Grevernes Privilegier

Grevernes Privilegier

1.) I Betragtning at, til saadan Ære og Værdighed med Sømmelighed at bære, udfordres stor Middel og Formue, hvilken let forsvinder, naar den i mange smaae Lodder deles, bevilges dem og deres Posteritet Jus Majoratus, saaledes: at dem og deres ældste Sønner, medens Sønner til ere, og Døttre, naar ingen Sønner ere, alene Greve-Titul, Ære og Værdighed med alt det Gods, som til et Grevskab er erigeret, skal tilhøre; og de andre Børn det øvrige Jordegods, Kiøbe-Jord og løsøre efter Loven (naar for dem ved Testament ingen anden Anordning er giort) at arve med deres ældste Broder, som er Greve;...

2.) Grevernes Cadetter eller yngre Sønner og Døttre skal føre Titel af Friherrer og Friherinder; og paa Skiolden af det Grevelige Vaaben, naar blot uden Hielmer føres, sætte til Forskielen Friherres Krone, og nyde Friherrers Privilegier; indtil ved den ældste Linies Afgang, Grevskabet, eller forbemeldte Grevelige Præcipuum af Hartkorn eller Penge, nogen af dem tilfalder, da Greve-Titul, Ære og Værdighed samme tilligemed skal være til- og hiemfalden.

6.) Grevskabet med alt dets underliggende Gods skal og være frie for Creditorers Anstrængelse og Rettens Forfølgning i saa Maader, at i hvad Gield en Greve til nogen anden, end til Kongen selv kan være skyldig, maa saadant hans Grevskab dog ikke med Arrest eller Pantsætning besværes, langt mindre i Betaling for Gield udlægges eller abalieneres og afhændes, uden de udi Successionen Medinteresseredes Videnskab og sær Kgl. Bevilling; ei heller uden ved Crimen læsæ Majestatis forbrydes, som da alligevel til en anden Linie, dog af Primi acqvirentis og Feudatarii ægte Descendenter, skal confereres; Men ellers skal alt Grevskabet heelt og ubeskaaret forblive hos hans Livs Arvinger og ægte Descendenter af Mandlige og Qvindelige Linier, fra Ældste til Ældste, saalænge nogen af dem til er, og efter deres Død omsider hiemfalde til Kongen. Og naar saa et Grevskab til Qvinde-Linien falder, eller og forbemeldte Grevelige Præcipuum af Hartkort eller Penge, som før er meldt, til den ældste Datter, for Mangel af Sønner, falder, skal den, med hvilken hun gifter sig, om han ikke selv er Greve eller af Grevelig Huus descenderende Friherre, først af Kongen ved aabet Brev og Patent i Grevestanden ophøies, førend han Grevelig Titul og Rang maa nyde; hvilket da efter Ansøgning Kongen ikke vil vægre, med mindre paa samme Person ellers noget skulde falde at sige, for hvilket han kunde agtes slig Ære og Dignitet uværdig. Og naa i saa Maader Grevskabet falder paa Qvinde-Linien, da (eftersom det Grevelige Vaaben ikke nedlægges, saalænge nogen af Grevens ægte Descendenter af Mand- eller Qvinde-Linier er tilovers) skal den, som en Greve-Datter med Grevskabet bekommer, om han ikke selv er af Herrestand, føre den Slægtes Navn og Vaaben, som er første Begynder af det i saa Maade ved Giftermaal ham tilkommende Grevskab; men hvis han selv og er Greve og haver et Grevskab, eller er Friherre, som Kongen da ved Patent til Greve giør, og et Friherskab selv haver, og i saa Maade til een Person faldt 2de Grevskaber, eller et Grevskab og Friherskab, da skal han begge Slægters samt Grevskabers og Friherskabers Navn, Vaaben og Titul føre; og maa han Navnet og Grevskaberne paa 2de sine ældste ægte Sønner eller Døttre, naa ingen Sønner ere, igien hver med sit eget sær Navn af Fæderne og Møderne dele, dog Vaabnene conjugerede blive.

19.) Hvad ellers af Grevernes Gods for et Grevskab maa holdes, skal først af Kongen til et Grevskab erigeres og ophøies, og ved et Patent, som et Lehn, Greven confereres; hvilket saa af hans ægte Descendenter efter den Maade, som udi Lehn-Brevet og Investituren formældes, fra ældste til ældste arves, foruden videre Confirmation, ved Lehns-Herres eller Lehnshaveres Forandring, at søge.

21.) Hvem Kongen noget Grevskab skienker, skal det nyde med alle de Greverne forundte Friheder og Benaadninger, og arves enten paa Mandlige linier alene, eller paa Mand- og Qvinde-Linie tillige efter deres Forlehnings-Brevs og Investiturs Formelding. 22.)-31.)...

Ingen