Legislator Case Law & Legislation
C18950006509 DK

Cirkulære angående Adgangen til at benytte de ved kgl. Resolution af 10. Januar d. å. autoriserede Kollekter, Bønner samt liturgiske Formularer. Cirkulære fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet til Biskopperne.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1895 65 Historic

Cirkulære angående Adgangen til at benytte de ved kgl. Resolution af 10. Januar d. å. autoriserede Kollekter, Bønner samt liturgiske Formularer. Cirkulære fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet til Biskopperne.

Da Ministeriet har bragt i Erfaring, at der hos adskillige Præster hersker Usikkerhed med Hensyn til Adgangen til Benyttelse af de ved allerhøjeste Resolution af 10de Januar d.A., jfr. Ministeriets Bekendtgørelse af 9de Februar næstefter, autoriserede Kollekter paa Søn- og Helligdage og Bønner i Salmebog en samt liturgiske Formularer for Daab og Nadvere, skulde man til behagelig Efterretning og videre Bekendtgørelse tjenstligst meddele følgende

For saa vidt de reviderede Kollekter ikke allerede i Henhold til fornævnte Bekendtgørelse, der indeholder tilstrækkelig Hjemmel i saa Henseende, ere indførte ved Gudstjenesten overalt i Landets Kirker, bør de fornødne Skridt hertil foretages af vedkommende Præst snarest muligt, saaledes at Kollekterne i hvert Fald senest indføres fra og med førstkommende Pinse.

Hvad den reviderede Liturgi for Daab og Nadvere angaar, har denne ligeledes, da der ikke ved oftnævnte Bekendtgørelse er foreskrevet noget Tidspunkt for dens Ikrafttræden, kunnet benyttes straks og uden særlig Tilladelse; men det fremgaar i øvrigt af Bekendtgørelsen, at Indførelsen er gjort til en frivillig Sag, for saa vidt det er tilladt de Præster og Menigheder, som ønske det, fremdeles at benytte de liturgiske Formularer i deres gamle Skikkelse, og der kræves ikke hertil samtykke af højere Myndigheder. Hvor Ønsket om Bibelholdelse af det gamle Ritual næres af Præsten selv, vil Sagen saaledes ikke frembyde nogen Tvivl, idet Menigheden eller en Del af denne ikke under disse Omstændigheder vil kunne stille Forlangende om Indførelsen af den reviderede Liturgi. Naar derimod Præsten for sit Vedkommende ønsker denne indført, bør han, saafremt han nærer Formodning om, at en Del af Menighedens Medlemmer ikke samstemmer med ham i saa Henseende, fra Prædikestolen rette en Opfordring til alle paagældende om inden en vis Frist ved Paategning paa en offentlig fremlagt Liste at tilkendegive deres afvigende Mening. Fremkommer der herefter Indsigelser imod Liturgiens Indførelse, hvilke Præsten ikke mener at burde tage til Følge, bliver Spørgsmaalet at forelægge Biskoppen, eventuelt Ministeriet, til Afgørelse. Fremkommer ingen Indsigelse inden Fristens Udløb, er Indførelsen dermed vedtaget.

Sluttelig skal man bede Opmærksomheden henledet paa, at der paa det kongelige Vajsenhuses Forlag er udkommet særlige Udgaver dels af de reviderede Kollekter og Bønner, dels af den reviderede Liturgi, af hvilke Udgaver det paahviler Tiendeejerne eventuelt at anskaffe mindst 1 Eksemplar til Brug for paagældende Præst.

Et Antal Eksemplarer af nærværende Cirkulære vil blive tilstillet Deres Højærværdighed til Fordeling mellem Præsterne i det Dem betroede Stift.

Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, den 7de Maj 1895.

Bardenfleth.

-/Oskar Damkier,

Fm.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →