Legislator Case Law & Legislation
B20250106105 DK

Bekendtgørelse om undervisning af personale, der betjener renseanlæg for spildevand

22 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (22)

Statutory Text (22 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

Bekendtgørelse om undervisning af personale, der betjener renseanlæg for spildevand

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

§ 1.

Denne bekendtgørelse fastsætter regler om obligatorisk uddannelse for driftsledere på renseanlæg ejet af spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Stk. 2.

Tilladelsesmyndigheden kan ved meddelelse af udledningstilladelser for fælles private spildevandsanlæg for mere end 1.000 personækvivalenter stille vilkår om, at driftslederen har opnået uddannelsesbevis i henhold til bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

§ 2.

Der er adgang for driftsassistenter eller andre med et lederansvar til at opnå den i § 1, stk. 1, omhandlede uddannelse.

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-tidende 2013, nr. L 354, side 132, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36.

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

§ 3.

Kurser til opnåelse af uddannelse for driftsledere på spildevandsanlæg afholdes af KOMPONENT.

Stk. 2.

De nærmere regler for kursusindhold m.v. fastlægges af et kursusudvalg, der består af en repræsentant for KL og en repræsentant for Miljøstyrelsen.

Stk. 3.

Kursusudvalget tilrettelægger selv sin forretningsorden og KOMPONENT varetager sekretariatsopgaver.

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

I medfør af § 7, stk. 3, § 7 b og § 80, stk. 1 og 2, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, fastsættes

Kapitel 1

Anvendelsesområde

Kapitel 2

Uddannelsesbevis

Kapitel 3

Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet uden for Danmark

Etablering

Midlertidig eller lejlighedsvis udøvelse af erhverv

Klage og søgsmål

Kapitel 4

Myndigheder

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

§ 4.

Uddannelsen sammensættes af 3 grundmoduler med mindst 2 kursusdøgn pr. modul, jf. bilag 1.

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

§ 5.

Personale, der ikke eller kun har gennemgået enkelte af de i bilag 1 nævnte moduler, kan optages til aflæggelse af den bevisgivende prøve, hvis de på anden vis har tilegnet sig en tilsvarende viden.

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

§ 6.

Bevis for på lederniveau at betjene et renseanlæg som driftsleder opnås på basis af aflæggelse af prøve, jf. bilag 1.

Stk. 2.

Kursusudvalget, jf. § 3, stk. 2, kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen fritage personer, der har varetaget opgaven som driftsleder på et renseanlæg i mere end 10 år for at aflægge prøve.

Stk. 3.

Der udstedes uddannelsesbevis for teknisk forståelse og indsigt i betjening og drift af renseanlæg.

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

§ 7.

Driftsledere uden bevisgivende uddannelse, der ansættes efter bekendtgørelsens ikrafttræden, skal senest 1/2 år efter ansættelse have søgt optagelse på den bevisgivende uddannelse.

Stk. 2.

Kursusudvalget fastlægger rækkefølgen for optagelse på de udbudte kurser.

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

§ 8.

Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et medlemsland, jf. § 2, nr. 3, i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer, og som agter at etablere sig som driftsleder på renseanlæg i Danmark, kan meddeles bevis for på lederniveau at betjene et renseanlæg som driftsleder uden at gennemføre kursus og bestå den tilhørende prøve, jf. § 1, stk. 1, og § 6, stk. 1, i denne bekendtgørelse, såfremt Miljøstyrelsen anerkender de erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. § 11, stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

§ 9.

Personer som nævnt i § 8, der agter at etablere sig i Danmark, skal for at kunne få meddelt tilladelse til at virke som driftsleder på renseanlæg indgive skriftlig ansøgning til Miljøstyrelsen eller via www.businessindenmark.dk om anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 2.

En ansøgning efter stk. 1 skal ledsages af følgende dokumentation

1)

Bevis for ansøgerens nationalitet.

2)

Bevis for ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer i form af

a)

kopi af kursus- eller uddannelsesbeviser, som giver adgang til at udøve erhvervet som driftsleder på renseanlæg, hvis erhvervet er lovreguleret i det pågældende land, eller

b)

bevis for, at ansøgeren erhvervsmæssigt har virket som driftsleder på renseanlæg på fuldtidsbasis i mindst et år i løbet af de sidste ti år og kopi af et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, hvis erhvervet ikke er lovreguleret i det pågældende land.

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

§ 10.

Miljøstyrelsen skal hurtigst muligt og senest inden for en måned fra modtagelse af anmodningen kvittere for modtagelsen af en ansøgning om anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. § 9, stk. 1.

Kvitteringen skal indeholde følgende oplysninger

1)

En angivelse af, hvornår ansøgningen kan forventes færdigbehandlet.

2)

Oplysning om, at ansøgeren ikke må etablere sig som driftsleder på et renseanlæg, før Miljøstyrelsen har truffet afgørelse.

3)

Eventuelt oplysning om indsendelse af manglende dokumentation.

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

§ 11.

Miljøstyrelsen træffer afgørelse om anerkendelse af ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer efter § 8, stk. 1, hurtigst muligt og senest 3 måneder efter modtagelsen af ansøgningen.

Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren har indsendt alle de oplysninger, der påhviler denne at indsende efter § 9, stk. 2.

Stk. 2.

Miljøstyrelsen kan forlænge fristen i stk. 1 med en måned, hvis sagens kompleksitet berettiger det.

Miljøstyrelsen giver ansøger meddelelse om forlængelsen og om varigheden heraf inden udløbet af fristen i stk. 1.

Meddelelsen skal indeholde en begrundelse for forlængelsen.

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

§ 12.

Miljøstyrelsen kan i tilfælde af begrundet tvivl kræve en bekræftelse af ægtheden af certifikater og uddannelsesbeviser, jf. § 9, stk. 2, nr. 2, hos de kompetente myndigheder i det land, hvor certifikaterne eller uddannelsesbeviserne er udstedt.

Stk. 2.

Har en kompetent myndighed i et medlemsland udstedt et uddannelsesbevis, der omfatter en uddannelse, der helt eller delvist er taget på en lovlig etableret uddannelsesinstitution i et andet medlemsland, kan Miljøstyrelsen i tilfælde af begrundet tvivl, sammen med den kompetente myndighed i udstedelseslandet kontrollere, om

1)

uddannelsesforløbet ved den pågældende uddannelsesinstitution er formelt attesteret af den uddannelsesinstitution, der er etableret i udstedelsesmedlemslandet,

2)

det udstedte eksamensbevis er det samme som det, der ville være udstedt, hvis uddannelsesforløbet var fulgt i sin helhed i udstedelsesmedlemslandet, og

3)

uddannelsesbeviset giver samme erhvervsrettigheder i udstedelsesmedlemslandets område.

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

§ 13.

Miljøstyrelsen kan træffe afgørelse om, at ansøgeren gennemgår en prøvetid, der dog ikke kan overstige tre år, eller går op til en egnethedsprøve, hvis den uddannelse ansøgeren har gennemgået omfatter fag eller discipliner, der er væsentligt forskellige fra de faglige kvalifikationer og den uddannelse, der kræves i Danmark i henhold til denne bekendtgørelse, og det ikke kan opvejes af ansøgerens erhvervserfaring eller af viden, færdigheder og kompetencer, der er opnået gennem livslang læring i en medlemsstat eller tredje land, der er formelt attesteret af relevant organ.

Stk. 2.

Ansøgeren har, når Miljøstyrelsen træffer afgørelse i henhold til stk. 1, ret til at vælge mellem egnethedsprøve og prøvetid.

Stk. 3.

Afgørelse om prøvetid eller egnethedsprøve i henhold til stk. 1 skal i begrundelsen mindst angive følgende

1)

Det erhvervsmæssige kvalifikationsniveau, der kræves i henhold til denne bekendtgørelse, og ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationsniveau.

2)

De væsentlige forskelle mellem ansøgerens uddannelse og uddannelsen i henhold til denne bekendtgørelse, som er afgørende for at erhverve de nødvendige færdigheder og kompetencer, for udøvelsen af erhvervet.

3)

Årsagerne til, at der ikke kan kompenseres for disse forskelle ved kompetencer, der er erhvervet gennem erhvervserfaring eller gennem livslang læring, som er formelt attesteret af et relevant organ.

Stk. 4.

Miljøstyrelsen sikrer, at ansøgeren har mulighed for at tage egnethedsprøven senest seks måneder efter, at der er truffet afgørelse om egnethedsprøve.

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

§ 14.

Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et medlemsland, jf. § 2, nr. 3, i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer, og som agter midlertidig eller lejlighedsvist at virke som driftsleder på renseanlæg, er undtaget fra uddannelseskravet i § 1, stk. 1, i denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Personer som nævnt i stk. 1 skal foretage anmeldelse til Miljøstyrelsen eller via www.businessdenmark.dk, inden erhvervsudøvelsen påbegyndes første gang.

Stk. 3.

En anmeldelse efter stk. 2 skal ledsages af følgende dokumentation

1)

Bevis for anmelderens nationalitet.

2)

Attestation for, at anmelderen lovligt er etableret i et medlemsland, jf. lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer § 2, nr. 2, og at det på tidspunktet for indgivelse af attestation i forbindelse med anmeldelsen ikke er forbudt anmelderen at udøve dette erhverv, midlertidigt eller permanent.

3)

Bevis for anmelderens erhvervsmæssige kvalifikationer.

4)

Bevis for, at anmelderen erhvervsmæssigt har virket som driftsleder på renseanlæg på fuldtidsbasis i mindst et år i løbet af de sidste ti år og kopi af kursus- eller uddannelsesbeviser, hvis erhvervet ikke er lovreguleret i etableringslandet.

Stk. 4.

Anmelderen, jf. stk. 2, skal forny anmeldelsen én gang om året, senest et år efter indgivelsen af anmeldelsen eller den seneste fornyelse, hvis den pågældende fortsat ønsker midlertidigt eller lejlighedsvist at udføre erhvervet i Danmark.

Stk. 5.

Ved fornyelse af anmeldelsen, jf. stk. 4, skal der indgives fornyet dokumentation, jf. stk. 3, i det omfang, der er sket væsentlig ændring i forhold til den allerede fremlagte dokumentation.

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

§ 15.

Miljøstyrelsens afgørelse efter dette kapitel kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt.

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

§ 16.

Bestemmelserne i dette kapitel supplerer lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer.

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

§ 17.

Det i henhold til § 3, stk. 2, nedsatte kursusudvalg udsteder på basis af aflagt prøve uddannelsesbevis.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden for renseanlægget påser, at driftslederen har opnået bevis for betjening af anlægget i henhold til bekendtgørelsen.

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

§ 18.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2025.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 916 af 27. juni 2016 om undervisning af personale, der betjener renseanlæg for spildevand ophæves.

BEK H#LOKDOK04 2025 1061 Valid

Bilag 1

Uddannelsesmoduler og bevisgivende prøve

Indhold

Undervisningen skal indeholde følgende hovedelementer

1.

Teknisk modul omfattende

Procesforståelse (dimensionering af anlægget)

Driftsoptimering af anlægget

Belastningsvurdering

Kontrolberegning

Driftsoptimering

Netforståelse

Vedligeholdelsesplaner

Varighed mindst 2 kursusdøgn

2.

Myndighedsmodul omfattende

Lovgivning – miljøbeskyttelsesloven, spildevandsbekendtgørelsen og tekniske forskrifter

Miljøforståelse - konsekvenser for miljøet

Vilkårskontrol - tilsynspligt

Alarmering og beredskabsindsats

Varighed mindst 2 kursusdøgn

3.

Ledelsesmodul

Skal indeholde arbejdsledelse og oplæring af personale m.v. og skal indeholde

Arbejdsledelse og fordeling (delegation)

Risikovurdering

Organisationsindsigt (samspil med kloakforsyningens forvaltning)

Oplæring af personale (instruktion)

Varighed mindst 2 kursusdøgn

4.

Bevisgivende prøve

På baggrund af modulerne aflægges prøve, hvori der eksamineres i de krav, der stilles til lederen for at kunne forestå ledelsen for en miljømæssig og teknisk forsvarlig betjening og drift af anlægget.

Det bevisgivende certifikat udstedes på basis af den aflagte prøve afholdt efter retningslinier udstedt af kursusudvalget.

Prøvens varighed mindst 1 kursusdøgn

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →