

11. Naar Arveforskud er ydet af en eller to Ægtefæller, der leve i Formuefællesskab, maa der, for saa vidt den længstlevende Ægtefælle skifter efter den andens Død, svares Arveafgift af den Del af Forskudene, der betragtes som Arv efter den førstafdøde. Bliver den længstlevende Ægtefælle derimod hensiddende i uskiftet Bo med Forskudsmodtagerne, berigtiges Arveafgiften af Arveforskudene først, naar Fællesboet deles.

Lovens § 17.

12. Der kan ikke gøres noget Fradrag i et Arveforskudsbeløb af Hensyn til, at Modtageren har forpligtet sig til at svare Forskudsgiveren et aarligt Beløb svarende til Renten af Forskudet.

13. Hvor Arveafgift skal svares i Anledning af et Arveafkald, beregnes Afgiften af de Værdier, som Udstederne have modtaget som Vederlag for Afkaldet.

Lovens § 20.

14. En Rentenydelses afgiftspligtige Beløb formenes at maatte bestemmes efter Indtægten af hele den paagældende Kapital, uden Fradrag heri af Hensyn til Arveafgiften af Rentenydelsen.

Lovens § 25.

15. Eksekutor testamenti formenes ikke at være ansvarlig for Berigtigelsen af Arveafgiften af en Kapital, der er baandlagt til Rentenydelse, og hvoraf Arveafgiften i Følge Bestemmelsen i Lovens § 15 ikke kan erlægges ved Skiftets Slutning. Derimod paahviler det den vedkommende ordinære Skifteforvalter at optage Boet paa Listen over de uberigtigede Boer og at drage Omsorg for, at de resterende Afgiftsbeløb berigtiges, efterhaanden som de forfalde, medmindre en Reassumption af det paagældende Bo med fornyet Behandling ved Eksekutor finder Sted.

Lovens § 26.

16. Personer, der have meddelt fuldstændigt Afkald paa Arv, formenes ikke at være forpligtede til at underskrive den Arveanmeldelse, som Arvingerne skulle indgive i Boet ligesom de, naar deres Afgiftspligt indtræder i Forbindelse med et her i Landet stedfindende Skifte, efter Ordene i Lovens § 26 heller ikke er pligtige til at indgive selvstændig Arveanmeldelse.

17. I Tilfælde, hvor en afdød intet har efterladt sig til Skifte og Deling, men hvor der dog paa Grund af Afgiftslovens Bestemmelser foreligger Pligt til at svare Arveafgift, maa Arveanmeldelse indgives af de Personer, til hvem de afgiftspligtige Dispositioner have fundet Sted, hvorimod der ikke formenes at være Hjemmel til at forlange Anmeldelse indgivet af afdødes legale Arvinger.

18. Det maa anses som en Forudsætning i Loven, at de af Finansministeriet approberede Skemaer til Arveanmeldelser ordentligvis benyttes, og der ikke er fundet Føje til at dispensere herfra, uden hvor Boets Vidtløftighed eller andre særlige Forhold tale derfor.

Lovens § 27.

19. Hvor Arv tilfalder en gift Kvinde og indgaar under det ægteskabelige Formuefællesskab, anses det for rettest, at Arveanmeldelsen underskrives af begge Ægtefæller.

Lovens § 31.

20. Skifteforvalteren kan i Medfør af den ham ved Lovens § 29 tillagte Beføjelse tilstaa en Forlængelse af indtil 6 Maaneder af Fristen for Indgivelse af Boopgørelse i Henhold til Lovens § 31, sidste Stykke.

Lovens § 32.

21. Arveafgiften kan ikke anses forfalden før 6 Ugers Dagen efter, at den i Lovens § 32 ommeldte Frist af 3 Maaneder, i hvilken Afgiftsberegningen kan indankes for Finansministeriet, er udløben.

Lovens § 35.

22. Den i Lovens § 35 ommeldte Anmeldelsespligt formenes ogsaa at paahvile Sparekasser.

Skattedepartementet, den 13de Marts 1911.

Marcus Rubin.

J. Klitgaard.

Ingen