Skrivelse fra Justitsministeriet (til Bestyrelsen for den almindelige Sagførerforening).
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse fra Justitsministeriet (til Bestyrelsen for den almindelige Sagførerforening).
Skrivelse fra Justitsministeriet (til Bestyrelsen for den almindelige Sagførerforening).
I Anledning af, at Rekvisionen for de extraordinære Skifter i Kjøbenhavn har fordret Skifteafgift erlagt i et af executores testamenti behandlet Bo, hvor Arvingerne vel alle vare myndige og tilstede, men ikke havde afgivet nogen Erklæring om, at de overtage Ansvaret for den Afdødes Gjæld, har Justitsministeriet, hvis Betænkning over Sagen er bleven begjært af Generaldirektoratet for Skattevæsenet, troet at burde udtale sig for den af ovennævnte Rekvision hævedede Opfattelse, hvorefter altsaa den i Lov om Betaling for de til Skiftevæsenet henhørende Forretninger m.m. af 30te November 1874 § 1 hjemlede Afgiftsfrihed for Boer, der behandles af Exekutorer, ikke indtræder, alene fordi Arvingerne ere myndige, men kun forsaavidt de tillige have erklæret at de ville overtage Ansvaret for Gjælden. Da Finansministeriet, for hvilket Ministerium Generalskattedirektoratet har forelagt Sagen ligeledes har erklæret sig enigt i denne Opfattelse og derhos har anmodet Justitsministeriet om at bringe til almindelig Kundskab, hvorledes bemeldte Lov med Hensyn til det paagjældende Spørgsmaal af Administrationen forstaas, skal man herved anmode den ærede Bestyrelse om at ville bringe dette til D'Hrr. Sagføreres Kundskab.
Ingen