Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2026/2027

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2026/2027

§ 1.

Bekendtgørelsen finder anvendelse for

1)

Virksomheder, der efter gødskningsloven er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab.

2)

Virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, komposterings-, pyrolyse-, forbrændings- og brændingsanlæg og offentligt ejede virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning.

3)

Fælles biogas-, forarbejdnings-, komposterings-, pyrolyse-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning.

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Afgasset biomasse: Organisk produkt fra biogasanlæg fremstillet af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse.

2)

Anden organisk gødning: Organisk gødning, der ikke er husdyrgødning.

3)

Bioaske: Gødningstyper, der hidrører fra forgasning eller forbrænding af organisk materiale, herunder de asketyper, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål, og forbrændt husdyrgødning.

4)

Biogasanlæg: Et anlæg, der ud fra stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse producerer biogas og afgasset biomasse.

5)

Biokul: Stabilt produkt med højt kulstofindhold fra pyrolyseanlæg fremstillet af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse.

6)

Brændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 for så vidt angår brænding af husdyrgødning som brændsel i anlægget.

7)

Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.

8)

Forarbejdningsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer, og som ikke er et biogas-, pyrolyse-, forbrændings- eller brændingsanlæg.

9)

Forbrændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.

10)

Forædlet organisk gødning: Anden organisk gødning, der er tørret eller på anden vis forarbejdet med henblik på at øge gødningsværdien, og hvortil der kan være tilsat mineralske gødningsstoffer.

11)

Fælles biogasanlæg: Et biogasanlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab.

12)

Fælles komposteringsanlæg: Et anlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, og som via en kontrolleret aerob biologisk-teknisk behandling fremstiller et produkt, der er mere homogent end indgangsmaterialet.

13)

Gødskningsloven: Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025.

14)

Husdyrgødning: Gødning fra dyretyper for hvilke der i bilag 2, tabel 2, er fastsat normer for indholdet af kvælstof og fosfor i enhver anden form end aske, herunder

a)

Fast husdyrgødning: Faste ekskrementer.

b)

Anden husdyrgødning og gødning afsat direkte på mark: En blanding af faste ekskrementer og urin.

c)

Dybstrøelse: En gødningsmåtte, hvor udskilt urin og vandspild opsuges, ved løbende tilføring af halm eller andet tørstof.

d)

Ajle: Urin, som opsamles separat fra den faste husdyrgødning i staldsystemet.

e)

Gylle: Blanding af faste ekskrementer og urin samt eventuel strøelse.

f)

Væskefraktion efter forarbejdning: Den flydende fraktion fra separeret gylle.

g)

Fiberfraktion efter forarbejdning: Den faste fraktion fra separeret gylle.

15)

JB-nr.: Jordbundstypenummer fastsat i medfør af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbundstypeklassifikation.

16)

Kompost: Fast organisk materiale, der er omsat og stabiliseret ved en beluftning og ikke tilført syntetiske tilsætningsstoffer, herunder mineralsk gødning, og som ikke er husdyrgødning eller have- og parkaffald.

17)

Komposteret husdyrgødning: Husdyrgødning, der er komposteret på et fælles komposteringsanlæg.

18)

Kunstgødning: Urea og uorganiske gødninger med undtagelse af bioaske, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som er fremstillet ved en industriel proces.

19)

Landbrugsareal: Arealer med produktion af afgrøder, hvor der er fastsat en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof pr. ha eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor pr. ha, og udyrkede arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, eller permanente græsarealer.

Dette gælder uanset, om arealerne er arealer i væksthuse eller under fast eller mobilt overdække.

20)

Lukket system: Et dyrkningssystem med fast bund, der sikrer, at der ved dyrkning i systemet ikke kan ske udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet.

21)

Nyregistreret virksomhed: En virksomhed, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab.

22)

Organisk gødning: Stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som ikke er kunstgødning eller bioaske.

23)

Primolager: En virksomheds primolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype opgøres efter gødskningslovens § 29, som den forudgående planperiodes ultimolager.

24)

Pyrolyseanlæg: Et anlæg, der ved nedbrydning af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse under iltfrie termiske processer ved høje temperaturer producerer biokul.

25)

Register for Gødningsregnskab: Det register, som føres i medfør af § 5, stk. 1, i gødskningsloven.

26)

Type 1-korrektion

a)

Pligtmæssig type 1-korrektion: Korrektion for afvigelser i produktionsniveau i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for visse dyrearter, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt.

b)

Frivillig type 1-korrektion: Korrektion for afvigelser i ydelsesniveau i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2.

27)

Type 2-korrektion: Frivillig korrektion for afvigelser i fodermængde og -sammensætning i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2.

28)

Ultimolager: Virksomhedens lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i gødning pr. den 31. juli fratrukket den mængde kvælstof og fosfor, der er tildelt fra den 1. august til den 30. september, til afgrøder, som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december.

29)

Styrelsen: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2008/1137/EF af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1.

§ 3.

Virksomheder, der er registreret eller registreres i Register for Gødningsregnskab, registreres med angivelse af CVR-nr., jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Har en virksomhed efter ansøgning fået tilladelse til at blive registreret for en del af virksomheden i Register for Gødningsregnskab, kan virksomheden lade sig registrere med et SE-nr.

Stk. 3.

Virksomheder, der ønsker registrering i medfør af gødskningslovens § 6, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli 2027.

Stk. 4.

Anmeldelse til registeret skal ske i Styrelsens Tast selv, som kan tilgås via Styrelsens hjemmeside.

Stk. 5.

Tilmeldingsbevis for registrering i Register for Gødningsregnskab sendes digitalt til virksomheden via Tast selv.

Stk. 6.

Afmelding af en virksomhed fra registeret, jf. gødskningslovens § 9, stk. 1, skal være modtaget styrelsen senest den 31. juli 2027.

I medfør af § 3, stk. 3, § 5, stk. 6, § 7, stk. 4, § 9, stk. 2, § 13, stk. 2-5, § 16, stk. 2, § 17, stk. 5, § 19, § 21, stk. 4, § 22, stk. 3 og 4, § 23, § 24, stk. 3, § 25, stk. 3, 5 og 6, § 26, § 27, § 28, § 30, § 31, § 35, § 36, stk. 2, 4, 5 og 6, § 37, § 41, stk. 2, § 42, stk. 3, § 47, stk. 3, § 48, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 3, og § 54, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 21. august 2025, og efter forhandling med justitsministeren fastsættes efter bemyndigelse

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Kapitel 2

Registrering i Register for Gødningsregnskab

Kapitel 3

Kvælstofkvote

Kapitel 4

Kvælstofnormer

Kvælstofnormer til græs

Brødhvede

Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte

Kapitel 5

Gødningsplanlægning og gødningsregnskab

Gødningsplanlægning

Gødningsregnskab

Kapitel 6

Fradrag af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet

Gødning afsat til en virksomhed registreret i Register for Gødningsregnskab

Gødning afbrændt på virksomhedens eget forbrændings- eller brændingsanlæg

Gødning afsat til en virksomhed registreret i Leverandørregister for Gødningsleverancer

Gødning afsat til anlæg eller til virksomheder uden for Danmark

Afbrænding af fiberfraktion

Gødning afsat af udegående husdyr

Overførsler af gødning

Oplysninger ved overførsel af organisk gødning og bioaske til virksomheder uden for Danmark

Dokumentation for overførsel

Kapitel 7

Husdyrgødning m.v.

Beregning af besætningsstørrelse

Beregning af kvælstof og fosfor i husdyrgødningsproduktionen

Korrektion af virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning

Type 2-korrektion baseret på indkøbt foder fra foderstofvirksomhed

Type 2-korrektion baseret på indkøbt foder fra andre virksomheder end foderstofvirksomheder

Type 2-korrektion baseret på egen avl anvendt til opfodring i egen kvægbesætning

Type 2-korrektion baseret på egen avl anvendt til opfodring i egen svine- eller fjerkræbesætning

Opgørelser af foder

Korrektion for afvigelser i normproduktionen ved virksomhedsoverdragelse

Dokumentation for korrektion af afvigelser i normproduktionen

Kapitel 8

Indholdet af kvælstof og fosfor i andre former for gødning end ubehandlet husdyrgødning

Afgasset biomasse

Forarbejdet organisk gødning

Komposteret husdyrgødning

Biokul

Bioaske

Anden organisk gødning

Spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m.

Analyse af kvælstof- og fosforindhold

Kapitel 9

Andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof (udnyttelseskrav)

Husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, og komposteret husdyrgødning fra fælles komposteringsanlæg

Fravigelse af værdien for indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning

Anden organisk gødning

Kunstgødning

Kapitel 10

Opgørelse af lagerstatus for kvælstof og fosfor

Lagerstatus for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske

Ultimolager for kvælstof og fosfor i organisk gødning og i bioaske

Lagerstatus for kvælstof og fosfor i kunstgødning

Kapitel 11

Nyregistrerede virksomheders opgørelse af primolager af gødning

Kapitel 12

Ophør og overdragelse

Kapitel 13

Gødningsleverandører

Registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer

Overførsel af organisk gødning og bioaske

Modtagelse af organisk gødning og bioaske

Kapitel 14

Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab

Kapitel 15

Afskæring af klageadgang, offentliggørelse, obligatorisk digital kommunikation og straf

Afskæring af klageadgang

Offentliggørelse

Obligatorisk digital kommunikation

Straf

Kapitel 16

Ikrafttræden

§ 4.

Kvælstofkvoten for virksomheden opgøres på baggrund af de arealer, virksomheden har rådighed over pr. 31. juli 2027.

Stk. 2.

Tildeling af kvælstofkvote for den enkelte mark forudsætter, at der på marken dyrkes en afgrøde med henblik på høst til salg, opfodring eller som energiafgrøde, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres.

Stk. 3.

Markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis marken er sået om.

Stk. 4.

Kvoten for den enkelte mark beregnes som arealet med den angivne afgrøde i ha med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for markens jordbundstype med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. §§ 6-14, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.

Stk. 5.

For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.

Stk. 6.

I lukkede systemer er kvoten lig med den tildelte mængde kvælstof fratrukket den mængde kvælstof, der fraføres systemet i form af vækstmedie eller vandingsvand med henblik på anvendelse som gødning.

Indholdet af kvælstof og fosfor i den fraførte gødning fastsættes ved analyse, jf. § 55.

§ 5.

Virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof.

§ 6.

Virksomheden skal ved beregning af kvælstofkvoten anvende de kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grøntsager på friland og andre plantekulturer, der fremgår af bilag 1, tabel 1 og 2.

Stk. 2.

Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 eller 2, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.

Stk. 3.

Kvælstofnormen for den dyrkede afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi for den afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.

Stk. 4.

Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof.

§ 7.

Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 10, kan anvendes, hvis det ved en vandindvindingstilladelse, der omfatter hele eller dele af den pågældende mark, hvor den højere kvælstofnorm ønskes anvendt, kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand svarende til 750 m3/ha til rådighed for arealet.

§ 8.

Styrelsen kan efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og 2, for følgende afgrøder

1)

Afgrøder, der er omfattet af bilag 1, tabel 2, hvor der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm.

2)

”Grøntsager, andre” anført i bilag 1, tabel 2.

Stk. 2.

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at den specifikke art har behov for en højere kvælstofnorm.

§ 9.

Kvælstofnormer for græs kan anvendes i følgende tilfælde, hvis betingelserne i stk. 2-6 er overholdt

1)

Virksomheden anvender græsset til opfodring af eget dyrehold.

2)

Virksomhedens arealer med græs afgræsses af andre husdyr end virksomhedens egne.

3)

Virksomheden sælger det høstede græs.

4)

Virksomheden anvender det høstede græs i eget biogasanlæg.

5)

Virksomheden anvender græsset i kombinationer af nr. 1-4.

Stk. 2.

Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 1, skal virksomheden kunne dokumentere sammenlagt at have dyr nok i den aktuelle og den efterfølgende planperiode til at optage det antal foderenheder, der produceres.

Ved beregning skal anvendes udbyttenormen for den dyrkede afgrøde, jf. bilag 1, tabel 1, og det maksimale optag af foderenheder per dyr, jf. bilag 1, tabel 4.

Stk. 3.

Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 2, skal virksomheden kunne dokumentere afgræsningen ved en græsningsaftale, jf. § 30, stk. 4, eller ved oplysninger, der fremgår af gødningskvitteringen, jf. § 26.

Det skal kunne dokumenteres, at afgræsningen er sket med nok dyr til at optage det antal foderenheder, der produceres.

Ved beregning skal anvendes udbyttenormen for den dyrkede afgrøde, jf. bilag 1, tabel 1, og det maksimale optag af foderenheder per dyr, jf. bilag 1, tabel 4.

Stk. 4.

Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 3, skal virksomheden kunne dokumentere, at græsset senest den 31. juli 2028 er solgt ved faktura med angivelse af den solgte mængde i foderenheder.

Den solgte mængde skal mindst svare til udbyttenormen for den dyrkede afgrøde i foderenheder pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1.

Stk. 5.

Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 4, skal den høstede mængde opgøres og kunne dokumenteres.

Den høstede mængde skal mindst svare til udbyttenormen for den dyrkede afgrøde i foderenheder pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1.

Stk. 6.

Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 5, skal anvendelsen af de enkelte andele af græsset kunne dokumenteres i overensstemmelse med stk. 2-5.

Stk. 7.

Ved anvendelse af græsset i eget biogasanlæg skal indholdet af kvælstof og fosfor indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.

§ 10.

Dokumentation påkrævet efter § 7 og § 9, stk. 1-6, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 11.

Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 3, jf. § 2, nr. 4, i bekendtgørelse om brødhvede, og de sorter, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, i bekendtgørelse om brødhvede, kan den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling anvendes, hvis betingelserne i stk. 2-4 og 7 er opfyldt.

Stk. 2.

Følgende betingelser vedrørende virksomhedens tidligere produktion og afsætning af hvede skal være opfyldt for, at kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling kan anvendes

1)

Virksomheden skal i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2025 og 2026) have dyrket en brødhvedesort, hvor hveden havde et proteinindhold på mindst 11,5 pct., et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg, og er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling.

2)

Virksomheden skal for den aktuelle planperiode (høst 2027) have indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra virksomheden til brødfremstilling, eller virksomheden skal ved kontrol dokumentere, at hveden efter høst er solgt til grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling senest 31. marts 2028.

Stk. 3.

Virksomheden skal kunne dokumentere den i stk. 2, nr. 1, nævnte levering.

Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten.

Stk. 4.

Virksomheden skal have dokumentation for den indgåede kontrakt med eller kvittering for levering til, jf. stk. 2, nr. 2, en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning af hvede fra virksomheden til brødfremstilling.

Dokumentationen skal indeholde følgende oplysninger

1)

Navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling.

2)

Navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der har aftaget eller vil aftage hvede til brødfremstilling.

3)

Ved indgåelse af en kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, skal denne indeholde oplysninger om brødhvedearealets størrelse angivet i ha med 2 decimaler, den anvendte hvedesort og mængden af brødhvede angivet i hkg.

Kontrakten skal være dateret og underskrevet af begge parter og angive den planperiode, dokumentationen omfatter.

4)

Ved salg efter høst, jf. stk. 2, nr. 2, 2. led, skal den leverede mængde af brødhvede og indleveringsdato dokumenteres ved faktura.

Den leverede mængde angives som afregnet vare, idet der korrigeres til basisvandprocent og ren varevægt.

Stk. 5.

For virksomheder, der har indgået kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, 1. led, kan der maksimalt anvendes brødhvedenorm for et areal svarende til det brødhvedeareal, der er anført i kontrakten.

Stk. 6.

For virksomheder, der dokumenterer afsætning af brødhvede, jf. stk. 2, nr. 2, 2. led, kan der maksimalt anvendes brødhvedenorm for et areal, der svarer til den leverede mængde brødhvede, jf. stk. 4, nr. 4, divideret med standardudbyttet pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1.

Stk. 7.

Virksomheden skal have udarbejdet og indberettet en opdateret gødningsplanlægning for de to forudgående planperioder og den aktuelle planperiode, jf. § 15.

Stk. 8.

Den dokumentation, der er nævnt i stk. 2-4, skal opbevares på virksomheden i 5 år planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 12.

Kvælstofnormen for brødhvede kan anvendes af virksomheder, der ikke har været registreret i Register for Gødningsregnskab i den foregående planperiode, og for arealer, der er erhvervet ved ejer- eller brugerskifte, på de betingelser, der er nævnt i § 11.

Stk. 2.

Dokumentationskravene i § 11, stk. 2-4 og 7, kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger.

§ 13.

Ved korrektion af en virksomheds kvælstofnorm ved forventet højere udbytte, jf. gødskningslovens § 16, stk. 1, ved afsætning af en afgrøde skal standardudbytterne i bilag 1, tabel 1, anvendes.

Korrektionen foretages ved at gange det forventede højere udbytte med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 17.

Stk. 2.

Det forventede højere udbytte udgør gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Det højeste og det laveste udbytte fra de 5 forudgående planperioder kan dog udelades ved beregningen af det gennemsnitlige udbytte, hvis afgrøden har været dyrket i alle 5 forudgående planperioder.

Stk. 4.

Det højeste udbytte fra de 5 forudgående planperioder, jf. stk. 2, skal udelades, hvis afgrøden for planperioden 2025/2026 først bliver solgt efter den 10. september 2027, eller afgrøden kun har været dyrket i 4 ud af de 5 umiddelbart forudgående planperioder.

Stk. 5.

Virksomheden skal kunne dokumentere, at afgrøden har været dyrket af virksomheden i de 5 umiddelbart forudgående planperioder, og at det gennemsnitlige udbytte beregnet ud fra de opnåede udbytter i disse planperioder er højere end standardudbytterne for den pågældende afgrøde, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 6.

Dokumentationen, jf. stk. 5, skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde opgjort i ren varevægt og gødningsplanlægningen, der angiver arealet med den pågældende afgrøde.

Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold.

Stk. 7.

For korn- og industriafgrøder samt frø til udsæd angives udbyttet som afregnet vare, idet der korrigeres til basisvandprocent og ren varevægt.

For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der korrigeres for frasortering og lagringssvind.

Stk. 8.

Den i stk. 5, nævnte dokumentation for anvendelse af korrigeret norm ved forventet højere udbytte skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 14.

Ved korrektion af en virksomheds kornafgrødes kvælstofnorm ved forventet højere udbytte, jf. gødskningslovens § 16, stk. 1, ved anvendelse af afgrøden på egen virksomhed skal standardudbytterne i bilag 1, tabel 1, anvendes.

Korrektionen foretages ved at gange det forventede højere udbytte med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 18.

Stk. 2.

Det forventede højere udbytte udgør gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende kornafgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Det højeste og det laveste udbytte fra de 5 forudgående planperioder kan dog udelades ved beregningen af det gennemsnitlige udbytte, hvor afgrøden har været dyrket i alle 5 forudgående planperioder.

Det højeste udbytte fra de 5 forudgående planperioder, jf. stk. 2, skal udelades, hvis afgrøden kun har været dyrket i 4 ud af de 5 umiddelbart forudgående planperioder.

Stk. 4.

Virksomheden skal kunne dokumentere, at afgrøden har været dyrket i de 5 umiddelbart forudgående planperioder, og at det gennemsnitlige udbytte beregnet ud fra de opnåede udbytter i disse planperioder er højere end standardudbytterne for den pågældende afgrøde, jf. dog stk. 3.

Stk. 5.

Dokumentationen, jf. stk. 4, skal bestå af en opgørelse for hver planperiode over virksomhedens foderforbrug samt virksomhedens kornbalance opgjort efter stk. 6, 2. og 3. pkt. Kornbalancen skal indeholde oplysninger om primo- og ultimolager korrigeret for køb, salg og opfodring.

Dokumentationen skal endvidere omfatte virksomhedens gødningsplanlægning udarbejdet efter gødskningslovens § 41, der angiver arealet med den pågældende kornafgrøde.

Stk. 6.

Høstudbyttet, jf. stk. 4, opgøres på grundlag af virksomhedens foderforbrug og kornbalance for hver planperiode.

Opgørelsen for den enkelte planperiode af foderforbrug og kornbalance skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august ved planperiodens begyndelse til 15. februar i den umiddelbart efterfølgende planperiode.

Foderforbrug kan opgøres på baggrund af enten standardværdier, virksomhedens effektivitetskontrol eller virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. §§ 36-47.

Anvendes virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, skal denne være sammenfaldende med korrektion for afvigelse i ydelses- og produktionsniveau af kvælstof i husdyrgødning, jf. §§ 36-47.

Stk. 7.

Den i stk. 1, 4 og 5 nævnte dokumentation for anvendelse af korrigeret norm ved forventet højere udbytte skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 15.

Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, skal indberette deres gødningsplanlægning til Styrelsen senest den 10. september 2027.

Stk. 2.

Gødningsplanlægningen skal indeholde følgende oplysninger

1)

Et markkort med angivelse af marknummer, der viser de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal pr. 31. juli 2027.

2)

Markernes afgrøder i planperioden, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.

3)

Markernes jordtype angivet med et JB-nr.

4)

Vandet sandjord, hvis dette findes på virksomheden.

5)

Markens forfrugt.

6)

Korrektion af kvælstofnorm på baggrund af forventet højere udbytte eller på grund af miljøtilsagn.

Stk. 3.

Ændringer i gødningsplanlægningen, som er indberettet efter stk. 1, skal foretages senest den 31. marts 2028.

Stk. 4.

Indberetning af gødningsplanlægningen og efterfølgende ændringer heri skal foretages digitalt ved brug af Styrelsens Tast selv, som kan tilgås via Styrelsens hjemmeside.

Indberetninger eller ændringer i indberetninger, der ikke er foretaget digitalt i det særlige skema, anses ikke for modtaget i Styrelsen.

§ 16.

Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, skal indberette deres gødningsregnskab, herunder oplysninger om antal dyr pr. dyretype, staldsystem og besætningsnummer, til Styrelsen senest den 31. marts 2028.

§ 17.

Gødningsregnskabet skal indberettes digitalt via Landbrugsindberetning.dk.

§ 18.

En virksomhed kan i gødningsregnskabet fratrække kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der i planperioden er afsat til en virksomhed registreret i Register for Gødningsregnskab.

Stk. 2.

Virksomheden skal indberette afsætningen via gødningskvitteringen, jf. § 26.

§ 19.

En virksomhed kan i gødningsregnskabet fratrække kvælstofindholdet i den gødning, der er afbrændt på virksomhedens eget forbrændings- eller brændingsanlæg, når betingelserne i kapitel 14 er opfyldt.

§ 20.

En virksomhed kan i gødningsregnskabet fratrække kvælstof- og fosforindholdet i den organiske gødning, der er afsat til et anlæg, som er registreret i Leverandørregister for Gødningsleverancer.

Stk. 2.

Virksomheden skal indberette afsætningen via gødningskvitteringen, jf. § 27.

§ 21.

En virksomhed kan i gødningsregnskabet fratrække kvælstof- og fosforindholdet i den kunstgødning, der er afsat til en virksomhed, som er registreret i Leverandørregister for Gødningsleverancer jf. § 68.

§ 22.

En virksomhed kan i gødningsregnskabet fratrække kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der i planperioden er afsat til anlæg eller til jordbrugsmæssig udnyttelse i virksomheder uden for Danmark.

Stk. 2.

Virksomheden skal indberette afsætningen via gødningskvitteringen, jf. § 29.

§ 23.

Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af den fiberfraktion, der er fremkommet ved forarbejdning af den organiske gødning på virksomheder tilmeldt Register for Udlednings- og Gødningsregnskab, skal den afbrændte eller afsatte kvælstof- og fosformængde, der fratrækkes i udlednings- og gødningsregnskabet dokumenteres.

Stk. 2.

Dokumentationen skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstof- og fosforindholdet.

Analysen skal foretages på baggrund af repræsentative prøver.

Stk. 3.

Forarbejdningsanlægget skal opgøre den leverede mængde forarbejdede organiske gødning, som analysen gælder for.

§ 24.

En virksomhed kan i gødningsregnskabet fratrække kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, hos en modtager, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab.

Stk. 2.

Virksomheden skal indberette afsætningen via gødningskvitteringen, jf. § 30.

§ 25.

Styrelsen kan i tilfælde af brand eller tyveri og efter ansøgning tillade, at virksomheden i gødningsregnskabet kan fratrække kvælstof- og fosforindholdet i henholdsvis husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul, bioaske og kunstgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed om de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.

§ 26.

En virksomhed, der i planperioden overfører gødning til en virksomhed registreret i Register for Gødningsregnskab, som skal fratrækkes i gødningsregnskabet jf. §18, skal indberette overførslen via gødningskvitteringen.

Stk. 2.

Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger

1)

Modtagers CVR-nummer.

2)

Gødningstypen.

3)

Mængden af kvælstof og fosfor i kg.

4)

Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

5)

Angivelse af om overførsel af husdyrgødning sker ved afsætning af gødning via udegående dyr på den modtagende virksomheds arealer.

6)

Datoen for overførslen.

Stk. 3.

Gødningskvitteringen skal være digitalt signeret af afsætter og modtager.

Stk. 4.

Virksomheden skal indberette gødningskvitteringen senest ved fristen i § 16.

§ 27.

En virksomhed, der i planperioden overfører organisk gødning til en virksomhed registreret i Leverandørregister for Gødningsleverancer, som skal fratrækkes i gødningsregnskabet, jf. § 20 skal indberette overførslen via gødningskvitteringen.

Stk. 2.

Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger

1)

Modtagers CVR-nummer.

2)

Gødningstypen.

3)

Mængden af kvælstof og fosfor i kg.

4)

Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

5)

Angivelse af om overførsel af husdyrgødning sker ved afsætning af gødning via udegående dyr på den modtagende virksomheds arealer.

6)

Datoen for overførslen.

Stk. 3.

Gødningskvitteringen skal være digitalt signeret af afsætter og modtager.

Stk. 4.

Virksomheden skal indberette gødningskvitteringen senest ved fristen i § 16.

§ 28.

En virksomhed, der i planperioden overfører kunstgødning til en virksomhed, der er registreret i Leverandørregister for Gødningsleverancer, som skal fratrækkes i Gødningsregnskabet, skal opbevare dokumentation for overførslen i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den overførte mængde kvælstof og fosfor.

§ 29.

En virksomhed, der i planperioden, overfører gødning til virksomheder uden for Danmark, som skal fratrækkes i gødningsregnskabet, jf. § 22, skal indberette overførslen via gødningskvitteringen.

Stk. 2.

Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger

1)

Modtagers udenlandske virksomhedsidentitetsnummer.

2)

Gødningstypen.

3)

Mængden af kvælstof og fosfor i kg.

4)

Angivelse af at gødningen er afsat til udlandet.

5)

Datoen for overførslen.

Stk. 3.

Virksomheden skal indberette gødningskvitteringen senest ved fristen i § 16.

Stk. 4.

Virksomheden skal opbevare dokumentation i form af et underskrevet bilag indeholdende modtagers navn, adresse og udenlandske virksomhedsidentitetsnummer.

§ 30.

En virksomhed, der i planperioden fratrækker husdyrgødning, jf. § 24, som er afsat af udegående dyr hos en virksomhed, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberette afsætningen via gødningskvitteringen.

Stk. 2.

Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger

1)

Gødningstypen.

2)

Mængden af kvælstof og fosfor i kg.

3)

Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

4)

Angivelse af at dyrene går på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene.

5)

Datoen for overførslen.

Stk. 3.

Virksomheden skal indberette gødningskvitteringen senest ved fristen i § 16.

Stk. 4.

Virksomheden skal opbevare dokumentation i form af en underskrevet græsningsaftale indeholdende følgende oplysninger

1)

Modtagers CVR-nummer eller CPR-nummer samt navn og adresse.

2)

Afgræsningsperioden.

3)

Dyretype.

4)

Antal dyr, der går på arealerne.

5)

Størrelsen af afgræsningsarealet.

§ 31.

En virksomhed, der modtager gødning, fra private eller fra virksomheder, herunder dødsbo og udenlandske virksomheder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, eller i Leverandørregister for Gødningsleverancer, skal indberette modtagelsen via gødningskvitteringen.

Stk. 2.

Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger

1)

Leverandørens CVR-nummer, CPR-nummer, eller udenlandske virksomhedsidentitetsnummer.

2)

Gødningstypen.

3)

Mængden af kvælstof og fosfor i kg.

4)

Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

5)

Datoen for overførslen.

Stk. 3.

Virksomheden skal indberette gødningskvitteringen senest ved fristen i § 16.

Stk. 4.

Virksomheden skal opbevare dokumentation i form af en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren indeholdende følgende oplysninger

1)

Leverandørens CVR-nummer, CPR-nummer, eller udenlandske virksomhedsidentitetsnummer samt navn og adresse.

2)

Gødningstype.

3)

Mængden af kvælstof og fosfor i kg.

§ 32.

Dokumentation efter §§ 29-31 skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 33.

Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver dyretype, staldsystem og besætningsnummer som det samlede antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden.

Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr.

Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

§ 34.

En virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende dyretyper ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for den pågældende dyretype og i det pågældende staldsystem uanset om dyrene går ude en del af planperioden.

Stk. 2.

Fremgår dyretypen eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, angives den dyretype og det staldsystem, der stemmer bedst overens med virksomhedens.

§ 35.

En virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning fra hver af virksomhedens dyretyper og staldsystemer i planperioden.

§ 36.

En virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning skal for dyrearterne, kvæg, svin og fjerkræ, der fremgår af bilag 2, tabel 3, korrigeres for afvigelser i produktionsniveau med en type 1-korrektionsformel, jf. bilag 2, tabel 3.

§ 37.

En virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning kan for dyrearterne kvæg, svin, fjerkræ og kødædende pelsdyr, der fremgår af bilag 2, tabel 3, korrigeres for afvigelser i fodermængde og -sammensætning med en type 2-korrektionsformel, der fremgår af bilag 2, tabel 3.

§ 38.

Beregning af korrektionsfaktorer skal ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift.

Stk. 2.

For hver dyretype skal data for hele virksomheden samles, og der må kun foretages enten type 1-korrektion eller type 2-korrektion.

§ 39.

Ved beregning af type 2-korrektion med indkøbt foder anvendes indholdet af foderenheder (FE), fodertørstof, råprotein og fosfor, der fremgår af foderets deklaration.

Stk. 2.

Indholdet af foderenheder (FE), fodertørstof, råprotein og fosfor i foder skal angives for hver dyreart som følgende

1)

Svin: Antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed.

For dyretypen årsso angives foderenheder pr. kg foder i FEso.

For øvrige dyretyper angives foderenheder pr. kg foder i FEsv.

2)

Fjerkræ: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder.

3)

Kvæg: Kg fodertørstof pr. kg foder, gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof.

For dyretypen ammekvæg angives antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed.

4)

Kødædende pelsdyr: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder.

Stk. 3.

Der kan for hver dyretype korrigeres for kvælstof, fosfor eller begge dele.

§ 40.

Ved beregning af type 2-korrektion med indkøbt foder fra anden virksomhed end foderstofvirksomhed anvendes indholdet af foderenheder (FE), fodertørstof, råprotein og fosfor, der fremgår af medfølgende analyseattest.

Stk. 2.

Indholdet af foderenheder (FE), fodertørstof, råprotein og fosfor i foder skal angives for hver dyreart som følgende

1)

Svin: Antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed.

For dyretypen årsso angives foderenheder pr. kg foder i FEso.

For øvrige dyretyper angives foderenheder pr. kg foder i FEsv.

2)

Fjerkræ: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder.

3)

Kvæg: Kg fodertørstof pr. kg foder, gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof.

For dyretypen ammekvæg angives antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed.

4)

Kødædende pelsdyr: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder.

Stk. 3.

Der kan for hver dyretype korrigeres for kvælstof, fosfor eller begge dele.

§ 41.

Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg, hvor egen avl anvendes til opfodring i egen kvægbesætning, skal en af følgende typer af værdier af fodertørstof, råprotein og fosfor i fodermidler anvendes på samtlige fodermidler af egen avl

1)

standardværdier, jf. bilag 2, tabel 5, eller

2)

virksomhedens egne værdier baseret på analyser, jf. § 42.

§ 42.

Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg kan alle virksomhedens egne værdier af foderets indhold af fodertørstof, råprotein og fosfor baseret på analyser anvendes, når betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.

Stk. 2.

Alle analyser af de enkelte fodermidler fra egen avl, der anvendes til opfodring i egen kvægbesætning, skal indgå som et vægtet gennemsnit i beregningen af fodermidlets samlede indhold af kg fodertørstof pr. kg foder, gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof.

Stk. 3.

For dyretypen ammekvæg skal alle analyser af de enkelte fodermidler fra egen avl, der anvendes til opfodring i egen ammekvægsbesætning indgå som et vægtet gennemsnit i beregningen af fodermidlets samlede indhold af foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed.

Stk. 4.

Analyse af kg fodertørstof pr. kg foder, gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor i kg fodertørstof i fodermidler af egen avl, som indgår i virksomhedens foderopgørelse, skal foretages på baggrund af repræsentative prøver udtaget ved kegle-neddeling.

Stk. 5.

For dyretypen ammekvæg skal analyse af antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed i fodermidler af egen avl, som indgår i virksomhedens foderopgørelse, foretages på baggrund af repræsentative prøver udtaget ved kegle-neddeling.

Stk. 6.

Der skal som minimum foreligge én analyseret foderprøve for hvert fodermiddel og én analyseret foderprøve for hvert parti eller slæt, som indgår i de enkelte dyretypers foderopgørelse.

§ 43.

Ved beregning af type 2-korrektion for svin og fjerkræ, hvor egen avl anvendes til opfodring i egen besætning, skal standardværdierne for indholdet af gram råprotein pr. kg fodermiddel, gram fosfor pr. kg fodermiddel, foderenheder svin (FEsv) pr. kg fodermiddel og foderenheder søer (FEso) pr. kg fodermiddel i samtlige fodermidler af egen avl, der fremgår af bilag 2, tabel 4, anvendes.

Stk. 2.

Ved anvendelse af standardværdierne, der fremgår af bilag 2, tabel 4, skal værdierne fastsat for det år, hvor fodermidlet er høstet, anvendes, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Ved anvendelse af standardværdierne, der fremgår af bilag 2, tabel 4, hvor der ikke er fastsat en værdi for høståret, skal standardværdien for fodermidlet anvendes.

§ 44.

Der skal for planperioden udarbejdes en samlet foderopgørelse for hver dyretype, jf. dog stk. 2, der som minimum indeholder følgende oplysninger

1)

Fodermidler anvendt i planperioden.

2)

Indholdet af foderenheder, fodertørstof, råprotein og fosfor i samtlige fodermidler, jf. stk. 3.

3)

Det totale forbrug af foder i planperioden opgjort i antal foderenheder (svin), kg fodertørstof (kvæg), antal foderenheder (ammekvæg) eller kg foder (fjerkræ og kødædende pelsdyr) pr. fodermiddel og summen heraf for alle fodermidler.

Stk. 2.

Der skal for kvæg foretages foderkontrol mindst 6 gange jævnt fordelt i planperioden, hvor indholdet af råprotein og fosfor i foderforbruget, samt det totale foderforbrug, beregnes.

Foderforbruget skal vægtes i forhold til antal dage og antal dyr, som den enkelte foderkontrol omfatter.

Stk. 3.

Indholdet af foderenheder (FE), fodertørstof, råprotein og fosfor i foder skal angives for hver dyreart som følgende

1)

Svin: Antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed.

For dyretypen årsso angives foderenheder pr. kg foder i FEso.

For øvrige dyretyper angives foderenheder pr. kg foder i FEsv.

2)

Fjerkræ: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder.

3)

Kvæg: Kg fodertørstof pr. kg foder, gram råprotein pr. kg fodertørstof og gram fosfor pr. kg fodertørstof.

For dyretypen ammekvæg angives antal foderenheder pr. kg foder, gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed.

4)

Kødædende pelsdyr: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder.

§ 45.

En virksomhed, der overtager en anden virksomhed i planperioden, kan anvende normtal for produktion af kvælstof og fosfor for planperioden for den overtagne virksomhed.

Type 2-korrektion kan samtidig anvendes på den eksisterende virksomhed.

§ 46.

En virksomhed skal dokumentere afvigelser fra standardforudsætningerne ved virksomhedens indkøbs-, salgs-, driftsbilag og produktionsrapporter med nøgletal for produktionsniveau og fodereffektivitet.

Stk. 2.

Dokumentationen for afvigelser fra standardforudsætningerne skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 365 dage i perioden fra den 15. juni 2026 og til og med den 31. august 2027 i planperioden, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Det er alene afvigelser i fodermængde og -sammensætning, der kan medtages fra virksomhedens foderkontrol eller foderopgørelser.

Stk. 4.

I forbindelse med ophør af virksomhed er dokumentationsperioden fra planperiodens start til ophørstidspunktet.

Stk. 5.

Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg skal dokumentationen for egne værdier for indhold af råprotein og fosfor derudover omfatte resultater af foderanalyser af det anvendte foder.

Stk. 6.

Det skal tydeligt fremgå af dokumentationen, hvilke værdier der ligger til grund for beregningerne.

Stk. 7.

Dokumentationen for type 1-korrektion skal omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.

§ 47.

Et biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse, skal fastsætte indholdet af kvælstof og fosfor i den afgassede biomasse på en af følgende måder

1)

Indholdet af kvælstof og fosfor beregnes på grundlag af oplysninger om den husdyrgødning eller anden organiske gødning, eller bioaske, der er tilført anlægget, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1, og §§ 30, 33-46.

2)

Indholdet af kvælstof og fosfor bestemmes ved analyse, jf. § 54, og bilag 3.

Stk. 2.

Biogasanlægget skal fastsætte den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, jf. §§ 55 og 57.

§ 48.

Et forarbejdningsanlæg, der afsætter forarbejdet organisk gødning, skal fastsætte indholdet af kvælstof og fosfor i den afsatte forarbejdede organiske gødning, således at indholdet svarer til indholdet af kvælstof og fosfor i den husdyrgødning og anden organiske gødning, som er tilført anlægget.

Stk. 2.

Forarbejdningsanlægget, der afsætter forarbejdet organisk gødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal angive indholdet af kvælstof og fosfor i henhold til deklaration, jf. bekendtgørelse om gødning og jordfor-bedringsmidler m.v.

Stk. 3.

Forarbejdningsanlægget skal fastsætte den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof jf. §§ 55 og 57.

§ 49.

Et fælles komposteringsanlæg, der afsætter komposteret husdyrgødning, skal bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i den komposterede husdyrgødning ved analyse, jf. § 54.

Stk. 2.

Det fælles komposteringsanlæg skal fastsætte den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof jf. § 55.

§ 50.

Et pyrolyseanlæg, der afsætter biokul, skal bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i biokullet ved analyse, jf. § 54.

Stk. 2.

Pyrolyseanlægget skal fastsætte den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof jf. §§ 55 og 57.

§ 51.

For et forbrændings- og brændingsanlæg, der afsætter bioaske, skal indholdet af fosfor i bioasken svare til indholdet af fosfor i den gødning, som er tilført anlægget.

Stk. 2.

Indholdet af kvælstof i bioaske fastsættes til 0 kg.

§ 52.

En producent af anden organisk gødning, der afsætter denne gødning, skal bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i den anden organisk gødning ved analyse, jf. § 54 jf. dog § 53.

Stk. 2.

Producenten af anden organisk gødning skal fastsætte den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof jf. § 57.

§ 53.

Indholdet af kvælstof og fosfor i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. skal bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

§ 54.

Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødning skal foretages på baggrund af repræsentative prøver.

Stk. 2.

Der skal for hver måned i den planperiode, hvor gødningen afsættes, foretages minimum én analyse af repræsentative prøver af den afsatte gødning.

Stk. 3.

Den mængde gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.

Stk. 4.

Analyser skal være foretaget af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af den pågældende analyse af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 55.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes, jf. dog stk. 2

1)

Svinegylle: 80 pct.

2)

Kvæggylle: 75 pct.

3)

Fjerkrægylle: 80 pct.

4)

Gylle fra kødædende pelsdyr: 75 pct.

5)

Dybstrøelse (kvæg og svin): 50 pct.

6)

Dybstrøelse (fjerkræ) og anden husdyrgødning (fjerkræ): 70 pct.

7)

Kvæggødning afsat direkte på mark: 50 pct.

8)

Svinegødning afsat direkte på mark :50 pct.

9)

Fjerkrægødning afsat direkte på mark: 70 pct.

10)

Hestegødning, hjorte, struds, emu og chinchilla: 55 pct.

11)

Fiberfraktion efter forarbejdning: 55 pct.

12)

Væskefraktion efter forarbejdning: 85 pct.

13)

Ajle: 85 pct.

14)

Biokul baseret på husdyrgødning: 0 pct.

15)

Anden husdyrgødning der ikke er omfattet af nr. 1-14 afsat direkte på mark: 55 pct.

16)

Anden husdyrgødning, der ikke er omfattet af nr. 1-14: 55 pct.

Stk. 2.

Den andel af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, skal mindst svare til den andel, der er fastsat for den husdyrgødning, som er tilført anlægget.

Stk. 3.

For blandinger af gødning, herunder for afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning opgøres den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale mængde af kvælstof i gødningstyperne.

Stk. 4.

For afgasset biomasse fra fælles biogasanlæg, forarbejdet husdyrgødning fra forarbejdningsanlæg og komposteret husdyrgødning fra fælles komposteringsanlæg fastsættes den andel af det totale antal kg kvælstof i den afgassede biomasse, forarbejdede husdyrgødning og den komposterede husdyrgødning, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, ud fra det vægtede gennemsnit af de mængder organisk gødning, der er modtaget på det fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlægget eller det fælles komposteringsanlæg i den foregående planperiode.

Stk. 5.

For fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og fælles komposteringsanlæg, der ikke modtog organisk gødning i den forudgående planperiode, fastlægges den andel af det totale antal kg kvælstof i den afgassede biomasse, den forarbejdede husdyrgødning og den komposterede husdyrgødning, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, ud fra det vægtede gennemsnit for de forventede tilførte mængder i indeværende planperiode.

§ 56.

Styrelsen kan efter ansøgning tillade, at andelene i § 55 fraviges, når gødningsværdien nedsættes som følge af krav om håndtering af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i forbindelse med bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme.

§ 57.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes

1)

Biokul baseret på anden organisk gødning: 0 pct.

2)

Forædlede organiske gødninger: 90 pct.

3)

Grønsaft: 40 pct.

4)

Have- og parkaffald: 0 pct.

5)

Kartoffelfrugtsaft: 50 pct.

6)

Komposteret husholdningsaffald: 20 pct.

7)

Kompost: 15 pct.

8)

Kød- og benmel, børstemel, blodmel og fiskemel/fiskeaffald: 80 pct.

9)

Spildevandsslam: 50 pct.

10)

Andre typer af anden organisk gødning, der ikke er omfattet af nr. 1-9: 40 pct.

Stk. 2.

Hvis den faktiske andel i gødningen, der kan udnyttes af afgrøden, afviger fra andelene fastsat i stk. 1, nr. 2, 8 og 10, kan virksomheden i gødningsregnskabet angive den faktiske andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof.

Stk. 3.

Virksomheden skal fra leverandøren kunne dokumentere kulstof- og kvælstofindholdet for hver leverance af gødningen (C/N-forholdet), som beregnes ved følgende formel 87% - (5% x C/N) + (100% - (87% - (5% x C/N))) x 40%.

§ 58.

Dokumentationen, jf. § 57, stk. 2 og 3, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 59.

Virksomhedens forbrug af kvælstof i kunstgødning opgøres som den totale mængde af kvælstof i kunstgødningen.

§ 60.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i henholdsvis husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske skal opgøres pr. 31. juli 2027.

§ 61.

Virksomhedens ultimolager opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske, der udbringes i perioden fra den 1. august 2027 til den 30. september 2027 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden den 31. december 2027.

Stk. 2.

Opgørelsen af ultimolageret for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske, der er produceret og modtaget på virksomheden, beregnes på baggrund af kvælstof- og fosformængden i lageret.

Stk. 3.

Lagerstatus for husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske opgøres som summen af hver lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i hver gødningstype.

Stk. 4.

Lagerstatus omfatter alle lagre af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske uanset, hvor gødningen er opbevaret.

Stk. 5.

Opgørelsen foretages på baggrund af

1)

Husdyrnormer fastsat i bilag 2, tabel 2 og 3.

2)

De oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse.

3)

En kombination af nr. 1 og 2.

Stk. 6.

Opgørelsen af lagerstatus pr. 31. juli 2027 skal være dateret og skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 62.

Virksomhedens samlede ultimolager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske må ikke udgøre mere end 50 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Det samlede ultimolager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske for virksomheder uden husdyrbesætning og virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på maksimalt 3.000 kg kvælstof, må maksimalt udgøre 100 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden.

Stk. 3.

Det samlede ultimolager af fosfor for virksomheder, hvor modtaget fosfor i bioaske udgør mere end 75 pct. af den samlede mængde fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og bioaske, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden, må maksimalt svare til den mængde fosfor, der i alt er modtaget og produceret på virksomheden i den forudgående og indeværende planperiode.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for virksomheder, hvor kvælstofindholdet i dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af virksomhedens samlede kvælstofproduktion.

Stk. 5.

For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldsystemer i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må ultimolager af kvælstof og fosfor i fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof og fosfor i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.

Stk. 6.

Styrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 fraviges.

§ 63.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i kunstgødning skal opgøres pr. 31. juli 2027.

Virksomhedens ultimolager af kvælstof og fosfor i kunstgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2027 til 30. september 2027 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2027.

Stk. 2.

Lagerstatus for kunstgødning opgøres som summen af al lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i kunstgødning.

Beregningen foretages på baggrund af de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af kunstgødning uanset, hvor gødningen er opbevaret.

Stk. 3.

Ved salg eller afgivelse af kunstgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof og fosfor.

§ 64.

Virksomheder, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab, skal opgøre deres primolager af gødning på følgende måde

1)

Virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2026 fradraget den mængde kvælstof og fosfor i gødningstyperne, der udbringes i perioden 1. august 2026 til 30. september 2026 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2026.

Opgørelsen af primolageret skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

2)

Der skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af kunstgødning pr. 1. august 2026, fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2026 til 30. september 2026 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2026.

Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

3)

For hver enkelt mark skal forfrugten fastsættes som markens afgrøde i den foregående planperiode.

§ 65.

En virksomhed, som før udløbet af planperioden ophører med at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstof- eller fosfornorm fastsat i bilag 1, tabel 1 og 2, skal senest en måned efter ophørstidspunktet give den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, hvis den overtagende virksomhed er registreret i Register for Gødningsregnskab, de skriftlige oplysninger, der fremgår af gødskningslovens § 32, stk. 2, nr. 1-4.

Stk. 2.

Ændringer som følge af ophør af ejendoms- eller brugsretten til et areal skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 15.

Stk. 3.

En erklæring om, at forbruget af gødning på et areal skal henføres til den overtagende virksomhed, jf. gødskningslovens § 33, stk. 3, skal være underskrevet af begge parter.

Erklæringen skal opbevares på den ophørende virksomhed i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Stk. 4.

Virksomheder registeret i Register for Gødningsregnskab, der har overdraget arealer og underskrevet en erklæring som nævnt i stk. 3, skal foretage indberetning om den afsatte mængde kunstgødning via gødningskvitteringen jf. § 26, for den samlede planperiode.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om kunstgødning, som den virksomhed, der overdrog arealerne, har solgt eller afgivet i planperioden 2026/2027.

§ 66.

Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden efter gødskningslovens § 42 udarbejde gødningsregnskab for planperioden.

Gødningsregnskabet skal indberettes til Styrelsen med samme frist som angivet i § 16.

Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til Styrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse.

Stk. 2.

Opgørelse af en ophørende virksomheds lager, jf. gødskningslovens § 34, stk. 1, skal indeholde de oplysninger, der fremgår af nærværende bestemmelses stk. 3-5.

Stk. 3.

Det samlede lager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning og biokul skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af

1)

virksomhedens primolager, jf. gødskningslovens § 29,

2)

produktionen af kvælstof og fosfor i gødningen,

3)

mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i gødningen, og

4)

mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i gødningen fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

Stk. 4.

Det samlede lager af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning og biokul skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af

1)

mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i gødningen, og

2)

mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i gødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

Stk. 5.

Det samlede lager af fosfor i bioaske skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af

1)

mængden af modtaget og afgivet fosfor i bioaske, og

2)

mængden af forbrugt fosfor i bioaske.

Stk. 6.

Kunstgødning på lager hos overdrager på overdragelsestidspunktet skal indberettes via gødningskvitteringen, jf. § 26.

Stk. 7.

I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af lagre fra et dødsbo, kan Styrelsen godkende, at virksomhedens samlede lager af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 54, stk. 4.

§ 67.

Gødskningslovens § 43, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.

§ 68.

Virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, der sælger, afgiver eller modtager gødning skal registrere sig i Styrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer.

Stk. 2.

Tilmeldingsbevis for registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer sendes digitalt til virksomheden via Tast selv.

§ 69.

En virksomhed, som ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, der i planperioden overfører kunstgødning, skal indberette oplysningerne i § 70.

Stk. 2.

Indberetningerne skal indeholde oplysninger om kunstgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.

Stk. 3.

Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der må anvendes til ludning af halm efter reglerne i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning, opgøres særskilt.

Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

Stk. 4.

Virksomheden skal indberette oplysningerne senest den 1. september i den efterfølgende planperiode.

§ 70.

En virksomhed, der overfører kunstgødning til en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberette følgende oplysninger

1)

Modtagers CVR-nummer.

2)

Typen af kunstgødning, produktnummer og produktnavn.

3)

Den totale mængde af kunstgødning i kg.

4)

Mængden af kvælstof og fosfor i kg.

5)

Datoen for leverancen.

Stk. 2.

En virksomhed, der i planperioden overfører kunstgødning til en virksomhed, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab og til private, skal indberette følgende oplysninger

1)

Modtagers CVR-nummer ved overførsel til en virksomhed.

2)

Typen af kunstgødning.

3)

Den totale mængde af kunstgødning i kg.

4)

Mængden af kvælstof og fosfor i kg.

§ 71.

Følgende virksomheder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, som i planperioden overfører organisk gødning og bioaske, skal indberette oplysningerne i § 72

1)

Offentligt ejede virksomheder.

2)

Fælles biogasanlæg.

3)

Forbrændings- og brændingsanlæg.

4)

Forarbejdningsanlæg.

5)

Fælles komposteringsanlæg.

6)

Pyrolyseanlæg.

7)

Andre virksomheder, som overfører organisk gødning eller bioaske.

Stk. 2.

Virksomheden skal indberette oplysningerne uanset om overførslen sker gennem tredjemand.

Stk. 3.

Virksomheden skal indberette oplysningerne senest den 1. september i den efterfølgende planperiode.

Stk. 4.

Virksomheden skal indberette oplysningerne via gødningskvitteringen.

§ 72.

En virksomhed, der i planperioden overfører organisk gødning og bioaske til en virksomhed registreret i Register for Gødningsregnskab skal indberette følgende oplysninger

1)

Modtagers CVR-nummer.

2)

Gødningstypen.

3)

Den totale mængde gødning i kg.

4)

Mængden af kvælstof og fosfor i kg.

5)

Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning.

6)

Datoen for leverancen.

Stk. 2.

En virksomhed, der i planperioden overfører organisk gødning og bioaske til en virksomhed, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, til udlandet og til private, skal indberette følgende oplysninger

1)

Modtagers CVR-nummer ved overførsel til en virksomhed eller modtagers udenlandske virksomhedsidentitetsnummer.

2)

Gødningstypen.

3)

Den totale mængde gødning i kg.

4)

Mængden af kvælstof og fosfor i kg.

§ 73.

Følgende virksomheder, der ikke er registreret i Register Gødningsregnskab, og som i planperioden modtager organisk gødning og bioaske, skal indberette oplysningerne i § 74

1)

Fælles biogasanlæg.

2)

Forbrændings- og brændingsanlæg.

3)

Forarbejdningsanlæg.

4)

Fælles komposteringsanlæg.

5)

Pyrolyseanlæg.

6)

Andre virksomheder som modtager organisk gødning og bioaske.

Stk. 2.

Virksomheden skal indberette oplysningerne via gødningskvitteringen senest den 1 september i den efterfølgende planperiode.

§ 74.

En virksomhed, der i planperioden modtager organisk gødning og bioaske, skal indberette, hvem virksomheden har modtaget organisk gødning og bioaske fra for så vidt angår gødning, der ikke er modtaget fra en virksomhed registreret i Register for Gødningsregnskab.

Virksomheden skal indberette følgende oplysninger

1)

Afsætters CVR-nummer eller udenlandske virksomhedsidentitetsnummer ved modtagelse fra en virksomhed.

2)

Gødningstypen, produktnummer og produktnavn.

3)

Den totale mængde gødning i kg.

4)

Mængden af kvælstof og fosfor i kg.

5)

Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning.

§ 75.

På forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, der forbrænder husdyrgødning, komposteret husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, med henblik på fratræk af kvælstof i den totale mængde af kvælstof, skal der foreligge en opgørelse for den afbrændte gødning, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Opgørelsen for den afbrændte gødning skal omfatte følgende

1)

Det totale antal kg kvælstof og gødningstypen, der tilføres forbrændings- eller brændingsanlægget.

2)

Den producerede energimængde med angivelse af en energimålers visning, jf. § 76.

Stk. 3.

Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor forbrænding finder sted.

Stk. 4.

Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og den planperiode, hvor forbrændingen finder sted.

§ 76.

Varmeveksleren på forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, skal være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh.

Stk. 2.

Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.

§ 77.

På forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af bioaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af bioasken, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og være påført dato for prøveudtagningen.

§ 78.

Dokumentation, jf. §§ 75 og 77, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 79.

Styrelsens afgørelser truffet efter gødskningsloven eller efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 80.

Styrelsen kan på Styrelsens hjemmeside offentliggøre med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder indskærpelser, samt vedtagne administrative bødeforelæg.

§ 81.

Påmindelsesbreve, skriftlige partshøringer og skriftlige referater af telefoniske partshøringer i medfør af forvaltningslovens § 19, om indberetning af afsat gødning i Leverandørregister for gødningsleverancer, efter bekendtgørelsens kapitel 13, sendes digitalt til virksomheden via Tast selv.

§ 82.

Overtrædelse af § 10, § 11, stk. 8, § 13, stk. 8, § 14, stk. 7, § 15, stk. 1 og 3, §§ 16 og 17, §§ 26-32, § 42, §§ 46-54, § 55, §§ 57 og 58, § 60, § 61, stk. 1, 2 og 6, § 62, stk. 1-3 og 5, §§ 63 og 64, § 65, stk. 2-4, § 66, stk. 1-6, § 68, stk. 1 og §§ 69-74 straffes med bøde.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

§ 83.

Skønnes en overtrædelse af gødskningslovens § 12 ikke at ville medføre højere straf end bøde, jf. gødskningslovens § 53, stk. 1, nr. 1, kan Styrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder efter gødskningslovens § 54, stk. 2, tilsvarende anvendelse på bødeforelæg meddelt efter stk. 1.

Stk. 3.

Vedtages bødeforelægget inden den givne frist, bortfalder videre forfølgning, jf. gødskningslovens § 54, stk. 3.

§ 84.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026.

Oversigt over bilag

Bilagsoversigt

Bilag 1 Kvælstof- og fosfornormer m.v.

Tabel 1 Normer til landbrugsafgrøder (kvælstof og fosfor)

Tabel 2 Normer for grøntsager på friland og andre plantekulturer (kvælstof og fosfor)

Tabel 3 Godkendte vinterhvedesorter til brødhvede

Tabel 4 Maksimalt græsoptag pr. dyretype.

Bilag 2 Husdyrnormer m.v.

Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Tabel 2 Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning

Tabel 3 Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Tabel 4 Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ

Tabel 5 Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg

Tabel 6 Standardforudsætninger for produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning

Bilag 3 Krav til prøvetagning i forbindelse med analyse af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse

Bilag 1

Kvælstof- og forfornormer m.v.

Bilag 1, Tabel 1: Normer til landbrugsafgrøder (kvælstof og fosfor)

Kvælstof- og fosfornormer i kg pr. ha for planperioden 2026/27.

Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis.

Afgrødekode

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Sandblandet lerjord

Lerjord

Humusjord

Korrektion for udbytte (salg)

Korrektion for udbytte (opfodring)

Normer for fosfor

JB 1 + 3

JB 2 + 4 og

10 + 12 1

JB 1 - 4

JB 5 - 6

JB 7 - 9

JB 11

kg N/ha

Ja/Nej

Udbytte-norm

Kvælstof-norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

kg N/hkg

kg P/ha

kg N/ha

kg N/ha

kg N/ha

kg N/ha

kg N/ha

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

Vårsæd til modenhed 11

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

1

Vårbyg 2

0

Ja

47 (52)

136

54 (59)

132

59 (65)

154

66 (73)

140

70 (77)

145

54 (59)

97

1,5

1,5

22

2

Vårhvede 2

0

Ja

42 (46)

159

48 (53)

153

53 (58)

175

59 (65)

159

63 (69)

165

48 (53)

118

1,5

1,5

19

6

Vårhvede, brødhvede 2

0

Ja

42 (46)

164

48 (53)

158

53 (58)

180

59 (65)

164

63 (69)

170

48 (53)

123

1,7

1,7

19

3

Vårhavre

0

Ja

45

113

52

108

57

131

58

107

61

112

52

73

1,5

1,5

23

4

Blanding af vårsåede kornarter 8

0

Ja

45

113

52

108

57

131

58

107

61

112

52

73

1,5

1,5

23

55

Vårrug

0

Ja

45

113

52

108

57

131

58

107

61

112

52

73

1,5

1,5

21

8

Vårspelt

0

Ja

45

113

52

108

56

131

57

107

60

112

52

73

1,5

0

21

5

Majs til modenhed

0

Ja

65

132

65

117

72

147

71

120

75

128

65

57

1,5

0

24

19

Majs til modenhed med græsudlæg

0

Ja

65

132

65

117

72

147

71

120

75

128

65

57

1,5

0

24

7

Korn og bælgsæd, under 50 pct. bælgsæd 8+13

6

Ja

45

75

48

61

51

78

54

54

56

55

48

26

0,5

0

19

18

Korn og bælgsæd, over 50 pct. bælgsæd 13

18

Nej

0

0

0

0

0

0

0,0

0

19

56

Vårtriticale

0

Ja

45

113

52

108

57

131

58

107

61

112

52

73

1,5

1,5

24

58

Sorghum

0

Ja

113

108

131

107

112

73

1,5

0,0

23

70

Vårbyg, efterårssået 15

0

Ja

47 (52)

136

54 (59)

132

59 (65)

154

66 (73)

140

70 (77)

145

54 (59)

97

1,5

1,5

22

71

Vårhvede, efterårssået 15

0

Ja

42 (46)

159

48 (53)

153

53 (58)

175

66 (73)

159

63 (69)

165

48 (53)

118

1,5

1,5

19

72

Vårhavre, efterårssået 15

0

Ja

45

113

52

108

57

131

58

107

61

112

52

73

1,5

1,5

23

Vintersæd til modenhed 11

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

10

Vinterbyg 2

0

Ja

55 (61)

160

59 (65)

150

62 (68)

170

77 (85)

173

82 (90)

184

59 (65)

90

1,2

1,2

19

11

Vinterhvede 2

0

Ja

54 (59)

175

67 (74)

180

71 (78)

201

84 (92)

206

89 (98)

218

67 (74)

120

1,5

1,5

20

13

Vinterhvede, brødhvede 2

0

Ja

54 (59)

215

67 (74)

220

71 (78)

241

84 (92)

246

89 (98)

258

67 (74)

160

1,7

0,0

20

57

Vinterhavre 2

0

Ja

44 (48)

123

56 (62)

122

55 (61)

136

66 (73)

134

70 (77)

144

56 (62)

62

1,2

1,2

20

14

Vinterrug 2

0

Ja

44 (48)

123

56 (62)

121

55 (61)

135

66 (73)

134

70 (77)

143

56 (62)

61

1,2

1,2

16

15

Vinterhybridrug 2

0

Ja

53 (58)

134

66 (73)

134

66 (73)

149

76 (84)

146

80 (88)

156

66 (73)

74

1,2

1,2

19

16

Vintertriticale 2

0

Ja

46 (51)

164

58 (64)

163

58 (64)

178

66 (73)

173

71 (78)

183

58 (64)

103

1,2

1,2

21

9

Vinterspelt 2

0

Ja

44 (48)

123

56 (62)

121

55 (61)

135

66 (73)

134

70 (77)

143

56 (62)

61

1,2

1,2

16

17

Blanding af efterårssåede kornarter 2+8

0

Ja

44 (48)

123

56 (62)

121

55 (61)

135

66 (73)

134

70 (77)

143

56 (62)

61

1,2

1,2

19

Oliefrø og bælgsæd

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

21

Vårraps

18

Ja

19

136

22

126

24

144

25

120

26

122

22

66

1,5

0

22

22

Vinterraps

18

Ja

29

159

37

170

37

170

42

177

44

180

37

110

1,5

0

29

23

Rybs

18

Ja

19

136

22

126

24

144

25

120

26

122

22

66

1,5

0

22

24

Solsikke

18

Ja

20

185

22

170

24

185

25

160

26

160

22

110

0

0

18

25

Sojabønner

18

Nej

48

0

48

0

48

0

48

0

48

0

48

0

0

0

32

26

Linser

18

Nej

17

0

17

0

17

0

17

0

17

0

17

0

0

0

15

27

Kikærter

18

Nej

20

0

20

0

20

0

20

0

20

0

20

0

0

0

16

30

Ærter

18

Nej

48

0

48

0

48

0

48

0

48

0

48

0

0

0

27

31

Hestebønner

18

Nej

48

0

48

0

48

0

48

0

48

0

48

0

0

0

30

32

Lupin

18

Nej

32

0

32

0

32

0

32

0

32

0

32

0

0

0

19

54

Bælgsæd blanding

18

Nej

50

0

59

0

69

0

76

0

76

0

59

0

0

0

32

35

Bælgsæd, flerårig blanding 8

18

Nej

48

0

48

0

48

0

48

0

48

0

48

0

0

0

28

36

Bælgsæd, andre typer til modenhed blanding 8

18

Nej

48

0

48

0

48

0

48

0

48

0

48

0

0

0

28

180

Gul sennep

18

Ja

21

140

24

128

26

146

26

121

27

123

24

68

1,5

0

23

182

Blanding af oliearter 8

18

Ja

136

126

144

120

122

66

0

0

22

273

Lucerne til fabrik 3

115

Nej

12

0

13

0

16

0

14

0

14

0

13

0

0

0

40

277

Kløver til fabrik 3

115

Nej

12

0

14

0

16

0

12

0

15

0

14

0

0

0

57

Hør og hamp

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

40

Oliehør

18

Ja

16

101

16

86

16

101

16

76

16

76

16

26

0

0

19

41

Spindhør

18

Ja

97

63

97

48

97

63

97

38

97

38

97

0

0

0

25

42

Hamp

18

Ja

129

155

129

140

129

155

129

130

129

130

129

80

0

0

26

51

Blanding af bredbladet afgrøde, frø/kerne 8

18

Ja

136

126

144

120

122

66

0

0

22

52

Quinoa

18

Ja

114

114

114

114

114

54

0

0

22

53

Boghvede

18

Ja

114

114

114

114

114

54

0

0

22

Frøgræs

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

101

Rajgræsfrø, alm.

18

Nej

13

180

13

180

13

180

13

180

13

180

13

120

0

0

10

102

Rajgræsfrø, alm. 1. år, efterårsudlagt

18

Nej

13

210

13

210

13

210

13

210

13

210

13

150

0

0

10

103

Rajgræsfrø, ital.

18

Nej

14

125

14

125

14

125

14

125

14

125

14

65

0

0

11

104

Rajgræsfrø, ital., 1. år, efterårsudlagt

18

Nej

14

155

14

155

14

155

14

155

14

155

14

95

0

0

11

116

Rajgræsfrø, hybrid

18

Nej

12

140

12

140

12

140

12

140

12

140

12

80

0

0

10

117

Rajgræsfrø, hybrid, efterårsudlagt

18

Nej

12

170

12

170

12

170

12

170

12

170

12

110

0

0

10

105

Timothefrø

18

Nej

4

110

4

110

4

110

4

110

4

110

4

50

0

0

7

106

Hundegræsfrø

18

Nej

10

200

10

200

10

200

10

200

10

200

10

140

0

0

10

107

Engsvingelfrø

18

Nej

8

140

8

140

8

140

8

140

8

140

8

80

0

0

8

108

Rødsvingelfrø

18

Nej

14

150

14

150

14

150

14

150

14

150

14

90

0

0

11

109

Rajsvingelfrø

18

Nej

11

160

11

160

11

160

11

160

11

160

11

100

0

0

9

118

Rajsvingelfrø, efterårsudlagt

18

Nej

11

190

11

190

11

190

11

190

11

190

11

130

0

0

9

110

Svingelfrø, bakke- (tidl.

stivbladet)

18

Nej

13

150

13

150

13

150

13

150

13

150

13

90

0

0

10

111

Svingelfrø, strand-

18

Nej

13

200

13

200

13

200

13

200

13

200

13

140

0

0

10

112

Engrapgræsfrø (marktype)

18

Nej

10

160

10

160

10

160

10

160

10

160

10

100

0

0

8

113

Engrapgræsfrø (plænetype)

18

Nej

10

170

10

170

10

170

10

170

10

170

10

110

0

0

8

114

Rapgræsfrø, alm.

18

Nej

8

120

8

120

8

120

8

120

8

120

8

60

0

0

7

115

Hvenefrø, alm. og krybende

18

Nej

4

120

4

120

4

120

4

120

4

120

4

60

0

0

5

120

Kløverfrø

115

Nej

5

0

5

0

5

0

5

0

5

0

5

0

0

0

3

121

Bælgplanter, frø 8

18

Nej

4

0

4

0

4

0

4

0

4

0

4

0

0

0

3

122

Kommenfrø

18

Nej

11

132

11

132

11

132

11

132

11

132

11

72

4

0

9

123

Valmuefrø

18

Ja

5

135

8

133

9

152

9

127

9

127

8

73

4

0

12

124

Spinatfrø

18

Ja

12

148

15

160

17

169

17

169

17

169

15

100

4

0

13

125

Bederoefrø

18

Ja

20

210

20

210

20

210

20

210

20

210

20

150

0

0

25

126

Blanding af markfrø til udsæd 8

18

Nej

0

120

0

120

0

120

0

120

0

120

0

60

0

0

10

127

Lucernefrø

115

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

3

Kartofler

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

149

Kartofler, lægge- (certificerede)

0

Ja

321

109

347

100

373

120

373

95

373

95

347

40

0,2

0,0

38

150

Kartofler, lægge- (egen opformering)

0

Ja

321

109

347

100

373

120

373

95

373

95

347

40

0,2

0,0

38

151

Kartofler, stivelses-

0

Ja

401

186

445

180

488

204

488

179

488

179

445

120

0,2

0,0

42

152

Kartofler, spise- (pakkeri, vejsalg)

0

Ja

333

149

411

149

437

170

437

145

437

145

411

89

0,2

0,0

41

154

Kartofler, spise- (proces, skrællet, kogte)

0

Ja

333

149

411

149

437

170

437

145

437

145

411

89

0,2

0,0

41

155

Kartofler, pulver/granules-

0

Ja

401

186

445

180

488

204

488

179

488

179

445

120

0,2

0,0

42

156

Kartofler, friteret/chips/pommes frites

0

Ja

401

172

445

166

488

190

488

165

488

165

445

106

0,2

0,0

42

157

Kartofler, spise-, tidligt høstede med efterafgrøder

0

Ja

333

109

411

109

437

130

437

105

437

105

411

49

0,2

0,0

41

Rodfruger til fabrik

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

160

Sukkerroer til fabrik

3

Ja

482

135

533

125

533

140

653

127

713

133

533

65

0,1

0,0

41

161

Cikorierødder

3

Ja

197

151

251

142

320

164

320

139

340

141

251

82

0,1

0,0

41

162

Blanding, andre industriafgrøder 8

3

Ja

120

120

120

120

120

60

0,0

0,0

41

Helsæd, vår

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

210

Vårbyg, helsæd

0

Ja

5.200

136

6.100

132

6.700

154

7.700

140

8.200

145

6.100

97

0

0

27

211

Vårhvede, helsæd

0

Ja

4.800

159

5.600

153

6.200

175

7.000

159

7.500

165

5.600

118

0

0

28

212

Vårhavre, helsæd

0

Ja

5.400

113

6.300

108

7.000

131

7.100

107

7.500

112

6.300

73

0

0

27

Vårrug, helsæd

0

Ja

5.400

113

6.300

108

7.000

131

7.100

107

7.500

112

6.300

73

0

0

27

213

Blandkorn, vårsået, helsæd 8

0

Ja

5.500

113

6.400

108

7.100

131

7.100

107

7.600

112

6.400

73

0

0

28

214

Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 pct. bælgsæd 8+13

6

Ja

5.500

75

6.400

61

7.100

78

7.100

54

7.600

55

6.400

26

0

0

34

217

Korn og bælgsæd, helsæd, over 50 pct. bælgsæd 8+13

18

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

34

215

Ærtehelsæd

18

Nej

5.900

0

5.900

0

5.900

0

5.900

0

5.900

0

5.900

0

0

0

29

216

Majshelsæd

0

Ja

9.900

132

9.900

117

10.900

147

10.800

120

11.300

128

9.900

57

0

0

39

218

Majshelsæd med græsudlæg

0

Ja

9.900

132

9.900

117

10.900

147

10.800

120

11.300

128

9.900

57

0

0

39

Helsæd, vinter

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

220

Vinterbyg, helsæd

0

Ja

6.500

160

7.100

150

7.600

170

9.600

173

10.200

184

7.100

90

0

0

27

221

Vinterhvede, helsæd

0

Ja

7.000

175

8.800

180

9.300

201

11.200

206

11.800

218

8.800

120

0

0

36

222

Vinterrug, helsæd

0

Ja

5.500

134

7.200

134

7.100

149

8.800

146

9.300

156

7.200

74

0

0

30

223

Vintertriticale, helsæd

0

Ja

5.600

164

7.200

163

7.200

178

8.200

173

8.700

183

7.200

103

0

0

27

224

Blandkorn, efterårssået helsæd 8

0

Ja

5.600

123

7.100

121

6.700

135

8.500

134

9.000

143

7.100

61

0

0

26

Korn, grønkorn

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

230

Blanding af vårkorn, grønkorn 8

0

Ja

3.200

96

4.000

92

4.000

111

4.300

91

4.300

95

4.000

57

0

0

23

701

Grønkorn af vårbyg

0

Ja

3.200

116

4.000

112

4.000

131

4.300

119

4.300

124

4.000

77

0

0

23

702

Grønkorn af vårhvede

0

Ja

3.200

135

4.000

130

4.000

149

4.300

135

4.300

140

4.000

95

0

0

23

703

Grønkorn af vårhavre

0

Ja

3.200

96

4.000

92

4.000

111

4.300

91

4.300

95

4.000

57

0

0

23

704

Grønkorn af vårrug

0

Ja

3.200

96

4.000

92

4.000

111

4.300

91

4.300

95

4.000

57

0

0

23

705

Grønkorn af vårtriticale

0

Ja

3.200

96

4.000

92

4.000

111

4.300

91

4.300

95

4.000

57

0

0

23

234

Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50 pct. bælgsæd 8+13

0

Ja

3.200

64

4.000

52

4.000

66

4.300

46

4.300

47

4.000

17

0

0

22

235

Blanding af vinterkorn, grønkorn 8

0

Ja

4.100

104

5.300

103

5.300

115

6.400

114

6.400

121

5.300

43

0

0

27

706

Grønkorn af vinterbyg

0

Ja

4.100

136

5.300

128

5.300

144

6.400

147

6.400

156

5.300

68

0

0

27

707

Grønkorn af vinterhvede

0

Ja

4.100

149

5.300

153

5.300

171

6.400

175

6.400

185

5.300

93

0

0

27

708

Grønkorn af vinterhavre

0

Ja

4.100

105

5.300

104

5.300

115

6.400

114

6.400

122

5.300

44

0

0

27

709

Grønkorn af vinterrug

0

Ja

4.100

104

5.300

103

5.300

115

6.400

114

6.400

121

5.300

43

0

0

27

710

Grønkorn af hybridrug

0

Ja

4.100

114

5.300

114

5.300

127

6.400

124

6.400

133

5.300

54

0

0

27

711

Grønkorn af vintertriticale

0

Ja

4.100

139

5.300

139

5.300

152

6.400

147

6.400

156

5.300

79

0

0

27

Græs, permanent 4

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

250

Permanent græs, meget lavt udbytte

18

Nej

800

30

800

30

800

30

800

30

800

30

800

30

0

0

4

251

Permanent græs, lavt udbytte

18

Nej

1.800

80

1.800

80

1.800

80

1.800

80

1.800

80

1.800

80

0

0

9

252

Permanent græs, normalt udbytte

18

Nej

3.200

158

3.200

158

3.200

158

3.200

158

3.200

158

3.200

158

0

0

17

259

Permanent græs til fabrik, over 6 tons 3

18

Nej

7

230

7

230

7

230

7

230

7

230

7

230

30

0

23

276

Permanent græs og kløvergræs uden norm, under 50 pct. kløver 5+13

18

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

286

Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver 5+13

115

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

287

Græs til udegrise, permanent

18

Nej

63

63

63

63

63

63

0

0

25

363

Paludikultur, permanent græs

18

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Græs, permanent omlagt mindst hvert 5. år 4

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

255

Permanent græs, under 50 pct. kløver/lucerne 13

115

Nej

7.800

291

8.000

293

9.300

307

8.300

296

8.300

296

8.000

293

0

0

30

256

Permanent græs, over 50 pct. kløver/lucerne 13

115

Nej

5.900

75

6.400

75

7.600

75

7.600

75

7.600

75

6.400

75

0

0

38

257

Permanent græs, uden kløver

18

Nej

8.400

336

8.900

346

10.600

380

9.500

358

9.500

358

8.900

346

0

0

41

272

Permanent græs til fabrik 3

18

Nej

12

280

13

310

16

400

14

340

14

340

13

310

30

0

46

274

Permanent lucernegræs over 25 pct. græs, til fabrik 3

115

Nej

12

75

14

75

16

75

15

75

15

75

14

75

15

0

46

278

Permanent lucerne og lucernegræs over 50 pct. lucerne1 3

115

Nej

12

75

13

75

15

75

13

75

13

75

13

75

15

0

40

279

Permanent kløvergræs til fabrik 3+13

115

Nej

12

253

12

259

14

294

13

267

13

267

12

259

15

0

39

Græsmarksplanter, omdrift 4

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

266

Græs under 50 pct. kløver/lucerne, ekstremt lavt udbytte (omdrift) 13

18

Nej

600

30

600

30

600

30

600

30

600

30

600

30

0

0

2

267

Græs under 50 pct. kløver/lucerne, meget lavt udbytte (omdrift) 13

18

Nej

1.600

80

1.600

80

1.600

80

1.600

80

1.600

80

1.600

20

0

0

6

268

Græs under 50 pct. kløver/lucerne, lavt udbytte (omdrift) 13

18

Nej

2.900

155

2.900

155

2.900

155

2.900

155

2.900

155

2.900

95

0

0

11

260

Græs med kløver/lucerne under 50 pct. bælgpl.

(omdrift) 13

115

Nej

7.800

291

8.000

293

9.300

307

8.300

296

8.300

296

8.000

233

0

0

30

284

Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 pct. bælgpl.

13

115

Nej

5.900

272

6.400

277

7.600

289

7.600

289

7.600

289

6.400

217

0

0

25

261

Kløvergræs, over 50 pct. kløver (omdrift) 13

115

Nej

5.900

75

6.400

75

7.600

75

7.600

75

7.600

75

6.400

75

0

0

38

262

Lucernegræs, over 50 pct. lucerne (omdrift) 13

115

Nej

6.000

75

6.500

75

7.600

75

7.600

75

7.600

75

6.500

75

0

0

34

263

Græs uden kløvergræs (omdrift)

18

Nej

8.400

336

8.900

346

10.600

380

9.500

358

9.500

358

8.900

286

0

0

41

269

Græs, rullegræs

0

Nej

210

210

210

210

210

150

0

0

20

270

Græs til udegrise, omdrift

115

Nej

180

180

180

180

180

120

0

0

25

264

Græs og kløvergræs uden norm, under 50 pct. kløver (omdrift) 5+13

18

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

285

Græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver (omdrift) 5+13

115

Nej

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

0

0

170

Græs til fabrik (omdrift) 3

18

Nej

12

298

13

328

16

418

14

358

14

358

13

268

30

0

46

174

Kløvergræs til fabrik 3

115

Nej

12

250

13

265

15

295

13

265

13

265

12

205

15

0

35

171

Lucerne, slæt

115

Nej

12

0

13

0

16

0

14

0

14

0

13

0

0

0

40

172

Lucernegræs, over 25 pct. græs til slæt inkl.

eget foder 13

115

Nej

13

75

13

75

16

75

14

75

14

75

13

15

0

0

40

173

Kløver til slæt

115

Nej

12

0

12

0

15

0

13

0

13

0

12

0

0

0

46

236

Græs med kløver/lucerne under 50 pct. bælgplanter (omdrift) efterårsudlagt i vinterkorn til grønkorn 13

115

Nej

7.800

291

8.000

293

9.300

307

8.300

296

8.300

296

8.000

233

0

0

30

237

Græs med kløver/lucerne over 50 pct. bælgplanter (omdrift) efterårsudlagt i vinterkorn til grønkorn 13

115

Nej

5.900

75

6.400

75

7.600

75

7.600

75

7.600

75

6.400

75

0

0

25

362

Paludikultur, omdriftsgræs

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

975

Græs, slæt før vårsået afgrøde 6+10

0

Nej

2.800

109

2.800

109

2.800

109

2.800

109

2.800

109

2.800

49

0

0

12

Andre foderafgrøder

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

280

Fodersukkerroer

3

Ja

9.500

193

12.900

212

12.800

227

14.000

213

14.000

213

12.900

152

0

0

45

281

Kålroer

3

Ja

7.500

187

9.200

189

9.100

204

9.200

179

9.200

179

9.200

129

0

0

35

282

Fodermarvkål

3

Ja

7.500

138

8.100

132

9.100

164

9.200

139

9.200

139

8.100

72

0

0

25

283

Fodergulerødder

3

Ja

7.500

172

9.100

173

9.000

188

9.100

163

9.100

163

9.100

113

0

0

25

Udlæg og efterafgrøder 4+10

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

943

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 7+13

0

Nej

2.700

33

3.000

36

4.200

48

2.600

32

2.600

32

3.000

36

0

0

17

944

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 7+13

0

Nej

1.400

18

1.600

20

1.700

21

1.300

17

1.300

17

1.600

20

0

0

9

945

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l.

7+13

0

Nej

700

8

700

8

700

8

700

8

700

8

700

8

0

0

4

946

Kløvergræs med over 50 pct. kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 7+13

0

Nej

4

27

5

29

5

29

4

27

4

27

5

29

0

0

20

960

Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 7

0

Nej

4.800

200

5.100

206

6.500

234

4.700

198

4.700

198

5.100

206

0

0

32

961

Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 7

0

Nej

2.800

135

3.100

141

3.200

143

2.700

133

2.700

133

3.100

141

0

0

19

962

Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 7

0

Nej

1.300

64

1.300

64

1.300

66

1.300

64

1.300

64

1.300

64

0

0

8

963

Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 7+13

0

Nej

4.200

147

4.500

150

5.800

163

4.100

146

4.100

146

4.500

150

0

0

26

964

Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 7+13

0

Nej

2.100

91

2.400

94

2.500

95

2.000

90

2.000

90

2.400

94

0

0

14

965

Kløvergræs med under 50 pct., udlæg/efterslæt efter korn o.l.

7+13

0

Nej

1.300

39

1.300

39

1.300

40

1.300

39

1.300

39

1.300

39

0

0

7

966

Græs/kløvergræs med under 50 pct., udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 3+13

0

Nej

7

260

8

290

8

290

7

260

7

260

8

290

30

0

33

968

Efterafgrøder, pligtige, husdyr, målrettede 12

17/25

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Efterafgrøder, kvælstoffikserende 14

50

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

970

Øvrige udlæg og efterafgrøder

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Udyrkede arealer, vildtagre o.l.

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

310

Brak, slåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

319

Miljøtilsagn, udtagning, ej landbrugsareal

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

324

Blomsterbrak

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

342

Bestøverbrak

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

345

Brak langs vandløb og søer, slåning (alternativ til efterafgrøder)

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

271

Rekreative formål 9

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

486

Hønsegård uden plantedække

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

579

Tagetes, sygdomssanerende plante

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Arealer med tilsagn under miljøordningerne

247

Miljøtilsagn, græs (0 N), omdrift 5

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

254

Miljøtilsagn, græs (0 N), permanent 5

22

Nej

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

0

0

0

Særlige afgrødekoder i forbindelse med tilsagn eller miljøtiltag

312

20-årig udtagning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

316

20-årig Udtagning med fastholdelse, ej landbrugsareal

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

317

Vådområder med udtagning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

318

Miljøtilsagn, ej udtagning, ej landbrugsareal

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

321

Miljøtiltag, ej landbrugsarealer

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

322

Minivådområder, projekttilsagn

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

326

Ej landbrug, MSO, omlagt fra permanent græs

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

361

Ikke støtteberettiget landbrugsareal

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

567

Klima-lavbundsprojekt, national ordning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Noter til Bilag 1, Tabel 1.

1)

JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.

2)

Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn.

Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes.

3)

Græs mv. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 pct. tørstof).

Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,25 kg færdigvare.

Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 17.

4)

Tildeling af kvælstofkvote forudsætter opfyldelse at kravene til udnyttelse i Bilag 1, Tabel 4 og normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 5,7,9,11, 13 eller 15.

5)

Benyttes til græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. Bilag 1, Tabel 4.

6)

Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. majshelsæd.

Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.

7)

Normen gælder også for efterslæt, der benyttes til afgræsning eller slæt.

Afgrøden skal medregnes i Bilag 1, Tabel 4.

8)

Kan anvendes som fællesnorm jf. § 6, stk. 2.

9)

Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. gødskningslovens §18, stk. 2.

10)

Kan ikke anvendes som hovedafgrøde.

11)

I kornafgrøder og grovfoder beregnes den økonomisk optimale kvælstofnorm med indregning af værdien af protein.

I de indstillede normer for kornafgrøder indregnes 75 pct. af proteinværdien i kvælstofnormen.

Værdien af protein beregnes ud fra værdien ved opfodring til svin ud fra de sidste 5 års priser for korn og soyaskrå.

Korrektionen med 75 pct. af værdien af protein betyder, at normen er ca. 20 kg kvælstof pr. ha højere end, hvis der ikke blev korrigeret for proteinværdi og 10 kg lavere end, hvis hele værdien af protein indgik i beregningen.

Hvis kornet sælges uden, at der afregnes ud fra proteinindholdet, bør kvælstoftilførslen korrigeres herfor.

12)

Efterafgrøder med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 80 kg N eller derover fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode.

Pligtige efterafgrøder med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt under 80 kg N fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode.

13)

Angivelsen af hvorvidt der er over eller under 50 pct. bælgsæd er afhængig er udsædsmængden baseret på frøantal.

14)

Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter som alternativ til pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder samt målrettede efterafgrøder.

Der trækkes en eftervirkning på 50 kg N pr. ha etableret med en efterafgrødeblanding med kvælstoffikserende arter.

15)

Benyttes hvis afgrøden udsås tidligere end 1. januar i den pågældende planperiode.

Bilag 1, Tabel 2: Normer for grøntsager på friland og andre plantekulturer (kvælstof og fosfor)

Kvælstof- og fosfornormer i kg pr. ha for 2026/27.

Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis.

Afgrødekode

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Alle jordtyper kvælstofnorm

Normer for fosfor

Kg N/ha

Ja/Nej

Kg N/ha

Kg P/ha

1

2

3

4

5

6

Grøntsager, friland 13

400

Asieagurker

25

Ja

135

30

401

Asparges

25

Nej

150

20

402

Bladselleri

25

Ja

215

40

403

Blomkål

25

Ja

255

40

404

Broccoli

25

Ja

215

40

405

Courgette, squash

25

Ja

150

30

406

Grønkål

50

Ja

185

25

407

Gulerod

0

Ja

125

35

408

Hvidkål

50

Ja

285

40

409

Kinakål

25

Ja

195

35

Knoldfennikel

25

Ja

180

20

410

Knoldselleri

50

Ja

235

40

411

Løg

0

Ja

165

40

412

Pastinak

25

Ja

165

35

413

Rodpersille

25

Ja

165

30

415

Porre

40

Ja

240

40

416

Rosenkål

50

Ja

240

40

417

Rødbede

25

Ja

180

35

418

Rødkål

50

Ja

265

40

420

Salat (friland)

25

ja

165

30

421

Savoykål

25

Ja

265

40

422

Spinat

25

Ja

120

25

423

Sukkermajs

25

Ja

155

40

424

Ærter, konsum

17

Nej

0

25

425

Sukkermajs med græsudlæg

25

Ja

155

40

426

Bønner, andre

17

Nej

50

25

427

Babyleaves 14

25

Ja

140

30

428

Spidskål

25

Ja

225

40

429

Jordskokker, konsum

25

Nej

150

30

450

Grøntsager, blandinger

25

Ja

180

30

430

Bladpersille

25

Ja

205

20

431

Purløg

50

Ja

300

20

432

Krydderurter (undtagen persille og purløg)

25

Ja

205

20

434

Grøntsager, andre (friland)

25

Ja

135

20

Medicinplanter

440

Solhat

0

Nej

75

20

448

Medicinplanter, en- og toårige

0

Nej

80

20

449

Medicinplanter, stauder

0

Nej

80

20

496

Medicinpl., vedplanter

0

Nej

80

20

Havefrø

650

Chrysanthemum Garland, frø

27

Ja

60

20

651

Dildfrø

27

Ja

90

20

652

Kinesisk kålfrø

27

Ja

140

35

653

Karsefrø

27

Ja

150

30

654

Rucolafrø

27

Ja

150

30

655

Olieræddike til frø, radisefrø

27

Ja

150

30

656

Bladbedefrø, rødbedefrø

27

Ja

210

40

657

Grønkålfrø

27

Ja

160

40

658

Gulerodsfrø

27

Ja

160

30

659

Kålfrø (hvid- og rødkål)

27

Ja

200

40

660

Persillefrø

27

Ja

210

40

661

Kørvelfrø

27

Ja

180

30

662

Majroefrø

27

Ja

160

40

663

Pastinakfrø

27

Ja

120

30

664

Skorzonerrod/skorzonerrodfrø

27

Nej

150

40

665

Havrerodfrø

27

Ja

150

40

666

Purløgsfrø

27

Nej

120

20

667

Timianfrø

27

Nej

120

40

668

Blomsterfrø

27

Ja

60

30

Planteskoleplanter og væksthuse

501

Stauder

0

Nej

300

30

502

Blomsterløg

0

Nej

300

45

503

En- og toårige planter

0

Nej

300

30

504

Solbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

25

505

Ribs, stiklingeopformering

0

Nej

100

25

506

Stikkelsbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

25

507

Hindbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

25

508

Andre af slægten Vaccinium

0

Nej

100

25

509

Trækvæde

0

Nej

100

25

489

Havtorn

0

Nej

100

25

491

Storfrugtet tranebær

0

Nej

100

25

492

Tyttebær

0

Nej

100

25

493

Surbær

0

Nej

100

25

494

Japan kvæde

0

Nej

100

25

537

Valnød (almindelig)

0

Nej

100

25

538

Kastanje (ægte)

0

Nej

100

25

495

Morbær

0

Nej

100

25

540

Tomater 2+11

0

Nej

2.350

500

541

Agurker 2+11

0

Nej

2.100

450

542

Salat (drivhus) 2+12

0

Nej

900

150

543

Grøntsager, andre (drivhus) 2+8

0

Nej

800

140

544

Snitblomster og snitgrønt 2

0

Nej

1.100

160

545

Potteplanter 2

0

Nej

950

140

547

Planteskolekulturer, stauder

0

Nej

300

60

497

Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg

0

Nej

300

60

548

Småplanter, en-årige 2

0

Nej

300

60

499

Lukket system 3

0

Nej

Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system

Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system

563

Svampe 3

0

Nej

Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system

Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system

564

Containerplads 4

0

Nej

550

60

Frugt og bær

510

Melon

25

Ja

135

30

512

Rabarber

50

Nej

150

20

513

Jordbær 7

0

Nej

160

25

514

Solbær

0

Nej

160

30

515

Ribs

0

Nej

160

30

516

Stikkelsbær

0

Nej

100

25

517

Brombær

0

Nej

100

25

518

Hindbær

0

Nej

100

25

519

Blåbær

0

Nej

160

25

532

Anden buskfrugt 8

0

Nej

85

25

520

Surkirsebær uden undervækst af græs

0

Nej

150

30

521

Surkirsebær med undervækst af græs 1

0

Nej

200

30

522

Blomme uden undervækst af græs

0

Nej

150

30

523

Blomme med undervækst af græs 1

0

Nej

200

30

524

Sødkirsebær uden undervækst af græs

0

Nej

150

30

525

Sødkirsebær med undervækst af græs 1

0

Nej

200

30

526

Hyld

0

Nej

200

30

527

Hassel ( Corylus maxima )

0

Nej

85

30

490

Hassel, træ ( Corylus avellana )

0

Nej

85

30

528

Æbler

0

Nej

140

30

529

Pærer

0

Nej

140

30

530

Vindrue

0

Nej

140

30

536

Spisedruer

0

Nej

140

30

533

Rønnebær

0

Nej

100

30

534

Hyben

0

Nej

100

30

535

Bærmispel

0

Nej

100

30

539

Blandet frugt

0

Nej

100

30

531

Anden træfrugt 8

0

Nej

100

30

551

Moskusgræskar

25

Ja

135

30

552

Mandelgræskar

25

Ja

135

30

553

Centnergræskar

25

Ja

135

30

570

Humle

0

Nej

175

25

Trækulturer

311

Skovrejsning på tidl.

landbrugsjord

0

Nej

0

0

482

Skovlandbrug med permanent græs

0

Nej

100

0

483

Skovlandbrug med græs i omdrift

0

Nej

100

0

484

Skovlandbrug med omdriftsafgrøder

0

Nej

100

0

485

Skovlandbrug med permanente afgrøder

0

Nej

100

0

487

Skovlandbrug, ikke støtteberettiget

0

Nej

100

0

488

Hønsegård, permanent græs

22

Nej

80

0

Hønsegård, omdriftsgræs

22

Nej

80

0

565

Skovrejsning, direktivimplementerende uden tilsagn

0

Nej

0

0

566

Klimaskovrejsning, national ordning

0

Nej

0

0

580

Anden skovdrift 9

0

Nej

0

0

575

Skovrejsning (privat) – kulstofbinding og grundvandsbeskyttelse

0

Nej

0

0

576

Skovrejsning (statslig) - forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse

0

Nej

0

0

577

Skov med biodiversitetsformål

0

Nej

0

0

578

Skovrejsning (privat) – forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse

0

Nej

0

0

581

Skovdrift med fjernelse af ved 10

0

Nej

15

10

582

Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4 – 12

0

Nej

90

10

582

Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3

0

Nej

110

10

583

Juletræer og pyntegrønt, JB 2+4 - 12

0

Nej

90

10

583

Juletræer og pyntegrønt, JB 1+3

0

Nej

110

10

585

Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn

0

Nej

15

10

586

Offentlig skovrejsning

0

Nej

15

10

587

Skovrejsning på tidl.

landbrugsjord

0

Nej

15

15

589

Bæredygtig skovdrift

0

Nej

0

0

590

Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område

0

Nej

0

0

Energiafgrøder og anden særlig produktion

591

Lavskov 6

0

Nej

100

15

592

Pil 5

0

Nej

120

15

593

Poppel 6

0

Nej

120

15

594

El 6

0

Nej

75

15

596

Elefantgræs

0

Nej

75

15

597

Rørgræs

0

Nej

75

15

598

Sorrel

0

Nej

150

15

Øvrige afgrøder

900

Øvrige afgrøder

0

Nej

60

15

903

Lysåbne arealer i skov

0

Nej

0

0

907

Naturarealer, økologisk jordbrug

0

Nej

0

0

920

Økologisk sommerbrak

0

Nej

0

0

921

Bar jord

0

Nej

0

0

Noter til Bilag 1, Tabel 2

1)

Brugen forudsætter, at der er græsdække, som høstes eller afgræsses i planperioden.

2)

Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus.

Væksthus defineres som åbne systemer med overdækning, hvor der dyrkes i bundjorden.

For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt.

3)

I lukkede systemer er normen for kvælstof og fosfor lig med den tildelte mængde kvælstof og fosfor fratrukket den mængde kvælstof og fosfor, der forlader det lukkede system.

4)

En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).

5)

Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst.

Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter stævning eller plantning.

6)

Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst.

Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter stævning eller plantning.

7)

Norm for jordbær i væksthus er 1.000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson med dyrkning i bundjorden.

8)

Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.

9)

Anden skovdrift end afgrødekode 487, 575-578 og 581-590.

Kan anvendes for skovarealer, hvor der fjernes ved, men ikke tilføres kvælstof eller fosfor.

10)

Fjernelse af over 10 pct. af veddet de seneste 10 år ved flishugning, renafdrift eller lignende.

Nyplantning af skov med henblik på fjernelse af over 10 pct. af veddet, når bevoksningen er sluttet, sidestilles med fjernelse af 10 pct. af veddet.

11)

For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson.

For tomat og agurk er dyrkningssæsonen 9 måneder.

For virksomheder, der over for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3.000 kg N pr. ha og 2.800 kg N pr. ha for agurk.

12)

Normen for salat i væksthuse er baseret på produktion af 7 hold pr. år.

For virksomheder, der over for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan dokumentere, at de har flere end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.

13)

For grøntsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, gælder normen pr. kultur.

Ved flere kulturer(hold) pr. år på samme areal anvendes normen for hver kultur(hold), men den angivne forfrugtsværdi fratrækkes.

14)

Babyleaves dækker bladgrønt generelt (f.eks. kålsorter og spinat), der har en vækstsæson på 20-50 dage.

Bilag 1, Tabel 3: Godkendte vinterhvedesorter til brødhvede

Asgaard

Bright

Danicum

Heroldo

Hyvega

Informer

KWS Brise

KWS Emerik

KWS Extase

KWS Kask

KWS Lili

KWS Montana

LG Initial

LG Kermit

LG Rebellion

NOS Kanga

NOS Woody

Shaun

Skagen

SU Fiete

SU Horizon

SY Revolution

Ure

WPB Ennis

Bilag 1, Tabel 4: Maksimalt græsoptag pr. dyretype

Maksimalt græsoptag pr. dyretype 1

Dyretype

Enhed

Maksimal græsoptagelse, FE pr. enhed 2

Malkeko, tung race (1 årsko uden opdræt)

1 årsko

4.013

Malkeko, Jersey (1 årsko uden opdræt)

1 årsko

3.360

Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt) 3

1 årsko

1.602

Ammeko, 400-600 kg (1 årsko uden opdræt) 3

1 årsko

2.228

Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt) 3

1 årsko

2.618

Opdræt, kvier 0-6 mdr.

tung race (både malkekøer og ammekøer)

1 årsopdræt

259

Opdræt, kvier/stude tung race 6 mdr.

– kælvning (27 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer)

1 årsopdræt

2.141

Opdræt, kvier 0-6 mdr.

Jersey (både malkekøer og ammekøer)

1 årsopdræt

218

Opdræt, kvier/stude jersey 6 mdr.

– kælvning (25 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer)

1 årsopdræt

1.820

Slagtekalv, tung race, 0 - 6 mdr.

1 produceret slagtekalv

259

Slagtekalv, tung race, 6 mdr.

– slagtning (410 kg)

1 produceret slagtekalv

208

Slagtekalv af kødkvæg, 6-15 mdr.

4

1 produceret slagtekalv

1.060

Hest, under 300 kg

1 årshest

1.129

Hest, 300 kg – mindre end 500 kg

1 årshest

1.777

Hest, 500 kg – mindre end 700 kg

1 årshest

2.377

Hest, 700 kg og derover

1 årshest

2.741

Får, moderdyr med afkom

1 årsfår

711

Mohairged, moderdyr med afkom

1 årsged

711

Kødged, moderdyr med afkom

1 årsged

711

Malkeged, moderdyr med afkom

1 årsged

711

Hjorte > 15 mdr.

10 stk.

10.846

Hinder > 15 mdr.

10 stk.

9.040

Unge hjorte 3-15 mdr.

10 stk.

6.873

Unge hinder 3-15 mdr.

10 stk.

5.882

Årshind

1 stk.

923

Dådyr

1 stk.

537

Økololgisk årsso, staldperiode 120 - 185 dage, græsopfodring via rodemateriale

1 årsso

50

Konventionel årsso, græsopfodring via rodemateriale

1 årsso

125

Smågrise, fravænning til 31 kg (konv.

og øko.), græsensilage som rodemateriale

10 producerede smågrise

10

Slagtesvin (konv.

og øko.) fra 31 kg til slagtning, græsensilage som rodemateriale

10 producerede slagtesvin

50

1) Normen kan kun opnås ved opfodring af eller afgræsning med de nævnte dyretyper.

2) Ved afgræsning med dyr, som ikke er virksomhedens egne, lægges det til grund, at det maksimale foderoptag ved overførsel af 100 kg kvælstof er 4.000 FE.

3) For avlstyre anvendes værdierne for årsammekøer for den tilsvarende vægtklasse.

4) Dyretypen ”Slagtekalv af kødkvæg, 6-15 mdr.

” fremgår ikke af bilag 2 om ”Husdyrnormer m.v.” Slagtekalve af kødkvæg skal i gødningsregnskabet indberettes under dyretypen ”Slagtekalv, tung race, 6 mdr.

– slagtning (410 kg)”.

Det maksimale græsoptag beregnes automatisk ud fra 208 FE pr. enhed og ikke ud fra tabelværdien på 1.060 FE pr. enhed.

Det maksimale græsoptag skal derfor for denne dyretype beregnes manuelt ud fra 1.060 FE pr. enhed.

Bilag 2

Husdyrnormer m.v.

Bilag 2, Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Kode dyretype

Dyretype

Opgørelse

1201 og 1231

Malkeko (1 årsko uden opdræt)

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).

1 årsko svarer til 365 foderdage.

1241, 1242 og 1243

Ammeko (1 årsko uden opdræt)

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg.

1 årsko svarer til 365 foderdage.

1202 og 1232

1 årsopdræt, kvier 0-6 mdr.

(både fra malkekøer og ammekøer)

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

1 årsopdræt svarer til 365 foderdage.

1203 og 1233

1 årsopdræt, kvier/stude 6 mdr.

- kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer)

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

1 årsopdræt svarer til 365 foderdage.

1203 og 1233

* Kælvning: 27 mdr.

for tung race og 25 mdr.

for Jersey

*Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

1204

1 produceret slagtekalv 0-6 mdr.

* Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen).

Tung race og Jersey opgøres hver for sig, og der laves et vægtet gennemsnit.

1205

1 produceret slagtekalv 6 mdr.

– slagtning*

*Slagtning: 414 kg

Salgsbilag i perioden.

Tung race og Jersey opgøres hver for sig, og der laves et vægtet gennemsnit.

Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde).

1501 og 1502

1 årsso med 35,0 pattegrise til 6,4 kg

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1501 er bidraget fra løbe-/drægtighedsstald og 1502 er bidraget fra farestalden.

Dyrene tælles som søer fra og med første løbning.

1 årsso svarer til 365 foderdage.

1508

10 producerede sopolte, 31-117 kg til egen besætning

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

Dyrene tælles som sopolte indtil 117 kg.

1513 og 1514

1 økologisk årsso med 25,8 pattegrise til 16 kg

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1513 er bidraget fra løbe-/drægtighedsperioden og 1514 er bidraget fra faremark.

Dyrene tælles som søer fra og med første løbning.

1 årsso svarer til 365 foderdage.

1511

10 producerede smågrise, 6,4–31 kg

En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges.

1515

10 producerede smågrise, økologiske, 16-31 kg

En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser, der både gør rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning, og det antal, der sælges.

1512

10 producerede slagtesvin, 31–117 kg

Salgsbilag i perioden.

Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01).

1515

10 producerede slagtesvin, økologiske, 31-117 kg

Salgsbilag i perioden.

Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01).

3202-3205, 3207 og 3270-3273

1000 producerede slagtekyllinger

Salgsbilag for vækstkategori 1 i perioden.

Salgsbilag for vækstkategori 2 i perioden.

Salgsbilag for økologiske slagtekyllinger i perioden.

3301 og 3302

100 producerede kalkuner

Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner.

3500

100 producerede ænder

Salgsbilag i perioden.

3400

100 producerede gæs

Salgsbilag i perioden.

3101-3104 og 3290

100 årshøner

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årshøne svarer til 365 foderdage.

3111 og 3295

100 producerede hønniker

Købs- og salgsbilag i perioden.

4401

100 stk. æglæggende fasanhøner i perioden 1.3-20.6, inkl.

10 kokke

Optælling sker som antal indsatte høner ved start af æglægning.

4402

1000 producerede fasankyllinger, alder 0-42 dage

Optælling sker som antal kyllinger ved 42 dage.

4403

100 producerede fasanopdræt (høner og kokke), alder 6 uger (42 dage) – 42 uger

Optælling sker som antal indsatte kyllinger ved 6 uger (42 dage).

2400

1 mink årstæve inkl.

5,34 hvalpe

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årstæve, svarer til 365 foderdage.

De angivne faktorer gælder pr. påbegyndt måned, dette uanset om årstæverne kun har været på virksomheden i dele af en måned.

1101-1104

1 årshest

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

Føl medregnes fra fravænningstidspunktet.

Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300 – indtil 500 kg, 500 – indtil 700 kg og 700 kg og derover.

1 årshest svarer til 365 foderdage.

1300

1 årsfår (moderdyr med afkom)

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årsfår svarer til 365 foderdage.

1401

1 Mohair årsged (moderdyr med afkom)

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årsged svarer til 365 foderdage.

1402

1 Kød årsged (moderdyr med afkom)

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årsged svarer til 365 foderdage.

1403

1 Malke årsged (moderdyr med afkom)

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årsged svarer til 365 foderdage.

2501

Chinchilla, 100 årshun med 2 unger pr. hun.

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årshun svarer til 365 foderdage

*til dyretype 2400

Måned

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Juni

Juli

Faktor

16,6

15,2

14,2

7,66

2,47

2,70

3,07

4,09

2,89

4,31

11,1

15,7

Bilag 2, Tabel 2: Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning

Kode dyretype

Kode staldsystem

Dyretype og staldtype

Gødningstype

Indhold

kg kvælstof

(ab lager)

Indhold

kg fosfor

(ab lager)

1

2

3

4

Malkeko, tung race (1 årsko uden opdræt)

1201

1

Bindestald med grebning

Fast gødning

82,2

24,3

+ ajle

61,9

2,55

1201

2

Bindestald med riste

Gylle

158

26,8

1201

3

Sengestald med fast gulv

Gylle

148

26,6

1201

4

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

152

26,6

1201

5

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

152

26,6

1201

14

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 1

Gylle

154

26,6

1201

6

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

171

29,9

1201

7

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

108

18,7

+ gylle

58,9

10,6

1201

8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

108

18,7

+ gylle

60,5

10,6

1201

9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

108

18,7

+ gylle

60,5

10,6

1201

15

Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Dybstrøelse

108

18,7

+ gylle

61,3

10,6

Malkeko, Jersey (1 årsko uden opdræt) 2

1231

1

Bindestald med grebning

Fast gødning

66,1

20,8

+ ajle

49,4

2,05

1231

2

Bindestald med riste

Gylle

127

22,9

1231

3

Sengestald med fast gulv

Gylle

119

22,7

1231

4

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

122

22,7

1231

5

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

122

22,7

1231

14

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 1

Gylle

123

22,7

1231

6

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

138

25,4

1231

7

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

86,8

15,8

+ gylle

47,2

9,03

1231

8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

86,8

15,8

+ gylle

48,5

9,03

1231

9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

86,8

15,8

+ gylle

48,5

9,03

1231

15

Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Dybstrøelse

86,8

15,8

+ gylle

49,1

9,03

Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt) 3

1241

1

Bindestald med grebning

Fast gødning

14,7

3,74

+ ajle

24,9

0,479

1241

2

Bindestald med riste

Gylle

41,5

4,22

1241

9

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

38,9

4,17

1241

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

38,9

4,17

1241

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Gylle

39,8

4,17

1241

3

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

45,7

4,97

1241

5

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

28,3

3,11

+ gylle

14,7

1,66

1241

6

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil)

Dybstrøelse

28,3

3,11

+ gylle

15,5

1,66

1241

7

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

28,3

3,11

+ gylle

15,5

1,66

Ammeko, 400-600 kg (1 årsko uden opdræt) 3

1242

1

Bindestald med grebning

Fast gødning

20,8

5,43

+ ajle

36,9

0,740

1242

2

Bindestald med riste

Gylle

60,4

6,17

1242

9

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

56,7

6,10

1242

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

56,7

6,10

1242

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Gylle

58,0

6,10

1242

3

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

65,9

7,17

1242

5

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

40,7

4,47

+ gylle

21,4

2,42

1242

6

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

40,7

4,47

+ gylle

22,6

2,42

1242

7

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

40,7

4,47

+ gylle

22,6

2,42

Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt) 3

1243

1

Bindestald med grebning

Fast gødning

22,8

6,09

+ ajle

42,8

0,926

1243

2

Bindestald med riste

Gylle

68,6

7,02

1243

9

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

64,5

6,95

1243

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

64,5

6,95

1243

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Gylle

66,0

6,95

1243

3

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

73,9

8,01

1243

5

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

45,5

4,98

+ gylle

24,4

2,76

1243

6

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

45,5

4,98

+ gylle

25,7

2,76

1243

7

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

45,5

4,98

+ gylle

25,7

2,76

1 årsopdræt, kvier af tung race 0-6 mdr (både malkekøer og ammekøer) 4+5

1202

1

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

27,4

3,38

1 årsopdræt, kvier/stude tung race 6 mdr.

– kælvning (27 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) 4+5

1203

1

Bindestald med grebning

Fast gødning

21,3

6,12

+ ajle

24,6

0,602

1203

2

Bindestald med riste

Gylle

48,4

6,73

1203

3

Sengestald med fast gulv

Gylle

43,2

6,63

1203

4

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

45,3

6,63

1203

5

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

45,3

6,63

1203

16

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 1

Gylle

46,3

6,63

1203

6

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

54,6

7,79

1203

8

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

34,7

4,96

+ gylle

17,1

2,63

1203

9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

34,7

4,96

+ gylle

17,9

2,63

1203

10

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

34,7

4,96

+ gylle

17,9

2,63

1203

12

Spaltegulvbokse

Gylle

44,0

6,57

1 årsopdræt, kvier af Jersey 0-6 mdr.

(både malkekøer og ammekøer) 3+4+7

71232

1

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

20,7

2,56

1 årsopdræt, kvier/stude Jersey 6 mdr.

– kælvning (25 mdr.) / slagtning (både malkekøer og ammekøer) 3+4+7

1233

1

Bindestald med grebning

Fast gødning

16,4

4,62

+ ajle

18,1

0,451

1233

2

Bindestald med riste

Gylle

36,4

5,07

1233

3

Sengestald med fast gulv

Gylle

32,4

4,99

1233

4

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

34,0

4,99

1233

5

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

34,0

4,99

1233

16

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 1

Gylle

34,7

4,99

1233

6

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

41,7

5,96

1233

8

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

26,4

3,78

+ gylle

12,8

1,98

1233

9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

26,4

3,78

+ gylle

13,5

1,98

1233

10

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

26,4

3,78

+ gylle

13,5

1,98

1233

12

Spaltegulvbokse

Gylle

33,1

4,95

1 produceret slagtekalv, 0 - 6 mdr.

4+6+8

1204

1

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

11,0

1,22

1 produceret slagtekalv, 6 mdr.

– slagtning (414 kg) 4+6+8

1205

1

Bindestald med grebning

Fast gødning

9,39

2,41

+ ajle

8,78

0,238

1205

2

Bindestald med riste

Gylle

19,1

2,65

1205

10

Sengestald med fast gulv

Gylle

17,0

2,60

1205

11

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

17,8

2,60

1205

12

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

17,8

2,60

1205

19

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 1

Gylle

18,2

2,60

1205

3

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

20,8

2,95

1205

5

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

13,0

1,85

+ gylle

6,70

1,03

1205

6

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

13,0

1,85

+ gylle

7,05

1,03

1205

7

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

13,0

1,85

+ gylle

7,05

1,03

1205

9

Spaltegulvbokse

Gylle

17,3

2,58

1 årsso med 35,0 pattegrise til 6,4 kg 9+10

Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald

1501

1

Individuel opstaldning, delvis spaltegulv

Gylle

13,5

3,25

1501

8

Individuel opstaldning, fast gulv

Fast gødning

4,01

2,01

+ ajle

6,74

1,28

1501

4

Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv

Dybstrøelse

4,55

1,29

+ gylle

8,80

2,18

1501

5

Løsgående, dybstrøelse + fast gulv

Dybstrøelse

4,55

1,29

+ gylle

8,59

2,18

1501

6

Løsgående, dybstrøelse

Dybstrøelse

13,2

3,80

1501

7

Løsgående, delvis spaltegulv

Gylle

13,3

3,27

Bidrag fra farestald 9

1502

1

Kassestier, delvis spaltegulv

Gylle

5,77

1,39

1502

2

Kassestier, fuldspaltegulv

Gylle

5,17

1,39

1502

5

Friland 11

Gødning afsat direkte på mark

6,80

1,77

10 producerede smågrise (både konventionel og friland), 6,4 - 31 kg 11+12

1511

1

Toklimastald, delvis spaltegulv

Gylle

3,51

0,917

1511

3

Drænet gulv + spalter (50/50)

Gylle

3,25

0,910

1511

4

Fast gulv

Fast gødning

1,41

0,744

+ ajle

0,829

0,185

1511

5

Dybstrøelse

Dybstrøelse

2,75

1,01

10 producerede slagtesvin, 31 – 117 kg 11+12+ 14

1512

7

Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv

Gylle

23,8

4,11

1512

8

Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv

Gylle

23,0

4,09

1512

3

Drænet gulv + spalter (33/67)

Gylle

22,4

4,09

1512

4

Fast gulv

Fast gødning

8,95

3,51

+ ajle

8,16

0,680

1512

5

Dybstrøelse, opdelt lejeareal

Dybstrøelse

9,62

2,37

+ gylle

11,4

2,04

1512

6

Dybstrøelse

Dybstrøelse

19,2

4,74

10 producerede sopolte, 31 – 117 kg 15

1508

8

Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv

Gylle

23,0

4,09

1 årsso, økologisk med 25,8 pattegrise til 16 kg 16

1513

Bidrag fra løbe- og drægtighedsperioden 9

1513

1

Dybstrøelse hele arealet inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)

Dybstrøelse

5,10

1,83

Gylle

9,40

3,18

1513

2

Løbe/drægtighed, udendørs

Gødning afsat direkte på mark

13,3

4,86

1513

3

Delvis spaltegulv inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)

Gylle

14,3

4,79

Bidrag fra faremarken 16

1514

1

Faremark, inkl.

Smågrise

Gødning afsat direkte på mark

13,3

4,86

10 producerede smågrise, økologiske, 16-31 kg 12

1515

1

Udendørs

Gødning afsat direkte på mark

3,27

1,15

1515

2

Dybstrøelse hele arealet inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)

Dybstrøelse

1,07

0,424

Gylle

2,45

0,768

1515

3

Delvis spaltegulv inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)

Gylle

3,52

1,16

10 producerede slagtesvin, økologiske, 31-117 kg 11+14

1516

1

Udendørs

Gødning afsat direkte på mark

32,0

8,85

1516

2

Delvis spaltegulv inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)

Gylle

30,2

8,92

1516

3

Dybstrøelse hele arealet inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)

Dybstrøelse

9,28

3,15

Gylle

20,6

5,93

1000 producerede slagtekyllinger 17

3205

1

Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 1,83 kg

Dybstrøelse

24,8

4,12

3202

1

Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 2,32 kg

Dybstrøelse

35,8

5,93

3203

1

Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 2,83 kg

Dybstrøelse

48,4

7,97

3204

1

Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 3,33 kg

Dybstrøelse

63,8

10,2

3273

1

Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 1,69 kg

Dybstrøelse

28,5

4,52

3270

1

Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,05 kg

Dybstrøelse

37,9

6,56

3271

1

Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,41 kg

Dybstrøelse

48,0

8,13

3272

1

Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,76 kg

Dybstrøelse

59,2

10,2

3207

1

Økologiske slagtekyllinger, Levende vægt ved slagtning 2,15 kg

Dybstrøelse

73,0

23,0

Gødning afsat direkte på mark

7,78

2,54

100 producerede slagtefjerkræ

3301

1

Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage

Dybstrøelse

31,8

12,7

3302

1

Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage

Dybstrøelse

57,9

23,3

3500

1

Ænder, produktionstid 52 dage

Dybstrøelse

12,5

4,48

3400

1

Gæs, produktionstid 91 dage

Dybstrøelse

37,9

16,2

100 årshøner 18

3101

1

Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

14,5

4,63

+ fast gødning

22,9

9,24

Gødning direkte afsat på mark

4,13

1,54

3101

2

Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer

Dybstrøelse

43,4

13,9

Gødning afsat diretke på mark

4,77

1,54

3101

3

Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

9,69

3,09

+ fast gødning

40,1

10,8

Gødning afsat direkte på mark

5,53

1,54

3101

4

Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

9,69

3,09

+ gylle

46,2

10,8

Gødning afsat direkte på mark

6,18

1,54

3102

1

Økologiske, konsumæg, gulvdrift +fler-etagesystem med gødningbånd

Dybstrøelse

11,4

4,13

+ fast gødning

46,4

14,3

Gødning afsat direkte på mark

6,41

2,05

3102

2

Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskumme

Dybstrøelse

17,0

6,18

+ fast gødning

26,5

12,3

Gødning afsat direkte på mark

4,79

2,05

3102

3

Økologiske, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

11,4

4,13

+ gylle

53,5

14,3

Gødning afsat direkte på mark

7,17

2,05

3103

1

Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

15,1

4,86

+ fast gødning

24,2

9,8

3103

2

Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

11,4

3,68

+ fast gødning

40,6

11,0

3103

3

Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

11,4

3,68

+ gylle

46,8

11,0

3104

2

Burhøns, konsumæg, bånd

Fast gødning

48,1

13,3

3104

3

Burhøns, konsumæg, bånd

Gylle

55,5

13,3

3290

1

Rugeæg høner, gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

30,6

23,2

100 producerede hønniker

3111

5

Konsum, bure, produktionstid 118 dage

Fast gødning

5,39

1,90

3111

6

Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage

Dybstrøelse

6,89

1,91

3295

1

Rugeæg hønniker, gulvdrift, produktionstid 119 dage

Dybstrøelse

5,70

2,83

Mink, 1 årstæve med 5,34 hvalpe

2400

1

Kødædende pelsdyr, bure, gødningsrende, ugentlig tømning

Dybstrøelse

0,610

0,175

Gylle

3,62

0,777

2400

3

Kødædende pelsdyr, bure, fast gødning i gødningsrende 19

Anden husdyrgødning

3,00

0,952

1 årshest

1101

1

1 årshest, under 300 kg

Dybstrøelse

22,3

4,84

1102

1

1 årshest, 300 kg – mindre end 500 kg

Dybstrøelse

36,9

7,40

1103

1

1 årshest, 500 kg – mindre end 700 kg

Dybstrøelse

45,7

9,40

1104

1

1 årshest, 700 kg og derover

Dybstrøelse

55,4

11,4

Får og geder (årsdyr)

1300

1

1 får, moderdyr med afkom

Dybstrøelse

15,2

3,23

1401

1

1 Mohairged, moderdyr med afkom

Dybstrøelse

16,3

3,09

1402

1

1 Kødged, moderdyr med afkom

Dybstrøelse

14,7

2,57

1403

1

1 Malkeged, moderdyr med afkom

Dybstrøelse

15,2

3,28

Andre dyrearter 20

Kg N

Kg P

4701

1

Struds, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr

Anden husdyrgødning

37,7

12,2

4702

1

Struds, kylling, 3-12 mdr., 10 producerede dyr

Anden husdyrgødning

76,9

24,8

4703

1

Struds, kylling, 3-14 mdr., 10 producerede dyr

Anden husdyrgødning

90,9

29,3

4704

1

Struds, æglægning, 10 stk. opdræt

Anden husdyrgødning

111

55,3

4705

1

Struds, voksen, hun, 10 årsdyr

Anden husdyrgødning

125

94,7

4706

1

Struds, voksen, han, 10 årsdyr

Anden husdyrgødning

143

108

4707

1

Emu, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr

Anden husdyrgødning

12,6

4,10

4708

1

Emu, kylling, 3-12 mdr., 100 producerede dyr

Anden husdyrgødning

263

84,9

4709

1

Emu, voksen, 10 årsdyr

Anden husdyrgødning

45,5

34,4

2701

1

Kanin, angora, 10 årsdyr

Anden husdyrgødning

13,3

2,50

2702

1

Kanin, hobby, 10 årsdyr

Anden husdyrgødning

6,70

1,20

4401

1

100 stk. æglæggende fasanhøner i perioden 1.3-20.6, inkl.

10 kokke

Anden husdyrgødning

17,9

4,78

4402

1

1000 producerede fasankyllinger, alder 0-42 dage

Anden husdyrgødning

34,0

8,60

4403

1

100 producerede fasanopdræt (høner og kokke), alder 6 uger (42 dage) – 42 uger

Anden husdyrgødning

23,6

8,64

4501

1

Agerhøns, avlsdyr, 100 stk.

Anden husdyrgødning

44,4

18,8

4502

1

Agerhøns, opdræt, 1000 stk.

Anden husdyrgødning

13,3

6,60

4201

1

Vagtel, avlsdyr, 100 stk.

Anden husdyrgødning

22,2

9,40

4202

1

Vagtel, opdræt, 1000 stk.

Anden husdyrgødning

6,70

3,30

2101

1

Hjorte > 15 mdr., 10 stk.

Anden husdyrgødning

222

47,7

2102

1

Hinder > 15 mdr., 10 stk.

Anden husdyrgødning

185

39,7

2103

1

Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk.

Anden husdyrgødning

141

30,2

2104

1

Unge hinder 3-15 mdr., 10 stk.

Anden husdyrgødning

121

25,9

2105

1

Årshind, 1 stk.

Anden husdyrgødning

18,9

4,00

2106

1

Dådyr, 1 stk.

Anden husdyrgødning

11,0

2,40

2501

1

Chinchilla, 100 årshunner med 2 unger pr. hun

Anden husdyrgødning

75,5

13,8

Noter til bilag 2, tabel 2

Kvæg

1)

Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn.

Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time.

Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen.

Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet.

2)

Produktioner af malkekvæg og opdræt, hvor den genetiske andel af Jersey er mellem 12,5 pct. og 87,5 pct., kan indberettes med den gennemsnitlige andel af Jersey i produktionen.

Ved anvendelse af denne indberetning kan der ikke anvendes type 1 eller type 2 korrektion.

3)

For opdræt og slagtekalve benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller slagtekalve 0-6 mdr.

/slagtekalve 6 mdr.

til slagtning, tung race.

For ammekøer under 400 kg med mindst 75 pct genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey for malkekøer og opdræt.

Se også note 5 for slagtekalve.

4)

1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage.

5)

For avlstyre op til 414 kg benyttes samme dyretypekode som for slagtekalve, 0-6 mdr.

og slagtekalve 6 mdr.

til slagtning.

For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr.

til 414 kg.

Dyretypekode for avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr.

til slagtning, dette gælder for alle racer.

6)

Produktionen af kvælstof og fosfor fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve.

Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr.

til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.

Alle kalve til slagtning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn.

Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen.

7)

Produktionen af kvælstof og fosfor fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve.

Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr.

til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.

Alle kalve til slagtning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn.

Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen.

8)

Slagtekalve af tung race og Jersey opgøres hver for sig, og der anvendes et vægtet gennemsnit i forhold til antal samt ind- og afgangsvægt af de to racer.

Svin

9)

Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden.

Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden.

Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden.

Har virksomheden for eksempel 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.

10)

100 års-ungorner på karantænestationer indberettes som 70 drægtige søer i det relevante staldsystem.

100 årsorner på KS-stationen indberettes som 90 drægtige søer i det relevante staldsystem.

11)

Ved FRATS produktion forstås produktion af slagtesvin ”Fra fravænning til Slagtning”.

FRATS har dyretypekoden 1520, hvor standardforudsætninger og kvælstof- og fosfornormer i husdyrgødningen samt type 1 og type 2 korrektionsligninger for slagtesvin anvendes.

Den gennemsnitlige indgangsvægt skal være under 20 kg.

12)

For smågrise er normtallene baseret på solgte/overførte smågrise.

Alternativt kan benyttes producerede smågrise fra en smågriserapport.

13)

Sælger virksomheden sopolte, der afviger fra en afgangsvægt på 117 kg, skal der korrigeres i kvælstof- og fosforproduktionen i husdyrgødningen på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.

14)

For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin.

Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregnes antallet af producerede svin som: leverede slagtesvin x 1,01.

15)

Dyretypen sopolte er beregnet til sopolte til erstatning af søer i egen sobesætning.

Uanset hvilken staldtype, der anvendes i besætningen til sopolte, anvendes staldtypen: Delvis spaltegulv med 25-49 procent fast gulv.

Der må ikke være flere sopolte end antallet af årssøer.

Ved produktion af sopolte til salg bruges dyretyperne slagtesvin eller FRATS som beskrevet i note 9.

16)

Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 50 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 50 pct. i faremarken.

Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra faremarken.

Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsperioden og i faremarken.

Har virksomheden for eksempel 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsperioden og 50 årssøer i faremarken.

17)

Vækstkategori 2 slagtekyllinger har en tilvækst der er mindst 25 pct. mindre end de opnåede produktionsresultater for vækstkategori 1 slagtekyllinger opnået i 2025.

I planperiode 2026/2027 skal vækstkategori 2 slagtekyllinger derfor have en gennemsnitlig daglig tilvækst, der er mindre end 50, 53, 56 eller 58 g/dag ved en alder på henholdsvis 35, 40, 45 eller 50 dage.

Slagtekyllinger der har en tilvækst, der er højere end disse værdier skal regnes som vækstkategori 1.

18)

Normtallene er angivet for 100 enheder á 365 foderdage.

Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen.

Antal foderdage kan dog også beregnes ved følgende formel: læggeperiodens varighed i dage x 0,5 x ( antal indsatte høner + antal høner ved afslutning).

Det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet.

Læggeperiodens start regnes fra indsætning i æglæggerstald.

19)

Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden.

Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Andre dyretyper

20)

For andre dyrearter er den samlede produktion af kvælstof og fosfor i gødningen anført for et specifikt antal årsdyr/producerede dyr.

Bilag 2, tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Kode dyretype 1201: Malkeko, tung race (1 årsko uden opdræt) 1

Type 1

For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 12.191 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,48 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6.250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 162.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49) / 26,5.

Kode dyretype 1231: Malkeko, Jersey (1 årsko uden opdræt) 1

Type 1

For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 10.509 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,60 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6.250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 130.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31) / 22,6.

Kode dyretype 1241: Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78) / 43,6.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35) / 4,14.

Kode dyretype 1242: Ammeko, 400-600 kg (1 årsko uden opdræt)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,6.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06.

Kode dyretype 1243: Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 10,29) / 72,4.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91.

Kode dyretype 1202: Årsopdræt, kvier 0-6 mdr.

tung race (både malkekøer og ammekøer)

Type 1

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 2,37.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62) / 26,7.

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17) / 2,96.

Kode dyretype 1232: Årsopdræt, kvier 0-6 mdr.

Jersey (både malkekøer og ammekøer)

Type 1

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 1,81.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96) / 20,0.

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63) / 2,22.

Kode dyretype 1203: Årsopdræt, kvier/stude tung race 6 mdr.

– kælvning (27 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer)

Type 1 *)

*) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr.

Ved en kælvningsalder over 27 mdr.

bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr.

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 4,34.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09) / 50,4.

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89) / 6,57.

Kode dyretype 1233: Årsopdræt, kvier/stude Jersey 6 mdr.

– kælvning (25 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer)

Type 1 *)

*) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr.

Ved en kælvningsalder over 25 mdr.

bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr.

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 3,25.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26) / 37,9.

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40) / 4,95.

Kode dyretype 1204: 1 produceret slagtekalv, 0 - 6 mdr.

Type 1

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(1,87 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00463 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 553.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285)) / 10,5.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085)) / 1,01.

Kode dyretype 1205: 1 produceret slagtekalv, 6 mdr.

– slagtning ved 414 kg

Type 1

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(1,87 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00463 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 932.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245)) / 19,9.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,58.

Dyretypekode 1501 og 1502: 1 årsso med 35,0 pattegrise indtil 6,4 kg

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE) / 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 21,6 1) .

1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so .

Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ).

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE) / 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst)) / 4,64 1)

1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so .

Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ).

Dyretypekode 1513 og 1514: 1 årsso, økologiske med 25,8 pattegrise til 16 kg

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEso pr. årsso x råprotein, g pr. FEso / 6250) – 1,98- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,028 kg N pr. kg gris)) / 32,3.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes: ((FE pr. årsso x fosfor, g pr. FEso/1000) – 0,58- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,0055 kg P pr. kg gris)) / 9,50.

Dyretypekode 1511: 1 produceret smågris, 6,4-31 kg

Type 1

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (9,80+0,278 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 369.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3,34 + 0,0191 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 91,0.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

((FE sv pr. produceret gris x g råprotein pr. FE sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,369.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen

((FE sv pr. produceret gris x g fosfor pr. FE sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,0910.

Dyretypekode 1515: 1 produceret smågris, økologisk, 16-31 kg.

Type 1

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (18,3 + 0,394 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 413.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (6,45 + 0,0520 x (afgangsvægt + indgangsvægt)/2)) / 115.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

((FEsv pr. produceret gris x råprotein, g pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,413.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen

((FEsv pr. produceret gris x fosfor, g pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,115.

Dyretypekode 1512/1520: 1 produceret slagtesvin, 31-117 kg og FRATS 2

Type 1

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (9,80+ 0,278 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 2.612.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3,34 + 0,0191 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 409.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes

((FEsv pr. produceret svin x g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,61.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved

((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,409.

Dyretypekode 1516: 1 produceret slagtesvin, økologisk, 31-117 kg og FRATS 2

Type 1

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (18,3 + 0,394 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 4078.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (6,45 + 0,0520 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 885.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes

((FEsv pr. produceret svin x råprotein, g pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 4,08.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved

((FEsv pr. produceret svin x fosfor, g pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,885.

Dyretypekode 3202-3205, 3207 og 3270-3273, 3301, 3302, 3400 og 3500: Slagtefjerkræ

Type 1

Vækstkategori 1: Ved afvigende levende vægt ved slagtning (levendevægt ny, kg, mellem 1,83 og 3,33 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen ab dyr i den givne kategori).

Vækstkategori 2: Ved afvigende levende vægt ved slagtning (levendevægt ny kg, mellem 1,69 og 2,76 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen ab dyr i den givne kategori)

Slagtekyllinger

Produktionsvægt

Kvælstof for vækstkategori 1

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,83 kg og mindre end 2,32 (N-prod.

ved 1,83 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 1,83 kg) x 0,906)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,32 kg og mindre end 2,83 (N-prod.

ved 2,32 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 2,32 kg) x 0,694)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,83 kg og mindre end 3,33 (N-prod.

ved 2,83 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 2,83 kg) x 0,641)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,33 kg (N-prod.

ved 3,33 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 3,33 kg) x 0,641)

Produktionsvægt

Kvælstof for vækstkategori 2

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,69 kg og mindre end 2,05 (N-prod.

ved 1,69 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 1,69 kg) x 0,926)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,05 kg og mindre end 2,41 (N-prod.

ved 2,05 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 2,05 kg) x 0,741)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,41 kg og mindre end 2,76 (N-prod.

ved 2,41 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 2,41 kg) x 0,667)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,76 kg (N-prod.

ved 2,76 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 2,76 kg) x 0,667)

Produktionsvægt

Fosfor for vækstkategori 1

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,83 kg og mindre end 2,32 (P-prod.

ved 1,83 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 1,83 kg) x 0,896)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,32 kg og mindre end 2,83 (P-prod.

ved 2,32 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 2,32 kg) x 0,678)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,83 kg og mindre end 3,33 (P-prod.

ved 2,83 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 2,83 kg) x 0,569)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,33 kg (P-prod.

ved 3,33 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 3,33 kg) x 0,569)

Produktionsvægt

Fosfor for vækstkategori 2

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,69 kg og mindre end 2,05 (P-prod.

ved 1,69 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 1,69 kg) x 1,259)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,05 kg og mindre end 2,41 (N-prod.

ved 2,05 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 2,05 kg) x 0,667)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2, 41 kg og mindre end 2,76 (P-prod.

ved 2,41 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 2,41 kg) x 0,736)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,76 kg (P-prod.

ved 2,76 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 2,76 kg) x 0,736)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,83 kg og mindre end 2,32 kg

((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0285)) x 1000 kyllinger / 31,3.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,32 kg og mindre end 2,83 kg

((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0285)) x 1000 kyllinger / 45,2.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,83 kg og mindre end 3,33 kg

((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0285)) x 1000 kyllinger / 61,2.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,33 kg

((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0285)) x 1000 kyllinger / 80,8.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,69 kg og mindre end 2,05 kg

((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0285)) x 1000 kyllinger / 36,0.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,05 kg og mindre end 2,41 kg

((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0285)) x 1000 kyllinger / 48,0.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,41 kg og mindre end 2,76 kg

((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0285)) x 1000 kyllinger / 60,8.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,76 kg

((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0285)) x 1000 kyllinger / 75,0.

1000 slagtekyllinger, økologisk

((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0285)) x 1000 kyllinger / 109.

100 kalkuner, hunner

((kg foder pr. produceret kalkun x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0288)) x 100 kalkuner/ 48,1.

100 kalkuner, hanner

((kg foder pr. produceret kalkun x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0288)) x 100 kalkuner / 87,8.

100 ænder

((kg foder pr. produceret and x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,024)) x 100 ænder / 17,3.

100 gæs

((kg foder pr. produceret gås x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000)) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,024)) x 100 gæs / 56,1.

Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,83 kg og mindre end 2,32 kg

((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,00444)) x 1000 kyllinger / 4,10.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,32 kg og mindre end 2,83 kg

((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,00444)) x 1000 kyllinger / 5,90.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,83 kg og mindre end 3,33 kg

((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,00444)) x 1000 kyllinger / 7,94.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,33 kg

((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,00444)) x 1000 kyllinger / 10,2.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,69 kg og mindre end 2,05 kg

((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,00444)) x 1000 kyllinger / 4,50.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,05 kg og mindre end 2,41 kg

((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,00444)) x 1000 kyllinger / 6,54.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,41 kg og mindre end 2,76 kg

((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,00444)) x 1000 kyllinger / 8,11.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,76 kg

((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,00444)) x 1000 kyllinger / 10,2.

1000 slagtekyllinger, økologisk

((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,00444)) x 1000 kyllinger / 25,4.

100 kalkuner, hunner

((kg foder pr. produceret kalkun x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0067)) x 100 kalkuner / 12,7.

100 kalkuner, hanner

((kg foder pr. produceret kalkun x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0067)) x 100 kalkuner / 23,2.

100 ænder

((kg foder pr. produceret and x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,0055)) x 100 ænder / 4,29.

100 gæs

((kg foder pr. produceret gås x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,0055)) x 100 gæs / 16,0.

Dyretypekode 3101-3104, 3290, 3111, 3295: Årshøner eller producerede hønniker

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes.

100 fritgående høner

((kg foder pr. årshøne g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 74,8.

100 økologiske høner

((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 86,7.

100 skrabehøner

((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 70,8.

100 burhøner

((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 62,9.

100 høner, rugeægsproduktion

((kg foder pr. årshøne g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 88,9.

100 hønniker, konsumægsproduktion

((kg foder pr. produceret hønnike x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0288)) x 100 hønniker / 10,6.

100 hønniker, rugeægsproduktion

((kg foder pr. produceret hønnike x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0288)) x 100 hønniker / 8,72.

Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha.

formlerne

100 fritgående høns

((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 15,4.

100 økologiske høns

((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 20,5.

100 skrabehøns

((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 14,7.

100 burhøns

((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 13,3.

100 høner, rugeægsproduktion

((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 23,2.

100 hønniker, konsumægsproduktion

((kg foder pr. produceret hønnike x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0067)) x 100 hønniker / 1,90.

100 hønniker, rugeægsproduktion

((kg foder pr. produceret hønnike x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0067)) x 100 hønniker /2,81.

Dyretype kode 2400: Mink, 1 årstæve med 5,34 hvalpe

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg foder pr. årstæve x g råprotein pr. kg foder / 6250) – 0,471) / 5,966.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg foder pr. årstæve x g fosfor pr. kg foder / 1000) – 0,070) / 0,944.

1)

Korrektionsformlerne for malkekøer, tung race og jersey type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), og type 2 er baseret på kg produceret mælk.

Har virksomheden ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055.

Til beregning af kg EKM anvendes følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk x (383 x fedt% + 242 x protein% + 783,2) / 3.140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved NIR analyser.

Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).

2)

Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt.

Afgangsvægten skal beregnes som slagtevægt x 1,31.

Slagtevægten skal været målt som fastlagt i bekendtgørelse nr. 133 af 7. februar 2024 om vejning, klassificering og indberetning af markedspriser for slagtekroppe af svin, kvæg og får med senere ændringer.

Bilag 2, Tabel 4: Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ

Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos fjerkræ.

Fodermidler

Gram råprotein pr. kg

Gram fosfor

pr. kg

FEsv pr. kg 1

FEso pr. kg 1

Vårbyg 2025 (85% tørstof)

83

2,8

1,04

1,04

Vårbyg 2024 (85% tørstof)

84

3,0

1,03

1,03

Vinterbyg 2025 (85% tørstof)

85

2,6

1,03

1,03

Vinterbyg 2024 (85% tørstof)

87

2,7

1,02

1,02

Hvede 2025 (85% tørstof)

89

2,5

1,15

1,11

Hvede 2024 (85% tørstof)

90

2,6

1,13

1,10

Rug 2025 (85% tørstof)

70

2,5

1,09

1,08

Rug 2024 (85% tørstof)

73

2,6

1,07

1,07

Havre, 2025 (85% tørstof)

88

2,8

0,83

0,90

Havre 2024 (85% tørstof)

85

2,8

0,83

0,88

Tritikale 2025 (85% tørstof)

98

2,8

1,11

1,09

Tritikale 2024 (85% tørstof)

89

2,8

1,12

1,09

Majs flerårigt gennemsnit

76

237

1,21

1,17

Majs vådkonserveret

52

1,9

0,82

0,79

Rapsfrø DL

179

7,0

2,07

2,04

Rapsskråfoder, lavt proteinindhold

326

10,7

0,74

0,86

Rapsskråfoder, middel proteinindhold

339

10,7

0,74

0,86

Rapsskråfoder, højt proteinindhold

352

10,7

0,75

0,86

Rapskagefoder, gns.

alle producenter

294

10,1

0,96

1,06

Sojakage, 8% fedt (økologisk)

440

6,7

1,09

1,15

Sojaskråfoder, toastet, NON GMO

445

6,0

0,84

0,93

Sojaskråfoder, afskallet, toastet, lavt proteinindhold

445

6,3

0,93

0,99

Sojaskråfoder, afskallet, toastet, middel proteinindh.

455

6,3

0,93

0,98

Sojaskråfoder, afskallet, toastet, højt proteinindhold

471

6,3

0,93

0,98

Sojaprotein HP 300

559

7,7

0,98

1,03

Sojaprotein, Vilosoy

520

7,1

0,98

1,03

Sojaprotein, AX3 digest

680

6,0

1,04

1,07

Solsikkeskråfoder afskallet

350

10,8

0,65

0,78

Solsikkeskage, 19 % træstof

269

7,6

0,79

0,92

Ærter, høst 2025

199

3,6

1,03

1,03

Ærter, høst 2024

201

4,2

0,97

0,97

Valle 1.

Højt proteinindhold i tørstof (4,7% tørstof)

6,8

0,47

0,05

0,04

Valle 2.

Middel proteinindhold i tørstof, (4,8% tørstof)

5,4

0,53

0,06

0,05

Valle 3.

Lavt proteinindhold i tørstof, (4,8% tørstof)

2,9

0,45

0,06

0,06

Valle 4, Perlac 14, Hoco, 2024 (14,1% tørstof)

3,7

0,51

0,15

0,14

Fiskemel, standard

696

21,0

1,16

1,10

Fiskemel, LT

717

22,2

1,19

1,13

Svinefedt

0

0

3,81

3,55

Sojaolie og rapsolie

0

0

4,04

3,76

Palmeolie

0

0

3,81

3,54

Hestebønner, høst 2025

240

4,5

0,81

0,88

Hestebønner, høst 2024

238

5,4

0,69

0,80

Hestebønner, gns.

af flere år (2012-2024)

247

5,0

0,79

0,87

Kløvergræs (18.2% tørstof)

35

0,65

0.12

0.14

Kløvergræsensilage (28,7 % tørstof)

47

0,95

0,14

0,20

Majsensilage (30,7% tørstof)

22

0,49

0,24

0,27

1) FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 for FEsv (PD-meddelelse FO 08/06) og fra 1. september 2023 for FEso2023 (Notat nr. 2314, Landbrugsinfo).

Bilag 2, tabel 5: Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS)

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS)

KORN

OLIEFRØ

Byg, crimpet (65% TS)

107

3,4

Bomuldsfrø

234

9,8

Vårbyg

107

3,4

Rapsfrø, 00

188

7,6

Vinterbyg

104

3,0

Sojabønner

403

6,0

Havre

109

3,4

Sojabønner, toasted

403

5,8

Rug

86

2,9

Hørfrø

227

5,7

Hvede

107

2,9

Solsikkefrø

214

5,8

Majs, fint formalet

94

3,2

Rapsfrø, NaOH ludet

178

7,2

Triticale

110

3,1

Vegetabilsk fedt (fedtmix)

0,0

0,0

Milo

98

3,3

Hørfrøskrå

398

8,8

Majs, knækket

94

3,2

Rapsskråfoder, 4% fedt

387

12,9

Kornblanding, byg/hvede 50/50

107

3,2

Rapskagefoder, 10,5% fedt, DK alm

344

11,1

Hvede-/kornbærme, tørret

347

8,1

Rapskagefoder, 13% fedt

331

10,9

Majsbærme, lys "golden"

294

8,4

Rapskagefoder, 20% fedt, koldpresset

301

10,1

Majsbærme mørk

291

8,4

Palmekage

171

6,5

Havre, afskallet

135

4,6

Sojaskråfoder

487

7,6

Havreskaller

26

1,7

Sojaskråfoder, afskallet

526

7,5

Havreskalmel (klid)

47

1,7

Sojakage

467

7,0

Hvedestrømel

195

11,9

Sojaskaller

123

1,6

Hvedeklid

180

11,9

Non-GM HP Sojaskråfoder, afskallet

526

7,1

Hvedeglutenfoder

172

9,9

Non-GM LP Sojaskråfoder, afskallet

495

7,1

Majskim

161

17,4

Soypass

503

6,1

Majsglutenfoder

260

10,4

Solsikkeskråfoder delv.

afskallet 30 % NDF

389

12,7

Majsgluten 60%

682

5,5

Solsikkeskråfoder delv.

afskallet 25 % NDF

408

12,7

Majsstivelse

5,0

1,6

Solsikkekagefoder delv.

afskallet

335

11,2

Majsfodermel

106

5,6

Hørfrøkagefoder

331

8,7

Mask, frisk

215

7,2

Hampefrø

258

11,5

Kornbærme, frisk

320

8,1

Palmeskrå

180

6,4

Maltspirer

301

8,0

Hampefrøkage

346

-

Mask, ensileret

215

7,2

Rapsolie

0,0

0,0

Rug, NaOH ludet, 75% TS

83

2,8

Sojamelasse (sojaskråekstrakt)

100

0,8

Hvede, NaOH ludet, 75% TS

103

2,8

Solsikkekagefoder, uafskallet

265

9,3

Hvede, NaOH ludet, 65% TS

103

2,8

Sojaolie

0,0

0,0

Byg, NaOH ludet, 75% TS

10 1

3,2

BÆLGPLANTEFRØ

Majs, crimpet

86

2,4

Lupin, gul

419

4,7

Byg, 1,5% urea, 80% TS

15 5

3,3

Lupin, smalbladet

349

5,8

Rug, 1,5% urea, 80% TS

13 4

2,9

Ærter

239

4,6

Hvede, 1,5% urea, 80% TS

155

2,9

Hestebønner

287

6,1

Hvedegluten

843

1,7

Hestebønner, toasted

287

6,1

Lupin, smalbladet toasted

349

6,0

Hestebønner, lidt varmebehandling

287

6,1

Hestebønner, crimpede

287

6,0

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS)

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS )

RODFRUGTER

Kløvergræs, 20-25 cm, 40% kløver

210

4,0

Foderroer

45

1,7

Kløvergræs, 6-8 cm, 60% kløver

250

4,0

Sukkerroer

41

1,7

Kløvergræs, 12-15 cm, 60% kløver

240

4,0

Gulerødder

101

3,1

Kløvergræs, 20-25 cm, 60% kløver

220

4,0

Roepiller, umelasseret

96

1,0

Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding

235

3,8

Roepiller, letmelasseret

93

0,7

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding

240

4,3

Roepiller, melasseret

97

0,8

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding

255

4,3

Roemelasse

130

0,4

Øko kløvergræs, 16 apr - 15 jun, 14 % kløver, 10-15 cm

166

3,8

Roepiller mel.

Danisco kosetter

110

0,8

Øko kløvergræs, 16 juni - 15 aug, 26 % kløver, 10-15 cm

157

4,3

HP-Pulp, ensilage

94

0,8

Øko kløvergræs, 16 aug - 15 okt, 14 % kløver, 10-15 cm

214

4,3

Kartoffelpulp

98

1,9

Varigt enggræs

200

4,0

Vinasse

354

7,7

Græs, 6-8 cm

220

3,4

Roetop, frisk, 20% aske

164

2,7

Græs, 12-15 cm

210

3,4

Roetop, samensileret

180

2,7

Græs, 20-25 cm

190

3,4

Kartofler

92

2,1

GRÆS OG BÆLGPLANTER

Kartoffelproteinkoncentrat

857

4,3

Italiensk rajgræs, forår, tidlig

250

4,3

Kartoffelproteinkoncentrat (Portapro)

820

1,9

Italiensk rajgræs, forår, midt

210

4,3

Roer + top, samensileret

95

1,9

Italiensk rajgræs, forår, sen

180

4,3

Foderroer, samensileret

74

1,7

Italiensk rajgræs, efter helsæd

170

4,3

ANDRE FRØ OG FRUGTER

Italiensk rajgræs, efter korn

185

4,3

Citruskvas

74

1,3

Lucerne, beg.

blomst

217

2,8

Pektinaffald

71

0,7

Lucerne, i blomst

184

2,8

AFGRÆSNING

Lucerne, e.

blomst

159

2,8

Kløvergræs, 6-8 cm, 20% kløver

230

4,0

Hvidkløver, frisk

268

3,1

Kløvergræs, 12-15 cm, 20% kløver

220

4,0

Rødkløver, frisk

225

3,0

Kløvergræs, 20-25 cm, 20% kløver

200

4,0

1. slæt kløvergræs, frisk

145

3,1

Kløvergræs, 6-8 cm, 40% kløver

240

4,0

2. slæt kløvergræs, frisk

159

3,5

Kløvergræs, 12-15 cm, 40% kløver

230

4,0

3. slæt kløvergræs, frisk

169

3,8

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS)

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS )

HELSÆD

4. slæt kløvergræsensilage

188

4,2

Hestebønner, frisk

190

4,7

5. slæt kløvergræsensilage

203

4,3

Smalbladet lupin, frisk

178

2,6

6. slæt kløvergræsensilage

223

4,3

Grønbyg før skrid., frisk

156

3,7

Græs + ærteensilage

163

3,1

Byghelsæd, frisk

102

2,9

Kløvergræs + majs, ensilage

119

2,9

Havrehelsæd, frisk

105

3,5

1. slæt græsensilage

14 0

3,4

Majshelsæd, frisk

73

2,2

2. slæt græsensilage

150

3,6

Grønrug, frisk

143

3,9

3. slæt græsensilage

160

3,8

Ærtehelsæd, frisk

148

3,3

4. slæt græsensilage

180

4,1

Fodermarvkål, frisk

124

3,8

5. slæt græsensilage

197

4,5

Grønært, frisk

189

3,4

Græspulp, ensilage

178

3,6

Grøn vinterhvede, frisk

150

2,6

1. slæt lucerneensilage

178

3,4

Kolbemajs, frisk

76

2,2

2. slæt lucerneensilage

183

3,4

GRÆS- OG KLØVERGRÆSENSILAGE

3. slæt lucerneensilage

196

3,4

Kløvergræsens., høj FK, 20% kløver

157

3,2

4. slæt lucerneensilage

221

3,4

Kløvergræsens., middel FK, 20% kløver

158

3,0

HELSÆDSENSILAGE

Kløvergræsens., lav FK, 20% kløver

15 4

3,1

Fodermarvkål, ensilage

121

2,5

Kløvergræsens., høj FK, 40% kløver

158

3,7

Kolbemajs, ensilage

78

2,5

Kløvergræsens., middel FK, 40% kløver

155

3,7

Rapsensilage

111

3,5

Kløvergræsens., lav FK, 40% kløver

156

3,6

Hestebønne, ensilage

170

4,7

Kløvergræsens., høj FK, 60% kløver

182

4,2

Smalbladet lupin, ensilage

156

3,4

Kløvergræsens., middel FK, 60% kløver

168

4,2

Havre + ærte + vikke, ensilage

117

3,4

Kløvergræsens., lav FK, 60% kløver

162

4,2

Grønbygensilage

140

3,0

Forårsudl.

Italiensk rajgræs, ensilage

153

3,1

Byghelsæd, ensilage, høj FK

100

2,7

Efterafgrøde, helsæd, ensilage

164

3,1

Byghelsæd, ensilage, middel FK

97

2,6

Efterafgrøde, korn, ensilage

156

3,1

Byghelsæd, ensilage, lav FK

101

3,1

Hundegræs, ensilage

126

3,5

Vinterbyghelsæd, ensilage

101

2,7

Varigt enggræs, ensilage

12 8

3,3

Havrehelsæd, ensilage

113

2,5

Græsensilage, høj FK

155

3,6

Hvedeært, ensilage

120

2,9

Græsensilage, middel FK

156

3,6

Hvedehelsæd, ensilage, høj FK

105

3,0

Græsensilage, lav FK

152

3,5

Hvedehelsæd, ensilage, middel FK

96

3,0

Græsensilage, meget lav FK

142

3,2

Hvedehelsæd, ensilage, lav FK

93

3,0

Lucerneensilage, høj FK

18 0

3,4

Bygært, ensilage, 20% ærter

103

2,7

Lucerneensilage, lav FK

189

3,4

Bygært, ensilage, 40% ærter

122

2,6

Hvidkløver beg.

blomst, ensilage

270

4,1

Bygært, ensilage, 60% ærter

148

3,0

Rødkløver beg.

blomst, ensilage

225

3,0

Majsensilage, høj FK

75

1,9

1. slæt kløvergræsensilage

142

3,3

Majsensilage, middel FK

73

1,9

2. slæt kløvergræsensilage

152

3,5

Majsensilage, lav FK

73

1,8

3. slæt kløvergræsensilage

166

3,8

Triticalehelsæd, ensilage

105

2,5

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS)

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS )

HELSÆDSENSILAGE (FORTSAT)

Grønhø, lucerne

170

3,3

Grønrug, ensilage

122

3,9

Grønpiller, Ekstra

180

4,1

Grønbygært, ensilage, 40% ærter

137

3,2

Grønpiller, Plus

180

3,8

Grønbygært, ensilage, 70% ærter

174

3,1

Grønpiller, Standard

170

3,7

Grønært, ensilage

152

2,5

Lucernepiller, Ekstra

200

3,7

Ærtehelsæd, ensilage

151

3,0

Lucernepiller, Standard

170

3,7

Hvede-græs, ensilage

130

3,2

ANDRE PLANTER

Majs + roer, ensilage

79

2,0

Rørmelasse

55

0,7

Ensileret ribbehøstet byg

92

3,1

MÆLKEPRODUKTER

Ensileret ribbehøstet rug

101

3,4

Skummetmælkspulver

369

10,2

Ensileret ribbehøstet hvede

104

3,0

Sødmælk, stor race

265

7,2

Ensileret ribbehøstet havre

105

3,5

Sødmælk, jersey

258

7,2

Ensileret ribbehøstet ærter

221

4,2

Syrnet råmælk

390

16,0

HØ OG HALM

Valle

130

7,9

Vårbyghalm

51

0,9

Laktose pulver

0,0

0,0

Byghalm, NH 3 -beh.

1) , høj FK

83

0,8

Mælkeerstatning, 60% skummetmælk

253

8,0

Rapshalm

33

1,0

Mælkeerstatning, vallebaseret

189

8,0

Lucernehø, wrap

173

3,0

DIVERSE PRODUKTER

Kløverhø, høj FK

132

2,9

Mættet fedt, frie fedtsyrer

0,0

0,0

Kløverhø, lav FK, wrap

106

2,9

Mættet fedt, triglycerid

0,0

0,0

Græshø, wrap

104

2,4

Forsæbet fedt (PFAD)

0,0

0,0

Byghalm, NaOH-beh.

45

0,8

Byghalm, NH 3 -beh.

1) , lav FK

69

0,8

Havrehalm, NH 3 -beh.

1)

80

1,4

Hvedehalm, NH 3 -beh.

1)

80

0,8

Rughalm, NH 3 -beh.

1)

80

0,8

Vinterbyghalm

40

0,8

Havrehalm

37

1,4

Hvedehalm

33

0,9

Rughalm

38

1,0

Ærtehalm

68

2,0

Hvidkløverhalm

145

2,0

Rajgræshalm

67

1,1

Rødsvingelhalm

35

1,1

GRØNPILLER OG GRØNHØ

Grønhø, Ekstra

180

4,1

Grønhø, Plus

180

3,8

Grønhø, Standard

170

3,7

Data fra NorFor´s fodermiddeltabel (www.norfor.info).

Værdier hentet 5/11-2025.

1)

Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Bilag 2, tabel 6: Standardforudsætninger for produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning

Normerne for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning angivet i Bilag 2, tabel 2 er fastsat på grundlag af nedenstående forudsætninger om de enkelte husdyrarters produktionsniveau og fodermængde og fodersammensætning.

Kvæg

Tørstof kg

Råprotein

g pr. kg tørstof

Fosfor

g pr. kg tørstof

Mælke-

ydelse *

Mælkeproteinprocent.

Tilvækst i

kg

Malkeko (1 årsko uden opdræt)

Tung race

8.723

165

4,37

11.585 kg

produceret

(12.191 kg EKM)

3,67

Jersey

6.959

167

4,52

7.939 kg produceret

(10.509 kg EKM)

4,43

Kg tørstof

Råprotein

g/kg tørstof

Fosfor

g/kg tørstof

1 årsopdræt, kvier 0 - 6 (både malkekøer og ammekøer) **

Tung race

1138

183

4,51

Jersey

854

183

4,51

1 årsopdræt, kvier/stude 6 mdr.

- kælvning (27/25 mdr.)/slagt (både malkekøer og ammekøer)**

Tung race

2.610

138

3,24

Jersey

1.957

138

3,24

Kg tørstof

Råprotein

g/kg tørstof

Fosfor

g/kg tørstof

Levende vægt i kg

Tilvækst

kg

Indgang

Afgang

1 produceret slagtekalv, 0 - 6 mdr.

Tung race

563

173

4,51

40

220

180

1 produceret slagtekalv, 6 mdr.

– slagtning

Tung race

919

169

4,36

220

414

194

FE

Råprotein

g pr. FE

Fosfor

g pr. FE

Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt)

1.525

207

3,60

Ammeko, 400 - 600 kg (1 årsko uden opdræt)

2.207

207

3,60

Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt)

2.502

207

3,60

*EKM = energikorrigeret mælk

** Mængderne er angivet pr. årsopdræt (svarer til 365 foderdage)

Svin

Tilvækst

Kg

FE* pr. kg tilvækst

FE* pr. årsso

Råprotein

g pr. FE

Fosfor

g pr. FE

Afgangsvægt i

kg

1 årsso med 35,0 pattegrise til 6,4 kg

1.529

120

4,29

1 årsso, økologisk med 25,8 pattegrise til 16 kg**

2.236

128

5,52

1 produceret smågris, 6,4 – 31 kg

24,6

1,73

164

4,97

31

1 produceret økologisk smågris 16– 31 kg

15

2,10

170

6,26

31

1 slagtesvin, 31 – 117 kg

86

2,55

147

4,02

117

1 økologisk slagtesvin, 31 – 117 kg

86

2,99

161

5,28

117

* Ved smågrise og slagtesvin opgøres foderforbrug i FEsv, og ved søer opgives foderforbrug som summen af FEsv og FEso.

** Inkl.

foder til smågrisene inden fravænning.

Indhold af råprotein og fosfor er vægtet gennemsnit for foder til søer (løbe-/drægtighed samt i faremark), smågrisefoder (inden fravænning), afgræsning og grovfoder.

1 produceret slagtefjerkræ

Foder pr. prod.

dyr

Kg

Råprotein g pr. kg foder

Fosfor g pr. kg foder

Tilvækst pr. dyr

Kg *

Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 1,83 kg **

2,51

205

4,8

1,79

Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 2,32 kg **

3,41

202

4,7

2,28

Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 2,83 kg **

4,42

199

4,6

2,79

Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 3,33 kg **

5,51

198

4,5

3,29

Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 1,69 kg **

2,57

202

4,6

1,65

Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,05 kg **

3,29

200

4,7

2,01

Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,41 kg **

4,05

198

4,6

2,37

Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,76 kg **

4,84

197

4,6

2,72

Økologiske slagtekyllinger, Levende vægt ved slagtning 2,15 kg

5,46

195

6,4

2,15

Kalkuner, tunge hunner 112 dage

24,3

196

7,9

9,7

Kalkuner, tunge hanner 147 dage

50,7

176

7,1

19,1

Ænder, 52 dage

9,75

168

6,5

3,7

Gæs, 91 dage

28,0

160

7,0

6,5

* Tilvækst = slagtevægt – klækningsvægt.

Klækningsvægt for vækstkategori 1 = 40 gram og vækstkategori 2 = 40 gram.

** Forventede levende vægte og tilvækst ved 30, 35, 40 og 45 dage for vækstkategori 1 slagtekyllinger og 35, 40, 45 og 50 dage for vækstkategori 2 slagtekyllinger.

1 årshøne eller 1 produceret hønnike

Foder *

kg

Råprotein

g.

pr. kg.

foder

Fosfor g pr. kg foder

Æg prod.

*

Kg

Tilvækst*

Kg

Fritgående høner

43,6

160

4,5

19,6

0,46

Økologiske høner

42,2

180

5,8

18,5

0,46

Skrabehøner

42,1

160

4,5

19,7

0,46

Burhøner

39,1

160

4,5

19,8

0,46

Høns, rugeægsproduktion**

58,4

129

4,7

14,0

2,21

Hønniker, konsumægproduktion

5,51

159

4,9

1,20

Hønniker, rugeægsproduktion

6,06

148

6,8

1,95

* Mængderne er angivet pr. årshøne (svarer til 365 foderdage), henholdsvis pr. produceret hønnike.

**Inkl.

0,09 hane pr. årshøne.

Mink

Hvalpe pr. årstæve

Kg foder pr. årstæve

Råprotein

g pr. kg foder

Fosfor

g pr. kg foder

1 mink, årstæve inkl.

hvalpe

5,34

256,6

157

3,95