Skrivelse fra Justitsministeriet (Til Amtmanden over Ribe Amt)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse fra Justitsministeriet
(Til Amtmanden over Ribe Amt)
I Skrivelse af 19de f. M. har Hr. Stiftamtmanden meddelt, at De ved Eftersyn af de i Amtet værende Retsbetjentembeders Protokoller for Aaret 1896-97 for flere Jurisdiktioners Vedkommende har fundet Anledning til at gøre Udsættelse om, at der ikke til selve Skifteprotokollen sker nogen Tilførsel
1) om Boer, der overtages til privat Skifte af myndige Arvinger,
2) om efterlevende Ægtefællers Hensidden i uskiftet Bo, og
3) om Boer, der udlægges for Begravelsesomkostningerne i Henhold til Skiftelovens § 10,
idet det i Listen over anmeldte Dødsfald, der i nogle Jurisdiktioner er ført i en autoriseret Protokol, i andre ikke, er noteret ud for den paagældendes Navn, hvad der har fundet Sted, idet De derhos efter den af enkelte Retsbetjente givne Foranledning har begæret en Udtalelse af Justitsministeriet angaaende Berettigelsen af den af Amtet saaledes gjorte Udsættelse.
Foranlediget heraf skal man melde, at man med Dem er enig i, at de omhandlede tre Arter Boer bør være Genstand for Tilførsel til Skifteprotokollen paa tilsvarende Maade som andre Boer, jfr. i øvrigt herved Justitsministeriets Skrivelse af 1ste Oktober 1890 (Ministerialtidende A. Nr. 248).
Ingen