Legislator Case Law & Legislation
B20260031805 DK

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i lyddesign

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2026 318 Valid

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i lyddesign

BEK H#LOKDOK04 2026 318 Valid

§ 1.

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i lyddesign er at kvalificere den uddannede til selvstændigt, og i tværfagligt samarbejde, at designe, udvikle og implementere auditive løsninger i produktioner på digitale såvel som fysiske platforme.

Stk. 2.

Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

BEK H#LOKDOK04 2026 318 Valid

§ 2.

Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 195 ECTS-point.

60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2.

Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i lyddesign.

Den engelske titel er Bachelor of Sound Design.

Stk. 3.

Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Sound Design.

BEK H#LOKDOK04 2026 318 Valid

I medfør af § 22, stk. 1, og § 27 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024, som ændret ved lov nr. 1647 af 16. december 2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1118 af 28. oktober 2024 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og om regulering af klageadgang

BEK H#LOKDOK04 2026 318 Valid

§ 3.

Uddannelsen består af

1)

Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 120 ECTS-point.

2)

Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point.

3)

Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 30 ECTS-point.

4)

Professionsfaglig bacheloreksamen på 15 ECTS-point.

Stk. 2.

Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder

1)

Redskaber i digitale og fysiske lydproduktioner.

2)

Lyddesign, teori og metode i kommunikation og medieproduktioner.

3)

Tværfaglige fag inden for projektstyring, økonomi, ophavsret og kommunikation.

BEK H#LOKDOK04 2026 318 Valid

§ 4.

For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, underviserkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

BEK H#LOKDOK04 2026 318 Valid

§ 5.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg.

Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

BEK H#LOKDOK04 2026 318 Valid

§ 6.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 216 af 4. februar 2022 om uddannelsen til professionsbachelor i lyddesign ophæves.

Stk. 3.

Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. august 2026, og som kan færdiggøre uddannelsen inden for uddannelsens normerede studietid, dog senest den 31. december 2029, skal færdiggøre uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2.

Stk. 4.

Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. august 2026, men som ikke kan færdiggøre uddannelsen senest den 31. december 2029, overføres til denne bekendtgørelses regler.

BEK H#LOKDOK04 2026 318 Valid

Bilag 1

Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i lyddesign

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i lyddesign skal opnå i uddannelsen

Viden

Den uddannede har viden om

1) lyd, lyddesign, æstetik, kommunikation, markedsføring og medieproduktion,

2) erhvervsretlige og økonomiske forhold i relation til lydproduktion,

3) organisatoriske forhold, innovation, ledelse og projektledelse samt erhvervets og fagområdets anvendelse heraf og

4) forstår praksis, anvendt teori og metode inden for lyddesign og kan reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode.

Færdigheder

Den uddannede kan

1) anvende designmetoder og redskaber inden for auditiv analyse, interaktionsdesign, konceptudvikling, lydoptagelse, lydbehandling samt lyddesign,

2) anvende lyddesignmetoder i produktioner indenfor, men ikke begrænset til: spiludvikling, podcasts, lydbøger, lyd til film og tv, musikproduktion og lydinstallationer,

3) vurdere tekniske, æstetiske og kommunikative problemstillinger i lyddesignprojekter inden for medieproduktioner, herunder ledelse og projektstyring relateret til lydproduktioner, samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller og

4) formidle tekniske, æstetiske og kommunikative aspekter af lyddesign til samarbejdspartnere og brugere.

Kompetencer

Den uddannede kan

1) i komplekse og udviklingsorienterede situationer håndtere planlægning, teknisk og æstetisk udførelse, test og evaluering af produkter inden for lyddesign til digitale og fysiske platforme og medieproduktioner,

2) selvstændigt arbejde fagligt og tværfagligt inden for gældende ophavsretsregler, samt navigere i juridiske og etiske standarder relevante for lyddesign og medieproduktion og

3) identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer inden for lydteknologi, lyddesign og ledelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →