Bekendtgørelse om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser
Table of Provisions (13)
Statutory Text (13 Articles)
Bekendtgørelse om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser
§ 1.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse, når en a-kasse har udbetalt ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 2.
§ 3 vedrører ydelser og reguleringer udbetalt med rette, jf. lovens § 79.
Stk. 2.
§§ 4-10 vedrører ydelser, der er udbetalt med urette, jf. lovens §§ 86, 87 a og 87 b.
I medfør af § 65 a, stk. 7, § 79, stk. 5, § 85 e, stk. 5, og § 86, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, fastsættes efter bemyndigelse
Anvendelsesområde
Ydelser udbetalt med rette
Ydelser udbetalt med urette
Ret til refusion når ydelsen er udbetalt med urette
Dispensation i forbindelse med fejludbetalte beløb
Ikrafttræden m.v.
§ 3.
En a-kasse har ret til refusion fra staten for ydelser, der er udbetalt med rette, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Hvis det er åbenbart, at en a-kasse har begået fejl i sagsbehandlingen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som følge heraf træffer afgørelse om, at medlemmet har ret til en ydelse, falder a-kassens ret til refusion væk.
Stk. 3.
Refusionen falder væk for perioden indtil tidspunktet for styrelsens eller beskæftigelsesudvalgets modtagelse af sagen eller et tidligere tidspunkt fastsat i styrelsens eller beskæftigelsesudvalgets afgørelse.
Hvis styrelsens eller beskæftigelsesudvalgets afgørelse skyldes a-kassens forkerte vejledning af medlemmet (realudligningsprincippet), har a-kassen dog ret til refusion for ydelser, der udbetales for perioder efter det tidspunkt, hvor fejlen bliver konstateret.
§ 4.
En a-kasse har ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser, jf. dog §§ 5-10.
Er der udbetalt refusion, skal a-kassen betale den tilbage.
§ 5.
Skyldes udbetalingen, at medlemmet har udvist svig, jf. lovens § 87, stk. 1, har a-kassen ret til refusion.
Retten falder dog væk i det omfang, udbetalingen kan tilskrives fejl i a-kassen.
§ 6.
En a-kasse har ret til refusion for ydelser udbetalt med forbehold, jf. lovens § 65 a, stk. 5.
Retten falder dog væk i det omfang, udbetalingen kan tilskrives fejl i a-kassen.
§ 7.
Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.
Stk. 2.
En a-kasse har ret til refusion, hvis urigtige oplysninger fra arbejdsgivere, offentlige myndigheder, indkomstregisteret, andre autoritative registre eller en anden a-kasse er skyld i, at ydelsen er udbetalt med urette.
A-kassen har dog ikke ret til refusion, hvis den vidste eller burde vide, at oplysningerne var urigtige.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse, hvis medlemmet på grund af uagtsomhed er ansvarlig for at betale beløbet tilbage efter lovens § 86, stk. 1, jf. dog § 8.
§ 8.
En a-kasse har ret til refusion, hvis Jobcenteret er skyld i, at en ydelse er udbetalt med urette.
A-kassen har dog ikke ret til refusion, hvis den vidste eller burde vide, at ydelsen var godkendt på et urigtigt grundlag.
§ 9.
En a-kasse har ret til refusion ved udbetaling af dagpenge, feriedagpenge og efterløn, som medlemmet ikke er berettiget til efter lovens §§ 87 a og 87 b.
Retten til refusion falder dog væk i det omfang, at udbetalingen kan tilskrives fejl i a-kassen.
§ 10.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i ganske særlige tilfælde give en a-kasse ret til refusion for beløb, der er udbetalt med urette, hvor dette ikke følger af §§ 5-9.
§ 11.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2026.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 71 af 13. januar 2017 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser ophæves.