Legislator Case Law & Legislation
B20250136805 DK

Bekendtgørelse om bade- og bådebroer

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2025 1368 Valid

Bekendtgørelse om bade- og bådebroer

BEK H#LOKDOK04 2025 1368 Valid

§ 1.

Bekendtgørelsen fastsætter regler om tilladelse til etablering af bade- og bådebroer på søterritoriet, jf. § 3, herunder mindre, nødvendige indretninger til personer med funktionsnedsættelse, jf. § 4, stk. 1, og etablering af fortøjningspæle i tilknytning til broen samt visse andre indretninger, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen finder dog ikke anvendelse for broer, der skal anbringes inden for en lystbådehavns søområde.

Stk. 3.

Ansøgninger om bade- og bådebroer, som ikke er omfattet af stk. 1, behandles efter loven.

BEK H#LOKDOK04 2025 1368 Valid

§ 2.

Bade- og bådebroer må ikke anbringes på søterritoriet uden tilladelse, jf. lovens § 16 a, stk. 1, nr. 2.

BEK H#LOKDOK04 2025 1368 Valid

I medfør af § 18, stk. 5, § 18 c, stk. 3, § 19, stk. 3 og 7, og § 20, stk. 3, i lov om kystbeskyttelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 245 af 28. februar 2025, fastsættes

Kapitel 1

Anvendelsesområde

Kapitel 2

Forbud mod bade- og bådebroer uden tilladelse

Kapitel 3

Tilladelse til etablering af bade- og bådebroer

Kapitel 4

Klage over kommunalbestyrelsens afgørelser

Kapitel 5

Tilsyn og håndhævelse

Kapitel 6

Straf

Kapitel 7

Ikrafttræden og overgangsbestemmelse

BEK H#LOKDOK04 2025 1368 Valid

§ 3.

Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til etablering af bade- og bådebroer på søterritoriet.

Stk. 2.

Tilladelse efter stk. 1 kan gives til bade- og bådebroer med fri vandgennemstrømning, når

1)

broen har en længde, målt fra kystlinjen, på højest 100 meter,

2)

broen har en bredde på højest 2,5 meter, og

3)

vanddybden ved broens yderste punkt højest er 1,5 meter ved middelvandstand.

BEK H#LOKDOK04 2025 1368 Valid

§ 4.

Tilladelse efter § 3 kan indeholde tilladelse til visse mindre, nødvendige indretninger til personer med funktionsnedsættelse.

Kommunalbestyrelsen kan i disse tilfælde give tilladelse, selvom de mål, som er angivet i § 3, stk. 2, fraviges.

Stk. 2.

Tilladelse efter § 3 kan endvidere indeholde tilladelse til følgende

1)

Etablering af fortøjningspæle i tilknytning til broen.

2)

Indretninger i form af et passende brohoved i henhold til broens anvendelse og størrelse, et simpelt gelænder, badetrapper, opstigningsplatform og skørter.

Stk. 3.

Tilladelse efter § 3 kan ikke indeholde tilladelse til etablering af indretninger i form af belysning, strøm, møbler, bådlifte og lignende indretninger.

BEK H#LOKDOK04 2025 1368 Valid

§ 5.

Der kan i forbindelse med meddelelse af tilladelse efter § 3 stilles vilkår, herunder om sikkerhedsstillelse for udgifter til fjernelse af de nævnte anlæg, vedligeholdelse og godkendelse af overdragelse m.v.

Stk. 2.

Vilkår for tilladelse efter § 3 kan af kommunalbestyrelsen tinglyses på ejendommen for ejerens regning.

BEK H#LOKDOK04 2025 1368 Valid

§ 6.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 3 kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Kystdirektoratet under Miljøstyrelsen af de personer m.v., der er nævnt i § 7, stk. 1.

Stk. 2.

Klage til Kystdirektoratet over en afgørelse efter § 3 indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen, som videresender klagen til Kystdirektoratet med sine bemærkninger til klagen, den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i grundlaget for afgørelsen.

Stk. 3.

Fristen for at klage efter stk. 1 er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende eller offentliggjort.

Stk. 4.

Rettidig klage har opsættende virkning.

Stk. 5.

Kystdirektoratets afgørelse vedrørende en klage kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

BEK H#LOKDOK04 2025 1368 Valid

§ 7.

Klageberettigede vedrørende afgørelser efter bekendtgørelsen er

1)

adressaten for afgørelsen,

2)

ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,

3)

enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,

4)

en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,

5)

lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

6)

landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

7)

landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og

8)

landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Stk. 2.

Offentlige myndigheder er klageberettigede vedrørende afgørelser efter bekendtgørelsen.

Stk. 3.

Ved klage efter stk. 1, nr. 6-8, kan Kystdirektoratet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.

BEK H#LOKDOK04 2025 1368 Valid

§ 8.

Kommunalbestyrelsen påser, at bade- og bådebroer ikke anbringes på søterritoriet uden tilladelse, jf. § 2, at påbud, jf. § 9, efterkommes, og at vilkår fastsat i en tilladelse efter § 3, jf. § 5, stk. 1, overholdes.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

BEK H#LOKDOK04 2025 1368 Valid

§ 9.

Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud om at fjerne en bade- eller bådebro, som er anbragt i strid med § 2, og § 3, jf. § 5, stk. 1.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere som tilsynsmyndighed udøve de beføjelser, som er nævnt i lovens § 19 c og § 19 d, stk. 4, samt udøve den beføjelse, som efter lovens § 19 d, stk. 1, er tillagt ministeren.

BEK H#LOKDOK04 2025 1368 Valid

§ 10.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1)

overtræder § 2,

2)

tilsidesætter vilkår i en tilladelse efter § 3, jf. § 5, stk. 1, eller

3)

undlader at efterkomme påbud efter § 9, stk. 1.

Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4.

Forældelsesfristen for strafansvaret er i intet tilfælde mindre end 5 år for overtrædelse m.v. som omhandlet i stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2025 1368 Valid

§ 11.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2025.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007 om bade- og bådebroer ophæves.

Stk. 3.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden.

For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007 om bade- og bådebroer anvendelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →