Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v.
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v.
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1556 af 23. december 2014 om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1765 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer
1.
I titlen, § 1, stk. 1, sidste pkt. og § 3 udgår », revalidering«.
2.
I § 1, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Ved sundhedsfaglig rådgivning forstås den rådgivning, jf. bekendtgørelsens kapitel 2, som en sundhedsperson yder på baggrund af de oplysninger, der allerede foreligger i sagen.«
3.
I § 1, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., § 1, stk. 2 og § 1, stk. 3, udgår »ressourceforløb,«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2026.