Legislator Case Law & Legislation
B20260015005 DK

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2026 150 Valid

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

BEK H#LOKDOK04 2026 150 Valid

§ 1.

Erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger har til formål at kvalificere elever og lærlinge til at kunne planlægge og udføre bygge-, anlægs- og belægningsopgaver med fokus på sikkerhed, dokumentation, samarbejde og bæredygtighed.

Stk. 2.

Lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger for det speciale, som lærlingen har valgt, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Uddannelsen afsluttes med et af følgende specialer, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring

1)

Anlægsstruktør.

2)

Bygningsstruktør.

3)

Brolægger.

Stk. 4.

Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb efter teknisk eux-model A, jf. bilag 2 til bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb.

BEK H#LOKDOK04 2026 150 Valid

§ 2.

Uddannelsen varer fra 4 år til 5 år, jf. dog stk. 3.

Uddannelsens varighed er inklusive grundforløbets 1. og 2. del på hver 20 uger og hovedforløbet.

For elever og lærlinge, der har gennemført og bestået grundforløbets 2. del i træfagenes byggeuddannelse, varer grundforløbets 2. del 6 uger.

Stk. 2.

For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet fra 3 år til 3 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 35 uger for specialerne anlægsstruktør og bygningsstruktør og 30 uger for specialet brolægger.

Skoleundervisningen er fordelt på mindst seks skoleperioder.

Stk. 3.

For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), varer hovedforløbet fra 2 år og 11 måneder til 3 år og 5 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 31 uger for specialerne anlægsstruktør og bygningsstruktør og 26 uger for specialet brolægger.

Stk. 4.

Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning tilrettelægges med mindst én skoleperiode for forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2-forløb).

Stk. 5.

Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 varer hovedforløbet for lærlinge i eux-forløb fra 3 år og 6 måneder til 4 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 68 uger for specialerne anlægsstruktør og bygningsstruktør og 63 uger for specialet brolægger.

Skoleundervisningen er fordelt på fire skoleperioder.

BEK H#LOKDOK04 2026 150 Valid

I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024, og § 4, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 537 af 2. maj 2022, og efter bestemmelse fra, samråd med og inddragelse af Det faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 15 og 16, i bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser

Formål og opdeling

Varighed

Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet

Kompetencer i hovedforløbet

Godskrivning

Afsluttende prøve og beviser

BEK H#LOKDOK04 2026 150 Valid

§ 3.

For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet i erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger skal eleven eller lærlingen opfylde betingelserne i stk. 2-4.

Stk. 2.

Eleven eller lærlingen skal have opnået de uddannelsesspecifikke kompetencer for grundforløbet, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger og have opnået mindst 02 som standpunktskarakter i det uddannelsesspecifikke fag i grundforløbet.

Stk. 3.

Eleven eller lærlingen skal have gennemført og bestået de grundfag med de angivne niveauer, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger.

Stk. 4.

Eleven eller lærlingen skal have opnået de certifikater eller lignende, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger.

Stk. 5.

De krav til bedømmelse af grundfag, der er fastsat i uddannelsesordningen efter stk. 3, gælder tilsvarende for elever og lærlinge i eux-forløb på det niveau af grundfaget, som eleven eller lærlingen skal have for at kunne påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, uanset en eventuel forskel mellem de pågældende niveauer.

Stk. 6.

Elever eller lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv2), er undtaget fra det i stk. 2 nævnte krav til bedømmelse.

BEK H#LOKDOK04 2026 150 Valid

§ 4.

Hovedforløbet har de kompetencemål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger.

BEK H#LOKDOK04 2026 150 Valid

§ 5.

Kriterier for godskrivning på baggrund af elevens eller lærlingens erhvervserfaring og tidligere uddannelse er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger.

Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

BEK H#LOKDOK04 2026 150 Valid

§ 6.

Uddannelsens afsluttende prøve udgør en svendeprøve.

Prøven afholdes af skolen i samråd med det faglige udvalg som en del af den sidste skoleperiode.

Prøven tilrettelægges som fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger.

Stk. 2.

For at kunne deltage i prøven, skal lærlingen have bestået alle fag i hovedforløbet, og oplæringsvirksomheden skal have udstedt den afsluttende erklæring om oplæring med indstilling til svendeprøve.

Stk. 3.

For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen have bestået alle fag i hovedforløbet, og hver af delprøverne i den afsluttende prøve skal være bestået.

Stk. 4.

For lærlinge i eux-forløb omfatter de i stk. 2 og 3 nævnte krav til bedømmelse alene erhvervsuddannelsesfagene i hovedforløbet.

Stk. 5.

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et svendebrev som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen.

På svendebrevet anføres delkaraktererne og den samlede karakter for den afsluttende prøve.

Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet udmærkelse.

BEK H#LOKDOK04 2026 150 Valid

§ 7.

Afsluttende standpunktskarakterer og prøver i fag på gymnasialt niveau indgår i eux-bevis efter reglerne herom i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

BEK H#LOKDOK04 2026 150 Valid

§ 8.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 361 af 8. april 2024 om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygnings- struktør og brolægger ophæves.

Stk. 3.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden.

For disse elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 361 af 8. april 2024 om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger anvendelse.

Stk. 4.

Elever, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med den eventuelle oplæringsvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →