Legislator Case Law & Legislation
B20250169105 DK

Bekendtgørelse om fast ophold i boligen ved beregning af boligstøtte for personer, der anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling eller institution, personer i forvaring, varetægtsfængslede og personer indsat til afsoning

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2025 1691 Valid

Bekendtgørelse om fast ophold i boligen ved beregning af boligstøtte for personer, der anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling eller institution, personer i forvaring, varetægtsfængslede og personer indsat til afsoning

BEK H#LOKDOK04 2025 1691 Valid

§ 1.

Boligstøtteansøgeren anses for at benytte boligen til helårsbeboelse, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om individuel boligstøtte, og husstandsmedlemmer anses for at have fast ophold i boligen, jf. § 7, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, når ansøgeren og husstandsmedlemmer

1)

af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling eller institution efter straffelovens § 68, 2. pkt., i op til 6 sammenhængende måneder,

2)

anbringes i op til 6 sammenhængende måneder på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78,

3)

varetægtsfængsles eller anbringes i varetægtssurrogat, jf. retsplejelovens § 765, i op til 6 sammenhængende måneder, eller

4)

indsættes til afsoning af en dom, der på forhånd vides at medføre frihedsberøvelse i mindre end 6 måneder.

Stk. 2.

Varer opholdet mere end 6 sammenhængende måneder, vil ansøgeren og husstandsmedlemmer omfattet af stk. 1, nr. 1-3, ikke længere anses for at benytte boligen til helårsbeboelse, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om individuel boligstøtte, og ikke længere anses for at have fast ophold i boligen, jf. § 7, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, fra det tidspunkt, hvor anbringelsen, indlæggelsen eller varetægtsfængslingen varer længere tid end 6 måneder.

BEK H#LOKDOK04 2025 1691 Valid

§ 2.

I de tilfælde, hvor ansøgeren og husstandsmedlemmer idømmes en dom, der på forhånd vides at medføre frihedsberøvelse i mere end 6 måneder eller idømmes forvaring efter § 70 i straffeloven, vil ansøgeren ikke længere anses for at benytte boligen til helårsbeboelse, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om individuel boligstøtte, og husstandsmedlemmer vil ikke længere anses for at have fast ophold i boligen, jf. § 7, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, fra det tidspunkt, hvor pågældende indsættes til afsoning eller forvaring.

Stk. 2.

I de tilfælde, hvor frihedsberøvelsen efter § 1, stk. 1, nr. 4, samlet varer længere tid end 6 sammenhængende måneder, vil ansøgeren og husstandsmedlemmer ikke længere anses for at benytte boligen til helårsbeboelse, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om individuel boligstøtte, og ikke længere anses for at have fast ophold i boligen, jf. § 7, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, fra det tidspunkt, hvor det vides, at afsoningen varer længere tid end 6 måneder.

BEK H#LOKDOK04 2025 1691 Valid

§ 3.

En ansøger anses for at benytte boligen til helårsbeboelse, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om individuel boligstøtte, så længe personen får udbetalt et beløb til dækning af husleje og lignende som førtids-, senior-, eller tidlig pensionist efter §§ 45 og 46 i lov om social pension eller efter regler fastsat i medfør af § 29 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2.

En pensionist, der bevarer retten til boligydelse, jf. § 52, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte, anses for at benytte boligen til helårsbeboelse, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om individuel boligstøtte, så længe pensionisten er omfattet af § 52, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte.

BEK H#LOKDOK04 2025 1691 Valid

§ 4.

Uanset bestemmelserne i denne bekendtgørelse anses ansøgeren og husstandsmedlemmer omfattet af reglerne i denne bekendtgørelse ikke for at benytte boligen til helårsbeboelse, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om individuel boligstøtte, og anses ikke for at have fast ophold i boligen, jf. § 7, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, hvis personen har tilmeldt sig folkeregistret, men ikke på noget tidspunkt er flyttet ind i boligen.

Tilsvarende gælder fra fraflytningsdatoen, når ansøgeren og husstandsmedlemmer omfattet af reglerne i denne bekendtgørelse anmelder flytning fra boligen i folkeregistret.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →