Legislator Case Law & Legislation
B20250168005 DK

Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge og efterløn som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes Garantifond m.v.

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2025 1680 Valid

Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge og efterløn som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes Garantifond m.v.

BEK H#LOKDOK04 2025 1680 Valid

§ 1.

Bekendtgørelsen omfatter medlemmer af en a-kasse, der er dagpengeberettigede.

BEK H#LOKDOK04 2025 1680 Valid

§ 2.

Bekendtgørelsen omfatter endvidere medlemmer af en a-kasse, der på efterløn er omfattet af § 74 e i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

BEK H#LOKDOK04 2025 1680 Valid

I medfør af § 57, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 28. august 2025, fastsættes efter bemyndigelse

Personkreds

Generelt

Udbetaling

Tilbagebetaling af lån til a-kassen

Ikrafttræden m.v.

BEK H#LOKDOK04 2025 1680 Valid

§ 3.

Et medlem er ikke berettiget til dagpenge eller efterløn for en periode, hvor pågældende får erstatning for løn i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond.

BEK H#LOKDOK04 2025 1680 Valid

§ 4.

Et medlem, der anmelder krav om erstatning for løn i en opsigelsesperiode over for Lønmodtagernes Garantifond, kan ved henvendelse til a-kassen som lån få udbetalt et beløb, der svarer til dagpenge eller efterløn.

Stk. 2.

Det er en betingelse for udbetaling af dagpenge som lån, at medlemmet i øvrigt er ledig og ville være berettiget til dagpenge, hvis pågældende ikke havde krav på erstatning for løn i en opsigelsesperiode.

Stk. 3.

Det er en betingelse for udbetaling af efterløn som lån, at medlemmet ville være berettiget til efterløn, hvis pågældende ikke havde krav på erstatning for løn i en opsigelsesperiode.

BEK H#LOKDOK04 2025 1680 Valid

§ 5.

Før udbetaling af ydelser som lån kan finde sted, skal medlemmet skriftligt overdrage hele sit krav over for Lønmodtagernes Garantifond til a-kassen som sikkerhed for lånet.

Samtidig skal medlemmet skriftligt bemyndige a-kassen til på sine vegne at modtage feriegodtgørelse.

BEK H#LOKDOK04 2025 1680 Valid

§ 6.

A-kassen skal senest ved første udbetaling af ydelsen som lån give Lønmodtagernes Garantifond meddelelse om overdragelsen med angivelse af tidspunktet for låneperiodens begyndelse.

Medlemmets overdragelseserklæring samt kopi af anmeldelsesblanket til Lønmodtagernes Garantifond vedlægges.

BEK H#LOKDOK04 2025 1680 Valid

§ 7.

Ydelser som lån udbetales efter de samme regler, der gælder for a-kassen for udbetaling af dagpenge eller efterløn.

Medlemmet kvitterer for modtagelsen af lånet.

Stk. 2.

Lånet beregnes efter reglerne om beregning af dagpenge eller efterløn, herunder reglerne om den pct. sats af medlemmets hidtidige dagpengesats, der højest kan udbetales, jf. lovens § 47, § 48, stk. 7, § 48 a, § 49, stk. 5 og 6, § 52 a, § 52 e og § 70.

Ved udbetalingen fradrages det beløb, som a-kassen skulle have indbetalt i kildeskat og eventuel ATP, såfremt der ikke var tale om lån.

Stk. 3.

Der skal ske fradrag i lånet efter reglerne om fradrag i dagpenge eller efterløn.

BEK H#LOKDOK04 2025 1680 Valid

§ 8.

Udbetaling af ydelser som lån kan ikke ske ud over den periode, hvor Lønmodtagernes Garantifond yder erstatning for løn i en opsigelsesperiode.

Stk. 2.

Udbetalingen af ydelserne afbrydes efter de regler, der gælder for ydelserne.

BEK H#LOKDOK04 2025 1680 Valid

§ 9.

Medlemmet skal tilbagebetale lånet, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Beløb, som a-kassen modtager fra Lønmodtagernes Garantifond, anvendes til tilbagebetaling af lånet.

Overskydende beløb udbetales til medlemmet.

Stk. 3.

I tilfælde, hvor Lønmodtagernes Garantifond afslår medlemmets krav, eller hvor udbetalingen fra Lønmodtagernes Garantifond ikke dækker lånet, omkonterer a-kassen det udækkede beløb til den modtagne ydelse og foretager sædvanlig afregning af kildeskat og eventuel indbetaling af ATP i forhold hertil.

BEK H#LOKDOK04 2025 1680 Valid

§ 10.

I tilfælde, hvor medlemmet efterfølgende får udbetalt yderligere erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond, dividende fra boet eller lignende for løn i en opsigelsesperiode, skal medlemmet i de i § 9, stk. 3, omhandlede tilfælde indbetale det modtagne beløb til a-kassen, der indbetaler beløbet til staten.

Stk. 2.

I tilfælde, hvor medlemmet efterfølgende får udbetalt yderligere erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond, dividende fra boet eller lignende for løn i en opsigelsesperiode, der ligger ud over den periode, Lønmodtagernes Garantifond har ydet erstatning, jf. § 8, og der er udbetalt dagpenge eller efterløn, skal det således modtagne beløb indbetales til a-kassen, der indbetaler beløbet til staten.

BEK H#LOKDOK04 2025 1680 Valid

§ 11.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1233 af 12. oktober 2023 om udbetaling af dagpenge og efterløn som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes Garantifond m.v. ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →