Legislator Case Law & Legislation
B20250111405 DK

Bekendtgørelse om udbyderes pligt til at etablere et døgnbetjent kontaktpunkt, der kan bistå politiet ved indgreb i meddelelseshemmeligheden

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2025 1114 Valid

Bekendtgørelse om udbyderes pligt til at etablere et døgnbetjent kontaktpunkt, der kan bistå politiet ved indgreb i meddelelseshemmeligheden

BEK H#LOKDOK04 2025 1114 Valid

§ 1.

Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal etablere et døgnbetjent kontaktpunkt, der til enhver tid kan bistå politiet i forbindelse med iværksættelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens kapitel 71.

Oplysninger om det døgnbetjente kontaktpunkt skal meddeles politiets centrale datasektion.

Stk. 2.

I stedet for at etablere et døgnbetjent kontaktpunkt kan politiets centrale datasektion efter ansøgning give mindre udbydere tilladelse til at etablere en vagtordning, hvor politiet har adgang til at rette henvendelse til bestemte medarbejdere eller repræsentanter for udbyderen, der kan sørge for det fornødne i forbindelse med iværksættelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Oplysninger om vagtordningen skal meddeles politiets centrale datasektion.

BEK H#LOKDOK04 2025 1114 Valid

§ 2.

Etablering af et døgnbetjent kontaktpunkt eller vagtordning kan efter aftale med udbyderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester på dennes vegne foretages af en anden udbyder eller af en tredjemand.

BEK H#LOKDOK04 2025 1114 Valid

§ 3.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for følgende

1)

Andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger og lignende foreninger eller tilsvarende boligfællesskaber, der inden for foreningen eller boligfællesskabet udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til færre end 100 enheder.

2)

Caféer, hoteller, kommuner, regioner, persontransportselskaber (tog, busser, fly og skibe) og lignende, som stiller lokal internetadgang til rådighed for besøgende eller andre midlertidige brugere via radiobaserede lokalnet, RLAN (hotspot), eller kablede lokalnet, LAN.

BEK H#LOKDOK04 2025 1114 Valid

§ 4.

Overtrædelse af § 1 straffes med bøde.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2025 1114 Valid

§ 5.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1145 af 20. november 2006 om telenet- og teletjenesteudbyderes praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden (døgnbetjent kontaktpunkt) ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →