Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2025/2026

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2025/2026

§ 1.

Bekendtgørelsen finder anvendelse for

1)

Virksomheder, der efter gødskningsloven er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab.

2)

Virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, komposterings-, pyrolyse-, forbrændings- og brændingsanlæg og offentligt ejede virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning.

3)

Fælles biogas-, forarbejdnings-, komposterings-, pyrolyse-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning.

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Afgasset biomasse: Organisk produkt fra biogasanlæg fremstillet af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse.

2)

Anden organisk gødning: Organisk gødning, der ikke er husdyrgødning.

3)

Bioaske: Gødningstyper, der hidrører fra forgasning eller forbrænding af organisk materiale, herunder de asketyper, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål, og forbrændt husdyrgødning.

4)

Biogasanlæg: Et anlæg, der ud fra stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse producerer biogas og afgasset biomasse.

5)

Biokul: Stabilt produkt med højt kulstofindhold fra pyrolyseanlæg fremstillet af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse.

6)

Brændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 for så vidt angår brænding af husdyrgødning som brændsel i anlægget.

7)

Forarbejdet husdyrgødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.

8)

Forarbejdningsanlæg: Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer, og som ikke er et biogas-, pyrolyse-, forbrændings- eller brændingsanlæg.

9)

Forbrændingsanlæg: Et anlæg, der er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.

10)

Forædlet organisk gødning: Anden organisk gødning, der er tørret eller på anden vis forarbejdet med henblik på at øge gødningsværdien, og hvortil der kan være tilsat mineralske gødningsstoffer.

11)

Fælles biogasanlæg: Et biogasanlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab.

12)

Fælles komposteringsanlæg: Et anlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, og som via en kontrolleret aerob biologisk-teknisk behandling fremstiller et produkt, der er mere homogent end indgangsmaterialet.

13)

Gødskningsloven: Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 10. juli 2023.

14)

Husdyrgødning: Gødning fra dyretyper for hvilke der i bilag 2, tabel 2, er fastsat normer for indholdet af kvælstof og fosfor i enhver anden form end aske, herunder

a)

Fast husdyrgødning: Faste ekskrementer.

b)

Anden husdyrgødning: En blanding af faste ekskrementer og urin.

c)

Dybstrøelse: En gødningsmåtte, hvor udskilt urin og vandspild opsuges, ved løbende tilføring af halm eller andet tørstof.

d)

Ajle: Urin, som opsamles separat fra den faste husdyrgødning i staldsystemet.

e)

Gylle: Blanding af faste ekskrementer og urin samt eventuel strøelse.

f)

Væskefraktion efter forarbejdning: Den flydende fraktion fra separeret gylle.

g)

Fiberfraktion efter forarbejdning: Den faste fraktion fra separeret gylle.

15)

JB-nr.: Jordbundstypenummer fastsat i medfør af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbundstypeklassifikation.

16)

Kompost: Fast organisk materiale, der er omsat og stabiliseret ved en beluftning og ikke tilført syntetiske tilsætningsstoffer, herunder mineralsk gødning, og som ikke er husdyrgødning eller have- og parkaffald.

17)

Komposteret husdyrgødning: Husdyrgødning, der er komposteret på et fælles komposteringsanlæg.

18)

Kunstgødning: Urea og uorganiske gødninger med undtagelse af bioaske, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som er fremstillet ved en industriel proces.

19)

Landbrugsareal: Arealer med produktion af afgrøder, hvor der er fastsat en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof pr. ha eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor pr. ha, og udyrkede arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, eller permanente græsarealer.

Dette gælder uanset, om arealerne er arealer i væksthuse eller under fast eller mobilt overdække.

20)

Lukket system: Et dyrkningssystem med fast bund, der sikrer, at der ved dyrkning i systemet ikke kan ske udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet.

21)

Nyregistreret virksomhed: En virksomhed, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab.

22)

Organisk gødning: Stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som ikke er kunstgødning eller bioaske.

23)

Primolager: En virksomheds primolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype opgøres efter gødskningslovens § 29, som den forudgående planperiodes ultimolager.

24)

Pyrolyseanlæg: Et anlæg, der ved nedbrydning af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse under iltfrie termiske processer ved høje temperaturer producerer biokul.

25)

Register for Gødningsregnskab: Det register, som føres i medfør af § 5, stk. 1, i gødskningsloven.

26)

Type 1-korrektion

a)

Pligtmæssig type 1-korrektion: Korrektion for afvigelser i produktionsniveau i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for visse dyrearter, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt.

b)

Frivillig type 1-korrektion: Korrektion for afvigelser i ydelsesniveau i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2.

27)

Type 2-korrektion: Frivillig korrektion for afvigelser i fodermængde og -sammensætning i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2.

28)

Ultimolager: Virksomhedens lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i gødning pr. den 31. juli fratrukket den mængde kvælstof og fosfor, der er tildelt efter den 31. juli, men inden den 30. september, til afgrøder, som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december.

29)

Styrelsen: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2008/1137/EF af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1.

§ 3.

Virksomheder, der er registreret eller registreres i Register for Gødningsregnskab, registreres med angivelse af CVR-nr., jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Har en virksomhed efter ansøgning fået tilladelse til at blive registreret for en del af virksomheden i Register for Gødningsregnskab kan virksomheden lade sig registrere med et SE-nr.

Stk. 3.

Virksomheder, der ønsker registrering i medfør af gødskningslovens § 6, skal anmelde deres virksomhed til registrering senest den 31. juli 2026.

Stk. 4.

Anmeldelse til registeret skal ske i Styrelsens Tast selv, som kan tilgås via Styrelsens hjemmeside.

Stk. 5.

Tilmeldingsbevis for registrering i Register for Gødningsregnskab sendes digitalt til virksomheden via Tast selv.

Stk. 6.

Afmelding af en virksomhed fra registeret, jf. gødskningslovens § 9, stk. 1, skal være modtaget styrelsen senest den 31. juli 2026.

I medfør af § 3, stk. 3, § 5, stk. 6, § 7, stk. 4, § 9, stk. 2, § 13, stk. 2-5, § 16, stk. 2, § 17, stk. 5, § 19, § 21, stk. 4, § 22, stk. 3 og 4, § 23, § 24, stk. 3, § 25, stk. 3, 5 og 6, § 26, § 27, § 28, § 30, § 31, § 35, § 36, stk. 2, 4, 5 og 6, § 37, § 41, stk. 2, § 42, stk. 3, § 47, stk. 3, § 48, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 3, og § 54, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 10. juli 2023, og efter forhandling med justitsministeren fastsættes efter bemyndigelse

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Kapitel 2

Registrering i Register for Gødningsregnskab

Kapitel 3

Kvælstofkvote

Kapitel 4

Kvælstofnormer

Kvælstofnormer til græs

Brødhvede

Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte

Kapitel 5

Gødningsplanlægning og gødningsregnskab

Gødningsplanlægning

Gødningsregnskab

Fratræk af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet

Oplysninger ved overførsel af organisk gødning og bioaske mellem virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab

Oplysninger ved overførsel af organisk gødning og bioaske til andre end virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab

Oplysninger ved overførsel af organisk gødning og bioaske til virksomheder uden for Danmark

Dokumentation for overførsel

Kapitel 6

Husdyrgødning m.v.

Beregning af besætningsstørrelse

Beregning af kvælstof og fosfor i husdyrgødningsproduktionen

Fælles for type 1- og type 2-korrektion

Type 1-korrektion

Type 2-korrektion

Type 2-korrektion for svin og fjerkræ med foder uden deklaration

Type 2-korrektion for kvæg med foder uden deklaration

Korrektion for afvigelser i normproduktionen ved virksomhedsoverdragelse

Dokumentation for korrektion af afvigelser i normproduktionen

Kapitel 7

Indholdet af kvælstof og fosfor i andre former for gødning end ubehandlet husdyrgødning

Afgasset biomasse

Forarbejdet husdyrgødning

Komposteret husdyrgødning

Biokul

Bioaske

Anden organisk gødning

Spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m.

Kapitel 8

Andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof (udnyttelseskrav)

Husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, og komposteret husdyrgødning fra fælles komposteringsanlæg

Anden organisk gødning

Kunstgødning

Kapitel 9

Opgørelse af lagerstatus for kvælstof og fosfor

Lagerstatus for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske

Lagerstatus for kvælstof og fosfor i kunstgødning

Kapitel 10

Nyregistrerede virksomheders opgørelse af primolager af gødning

Kapitel 11

Ophør og overdragelse

Kapitel 12

Gødningsleverandører

Registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer

Salg eller anden overdragelse af kunstgødning

Salg eller anden overdragelse af organisk gødning og bioaske

Oplysning om modtagelse af gødning, der ikke er kunstgødning

Kapitel 13

Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab

Kapitel 14

Afskæring af klageadgang, offentliggørelse, obligatorisk digital kommunikation og straf

Afskæring af klageadgang

Offentliggørelse

Obligatorisk digital kommunikation

Straf

Kapitel 15

Ikrafttræden

§ 4.

Kvælstofkvoten for virksomheden opgøres på baggrund af de arealer, virksomheden har rådighed over pr. 31. juli 2026.

Stk. 2.

Tildeling af kvælstofkvote for den enkelte mark forudsætter, at der på marken dyrkes en afgrøde med henblik på høst til salg, opfodring eller som energiafgrøde, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres.

Stk. 3.

Markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis marken er sået om.

Stk. 4.

Kvoten for den enkelte mark beregnes som arealet med den angivne afgrøde i ha med mindst to decimaler ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for markens jordbundstype med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. §§ 6-14, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.

Stk. 5.

For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og 2, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.

Stk. 6.

I lukkede systemer er kvoten lig med den tildelte mængde kvælstof fratrukket den mængde kvælstof, der fraføres systemet i form af vækstmedie eller vandingsvand med henblik på anvendelse som gødning.

Indholdet af kvælstof og fosfor i den fraførte gødning fastsættes ved analyse, jf. § 49.

§ 5.

Virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof.

§ 6.

Virksomheden skal ved beregning af kvælstofkvoten anvende de kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grøntsager på friland og andre plantekulturer, der fremgår af bilag 1, tabel 1 og 2.

Stk. 2.

Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 eller 2, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.

Stk. 3.

Kvælstofnormen for den dyrkede afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi for den afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.

Stk. 4.

Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof.

§ 7.

Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 10, kan anvendes, hvis det ved en vandindvindingstilladelse, der omfatter hele eller dele af den pågældende mark, hvor den højere kvælstofnorm ønskes anvendt, kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand svarende til 750 m3/ha til rådighed for arealet.

§ 8.

Styrelsen kan efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og 2, for følgende afgrøder

1)

Afgrøder, der er omfattet af bilag 1, tabel 2, hvor der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm.

2)

”Grøntsager, andre” anført i bilag 1, tabel 2.

Stk. 2.

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at den specifikke art har behov for en højere kvælstofnorm.

§ 9.

Kvælstofnormer for græs kan anvendes i følgende tilfælde, hvis betingelserne i stk. 2-6 er overholdt

1)

Virksomheden anvender græsset til opfodring af eget dyrehold.

2)

Virksomhedens arealer med græs afgræsses af andre husdyr end virksomhedens egne.

3)

Virksomheden sælger det høstede græs.

4)

Virksomheden anvender det høstede græs i eget biogasanlæg.

5)

Virksomheden anvender græsset i kombinationer af nr. 1-4.

Stk. 2.

Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 1, skal virksomheden kunne dokumentere sammenlagt at have dyr nok i den aktuelle og den efterfølgende planperiode til at optage det antal foderenheder, der produceres.

Ved beregning skal anvendes udbyttenormen for den dyrkede afgrøde, jf. bilag 1, tabel 1, og det maksimale optag af foderenheder per dyr, jf. bilag 1, tabel 4.

Stk. 3.

Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 2, skal virksomheden kunne dokumentere afgræsningen ved en græsningsaftale, jf. § 23, stk. 2, eller ved oplysninger, der fremgår af gødningskvitteringen, jf. § 25.

Det skal kunne dokumenteres, at afgræsningen er sket med nok dyr til at optage det antal foderenheder, der produceres.

Ved beregning skal anvendes udbyttenormen for den dyrkede afgrøde, jf. bilag 1, tabel 1, og det maksimale optag af foderenheder per dyr, jf. bilag 1, tabel 4.

Stk. 4.

Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 3, skal virksomheden kunne dokumentere, at græsset senest den 31. juli 2027 er solgt ved faktura med angivelse af den solgte mængde i foderenheder.

Den solgte mængde skal mindst svare til udbyttenormen for den dyrkede afgrøde i foderenheder pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1.

Stk. 5.

Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 4, skal den høstede mængde opgøres og kunne dokumenteres.

Den høstede mængde skal mindst svare til udbyttenormen for den dyrkede afgrøde i foderenheder pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1.

Stk. 6.

Ved anvendelse efter stk. 1, nr. 5, skal anvendelsen af de enkelte andele af græsset kunne dokumenteres i overensstemmelse med stk. 2-5.

Stk. 7.

Ved anvendelse af græsset i eget biogasanlæg skal indholdet af kvælstof og fosfor indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.

§ 10.

Dokumentation påkrævet efter § 7 og § 9, stk. 1-6, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 11.

Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 3, jf. § 2, nr. 4, i bekendtgørelse om brødhvede, og de sorter, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, i bekendtgørelse om brødhvede, kan den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling anvendes, hvis betingelserne i stk. 2-4 og 7 er opfyldt.

Stk. 2.

Følgende betingelser vedrørende virksomhedens tidligere produktion og afsætning af hvede skal være opfyldt for, at kvælstofnorm for hvede til brødfremstilling kan anvendes

1)

Virksomheden skal i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2024 og 2025) have dyrket en brødhvedesort, hvor hveden havde et proteinindhold på mindst 11,5 pct., et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg, og er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling.

2)

Virksomheden skal for den aktuelle planperiode (høst 2026) have indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede fra virksomheden til brødfremstilling, eller virksomheden skal ved kontrol dokumentere, at hveden efter høst er solgt til grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling senest 31. marts 2027.

Stk. 3.

Virksomheden skal kunne dokumentere den i stk. 2, nr. 1, nævnte levering.

Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten.

Stk. 4.

Virksomheden skal have dokumentation for den indgåede kontrakt med eller kvittering for levering til, jf. stk. 2, nr. 2, en grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning af hvede fra virksomheden til brødfremstilling.

Dokumentationen skal indeholde følgende oplysninger

1)

Navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling.

2)

Navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der har aftaget eller vil aftage hvede til brødfremstilling.

3)

Ved indgåelse af en kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, skal denne indeholde oplysninger om brødhvedearealets størrelse angivet i ha med 2 decimaler, den anvendte hvedesort og mængden af brødhvede angivet i hkg.

Kontrakten skal være dateret og underskrevet af begge parter og angive den planperiode, dokumentationen omfatter.

4)

Ved salg efter høst, jf. stk. 2, nr. 2, 2. led, skal den leverede mængde af brødhvede og indleveringsdato dokumenteres ved faktura.

Den leverede mængde angives som afregnet vare, idet der korrigeres til basisvandprocent og ren varevægt.

Stk. 5.

For virksomheder, der har indgået kontrakt, jf. stk. 2, nr. 2, 1. led, kan der maksimalt anvendes brødhvedenorm for et areal svarende til det brødhvedeareal, der er anført i kontrakten.

Stk. 6.

For virksomheder, der dokumenterer afsætning af brødhvede, jf. stk. 2, nr. 2, 2. led, kan der maksimalt anvendes brødhvedenorm for et areal, der svarer til den leverede mængde brødhvede, jf. stk. 4, nr. 4, divideret med standardudbyttet pr. ha, jf. bilag 1, tabel 1.

Stk. 7.

Virksomheden skal have udarbejdet og indberettet en opdateret gødningsplanlægning for de to forudgående planperioder og den aktuelle planperiode, jf. § 15.

Stk. 8.

Den dokumentation, der er nævnt i stk. 2-4, skal opbevares på virksomheden i 5 år planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 12.

Kvælstofnormen for brødhvede kan anvendes af virksomheder, der ikke har været registreret i Register for Gødningsregnskab i den foregående planperiode, og for arealer, der er erhvervet ved ejer- eller brugerskifte, på de betingelser, der er nævnt i § 11.

Stk. 2.

Dokumentationskravene i § 11, stk. 2-4 og 7, kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger.

§ 13.

Ved korrektion af en virksomheds kvælstofnorm ved forventet højere udbytte, jf. gødskningslovens § 16, stk. 1, ved afsætning af en afgrøde skal standardudbytterne i bilag 1, tabel 1, anvendes.

Korrektionen foretages ved at gange det forventede højere udbytte med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 17.

Stk. 2.

Det forventede højere udbytte udgør gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Det højeste og det laveste udbytte fra de 5 forudgående planperioder kan dog udelades ved beregningen af det gennemsnitlige udbytte, hvis afgrøden har været dyrket i alle 5 forudgående planperioder.

Stk. 4.

Det højeste udbytte fra de 5 forudgående planperioder, jf. stk. 2, skal udelades, hvis afgrøden for planperioden 2024/2025 først bliver solgt efter den 10. september 2026, eller afgrøden kun har været dyrket i 4 ud af de 5 umiddelbart forudgående planperioder.

Stk. 5.

Virksomheden skal kunne dokumentere, at afgrøden har været dyrket af virksomheden i de 5 umiddelbart forudgående planperioder, og at det gennemsnitlige udbytte beregnet ud fra de opnåede udbytter i disse planperioder er højere end standardudbytterne for den pågældende afgrøde, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 6.

Dokumentationen, jf. stk. 5, skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde opgjort i ren varevægt og gødningsplanlægningen, der angiver arealet med den pågældende afgrøde.

Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold.

Stk. 7.

For korn- og industriafgrøder samt frø til udsæd angives udbyttet som afregnet vare, idet der korrigeres til basisvandprocent og ren varevægt.

For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der korrigeres for frasortering og lagringssvind.

Stk. 8.

Den i stk. 5, nævnte dokumentation for anvendelse af korrigeret norm ved forventet højere udbytte skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 14.

Ved korrektion af en virksomheds kornafgrødes kvælstofnorm ved forventet højere udbytte, jf. gødskningslovens § 16, stk. 1, ved anvendelse af afgrøden på egen virksomhed skal standardudbytterne i bilag 1, tabel 1, anvendes.

Korrektionen foretages ved at gange det forventede højere udbytte med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 18.

Stk. 2.

Det forventede højere udbytte udgør gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende kornafgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Det højeste og det laveste udbytte fra de 5 forudgående planperioder kan dog udelades ved beregningen af det gennemsnitlige udbytte, hvor afgrøden har været dyrket i alle 5 forudgående planperioder.

Det højeste udbytte fra de 5 forudgående planperioder, jf. stk. 2, skal udelades, hvis afgrøden kun har været dyrket i 4 ud af de 5 umiddelbart forudgående planperioder.

Stk. 4.

Virksomheden skal kunne dokumentere, at afgrøden har været dyrket i de 5 umiddelbart forudgående planperioder, og at det gennemsnitlige udbytte beregnet ud fra de opnåede udbytter i disse planperioder er højere end standardudbytterne for den pågældende afgrøde, jf. dog stk. 3.

Stk. 5.

Dokumentationen, jf. stk. 4, skal bestå af en opgørelse for hver planperiode over virksomhedens foderforbrug samt virksomhedens kornbalance opgjort efter stk. 6, 2. og 3. pkt. Kornbalancen skal indeholde oplysninger om primo- og ultimolager korrigeret for køb, salg og opfodring.

Dokumentationen skal endvidere omfatte virksomhedens gødningsplanlægning udarbejdet efter gødskningslovens § 41, der angiver arealet med den pågældende kornafgrøde.

Stk. 6.

Høstudbyttet, jf. stk. 4, opgøres på grundlag af virksomhedens foderforbrug og kornbalance for hver planperiode.

Opgørelsen for den enkelte planperiode af foderforbrug og kornbalance skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august ved planperiodens begyndelse til 15. februar i den umiddelbart efterfølgende planperiode.

Foderforbrug kan opgøres på baggrund af enten standardværdier, virksomhedens effektivitetskontrol eller virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. §§ 32-43.

Anvendes virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, skal denne være sammenfaldende med korrektion for afvigelse i ydelses- og produktionsniveau af kvælstof i husdyrgødning, jf. §§ 32-43.

Stk. 7.

Den i stk. 1, 4 og 5 nævnte dokumentation for anvendelse af korrigeret norm ved forventet højere udbytte skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 15.

Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, skal indberette deres gødningsplanlægning til Styrelsen senest den 10. september 2026.

Stk. 2.

Gødningsplanlægningen skal indeholde følgende oplysninger

1)

Et markkort med angivelse af marknummer, der viser de marker, der indgår i virksomhedens samlede landbrugsareal pr. 31. juli 2026.

2)

Markernes afgrøder i planperioden, jf. bilag 1, tabel 1 og 2.

3)

Markernes jordtype angivet med et JB-nr.

4)

Vandet sandjord, hvis dette findes på virksomheden.

5)

Markens forfrugt.

6)

Korrektion af kvælstofnorm på baggrund af forventet højere udbytte eller på grund af miljøtilsagn.

Stk. 3.

Ændringer i gødningsplanlægningen, som er indberettet efter stk. 1, skal foretages senest den 31. marts 2027.

Stk. 4.

Indberetning af gødningsplanlægningen og efterfølgende ændringer heri skal foretages digitalt ved brug af Styrelsens Tast selv, som kan tilgås via Styrelsens hjemmeside.

Indberetninger eller ændringer i indberetninger, der ikke er foretaget digitalt i det særlige skema, anses ikke for modtaget i Styrelsen.

§ 16.

Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab skal indberette deres gødningsregnskab, herunder oplysninger om antal dyr pr. dyretype, staldsystem og besætningsnummer, til Styrelsen senest den 31. marts 2027.

§ 17.

Gødningsregnskabet skal indberettes digitalt via Landbrugsindberetning.dk.

§ 18.

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den komposterede husdyrgødning, anden organiske gødning, biokul, bioaske og kunstgødning, der i planperioden er afsat til en virksomhed registeret i Register for Gødningsregnskab.

§ 19.

I den totale mængde kvælstof i gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof i den husdyrgødning, komposterede husdyrgødning og forarbejdede husdyrgødning, der er afbrændt på virksomhedens eget forbrændings- eller brændingsanlæg, jf. kapitel 13.

§ 20.

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er afgivet til fælles komposterings- eller pyrolyseanlæg.

Stk. 2.

I gødningsregnskabet kan endvidere fratrækkes kvælstof og fosfor i den forarbejdede husdyrgødning, der i planperioden er afgivet til pyrolyseanlæg.

§ 21.

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning, komposterede husdyrgødning og forarbejdede husdyrgødning, der i planperioden er afsat til forbrænding i forbrændings- eller brændingsanlæg i eller uden for Danmark.

§ 22.

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den husdyrgødning, komposterede husdyrgødning, forarbejdede husdyrgødning, afgassede biomasse, anden organiske gødning, biokul og bioaske, der i planperioden er afsat til jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark.

§ 23.

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene.

Stk. 2.

Ved afsætning af kvælstof og fosfor til en virksomhed, der ikke er registeret i Register for Gødningsregnskab, via udegående dyr på arealer, jf. stk. 1, skal afsætningen kunne dokumenteres i form af en græsningsaftale indeholdende oplysninger om følgende

1)

Dyretype og antal dyr, der går på arealerne.

2)

Afgræsningsperioden.

3)

Størrelsen af afgræsningsarealet.

4)

CVR-nr. eller CPR-nr. samt navn og adresse på modtager.

Stk. 3.

Dokumentationen efter stk. 1 og 2, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 24.

Styrelsen kan i tilfælde af brand eller tyveri og efter ansøgning tillade, at virksomheden i gødningsregnskabet kan fratrække kvælstof- og fosforindholdet i henholdsvis husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul, bioaske og kunstgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed om de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.

§ 25.

Afgiver virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, i planperioden husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul eller bioaske til andre virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal dette indberettes på en gødningskvittering i Styrelsens Tast selv med samme frist som indberetning af gødningsregnskabet.

Stk. 2.

Gødningskvitteringen skal indeholde følgende oplysninger om den afgivne gødning

1)

Modtagerens navn, adresse og CVR-nr.

2)

Det totale antal kg kvælstof og fosfor samt gødningstypen.

3)

Den organiske gødnings fosforloft.

4)

Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof, jf. §§ 51, 52 og 54.

5)

Hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker, ved at afgivers dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning.

Stk. 3.

Gødningskvitteringen skal være digitalt signeret af afgiver og modtager.

§ 26.

Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, som i planperioden afgiver husdyrgødning, komposteret husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning til virksomheder, der modtager kvælstof- og fosforholdig gødning, jf. § 1, nr. 3, med henblik på at fratrække kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet, skal til modtager og i gødningsregnskabet angive oplysninger, jf. stk. 3.

Stk. 2.

Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, som i planperioden afsætter gødning via udegående dyr til virksomheder, der ikke er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, med henblik på at fratrække kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet, skal til modtager og i gødningsregnskabet angive oplysninger, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, der afgiver eller afsætter gødning, jf. stk. 1 eller 2, skal angive følgende oplysninger

1)

Modtagerens navn, adresse og CVR-nr.

2)

Det totale antal kg kvælstof og fosfor samt gødningstypen.

3)

Den organiske gødnings fosforloft.

4)

Den andel af det totale indhold af kvælstof, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof, jf. §§ 51, 52 og 54.

Stk. 4.

Virksomheder, der afgiver eller afsætter kvælstof- og fosforholdig gødning, jf. stk. 1 eller 2, skal indhente en skriftlig bekræftelse fra modtager for at have modtaget gødningen og de oplysninger, som fremgår af stk. 3.

§ 27.

Gødningsregnskabet for virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, der i planperioden afgiver husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul eller bioaske til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, med henblik på at fratrække kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet, skal indeholde følgende oplysninger

1)

Modtagerens navn, adresse og virksomhedsidentitet i vedkommende udenlandske virksomhedsregister.

2)

Det totale antal kg kvælstof og fosfor samt gødningstypen.

§ 28.

Virksomheder, der modtager anden organisk gødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for følgende

1)

Typen, mængden og det totale indhold af kvælstof og fosfor i gødningen.

2)

Den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

3)

Dato for levering af gødningen.

§ 29.

Dokumentation efter §§ 26-28 skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 30.

Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver dyretype, staldsystem og besætningsnummer som det samlede antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden.

Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr.

Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

§ 31.

Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende dyretyper ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for den pågældende dyretype og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden.

Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning fra hver af virksomhedens dyretyper og staldsystemer i planperioden.

Stk. 2.

Fremgår dyretypen eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, angives den dyretype og det staldsystem, der stemmer bedst overens med virksomhedens.

§ 32.

Ved type 1-korrektion og type 2-korrektion skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes.

Stk. 2.

Beregning af korrektionsfaktorer skal ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift.

Stk. 3.

For hver dyretype skal data for hele virksomheden samles, og der må kun foretages enten type 1-korrektion eller type 2-korrektion.

§ 33.

Pligtmæssig type 1-korrektion skal foretages for dyrearterne, kvæg, svin og fjerkræ, der fremgår af bilag 2, tabel 3, med en pligtmæssig type 1-korrektionsformel.

§ 34.

Ved beregning af type 2-korrektion med indkøbt foder anvendes indholdet af råprotein og fosfor, der fremgår af foderets deklaration.

Stk. 2.

Fremgår foderets indhold af råprotein eller fosfor ikke af en deklaration, eller er foderet af egen avl, finder §§ 35-38 anvendelse.

Stk. 3.

Indholdet af råprotein og fosfor i foder og fodermidler skal angives for hver dyreart som følgende

1)

Svin: Gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. foderenhed.

2)

Fjerkræ: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder.

3)

Kvæg: Gram råprotein pr. kg fodertørstof, eller gram råprotein pr. foderenhed og gram fosfor pr. kg fodertørstof eller gram fosfor pr. foderenhed.

4)

Pelsdyr: Gram råprotein pr. kg foder og gram fosfor pr. kg foder.

Stk. 4.

Der kan for hver dyretype korrigeres for kvælstof, fosfor eller begge dele.

§ 35.

Ved beregning af type 2-korrektion for svin og fjerkræ, hvor foder blandes på basis af egen avl eller indkøbt foder, hvor indholdet af råprotein eller fosfor ikke fremgår af en deklaration, skal standardværdierne for indholdet af råprotein eller fosfor, der fremgår af bilag 2, tabel 4, anvendes.

Stk. 2.

Ved anvendelse af standardværdierne, der fremgår af bilag 2, tabel 4, skal værdierne fastsat for det år, hvor fodermidlet er høstet, anvendes, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Ved anvendelse af standardværdierne, der fremgår af bilag 2, tabel 4, hvor der ikke er fastsat en værdi for høståret, skal standardværdien for fodermidlet anvendes.

§ 36.

Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg, hvor egen avl anvendes til opfodring i egen kvægbesætning, skal enten standardværdier, jf. § 37, eller virksomhedens egne værdier, jf. § 38, af råprotein og fosfor i fodermidlet anvendes.

§ 37.

Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg ud fra standardværdier, hvor egen avl anvendes til opfodring i egen kvægbesætning, anvendes standardværdierne for indholdet af råprotein eller fosfor på samtlige fodermidler, der fremgår af bilag 2, tabel 5.

§ 38.

Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg kan alle virksomhedens egne værdier af foderets indhold af råprotein og fosfor anvendes, når betingelserne i stk. 2-5 er opfyldt, jf. dog stk. 6.

Stk. 2.

Alle analyser af enten partier eller slæt af fodermidler fra egen avl, der anvendes til opfodring i egen kvægbesætning, skal indgå som et vægtet gennemsnit i beregningen af fodermidlets samlede indhold af råprotein og fosfor.

Stk. 3.

Alle analyserede fodermidler, jf. stk. 2, skal indgå som et vægtet gennemsnit i beregningen af foderets samlede indhold af råprotein og fosfor.

Stk. 4.

Analyse af indhold af råprotein og fosfor i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Stk. 5.

Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange jævnt fordelt i planperioden, hvor indholdet af råprotein og fosfor i foderforbruget, samt det totale foderforbrug, beregnes.

Foderforbruget skal vægtes i forhold til antal dage og antal dyr, som den enkelte foderkontrol omfatter.

Stk. 6.

For partier eller slæt, der ikke er analyseret, anvendes standardværdierne for indholdet af råprotein eller fosfor, der fremgår af bilag 2, tabel 5.

§ 39.

Virksomheder, der overtager en anden virksomhed i planperioden, kan anvende oplysninger fra den overtagne virksomheds drift.

Stk. 2.

Forefindes der ikke oplysninger fra den overtagne virksomheds drift, kan der anvendes normtal for produktion af kvælstof og fosfor for planperioden for den overtagne virksomhed.

Frivillig type 1- korrektion og type 2-korrektion kan samtidig anvendes på den eksisterende virksomhed.

§ 40.

Virksomhedens afvigelser fra standardforudsætningerne skal dokumenteres ved virksomhedens indkøbs-, salgs- og driftsbilag.

Stk. 2.

Ved beregning af type 2-korrektion for kvæg skal dokumentationen for egne værdier for indhold af råprotein og fosfor derudover omfatte resultater af foderanalyser af det anvendte foder.

Stk. 3.

Det skal tydeligt fremgå af dokumentationen, hvilke værdier der ligger til grund for beregningerne.

§ 41.

Dokumentationen for type 2-korrektion skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 365 dage i perioden fra den 15. juni 2025 til den 31. august 2026.

Stk. 2.

Det er alene afvigelser i fodermængde og -sammensætning, der kan medtages fra virksomhedens foderkontrol eller foderopgørelser.

§ 42.

Dokumentationen for type 1-korrektion skal omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.

§ 43.

Dokumentationen, jf. §§ 40 og 41, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 44.

For biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse, skal indholdet af kvælstof og fosfor i den afgassede biomasse fastsættes på en af følgende måder

1)

Indholdet af kvælstof og fosfor beregnes på grundlag af oplysninger om den husdyrgødning eller anden organiske gødning, eller bioaske, der er tilført anlægget, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1 og 2, og nærværende bekendtgørelses §§ 28 og 30-43.

2)

Indholdet af kvælstof og fosfor bestemt ved analyse, jf. stk. 3 og 4, og bilag 3.

Stk. 2.

Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.

Stk. 3.

Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Stk. 4.

Biogasanlæg skal fastsætte fosforloftet for den afgassede biomasse, jf. bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning.

§ 45.

For forarbejdningsanlæg, der afsætter forarbejdet husdyrgødning, skal indholdet af kvælstof og fosfor i den forarbejdede husdyrgødning svare til indholdet af kvælstof og fosfor i den husdyrgødning, som er tilført anlægget.

Stk. 2.

Forarbejdningsanlæg, der afsætter forarbejdet husdyrgødning til en virksomhed registreret i Register for Gødningsregnskab skal fastsætte indholdet af kvælstof og fosfor i gødningen, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Forarbejdningsanlæg, der afsætter forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal angive indholdet af kvælstof og fosfor i henhold til deklaration, jf. bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.v.

Stk. 4.

Forarbejdningsanlæg skal fastsætte den andel af det totale indhold af kvælstof i den forarbejdede husgødning, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, jf. § 51, stk. 2-6.

Stk. 5.

Forarbejdningsanlæg skal fastsætte den forarbejdede husdyrgødnings fosforloft, jf. bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning.

Stk. 6.

Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af den fiberfraktion, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afbrændte eller afsatte kvælstof- og fosformængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet dokumenteres.

Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstof- og fosforindholdet, jf. stk. 7.

Stk. 7.

Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 46.

Fælles komposteringsanlæg, der afsætter komposteret husdyrgødning til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i den komposterede husdyrgødning ved analyse.

Stk. 2.

Det fælles komposteringsanlæg skal opgøre den leverede mængde komposterede husdyrgødning, som analysen gælder for.

Stk. 3.

Der skal for hver måned i den planperiode, hvor den komposterede husdyrgødning afsættes, foretages minimum én analyse af repræsentative prøver af den komposterede husdyrgødning jf. stk. 4.

Stk. 4.

Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødningen skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 47.

Pyrolyseanlæg, der afsætter biokul til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i biokullet ved analyse.

Stk. 2.

Pyrolyseanlægget skal opgøre den levererede mængde biokul, som analysen gælder for.

Stk. 3.

Der skal for hver måned i den planperiode, hvor biokullet afsættes, foretages minimum én analyse af repræsentative prøver af den biokullet jf. stk. 4.

Stk. 4.

Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødningen skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 48.

For forbrændings- og brændingsanlæg, der afsætter bioaske til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indholdet af fosfor i bioasken svare til indholdet af fosfor i den gødning, som er tilført anlægget.

Stk. 2.

Indholdet af kvælstof i bioaske fastsættes til 0 kg.

Stk. 3.

Der skal for hver måned i den planperiode, hvor bioasken afsættes, foretages minimum én analyse af repræsentative prøver af bioasken jf. stk. 4.

Stk. 4.

Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødningen skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 49.

Indholdet af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver, jf. dog § 50.

Stk. 2.

Den mængde af anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.

Stk. 3.

Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes.

Stk. 4.

Analyse af indhold af kvælstof og fosfor i gødningen skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 50.

Indholdet af kvælstof og fosfor i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. skal bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

§ 51.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes, jf. dog stk. 2

1)

Svinegylle: 80 pct.

2)

Kvæggylle: 75 pct.

3)

Fjerkrægylle: 80 pct.

4)

Gylle fra kødædende pelsdyr: 75 pct.

5)

Dybstrøelse (kvæg og svin): 50 pct.

6)

Dybstrøelse (fjerkræ) og anden husdyrgødning (fjerkræ): 70 pct.

7)

Fiberfraktion efter forarbejdning, dybstrøelse og husdyrgødning, der ikke er omfattet af nr. 1-6 eller 8: 55 pct.

8)

Ajle og væskefraktion efter forarbejdning: 85 pct.

9)

Biokul baseret på husdyrgødning: 0 pct.

Stk. 2.

Den andel af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, skal mindst svare til den andel, der er fastsat for den husdyrgødning, som er tilført anlægget.

Stk. 3.

For blandinger af gødning opgøres den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale mængde af kvælstof i gødningstyperne.

Stk. 4.

For afgasset biomasse fra fælles biogasanlæg, forarbejdet husdyrgødning fra forarbejdningsanlæg og komposteret husdyrgødning fra fælles komposteringsanlæg fastsættes den andel af det totale antal kg kvælstof i den afgassede biomasse, forarbejdede husdyrgødning og den komposterede husdyrgødning, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, ud fra det vægtede gennemsnit af de mængder organisk gødning, der er modtaget på det fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlægget eller det fælles komposteringsanlæg i den foregående planperiode.

Stk. 5.

For fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og fælles komposteringsanlæg, der ikke modtog organisk gødning i den forudgående planperiode, fastlægges den andel af det totale antal kg kvælstof i den afgassede biomasse, den forarbejdede husdyrgødning og den komposterede husdyrgødning, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, ud fra det vægtede gennemsnit for de forventede tilførte mængder i indeværende planperiode.

Stk. 6.

Såfremt der som led i bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme fastsættes krav om håndtering af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at gødningsværdien nedsættes, kan Styrelsen tillade, at andelene i stk. 1-6 fraviges.

§ 52.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes

1)

Biokul baseret på anden organisk gødning: 0 pct.

2)

Forædlede organiske gødninger: 90 pct.

3)

Grønsaft: 40 pct.

4)

Have- og parkaffald: 0 pct.

5)

Kartoffelfrugtsaft: 50 pct.

6)

Komposteret husholdningsaffald: 20 pct.

7)

Kompost: 15 pct.

8)

Kød- og benmel, børstemel, blodmel og fiskemel/fiskeaffald: 80 pct.

9)

Spildevandsslam: 50 pct.

10)

Andre typer af anden organisk gødning, der ikke er omfattet af nr. 1-9: 40 pct.

Stk. 2.

Hvis den faktiske andel i gødningen, der kan udnyttes af afgrøden, afviger fra andelene fastsat i stk. 1, nr. 2, 8 og 10, kan virksomheden i gødningsregnskabet angive den faktiske andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof.

Stk. 3.

Virksomheden skal fra leverandøren kunne dokumentere kulstof- og kvælstofindholdet for hver leverance af gødningen (C/N-forholdet), som beregnes ved følgende formel 87% - (5% x C/N) + (100% - (87% - (5% x C/N))) x 40%.

§ 53.

Dokumentationen, jf. § 52, stk. 2 og 3, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 54.

Virksomhedens forbrug af kvælstof i kunstgødning opgøres som den totale mængde af kvælstof i kunstgødningen.

§ 55.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i henholdsvis husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske skal opgøres pr. 31. juli 2026.

§ 56.

Virksomhedens ultimolager opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske, der udbringes i perioden fra den 1. august 2026 til den 30. september 2026 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden den 31. december 2026.

Stk. 2.

Opgørelsen af ultimolageret for kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske, der er produceret og modtaget på virksomheden, beregnes på baggrund af kvælstof- og fosformængden i lageret.

Stk. 3.

Lagerstatus for husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske opgøres som summen af hver lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i hver gødningstype.

Stk. 4.

Lagerstatus omfatter alle lagre af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske uanset, hvor gødningen er opbevaret.

Stk. 5.

Opgørelsen foretages på baggrund af

1)

Husdyrnormer fastsat i bilag 2, tabel 2 og 3.

2)

De oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse.

3)

En kombination af nr. 1 og 2.

Stk. 6.

Opgørelsen af lagerstatus pr. 31. juli 2026 skal være dateret og skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

§ 57.

Virksomhedens samlede ultimolager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske må ikke udgøre mere end 50 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Det samlede ultimolager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul og bioaske for virksomheder uden husdyrbesætning og virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på maksimalt 3.000 kg kvælstof, må maksimalt udgøre 100 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden.

Stk. 3.

Det samlede ultimolager af fosfor for virksomheder, hvor modtaget fosfor i bioaske udgør mere end 75 pct. af den samlede mængde fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og bioaske, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden, må maksimalt svare til den mængde fosfor, der i alt er modtaget og produceret på virksomheden i den forudgående og indeværende planperiode.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for virksomheder, hvor kvælstofindholdet i dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af virksomhedens samlede kvælstofproduktion.

Stk. 5.

For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldsystemer i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må ultimolager af kvælstof og fosfor i fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof og fosfor i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.

Stk. 6.

Styrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 fraviges.

§ 58.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof og fosfor i kunstgødning skal opgøres pr. 31. juli 2026.

Virksomhedens ultimolager af kvælstof og fosfor i kunstgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2026 til 30. september 2026 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2026.

Stk. 2.

Lagerstatus for kunstgødning opgøres som summen af al lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i kunstgødning.

Beregningen foretages på baggrund af de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af kunstgødning uanset, hvor gødningen er opbevaret.

Stk. 3.

Ved salg eller afgivelse af kunstgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof og fosfor.

§ 59.

Virksomheder, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab, skal opgøre deres primolager af gødning på følgende måde

1)

Virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2025 fradraget den mængde kvælstof og fosfor i gødningstyperne, der udbringes i perioden 1. august 2025 til 30. september 2025 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2025.

Opgørelsen af primolageret skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

2)

Der skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af kunstgødning pr. 1. august 2025, fradraget den mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning, der udbringes i perioden 1. august 2025 til 30. september 2025 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2025.

Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

3)

For hver enkelt mark skal forfrugten fastsættes som markens afgrøde i den foregående planperiode.

§ 60.

En virksomhed, som før udløbet af planperioden ophører med at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstof- eller fosfornorm fastsat i bilag 1, tabel 1 og 2, skal senest en måned efter ophørstidspunktet give den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, hvis den overtagende virksomhed er registreret i Register for Gødningsregnskab, de skriftlige oplysninger, der fremgår af gødskningslovens § 32, stk. 2, nr. 1-4.

Stk. 2.

Ændringer som følge af ophør af ejendoms- eller brugsretten til et areal skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 15.

Stk. 3.

En erklæring om, at forbruget af gødning på et areal skal henføres til den overtagende virksomhed, jf. gødskningslovens § 33, stk. 3, skal være underskrevet af begge parter.

Erklæringen skal opbevares på den ophørende virksomhed i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Stk. 4.

Virksomheder registeret i Register for Gødningsregnskab, der har overtaget arealer og underskrevet en erklæring som nævnt i stk. 3, skal foretage indberetning som nævnt i § 64, stk. 1, for den samlede planperiode.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om kunstgødning, som den virksomhed, der overdrog arealerne, har solgt eller afgivet i planperioden 2025/2026.

§ 61.

Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal virksomheden efter gødskningslovens § 42 udarbejde gødningsregnskab for planperioden.

Gødningsregnskabet skal indberettes til Styrelsen med samme frist som angivet i § 16.

Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til Styrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse.

Stk. 2.

Opgørelse af en ophørende virksomheds lager, jf. gødskningslovens § 34, stk. 1, skal indeholde de oplysninger, der fremgår af nærværende bestemmelses stk. 3-5.

Stk. 3.

Det samlede lager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, komposteret husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning og biokul skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af

1)

virksomhedens primolager, jf. gødskningslovens § 29,

2)

produktionen af kvælstof og fosfor i gødningen,

3)

mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i gødningen, og

4)

mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i gødningen fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

Stk. 4.

Det samlede lager af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning og biokul skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af

1)

mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor i gødningen, og

2)

mængden af forbrugt kvælstof og fosfor i gødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

Stk. 5.

Det samlede lager af fosfor i bioaske skal opgøres fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet på grundlag af

1)

mængden af modtaget og afgivet fosfor i bioaske, og

2)

mængden af forbrugt fosfor i bioaske.

Stk. 6.

Kunstgødning på lager hos overdrager på overdragelsestidspunktet skal indberettes via Leverandørregister for Gødningsleverancer, jf. § 64.

Stk. 7.

I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af lagre fra et dødsbo, kan Styrelsen godkende, at virksomhedens samlede lager af husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 44, stk. 3.

§ 62.

Gødskningslovens § 43, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.

§ 63.

Virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der sælger, afgiver eller modtager gødning skal registrere sig i Styrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer.

Stk. 2.

Tilmeldingsbevis for registrering i Leverandørregister for gødningsleverancer sendes digitalt til virksomheden via Tast selv.

§ 64.

Virksomheder og offentligt ejede virksomheder, som er omfattet af gødskningslovens § 3, stk. 1, der sælger eller afgiver kunstgødning, skal senest den 1. september 2026 digitalt indberette til Styrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem der er afsat kunstgødning til i planperioden.

Stk. 2.

Ved afsætning af kunstgødning til virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberettes følgende oplysninger

1)

Modtagers CVR-nummer.

2)

Typen af kunstgødning.

3)

Den totale mængde af kunstgødning.

4)

Det totale indhold af kvælstof og fosfor.

Stk. 3.

Ved afsætning af kunstgødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberetningen udelukkende indeholde følgende oplysninger

1)

Typen af kunstgødning.

2)

Den samlede mængde af kunstgødning, der er afsat til virksomhederne i planperioden.

3)

Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat til virksomhederne i planperioden.

Stk. 4.

Ved afsætning af kunstgødning til private skal indberettes følgende oplysninger

1)

Typen af kunstgødning.

2)

Den samlede mængde af kunstgødning, der samlet er afsat til private.

3)

Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat til private.

Stk. 5.

For indberetninger efter stk. 1-4 skal indberetningen indeholde oplysninger om kunstgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.

Stk. 6.

Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der må anvendes til ludning af halm efter reglerne i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning, opgøres særskilt.

Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 65.

Følgende virksomheder og offentligt ejede virksomheder skal senest den 1. september 2026 digitalt indberette oplysninger om, hvem de har afsat komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske til i planperioden, til Styrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer

1)

Offentligt ejede virksomheder.

2)

Fælles biogasanlæg.

3)

Forbrændings- og brændingsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab.

4)

Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab.

5)

Fælles komposteringsanlæg.

6)

Pyrolyseanlæg.

7)

Andre virksomheder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, og som afsætter komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, biokul eller bioaske.

Stk. 2.

Ved afsætning af gødning til virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberettes følgende oplysninger, jf. dog stk. 3

1)

Modtagers CVR-nummer.

2)

Typen af gødning.

3)

Den totale mængde gødning.

4)

Det totale indhold af kvælstof og fosfor.

5)

Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning og gødningens tilknyttede fosforloft.

Stk. 3.

Ved afsætning af gødning til andre end virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke typer af gødning og det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat.

Stk. 4.

Offentligt ejede virksomheder, jf. stk. 1, nr. 1, skal for anden organisk gødning, der afgives via genbrugsstationer eller tilsvarende offentlige genbrugsforanstaltninger, hvor der er almen offentlig adgang, alene indberette afgivelse til virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab.

§ 66.

Følgende virksomheder skal senest den 1. september 2026 digitalt indberette oplysninger om, hvem de har modtaget husdyrgødning, komposteret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, biokul og bioaske fra i planperioden, til Styrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer

1)

Fælles biogasanlæg.

2)

Forbrændings- og brændingsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab.

3)

Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab.

4)

Fælles komposteringsanlæg.

5)

Pyrolyseanlæg.

Stk. 2.

Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger

1)

Hvilke registrerede virksomheder i Register for Gødningsregnskab, og hvilke ikke-registrerede virksomheder, der er modtaget gødning fra, angivet med afgivers CVR-nr.

2)

Typen af gødning, der er modtaget.

3)

Den totale mængde af den gødning, der er modtaget.

4)

Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der er modtaget.

5)

Den andel af den totale mængde kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den modtagne gødning, samt gødningens tilknyttede fosforloft.

§ 67.

På forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, der forbrænder husdyrgødning, komposteret husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, med henblik på fratræk af kvælstof i den totale mængde af kvælstof, skal der foreligge en opgørelse for den afbrændte gødning, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Opgørelsen for den afbrændte gødning skal omfatte følgende

1)

Det totale antal kg kvælstof og gødningstypen, der tilføres forbrændings- eller brændingsanlægget.

2)

Den producerede energimængde med angivelse af en energimålers visning, jf. § 68.

Stk. 3.

Opgørelsen skal ajourføres dagligt i perioder, hvor forbrænding finder sted.

Stk. 4.

Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og den planperiode, hvor forbrændingen finder sted.

§ 68.

Varmeveksleren på forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, skal være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh.

Stk. 2.

Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.

§ 69.

På forbrændings- og brændingsanlæg, som tilhører virksomheder, der er omfattet af Register for Gødningsregnskab, skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af bioaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af bioasken, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og være påført dato for prøveudtagningen.

§ 70.

Dokumentation, jf. §§ 67 og 69, skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol

§ 71.

Styrelsens afgørelser truffet efter gødskningsloven eller efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 72.

Styrelsen kan på Styrelsens hjemmeside offentliggøre med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder indskærpelser, samt vedtagne administrative bødeforelæg.

§ 73.

Påmindelsesbreve, skriftlige partshøringer og skriftlige referater af telefoniske partshøringer i medfør af forvaltningslovens § 19, om indberetning af afsat gødning i Leverandørregister for gødningsleverancer, efter bekendtgørelsens kapitel 11, sendes digitalt til virksomheden via Tast selv.

§ 74.

Overtrædelse af § 10, § 11, stk. 8, § 13, stk. 8, § 14, stk. 7, § 15, stk. 1 og 3, §§ 16 og 17, § 23, stk. 3, §§ 25-29, § 38, §§ 40-43, §§ 45 og 46, §§ 49-53, § 55, § 56, stk. 1, 2 og 6, § 57, stk. 1-3 og 5, §§ 58 og 59, § 60, stk. 2-4, § 61, stk. 1-6, § 63, stk. 1, og §§ 64-70 straffes med bøde.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

§ 75.

Skønnes en overtrædelse af gødskningslovens § 12 ikke at ville medføre højere straf end bøde, jf. gødskningslovens § 53, stk. 1, nr. 1, kan Styrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2.

Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder efter gødskningslovens § 54, stk. 2, tilsvarende anvendelse på bødeforelæg meddelt efter stk. 1.

Stk. 3.

Vedtages bødeforelægget inden den givne frist, bortfalder videre forfølgning, jf. gødskningslovens § 54, stk. 3.

§ 76.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2025.

Oversigt over bilag

Bilagsoversigt

Bilag 1 Kvælstof- og fosfornormer m.v.

Tabel 1 Normer til landbrugsafgrøder (kvælstof og fosfor)

Tabel 2 Normer for grøntsager på friland og andre plantekulturer (kvælstof og fosfor)

Tabel 3 Godkendte vinterhvedesorter til brødhvede

Tabel 4 Maksimalt græsoptag pr. dyretype

Bilag 2 Husdyrnormer m.v.

Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Tabel 2 Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning

Tabel 3 Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Tabel 4 Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ

Tabel 5 Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg

Tabel 6 Standardforudsætninger for produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning

Bilag 3 Krav til prøvetagning i forbindelse med analyse af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse

Bilag 1

Kvælstof- og fosfornormer m.v.

Bilag 1, Tabel 1: Normer til landbrugsafgrøder (kvælstof og fosfor)

Kvælstof- og fosfornormer i kg pr. ha for planperioden 2025/26.

Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis.

Afgrødekode

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi

i afgrødens kvælstofnorm

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Sandblandet lerjord

Lerjord

Humusjord

Korrektion for udbytte (salg)

Korrektion for udbytte (opfodring)

Fosfornorm

JB 1 + 3

JB 2 + 4 og 10 + 12 1

JB 1 - 4

JB 5 - 6

JB 7 - 9

JB 11

kg N/ha

Ja/Nej

Udbytte-norm

Kvælstof-norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

kg N/hkg

kg P/ha

kg N/ha

kg N/ha

kg N/ha

kg N/ha

kg N/ha

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

Vårsæd til modenhed 11

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

1

Vårbyg 2

0

Ja

47 (52)

142

54 (59)

138

59 (65)

160

66 (73)

146

70 (77)

152

54 (59)

103

1,5

1,5

22

2

Vårhvede 2

0

Ja

42 (46)

161

48 (53)

155

54 (59)

178

60 (66)

162

64 (70)

168

48 (53)

120

1,5

1,5

20

6

Vårhvede, brødhvede 2

0

Ja

42 (46)

165

48 (53)

160

54 (59)

184

60 (66)

169

64 (70)

176

48 (53)

125

1,7

1,7

20

3

Vårhavre

0

Ja

44

114

51

109

56

131

57

108

60

112

51

74

1,5

1,5

23

4

Blanding af vårsåede arter 8

0

Ja

44

114

51

109

56

131

57

108

60

112

51

74

1,5

1,5

23

55

Vårrug

0

Ja

44

114

51

109

56

131

57

108

60

112

51

74

1,5

1,5

21

8

Vårspelt

0

Ja

44

114

51

109

56

131

57

108

60

112

51

74

1,5

0

21

5

Majs til modenhed

0

Ja

71

151

71

136

79

167

77

141

82

148

71

76

1,5

0

25

19

Majs til modenhed med græsudlæg

0

Ja

71

151

71

136

79

167

77

141

82

148

71

76

1,5

0

25

7

Korn og bælgsæd, under 50 pct. bælgsæd 8+13

6

Ja

45

78

48

64

51

81

54

57

56

58

48

29

0,5

0

19

18

Korn og bælgsæd, over 50 pct. bælgsæd 13

18

Nej

0

0

0

0

0

0

0,0

0

19

56

Vårtriticale

0

Ja

44

114

51

109

56

131

57

108

60

112

51

74

1,5

1,5

24

58

Sorghum

0

Ja

114

109

131

108

112

74

1,5

0,0

23

70

Vårbyg, efterårssået 15

0

Ja

47 (52)

142

54 (59)

138

59 (65)

160

66 (73)

146

70 (77)

152

54 (59)

103

1,5

1,5

22

71

Vårhvede, efterårssået 15

0

Ja

42 (46)

161

48 (53)

155

54 (59)

178

66 (73)

162

64 (70)

168

48 (53)

120

1,5

1,5

20

72

Vårhavre, efterårssået 15

0

Ja

44

114

51

109

56

131

57

108

60

112

51

74

1,5

1,5

23

Vintersæd til modenhed 11

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

10

Vinterbyg 2

0

Ja

57 (63)

164

62 (68)

154

66 (73)

173

81 (89)

177

86 (95)

188

62 (68)

94

1,2

1,2

19

11

Vinterhvede 2

0

Ja

57 (63)

171

71 (78)

178

75 (83)

199

90 (99)

206

95 (105)

219

71 (78)

118

1,5

1,5

22

13

Vinterhvede, brødhvede 2

0

Ja

57 (63)

208

71 (78)

218

75 (83)

240

90 (99)

249

95 (105)

263

71 (78)

158

1,7

0,0

22

57

Vinterhavre 2

0

Ja

52 (57)

139

66 (73)

140

65 (72)

153

78 (86)

155

82 (90)

165

66 (73)

80

1,2

1,2

24

14

Vinterrug 2

0

Ja

52 (57)

138

66 (73)

139

65 (72)

153

78 (86)

154

82 (90)

164

66 (73)

79

1,2

1,2

19

15

Vinterhybridrug 2

0

Ja

63 (69)

151

78 (86)

155

78 (86)

170

90 (99)

168

95 (105)

180

78 (86)

95

1,2

1,2

22

16

Vintertriticale 2

0

Ja

52 (57)

167

65 (72)

168

65 (72)

183

74 (81)

179

78 (86)

189

65 (72)

108

1,2

1,2

23

9

Vinterspelt 2

0

Ja

52 (57)

138

66 (73)

139

65 (72)

153

78 (86)

154

82 (90)

164

66 (73)

79

1,2

1,2

19

17

Blanding af efterårssåede arter 2+8

0

Ja

52 (57)

138

66 (73)

139

65 (72)

153

78 (86)

154

82 (90)

164

66 (73)

79

1,2

1,2

23

Oliefrø og bælgsæd

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

21

Vårraps

18

Ja

19

137

22

127

24

145

25

122

26

123

22

67

1,5

0

23

22

Vinterraps

18

Ja

31

176

39

188

39

188

44

196

46

199

39

128

1,5

0

30

23

Rybs

18

Ja

19

137

22

127

24

145

25

122

26

123

22

67

1,5

0

23

24

Solsikke

18

Ja

20

185

22

170

24

185

25

160

26

160

22

110

0

0

19

25

Sojabønner

18

Nej

48

0

48

0

48

0

48

0

48

0

48

0

0

0

33

26

Linser

18

Nej

17

0

17

0

17

0

17

0

17

0

17

0

0

0

15

27

Kikærter

18

Nej

19

0

19

0

19

0

19

0

19

0

19

0

0

0

16

30

Ærter

18

Nej

47

0

47

0

47

0

47

0

47

0

47

0

0

0

27

31

Hestebønner

18

Nej

47

0

47

0

47

0

47

0

47

0

47

0

0

0

30

32

Lupin

18

Nej

31

0

31

0

31

0

31

0

31

0

31

0

0

0

19

54

Bælgsæd blanding

18

Nej

49

0

57

0

67

0

74

0

74

0

57

0

0

0

32

35

Bælgsæd, flerårig blanding 8

18

Nej

47

0

47

0

47

0

47

0

47

0

47

0

0

0

28

36

Bælgsæd, andre typer til modenhed blanding 8

18

Nej

47

0

47

0

47

0

47

0

47

0

47

0

0

0

28

180

Gul sennep

18

Ja

21

140

23

128

25

146

25

121

26

123

23

68

1,5

0

23

182

Blanding af oliearter 8

18

Ja

137

127

145

122

123

67

0

0

23

273

Lucerne til fabrik 3

115

Nej

12

0

13

0

16

0

14

0

14

0

13

0

0

0

40

277

Kløver til fabrik 3

115

Nej

13

0

15

0

17

0

13

0

16

0

15

0

0

0

57

Hør og hamp

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

40

Oliehør

18

Ja

16

101

16

86

16

101

16

76

16

76

16

26

0

0

19

41

Spindhør

18

Ja

94

63

94

48

94

63

94

38

93

38

94

0

0

0

25

42

Hamp

18

Ja

125

155

125

140

125

155

125

130

124

130

125

80

0

0

26

51

Blanding af bredbladet afgrøde, frø/kerne 8

18

Ja

137

127

145

122

123

67

0

0

23

52

Quinoa

18

Ja

114

114

114

114

114

54

0

0

23

53

Boghvede

18

ja

114

114

114

114

114

54

0

0

23

Frøgræs

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

101

Rajgræsfrø, alm.

18

Nej

13

180

13

180

13

180

13

180

13

180

13

120

0

0

10

102

Rajgræsfrø, alm. 1. år, efterårsudlagt

18

Nej

13

210

13

210

13

210

13

210

13

210

13

150

0

0

10

103

Rajgræsfrø, ital.

18

Nej

14

125

14

125

14

125

14

125

14

125

14

65

0

0

11

104

Rajgræsfrø, ital., 1. år, efterårsudlagt

18

Nej

14

155

14

155

14

155

14

155

14

155

14

95

0

0

11

116

Rajgræsfrø, hybrid

18

Nej

12

140

12

140

12

140

12

140

12

140

12

80

0

0

10

117

Rajgræsfrø, hybrid, efterårsudlagt

18

Nej

12

170

12

170

12

170

12

170

12

170

12

110

0

0

10

105

Timothefrø

18

Nej

4

110

4

110

4

110

4

110

4

110

4

50

0

0

7

106

Hundegræsfrø

18

Nej

10

200

10

200

10

200

10

200

10

200

10

140

0

0

10

107

Engsvingelfrø

18

Nej

8

140

8

140

8

140

8

140

8

140

8

80

0

0

8

108

Rødsvingelfrø

18

Nej

14

150

14

150

14

150

14

150

14

150

14

90

0

0

11

109

Rajsvingelfrø

18

Nej

11

160

11

160

11

160

11

160

11

160

11

100

0

0

9

118

Rajsvingelfrø, efterårsudlagt

18

Nej

11

190

11

190

11

190

11

190

11

190

11

130

0

0

9

110

Svingelfrø, bakke- (tidl.

stivbladet)

18

Nej

13

150

13

150

13

150

13

150

13

150

13

90

0

0

10

111

Svingelfrø, strand-

18

Nej

13

200

13

200

13

200

13

200

13

200

13

140

0

0

10

112

Engrapgræsfrø (marktype)

18

Nej

10

160

10

160

10

160

10

160

10

160

10

100

0

0

8

113

Engrapgræsfrø (plænetype)

18

Nej

10

170

10

170

10

170

10

170

10

170

10

110

0

0

8

114

Rapgræsfrø, alm.

18

Nej

8

120

8

120

8

120

8

120

8

120

8

60

0

0

7

115

Hvenefrø, alm. og krybende

18

Nej

4

120

4

120

4

120

4

120

4

120

4

60

0

0

5

120

Kløverfrø

115

Nej

5

0

5

0

5

0

5

0

5

0

5

0

0

0

3

121

Bælgplanter, frø 8

18

Nej

4

0

4

0

4

0

4

0

4

0

4

0

0

0

3

122

Kommenfrø

18

Nej

11

132

11

132

11

132

11

132

11

132

11

72

4

0

9

123

Valmuefrø

18

Ja

5

135

8

133

9

152

9

127

9

127

8

73

4

0

12

124

Spinatfrø

18

Ja

12

148

15

160

17

169

17

169

17

169

15

100

4

0

13

125

Bederoefrø

18

Ja

21

210

21

210

21

210

21

210

21

210

21

150

0

0

25

126

Blanding af markfrø til udsæd 8

18

Nej

120

120

120

120

120

0

60

0

0

10

Kartofler

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

149

Kartofler, lægge- (certificerede)

0

Ja

326

137

352

128

378

148

378

123

378

123

352

68

0,2

0,0

38

150

Kartofler, lægge- (egen opformering)

0

Ja

326

137

352

128

378

148

378

123

378

123

352

68

0,2

0,0

38

151

Kartofler, stivelses-

0

Ja

484

208

536

204

588

229

588

204

588

204

536

144

0,2

0,0

47

152

Kartofler, spise- (pakkeri, vejsalg)

0

Ja

336

171

415

171

440

192

440

167

440

167

415

111

0,2

0,0

41

154

Kartofler, spise- (proces, skrællet, kogte)

0

Ja

336

171

415

171

440

192

440

167

440

167

415

111

0,2

0,0

41

155

Kartofler, pulver/granules-

0

Ja

484

208

536

204

588

229

588

204

588

204

536

144

0,2

0,0

47

156

Kartofler, friteret/chips/pommes frites

0

Ja

484

208

536

204

588

229

588

204

588

204

536

144

0,2

0,0

47

157

Kartofler, spise-, tidligt høstede med efterafgrøder

0

Ja

336

171

415

171

440

192

440

167

440

167

415

111

0,2

0,0

41

Rodfruger til fabrik

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

160

Sukkerroer til fabrik

3

Ja

494

136

545

126

545

141

667

129

728

135

545

66

0,1

0,0

41

161

Cikorierødder

3

Ja

201

151

255

142

323

164

323

139

344

141

255

82

0,1

0,0

41

162

Blanding, andre industriafgrøder 8

3

ja

120

120

120

120

120

60

0,0

0,0

41

Helsæd, vår

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

210

Vårbyg, helsæd

0

Ja

5.100

142

6.000

138

6.600

160

7.600

146

8.100

152

6.000

103

0

0

27

211

Vårhvede, helsæd

0

Ja

4.700

161

5.500

155

6.100

178

6.900

162

7.400

168

5.500

120

0

0

28

212

Vårhavre, helsæd

0

Ja

5.200

114

6.100

109

6.800

131

6.900

108

7.300

112

6.100

74

0

0

27

213

Blandkorn, vårsået, helsæd 8

0

Ja

5.300

114

6.200

109

6.900

131

6.900

108

7.400

112

6.200

74

0

0

28

214

Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 pct. bælgsæd 8+13

6

Ja

5.300

78

6.200

64

6.900

81

6.900

57

7.400

58

6.200

29

0

0

34

217

Korn og bælgsæd, helsæd, over 50 pct. bælgsæd 8+13

18

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

34

215

Ærtehelsæd

18

Nej

5.700

0

5.700

0

5.700

0

5.700

0

5.700

0

5.700

0

0

0

29

216

Majshelsæd

0

Ja

10.400

151

10.400

136

11.500

167

11.400

141

11.900

148

10.400

76

0

0

40

218

Majshelsæd med græsudlæg

0

Ja

10.400

151

10.400

136

11.500

167

11.400

141

11.900

148

10.400

76

0

0

40

Helsæd, vinter

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

220

Vinterbyg, helsæd

0

Ja

6.600

164

7.200

154

7.700

173

9.700

177

10.300

188

7.200

94

0

0

27

221

Vinterhvede, helsæd

0

Ja

6.900

171

8.700

178

9.200

199

11.100

206

11.700

219

8.700

118

0

0

36

222

Vinterrug, helsæd

0

Ja

5.500

151

7.200

155

7.100

170

8.800

168

9.300

164

7.200

95

0

0

30

223

Vintertriticale, helsæd

0

Ja

5.600

167

7.200

168

7.200

183

8.200

179

8.700

189

7.200

108

0

0

27

224

Blandkorn, efterårssået helsæd 8

0

Ja

5.500

138

7.000

139

6.600

153

8.400

154

8.900

164

7.000

79

0

0

26

Korn, grønkorn

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

230

Blanding af vårkorn, grønkorn 8

0

Ja

3.100

97

3.900

93

3.900

112

4.200

92

4.200

95

3.900

58

0

0

23

701

Grønkorn af vårbyg

0

Ja

3.100

121

3.900

117

3.900

136

4.200

124

4.200

129

3.900

82

0

0

23

702

Grønkorn af vårhvede

0

Ja

3.100

137

3.900

132

3.900

151

4.200

137

4.200

143

3.900

97

0

0

23

703

Grønkorn af vårhavre

0

Ja

3.100

97

3.900

93

3.900

112

4.200

92

4.200

95

3.900

58

0

0

23

704

Grønkorn af vårrug

0

Ja

3.100

97

3.900

93

3.900

112

4.200

92

4.200

95

3.900

58

0

0

23

705

Grønkorn af vårtriticale

0

Ja

3.100

97

3.900

93

3.900

112

4.200

92

4.200

95

3.900

58

0

0

23

234

Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50 pct. bælgsæd 8+13

0

Ja

3.100

66

3.900

55

3.900

69

4.200

49

4.200

50

3.900

20

0

0

22

235

Blanding af vinterkorn, grønkorn 8

0

Ja

4.000

117

5.200

118

5.200

130

6.300

131

6.300

139

5.200

58

0

0

27

706

Grønkorn af vinterbyg

0

Ja

4.000

139

5.200

130

5.200

147

6.300

151

6.300

160

5.200

70

0

0

27

707

Grønkorn af vinterhvede

0

Ja

4.000

146

5.200

151

5.200

169

6.300

175

6.300

186

5.200

91

0

0

27

708

Grønkorn af vinterhavre

0

Ja

4.000

118

5.200

119

5.200

130

6.300

131

6.300

140

5.200

59

0

0

27

709

Grønkorn af vinterrug

0

Ja

4.000

117

5.200

118

5.200

130

6.300

131

6.300

139

5.200

58

0

0

27

710

Grønkorn af hybridrug

0

Ja

4.000

128

5.200

131

5.200

144

6.300

143

6.300

153

5.200

71

0

0

27

711

Grønkorn af vintertriticale

0

Ja

4.000

142

5.200

143

5.200

156

6.300

152

6.300

161

5.200

83

0

0

27

Græs, permanent 4

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

250

Permanent græs, meget lavt udbytte

18

Nej

800

30

800

30

800

30

800

30

800

30

800

30

0

0

4

251

Permanent græs, lavt udbytte

18

Nej

1.800

80

1.800

80

1.800

80

1.800

80

1.800

80

1.800

80

0

0

9

252

Permanent græs, normalt udbytte

18

Nej

3.200

158

3.200

158

3.200

158

3.200

158

3.200

158

3.200

158

0

0

17

259

Permanent græs til fabrik, over 6 tons 3

18

Nej

7

230

7

230

7

230

7

230

7

230

7

230

30

0

23

276

Permanent græs og kløvergræs uden norm, under 50 pct. kløver 5+13

18

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

286

Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver 5+13

115

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

287

Græs til udegrise, permanent

18

Nej

63

63

63

63

63

63

0

0

25

363

Paludikultur, permanent græs

18

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Græs, permanent omlagt mindst hvert 5. år 4

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

255

Permanent græs, under 50 pct. kløver/lucerne 13

115

Nej

7.400

286

7.600

288

8.900

302

7.900

291

7.900

291

7.600

288

0

0

29

256

Permanent græs, over 50 pct. kløver/lucerne 13

115

Nej

6.000

75

6.500

75

7.600

75

7.700

75

7.700

75

6.500

75

0

0

38

257

Permanent græs, uden kløver

18

Nej

8.000

331

8.500

341

10.100

373

9.000

351

9.000

351

8.500

341

0

0

39

272

Permanent græs til fabrik 3

18

Nej

13

285

14

315

17

405

15

345

15

345

14

315

30

0

46

274

Permanent lucernegræs over 25 pct. græs, til fabrik 3

115

Nej

13

75

15

75

17

75

16

75

16

75

15

75

15

0

46

278

Permanent lucerne og lucernegræs over 50 pct. lucerne 13

115

Nej

12

75

13

75

15

75

13

75

13

75

13

75

15

0

40

279

Permanent kløvergræs til fabrik 3+13

115

Nej

12

253

12

259

15

294

13

267

13

267

12

259

15

0

39

Græsmarksplanter, omdrift 4

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

266

Græs under 50 pct. kløver/lucerne, ekstremt lavt udbytte (omdrift) 13

18

Nej

600

30

600

30

600

30

600

30

600

30

600

30

0

0

2

267

Græs under 50 pct. kløver/lucerne, meget lavt udbytte (omdrift) 13

18

Nej

1.500

80

1.500

80

1.500

80

1.500

80

1.500

80

1.500

20

0

0

5

268

Græs under 50 pct. kløver/lucerne, lavt udbytte (omdrift) 13

18

Nej

2.700

155

2.700

155

2.700

155

2.700

155

2.700

155

2.700

95

0

0

10

260

Græs med kløver/lucerne under 50 pct. bælgpl.

(omdrift) 13

115

Nej

7.400

286

7.600

288

9.000

302

7.900

291

7.900

291

7.600

228

0

0

29

284

Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 pct. bælgpl.

13

115

Nej

6.000

272

6.500

277

7.700

289

7.700

289

7.700

289

6.500

217

0

0

25

261

Kløvergræs, over 50 pct. kløver (omdrift) 13

115

Nej

6.000

75

6.500

75

7.700

75

7.700

75

7.700

75

6.500

75

0

0

38

262

Lucernegræs, over 50 pct. lucerne (omdrift) 13

115

Nej

6.100

75

6.600

75

7.700

75

7.700

75

7.700

75

6.600

75

0

0

34

263

Græs uden kløvergræs (omdrift)

18

Nej

8.000

331

8.500

341

10.100

373

9.000

351

9.000

351

8.500

281

0

0

39

269

Græs, rullegræs

0

Nej

210

210

210

210

210

150

0

0

20

270

Græs til udegrise, omdrift

115

Nej

180

180

180

180

180

120

0

0

25

264

Græs og kløvergræs uden norm, under 50 pct. kløver (omdrift) 5+13

18

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

285

Græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver (omdrift) 5+13

115

Nej

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

0

0

0

170

Græs til fabrik (omdrift) 3

18

Nej

13

303

14

333

17

423

15

363

15

363

14

273

30

0

46

174

Kløvergræs til fabrik 3

115

Nej

12

250

13

265

15

295

13

265

13

265

12

205

15

0

34

171

Lucerne, slæt

115

Nej

12

0

13

0

16

0

14

0

14

0

13

0

0

0

40

172

Lucernegræs, over 25 pct. græs til slæt inkl.

eget foder 13

115

Nej

13

75

13

75

16

75

14

75

14

75

13

15

0

0

40

173

Kløver til slæt

115

Nej

12

0

12

0

15

0

13

0

13

0

12

0

0

0

46

236

Græs med kløver/lucerne under 50 pct. bælgplanter (omdrift) efterårsudlagt i vinterkorn til grønkorn 13

115

Nej

7.400

286

7.600

288

9.000

302

7.900

291

7.900

291

7.600

228

0

0

29

237

Græs med kløver/lucerne over 50 pct. bælgplanter (omdrift) efterårsudlagt i vinterkorn til grønkorn 13

115

Nej

6.000

75

6.500

75

7.700

75

7.700

75

7.700

75

6.500

75

0

0

25

362

Paludikultur, omdriftsgræs

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

975

Græs, slæt før vårsået afgrøde 6+10

0

Nej

2.800

109

2.800

109

2.800

109

2.800

109

2.800

109

2.800

49

0

0

12

Andre foderafgrøder

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

280

Fodersukkerroer

3

ja

9.400

193

12.800

212

12.800

227

13.900

213

13.900

213

12.800

152

0

0

45

281

Kålroer

3

ja

7.400

187

9.100

189

9.100

204

9.100

179

9.100

179

9.100

129

0

0

35

282

Fodermarvkål

3

ja

7.400

138

8.000

132

9.100

164

9.100

139

9.100

139

8.000

72

0

0

25

283

Fodergulerødder

3

ja

7.400

172

9.000

173

9.000

188

9.000

163

9.000

163

9.000

113

0

0

25

Udlæg og efterafgrøder 4+10

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

943

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 7+13

0

Nej

2.700

33

3.000

36

4.200

48

2.600

32

2.600

32

3.000

36

0

0

17

944

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 7+13

0

Nej

1.500

18

1.700

20

1.800

21

1.400

17

1.400

17

1.700

20

0

0

9

945

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l.

7+13

0

Nej

680

8

680

8

680

8

680

8

680

8

700

8

0

0

4

946

Kløvergræs med over 50 pct. kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 7+13

0

Nej

4

27

5

29

5

29

4

27

4

27

0

29

0

0

20

960

Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 7

0

Nej

4.800

200

5.100

206

6.500

234

4.700

198

4.700

198

5.100

206

0

0

32

961

Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 7

0

Nej

2.800

135

3.100

141

3.200

143

2.700

133

2.700

133

3.100

141

0

0

19

962

Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 7

0

Nej

1.300

64

1.300

64

1.400

66

1.300

64

1.300

64

1.300

64

0

0

8

963

Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 7+13

0

Nej

4.300

147

4.600

150

5.900

163

4.200

146

4.200

146

4.600

150

0

0

26

964

Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 7+13

0

Nej

2.100

91

2.400

94

2.500

95

2.000

90

2.000

90

2.400

94

0

0

14

965

Kløvergræs med under 50 pct., udlæg/efterslæt efter korn o.l.

7+13

0

Nej

1.300

39

1.300

39

1.400

40

1.300

39

1.300

39

1.300

39

0

0

7

966

Græs/kløvergræs med under 50 pct., udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 3+13

0

Nej

7

260

8

290

8

290

7

260

7

260

0

290

30

0

33

968

Efterafgrøder, pligtige, husdyr, målrettede 12

17/25

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Efterafgrøder, kvælstoffikserende 14

50

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

970

Øvrige udlæg og efterafgrøder

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Udyrkede arealer, vildtagre o.l.

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

305

Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

306

Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

310

Brak, slåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

319

Miljøtilsagn, udtagning, ej landbrugsareal

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

324

Blomsterbrak

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

342

Bestøverbrak

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

345

Brak langs vandløb og søer, slåning (alternativ til efterafgrøder)

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

271

Rekreative formål 9

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

486

Hønsegård uden plantedække

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

579

Tagetes, sygdomssanerende plante

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Arealer med tilsagn under miljøordningerne

247

Miljøtilsagn, græs (0 N), omdrift 5

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

254

Miljøtilsagn, græs (0 N), permanent 5

22

Nej

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

0

0

0

Særlige afgrødekoder i forbindelse med tilsagn eller miljøtiltag

312

20-årig udtagning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

316

20-årig Udtagning med fastholdelse, ej landbrugsareal

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

317

Vådområder med udtagning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

318

Miljøtilsagn, ej udtagning, ej landbrugsareal

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

321

Miljøtiltag, ej landbrugsarealer

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

322

Minivådområder, projekttilsagn

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

326

Ej landbrug, MSO, omlagt fra permanent græs

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

361

Ikke støtteberettiget landbrugsareal

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

567

Klima-lavbundsprojekt, national ordning ej Landbrugsstyrelsen

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Noter til bilag 1, tabel 1

1)

JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.

2)

Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn.

Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes.

3)

Græs mv. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 pct. tørstof).

Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,25 kg færdigvare.

Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 17.

4)

Tildeling af kvælstofkvote forudsætter opfyldelse at kravene til udnyttelse i Bilag 1, Tabel 4 og normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 5,7,9,11, 13 eller 15.

5)

Benyttes til græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. Bilag 1, Tabel 4.

6)

Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. majshelsæd.

Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.

7)

Normen gælder også for efterslæt, der benyttes til afgræsning eller slæt.

Afgrøden skal medregnes i Bilag 1, Tabel 4.

8)

Kan anvendes som fællesnorm jf. § 6, stk. 2.

9)

Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. gødskningslovens §18, stk. 2.

10)

Kan ikke anvendes som hovedafgrøde.

11)

I kornafgrøder og grovfoder beregnes den økonomisk optimale kvælstofnorm med indregning af værdien af protein.

I de indstillede normer for kornafgrøder indregnes 75 pct. af proteinværdien i kvælstofnormen.

Værdien af protein beregnes ud fra værdien ved opfodring til svin ud fra de sidste 5 års priser for korn og soyaskrå.

Korrektionen med 75 pct. af værdien af protein betyder, at normen er ca. 20 kg kvælstof pr. ha højere end, hvis der ikke blev korrigeret for proteinværdi og 10 kg lavere end, hvis hele værdien af protein indgik i beregningen.

Hvis kornet sælges uden, at der afregnes ud fra proteinindholdet, bør kvælstoftilførslen korrigeres herfor.

12)

Efterafgrøder med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 80 kg N eller derover fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode.

Pligtige efterafgrøder med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt under 80 kg N fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode.

13)

Angivelsen af hvorvidt der er over eller under 50 pct. bælgsæd er afhængig er udsædsmængden baseret på frøantal.

14)

Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter som alternativ til pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder samt målrettede efterafgrøder.

Der trækkes en eftervirkning på 50 kg N pr. ha etableret med en efterafgrødeblanding med kvælstoffikserende arter.

15)

Benyttes hvis afgrøden udsås tidligere end 1. januar i den pågældende planperiode.

Bilag 1, Tabel 2: Normer for grøntsager på friland og andre plantekulturer (kvælstof og fosfor)

Kvælstof- og fosfornormer i kg pr. ha for 2025/26.

Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis.

Afgrødekode

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Kvælstofnorm (alle jordtyper)

Fosfornorm

Kg N/ha

Ja/Nej

Kg N/ha

Kg P/ha

1

2

3

4

5

6

Grøntsager, friland 13

400

Asieagurker

25

Ja

135

30

401

Asparges

25

Nej

150

20

402

Bladselleri

25

Ja

215

40

403

Blomkål

25

Ja

255

40

404

Broccoli

25

Ja

215

40

405

Courgette, squash

25

Ja

150

30

406

Grønkål

50

Ja

185

25

407

Gulerod

0

Ja

125

35

408

Hvidkål

50

Ja

285

40

409

Kinakål

25

Ja

195

35

410

Knoldselleri

50

Ja

235

40

411

Løg

0

Ja

165

40

412

Pastinak

25

Ja

165

35

413

Rodpersille

25

Ja

165

30

415

Porre

40

Ja

240

40

416

Rosenkål

50

Ja

240

40

417

Rødbede

25

Ja

180

35

418

Rødkål

50

Ja

265

40

420

Salat (friland)

25

Ja

165

30

421

Savoykål

25

Ja

265

40

422

Spinat

25

Ja

120

25

423

Sukkermajs

25

Ja

155

40

424

Ærter, konsum

17

Nej

0

25

425

Sukkermajs med græsudlæg

25

Ja

155

40

426

Bønner, andre

17

Nej

0

25

427

Babyleaves 14

25

Ja

140

30

428

Spidskål

25

Ja

225

40

429

Jordskokker, konsum

25

Nej

150

30

450

Grøntsager, blandinger

25

Ja

180

30

430

Bladpersille

25

Ja

205

20

431

Purløg

50

Ja

300

20

432

Krydderurter (undtagen persille og purløg)

25

Ja

205

20

434

Grøntsager, andre (friland)

25

Ja

135

20

Medicinplanter

440

Solhat

0

Nej

75

20

448

Medicinplanter, en- og toårige

0

Nej

80

20

449

Medicinplanter, stauder

0

Nej

80

20

496

Medicinpl., vedplanter

0

Nej

80

20

Havefrø

650

Chrysanthemum Garland, frø

27

Ja

60

20

651

Dildfrø

27

Ja

90

20

652

Kinesisk kålfrø

27

Ja

140

35

653

Karsefrø

27

Ja

150

30

654

Rucolafrø

27

Ja

150

30

655

Olieræddike til frø, radisefrø

27

Ja

150

30

656

Bladbedefrø, rødbedefrø

27

Ja

210

40

657

Grønkålfrø

27

Ja

160

40

658

Gulerodsfrø

27

Ja

160

30

659

Kålfrø (hvid- og rødkål)

27

Ja

200

40

660

Persillefrø

27

Ja

210

40

661

Kørvelfrø

27

Ja

180

30

662

Majroefrø

27

Ja

160

40

663

Pastinakfrø

27

Ja

120

30

664

Skorzonerrod/skorzonerrodfrø

27

Nej

150

40

665

Havrerodfrø

27

Ja

150

40

666

Purløgsfrø

27

Nej

120

20

667

Timianfrø

27

Nej

120

40

668

Blomsterfrø

27

Ja

60

30

Planteskoleplanter og væksthuse

501

Stauder

0

Nej

300

30

502

Blomsterløg

0

Nej

300

45

503

En- og toårige planter

0

Nej

300

30

504

Solbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

25

505

Ribs, stiklingeopformering

0

Nej

100

25

506

Stikkelsbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

25

507

Hindbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

25

508

Andre af slægten Vaccinium

0

Nej

100

25

509

Trækvæde

0

Nej

100

25

489

Havtorn

0

Nej

100

25

491

Storfrugtet tranebær

0

Nej

100

25

492

Tyttebær

0

Nej

100

25

493

Surbær

0

Nej

100

25

494

Japan kvæde

0

Nej

100

25

537

Valnød (almindelig)

0

Nej

100

25

538

Kastanje (ægte)

0

Nej

100

25

495

Morbær

0

Nej

100

25

540

Tomater 2+11

0

Nej

2.350

500

541

Agurker 2+11

0

Nej

2.100

450

542

Salat (drivhus) 2+12

0

Nej

900

150

543

Grøntsager, andre (drivhus) 2+8

0

Nej

800

140

544

Snitblomster og snitgrønt 2

0

Nej

1.100

160

545

Potteplanter 2

0

Nej

950

140

547

Planteskolekulturer, stauder

0

Nej

300

60

497

Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg

0

Nej

300

60

548

Småplanter, en-årige 2

0

Nej

300

60

499

Lukket system 3

0

Nej

Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system

Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system

563

Svampe 3

0

Nej

Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system

Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system

564

Containerplads 4

0

Nej

550

60

Frugt og bær

510

Melon

25

Ja

135

30

512

Rabarber

50

Nej

150

20

513

Jordbær 7

0

Nej

160

25

514

Solbær

0

Nej

160

30

515

Ribs

0

Nej

160

30

516

Stikkelsbær

0

Nej

100

25

517

Brombær

0

Nej

100

25

518

Hindbær

0

Nej

100

25

519

Blåbær

0

Nej

160

25

532

Anden buskfrugt 8

0

Nej

85

25

520

Surkirsebær uden undervækst af græs

0

Nej

150

30

521

Surkirsebær med undervækst af græs 1

0

Nej

200

30

522

Blomme uden undervækst af græs

0

Nej

150

30

523

Blomme med undervækst af græs 1

0

Nej

200

30

524

Sødkirsebær uden undervækst af græs

0

Nej

150

30

525

Sødkirsebær med undervækst af græs 1

0

Nej

200

30

526

Hyld

0

Nej

200

30

527

Hassel ( Corylus maxima )

0

Nej

85

30

490

Hassel, træ ( Corylus avellana )

0

Nej

85

30

528

Æbler

0

Nej

140

30

529

Pærer

0

Nej

140

30

530

Vindrue

0

Nej

140

30

536

Spisedruer

0

Nej

140

30

533

Rønnebær

0

Nej

100

30

534

Hyben

0

Nej

100

30

535

Bærmispel

0

Nej

100

30

539

Blandet frugt

0

Nej

100

30

531

Anden træfrugt 8

0

Nej

100

30

551

Moskusgræskar

25

Ja

135

30

552

Mandelgræskar

25

Ja

135

30

553

Centnergræskar

25

Ja

135

30

570

Humle

0

Nej

175

25

Trækulturer

311

Skovrejsning på tidl.

landbrugsjord

0

Nej

0

0

482

Skovlandbrug med permanent græs

0

Nej

100

0

483

Skovlandbrug med græs i omdrift

0

Nej

100

0

484

Skovlandbrug med omdriftsafgrøder

0

Nej

100

0

485

Skovlandbrug med permanente afgrøder

0

Nej

100

0

487

Skovlandbrug, ikke støtteberettiget

0

Nej

100

0

488

Hønsegård, permanent græs

22

Nej

80

0

565

Skovrejsning, direktivimplementerende uden tilsagn ved Landbrugsstyrelsen

0

Nej

0

0

566

Klimaskovrejsning, national ordning ej Landbrugsstyrelsen

0

Nej

0

0

580

Anden skovdrift 9

0

Nej

0

0

575

Skovrejsning (privat) – kulstofbinding og grundvandsbeskyttelse

0

Nej

0

0

576

Skovrejsning (statslig) - forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse

0

Nej

0

0

577

Skov med biodiversitetsformål

0

Nej

0

0

578

Skovrejsning (privat) – forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse

0

Nej

0

0

581

Skovdrift med fjernelse af ved 10

0

Nej

15

10

582

Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4 – 12

0

Nej

90

10

582

Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3

0

Nej

110

10

583

Juletræer og pyntegrønt, JB 2+4 - 12

0

Nej

90

10

583

Juletræer og pyntegrønt, JB 1+3

0

Nej

110

10

585

Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn

0

Nej

15

10

586

Offentlig skovrejsning

0

Nej

15

10

587

Skovrejsning på tidl.

landbrugsjord

0

Nej

15

15

589

Bæredygtig skovdrift

0

Nej

0

0

590

Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område

0

Nej

0

0

Energiafgrøder og anden særlig produktion

591

Lavskov 6

0

Nej

100

15

592

Pil 5

0

Nej

120

15

593

Poppel 6

0

Nej

120

15

594

El 6

0

Nej

75

15

596

Elefantgræs

0

Nej

75

15

597

Rørgræs

0

Nej

75

15

598

Sorrel

0

Nej

150

15

Øvrige afgrøder

900

Øvrige afgrøder

0

Nej

60

15

903

Lysåbne arealer i skov

0

Nej

0

0

907

Naturarealer, økologisk jordbrug

0

Nej

0

0

920

Økologisk sommerbrak

0

Nej

0

0

921

Bar jord

0

Nej

0

0

Noter til bilag 1, tabel 2

1)

Brugen forudsætter, at der er græsdække, som høstes eller afgræsses i planperioden.

2)

Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus.

Væksthus defineres som åbne systemer med overdækning, hvor der dyrkes i bundjorden.

For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt.

3)

I lukkede systemer er normen for kvælstof og fosfor lig med den tildelte mængde kvælstof og fosfor fratrukket den mængde kvælstof og fosfor, der forlader det lukkede system.

4)

En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).

5)

Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst.

Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter stævning eller plantning.

6)

Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst.

Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter stævning eller plantning.

7)

Norm for jordbær i væksthus er 1.000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson med dyrkning i bundjorden.

8)

Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 6, stk. 2.

9)

Anden skovdrift end afgrødekode 487, 575-578 og 581-590.

Kan anvendes for skovarealer, hvor der fjernes ved, men ikke tilføres kvælstof eller fosfor.

10)

Fjernelse af over 10 pct. af veddet de seneste 10 år ved flishugning, renafdrift eller lignende.

Nyplantning af skov med henblik på fjernelse af over 10 pct. af veddet, når bevoksningen er sluttet, sidestilles med fjernelse af 10 pct. af veddet.

11)

For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson.

For tomat og agurk er dyrkningssæsonen 9 måneder.

For virksomheder, der over for Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3.000 kg N pr. ha og 2.800 kg N pr. ha for agurk.

12)

Normen for salat i væksthuse er baseret på produktion af 7 hold pr. år.

For virksomheder, der over for Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har flere end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.

13)

For grøntsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, gælder normen pr. kultur.

Ved flere kulturer(hold) pr. år på samme areal anvendes normen for hver kultur(hold), men den angivne forfrugtsværdi fratrækkes.

14)

Babyleaves dækker bladgrønt generelt (f.eks. kålsorter og spinat), der har en vækstsæson på 20-50 dage.

Bilag 1, Tabel 3: Godkendte vinterhvedesorter til brødhvede

Asgard, bright, heroldo, hyvega, informer, kask, KWS Brise, KWS Danicum, KWS Emerick, KWS Extase, KWS Lili, KWS Montana, LG Initial, LG Kermit, NOS Woody, Shaun, Skagen, SU Fiete, SY Revolution, Ure og WPB Ennis

Bilag 1, Tabel 4: Maksimalt græsoptag pr. dyretype

Maksimalt græsoptag pr. dyretype 1

Dyretype

Enhed

Maksimal græsoptagelse, FE pr. enhed 2

Malkeko, tung race (1 årsko uden opdræt)

1 årsko

4.013

Malkeko, Jersey (1 årsko uden opdræt)

1 årsko

3.360

Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt) 3

1 årsko

1.602

Ammeko, 400-600 kg (1 årsko uden opdræt) 3

1 årsko

2.228

Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt) 3

1 årsko

2.618

Opdræt, kvier 0-6 mdr.

tung race (både malkekøer og ammekøer)

1 årsopdræt

259

Opdræt, kvier/stude tung race 6 mdr.

– kælvning (27 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer)

1 årsopdræt

2.141

Opdræt, kvier 0-6 mdr.

Jersey (både malkekøer og ammekøer)

1 årsopdræt

218

Opdræt, kvier/stude jersey 6 mdr.

– kælvning (25 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer)

1 årsopdræt

1.820

Slagtekalv, tung race, 0 - 6 mdr.

1 produceret slagtekalv

259

Slagtekalv, tung race, 6 mdr.

– slagtning (410 kg)

1 produceret slagtekalv

208

Slagtekalv, jersey, 0 - 6 mdr.

1 produceret slagtekalv

218

Slagtekalv, jersey, 6 mdr.

– slagtning (328 kg)

1 produceret slagtekalv

175

Slagtekalv af kødkvæg, 6-15 mdr.

1 produceret slagtekalv

1.060

Hest, under 300 kg

1 årshest

1.129

Hest, 300 kg – mindre end 500 kg

1 årshest

1.777

Hest, 500 kg – mindre end 700 kg

1 årshest

2.377

Hest, 700 kg og derover

1 årshest

2.741

Får, moderdyr med afkom

1 årsfår

711

Mohairged, moderdyr med afkom

1 årsged

711

Kødged, moderdyr med afkom

1 årsged

711

Malkeged, moderdyr med afkom

1 årsged

711

Hjorte > 15 mdr.

10 stk.

10.846

Hinder > 15 mdr.

10 stk.

9.040

Unge hjorte 3-15 mdr.

10 stk.

6.873

Unge hinder 3-15 mdr.

10 stk.

5.882

Årshind

1 stk.

923

Dådyr

1 stk.

537

Økololgisk årsso, staldperiode 120 - 185 dage, græsopfodring via rodemateriale

1 årsso

50

Konventionel årsso, græsopfodring via rodemateriale

1 årsso

125

Smågrise, fravænning til 31 kg (konv.

og øko.), græsensilage som rodemateriale

10 producerede smågrise

10

Slagtesvin (konv.

og øko.) fra 31 kg til slagtning, græsensilage som rodemateriale

10 producerede slagtesvin

50

1) Normen kan kun opnås ved opfodring af eller afgræsning med de nævnte dyretyper.

2) Ved afgræsning med dyr, som ikke er virksomhedens egne, lægges det til grund, at det maksimale foderoptag ved overførsel af 100 kg kvælstof er 4.000 FE.

3) For avlstyre anvendes værdierne for årsammekøer for den tilsvarende vægtklasse.

Bilag 2

Husdyrnormer m.v.

Bilag 2, Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Kode dyretype

Dyretype

Opgørelse

1201 og 1231

Malkeko (1 årsko uden opdræt)

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).

1 årsko svarer til 365 foderdage.

1241, 1242 og 1243

Ammeko (1 årsko uden opdræt)

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg.

1 årsko svarer til 365 foderdage.

1202 og 1232

1 årsopdræt, kvier 0-6 mdr.

(både fra malkekøer og ammekøer)

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

1 årsopdræt svarer til 365 foderdage.

1203 og 1233

1 årsopdræt, kvier/stude 6 mdr.

- kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer)

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

1 årsopdræt svarer til 365 foderdage.

1203 og 1233

* Kælvning: 27 mdr.

for tung race og 25 mdr.

for Jersey

*Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

1204 og 1234

1 produceret slagtekalv 0-6 mdr.

* Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen.

1205 og 1235

1 produceret slagtekalv 6 mdr.

– slagtning*

*Slagtning: 410 kg for tung race og 328 kg for Jersey

Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde).

1501 og 1502

1 årsso med 34,4 pattegrise til 6,4 kg

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

Dyrene tælles som søer fra og med første løbning.

1501 er bidraget fra løbe-/drægtighedsstald og 1502 er bidraget fra farestalden.

Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage.

1508

10 producerede sopolte, 31-117 kg til egen besætning

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

Dyrene tælles som sopolte indtil 117 kg.

1513 og 1514

1 økologisk årsso med 25,5 pattegrise til 16 kg

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1513 er bidraget fra løbe-/drægtighedsperioden og 1514 er bidraget fra faremark.

Dyrene tælles som søer fra og med første løbning.

Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage.

1511

10 producerede smågrise, 6,4–31 kg

En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges.

1515

10 producerede smågrise, økologiske, 16-31 kg

En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser, der både gør rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning, og det antal, der sælges.

1512

10 producerede slagtesvin, 31–117 kg

Salgsbilag i perioden.

Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01).

1515

10 producerede slagtesvin, økologiske, 31-115 kg

Salgsbilag i perioden.

Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01).

3202-3205, 3207 og 3270-3273

1000 producerede slagtekyllinger

Salgsbilag for vækstkategori 1 i perioden.

Salgsbilag for vækstkategori 2 i perioden.

Salgsbilag for økologiske slagtekyllinger i perioden.

3301 og 3302

100 producerede kalkuner

Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner.

3500

100 producerede ænder

Salgsbilag i perioden.

3400

100 producerede gæs

Salgsbilag i perioden.

3101-3104 og 3290

100 årshøner

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årshøne svarer til 365 foderdage.

3111 og 3295

100 producerede hønniker

Købs- og salgsbilag i perioden.

4401

100 stk. æglæggende fasanhøner i perioden 1.3-20.6, inkl.

10 kokke

Optælling sker som antal indsatte høner ved start af æglægning.

4402

1000 producerede fasankyllinger, alder 0-42 dage

Optælling sker som antal kyllinger ved 42 dage.

4403

100 producerede fasanopdræt (høner og kokke), alder 6 uger (42 dage) – 42 uger

Optælling sker som antal indsatte kyllinger ved 6 uger (42 dage).

2400

1 mink årstæve inkl.

5,34 hvalpe

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årstæve, svarer til 365 foderdage.

De angivne faktorer gælder pr. påbegyndt måned, dette uanset om årstæverne kun har været på virksomheden i dele af en måned.

*

1101-1104

1 årshest

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

Føl medregnes fra fravænningstidspunktet.

Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300 – indtil 500 kg, 500 – indtil 700 kg og 700 kg og derover.

1 årshest svarer til 365 foderdage.

1300

1 årsfår (moderdyr med afkom)

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årsfår svarer til 365 foderdage.

1401

1 Mohair årsged (moderdyr med afkom)

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årsged svarer til 365 foderdage.

1402

1 Kød årsged (moderdyr med afkom)

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årsged svarer til 365 foderdage.

1403

1 Malke årsged (moderdyr med afkom)

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årsged svarer til 365 foderdage.

2501

Chinchilla, 100 årshun med 2 unger pr. hun.

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årshun svarer til 365 foderdage

*Til dyretype 2400

Måned

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Juni

Juli

Faktor

16,6

15,2

14,2

7,66

2,47

2,70

3,07

4,09

2,89

4,31

11,1

15,7

Bilag 2, Tabel 2: Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning

Kode dyretype

Kode staldsystem

Dyretype og staldtype

Gødningstype

Indhold kg kvælstof (ab lager)

Indhold kg fosfor (ab lager)

1

2

3

4

Malkeko, tung race (1 årsko uden opdræt)

1201

1

Bindestald med grebning

Fast gødning

80,8

24,0

+ ajle

63,2

2,48

1201

2

Bindestald med riste

Gylle

158

26,4

1201

3

Sengestald med fast gulv

Gylle

148

26,3

1201

4

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

152

26,3

1201

5

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

152

26,3

1201

14

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

154

26,3

1201

6

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

166

28,7

1201

7

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

104

17,8

+ gylle

58,9

10,5

1201

8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

104

17,8

+ gylle

60,5

10,5

1201

9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

104

17,8

+ gylle

60,5

10,5

1201

15

Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Dybstrøelse

104

17,8

+ gylle

61,3

10,5

Malkeko, Jersey (1 årsko uden opdræt) 16

1231

1

Bindestald med grebning

Fast gødning

66,0

20,8

+ ajle

51,3

2,05

1231

2

Bindestald med riste

Gylle

129

22,8

1231

3

Sengestald med fast gulv

Gylle

120

22,7

1231

4

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

124

22,7

1231

5

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

124

22,7

1231

14

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

125

22,7

1231

6

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

136

24,7

1231

7

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

84,5

15,3

+ gylle

47,9

9,05

1231

8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

84,5

15,3

+ gylle

49,3

9,05

1231

9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

84,5

15,3

+ gylle

49,3

9,05

1231

15

Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Dybstrøelse

84,5

15,3

+ gylle

49,9

9,05

Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt) 1

1241

1

Bindestald med grebning

Fast gødning

14,5

3,72

+ ajle

24,9

0,479

1241

2

Bindestald med riste

Gylle

41,3

4,20

1241

9

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

38,8

4,16

1241

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

38,8

4,16

1241

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14

Gylle

39,7

4,16

1241

3

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

44,4

4,77

1241

5

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

27,3

2,95

+ gylle

14,7

1,66

1241

6

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil)

Dybstrøelse

27,3

2,95

+ gylle

15,5

1,66

1241

7

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

27,3

2,95

+ gylle

15,5

1,66

Ammeko, 400-600 kg (1 årsko ude opdræt ) 1

1242

1

Bindestald med grebning

Fast gødning

20,6

5,40

+ ajle

36,9

0,739

1242

2

Bindestald med riste

Gylle

60,2

6,14

1242

9

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

56,6

6,09

1242

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

56,6

6,09

1242

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14

Gylle

57,9

6,09

1242

3

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

64,1

6,90

1242

5

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

39,4

4,26

+ gylle

21,4

2,42

1242

6

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

39,4

4,26

+ gylle

22,6

2,42

1242

7

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

39,4

4,26

+ gylle

22,6

2,42

Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt) 1

1243

1

Bindestald med grebning

Fast gødning

22,7

6,07

+ ajle

42,8

0,926

1243

2

Bindestald med riste

Gylle

68,4

6,99

1243

9

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

64,4

6,94

1243

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

64,4

6,94

1243

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14

Gylle

65,9

6,94

1243

3

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

72,1

7,74

1243

5

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

44,2

4,77

+ gylle

24,4

2,76

1243

6

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

44,2

4,77

+ gylle

25,7

2,76

1243

7

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

44,2

4,77

+ gylle

25,7

2,76

1 årsopdræt, kvier af tung race 0-6 mdr (både malkekøer og ammekøer) 2+3

1202

1

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

26,7

3,28

1 årsopdræt, kvier/stude tung race 6 mdr.

– kælvning (27 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) 2+3

1203

1

Bindestald med grebning

Fast gødning

21,1

6,09

+ ajle

24,6

0,601

1203

2

Bindestald med riste

Gylle

48,1

6,69

1203

3

Sengestald med fast gulv

Gylle

43,1

6,62

1203

4

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

45,2

6,62

1203

5

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

45,2

6,62

1203

16

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

46,2

6,62

1203

6

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

52,6

7,49

1203

8

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

33,1

4,71

+ gylle

17,1

2,63

1203

9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

33,1

4,71

+ gylle

17,9

2,63

1203

10

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

33,1

4,71

+ gylle

17,9

2,63

1203

12

Spaltegulvbokse

Gylle

44,0

6,57

1 årsopdræt, kvier af Jersey 0-6 mdr.

(både malkekøer og ammekøer) 2+3+16

1232

1

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

20,1

2,47

1 årsopdræt, kvier/stude Jersey 6 mdr.

– kælvning (25 mdr.) / slagtning (både malkekøer og ammekøer) 2+3+16

1233

1

Bindestald med grebning

Fast gødning

16,3

4,59

+ ajle

18,1

0,450

1233

2

Bindestald med riste

Gylle

36,2

5,04

1233

3

Sengestald med fast gulv

Gylle

32,3

4,98

1233

4

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

33,9

4,98

1233

5

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

33,9

4,98

1233

16

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

34,7

4,98

1233

6

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

40,1

5,72

1233

8

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

25,1

3,58

+ gylle

12,8

1,98

1233

9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

25,1

3,58

+ gylle

13,5

1,98

1233

10

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

25,1

3,58

+ gylle

13,5

1,98

1233

12

Spaltegulvbokse

Gylle

33,1

4,95

1 produceret slagtekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2+4

1204

1

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

11,0

1,23

1 produceret slagtekalve, 6 mdr.

– slagtning (410 kg), tung race 2+4

1205

1

Bindestald med grebning

Fast gødning

12,0

2,44

+ ajle

6,09

0,221

1205

2

Bindestald med riste

Gylle

19,1

2,66

1205

10

Sengestald med fast gulv

Gylle

16,9

2,61

1205

11

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

17,7

2,61

1205

12

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

17,7

2,61

1205

19

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

18,1

2,61

1205

3

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

21,2

3,01

1205

5

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

13,4

1,90

+ gylle

6,65

1,03

1205

6

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

13,4

1,90

+ gylle

6,99

1,03

1205

7

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

13,4

1,90

+ gylle

6,99

1,03

1205

9

Spaltegulvbokse

Gylle

17,1

2,57

1 produceret slagtekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2+5

1234

1

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

9,23

1,12

1 produceret slagtekalv 6 mdr.

– slagt (328 kg), Jersey 2+5

1235

1

Bindestald med grebning

Fast gødning

9,62

2,66

+ ajle

7,15

0,254

1235

2

Bindestald med riste

Gylle

17,8

2,91

1235

13

Sengestald med fast gulv

Gylle

15,8

2,87

1235

14

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

16,6

2,87

1235

15

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

16,6

2,87

1235

19

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

16,9

2,87

1235

3

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

19,2

3,18

1235

5

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

12,0

1,97

+ gylle

6,26

1,14

1235

6

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

12,0

1,97

+ gylle

6,56

1,14

1235

7

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

12,0

1,97

+ gylle

6,56

1,14

1235

9

Spaltegulvbokse

Gylle

16,1

2,84

1 årsso med 34,4 pattegrise til 6,4 kg 6+7+17

Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald

1501

1

Individuel opstaldning, delvis spaltegulv

Gylle

13,5

3,29

1501

8

Individuel opstaldning, fast gulv

Fast gødning

3,97

2,02

+ ajle

6,76

1,31

1501

4

Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv

Dybstrøelse

4,26

1,25

+ gylle

8,83

2,20

1501

5

Løsgående, dybstrøelse + fast gulv

Dybstrøelse

4,26

1,25

+ gylle

8,61

2,20

1501

6

Løsgående, dybstrøelse

Dybstrøelse

12,4

3,71

1501

7

Løsgående, delvis spaltegulv

Gylle

13,3

3,30

Bidrag fra farestald 6

1502

1

Kassestier, delvis spaltegulv

Gylle

5,79

1,41

1502

2

Kassestier, fuldspaltegulv

Gylle

5,19

1,41

1502

5

Friland 8

Anden hus-dyrgødning

5,78

1,60

10 producerede smågrise, 6,4 - 31 kg 9+12

1511

1

Toklimastald, delvis spaltegulv

Gylle

3,45

0,945

1511

3

Drænet gulv + spalter (50/50)

Gylle

3,21

0,939

1511

4

Fast gulv

Fast gødning

1,38

0,754

+ ajle

0,812

0,200

1511

5

Dybstrøelse

Dybstrøelse

2,59

1,01

10 producerede slagtesvin, 31 – 117 kg 7+9+13

1512

7

Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv

Gylle

24,2

4,22

1512

8

Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv

Gylle

23,5

4,20

1512

3

Drænet gulv + spalter (33/67)

Gylle

22,8

4,20

1512

4

Fast gulv

Fast gødning

8,96

3,54

+ ajle

8,40

0,736

1512

5

Dybstrøelse, opdelt lejeareal

Dybstrøelse

9,34

2,35

+ gylle

11,6

2,10

1512

6

Dybstrøelse

Dybstrøelse

18,7

4,70

10 producerede sopolte, 31 – 117 kg 19

1508

8

Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv

Gylle

23,5

4,20

1 årsso, økologisk med 25,5 pattegrise til 16 kg 15

1513

Bidrag fra løbe- og drægtighedsperioden 15

1513

1

Dybstrøelse hele arealet inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)

Dybstrøelse

4,32

1,31

Gylle

8,32

2,25

1513

2

Løbe/drægtighed, udendørs

Anden husdyr-gødning

11,1

3,35

1513

3

Delvis spaltegulv inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)

Gylle

12,6

3,38

Bidrag fra faremarken 15

1514

1

Faremark, inkl.

Smågrise

Anden husdyr-gødning

11,1

3,35

10 producerede smågrise, økologiske, 16-31 kg 12

1515

1

Udendørs

Anden hus-dyrgødning

4,00

1,04

1515

2

Dybstrøelse hele arealet inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)

Dybstrøelse

1,20

0,379

Gylle

3,01

0,700

1515

3

Delvis spaltegulv inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)

Gylle

4,27

1,06

10 producerede slagtesvin, økologiske, 31-115 kg 9+13

1516

1

Udendørs

Anden husdyr-gødning

31,1

8,03

1516

2

Delvis spaltegulv inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)

Gylle

29,1

8,08

1516

3

Dybstrøelse hele arealet inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%)

Dybstrøelse

8,74

2,82

Gylle

20,0

5,38

1000 producerede slagtekyllinger 18

3205

1

Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 1,79 kg

Dybstrøelse

22,8

5,92

3202

1

Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 2,28 kg

Dybstrøelse

35,4

7,63

3203

1

Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 2,77 kg

Dybstrøelse

46,3

11,5

3204

1

Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 3,26 kg

Dybstrøelse

61,4

14,4

3273

1

Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 1,64 kg

Dybstrøelse

27,9

5,78

3270

1

Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 1,98 kg

Dybstrøelse

37,3

8,44

3271

1

Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,34 kg

Dybstrøelse

47,4

10,7

3272

1

Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,68 kg

Dybstrøelse

58,7

12,8

3207

1

Økologiske slagtekyllinger, Levende vægt ved slagtning 2,15 kg

Dybstrøelse

72,2

25,2

Anden husdyrgødning

7,70

2,78

100 producerede slagtefjerkræ

3301

1

Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage

Dybstrøelse

31,8

12,7

3302

1

Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage

Dybstrøelse

57,8

23,2

3500

1

Ænder, produktionstid 52 dage

Dybstrøelse

12,2

4,43

3400

1

Gæs, produktionstid 91 dage

Dybstrøelse

37,7

16,2

100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10

3101

1

Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

14,6

5,02

+ fast gødning

23,1

10,0

Anden husdyrgødning

4,17

1,67

3101

2

Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer

Dybstrøelse

43,8

15,0

Anden husdyrgødning

4,81

1,67

3101

3

Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

9,77

3,35

+ fast gødning

40,4

11,7

Anden husdyrgødning

5,58

1,67

3101

4

Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

9,77

3,35

+ gylle

46,6

11,7

Anden husdyrgødning

6,24

1,67

3102

1

Økologiske, konsumæg, gulvdrift +fler-etagesystem med gødningbånd

Dybstrøelse

11,6

4,44

+ fast gødning

47,7

15,4

Anden husdyrgødning

6,59

2,21

3102

2

Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskumme

Dybstrøelse

17,4

6,64

+ fast gødning

27,3

13,2

Anden husdyrgødning

4,93

2,21

3102

3

Økologiske, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

11,6

4,44

+ gylle

55,0

15,4

Anden husdyrgødning

7,37

2,21

3103

1

Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

15,4

5,34

+ fast gødning

24,7

10,8

3103

2

Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

11,7

4,05

+ fast gødning

41,5

12,1

3103

3

Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

11,7

4,05

+ gylle

47,9

12,1

3104

2

Burhøns, konsumæg, bånd

Fast gødning

49,1

14,6

3104

3

Burhøns, konsumæg, bånd

Gylle

56,6

14,6

3290

1

Rugeæg høner, gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

30,5

23,2

100 producerede hønniker

3111

5

Konsum, bure, produktionstid 118 dage

Fast gødning

5,34

2,01

3111

6

Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage

Dybstrøelse

6,81

2,02

3295

1

Rugeæg hønniker, gulvdrift, produktionstid 119 dage

Dybstrøelse

5,68

2,82

Mink, 1 årstæve med 5,34 hvalpe

2400

1

Kødædende pelsdyr, bure, gødningsrende, ugentlig tømning

Dybstrøelse

0,599

0,173

Gylle

3,62

0,777

2400

3

Kødædende pelsdyr, bure, fast gødning i gødningsrende 20

Anden husdyrgødning

2,99

0,950

1 årshest

1101

1

1 årshest, under 300 kg

Dybstrøelse

21,1

4,63

1102

1

1 årshest, 300 kg – mindre end 500 kg

Dybstrøelse

34,8

7,05

1103

1

1 årshest, 500 kg – mindre end 700 kg

Dybstrøelse

43,7

9,05

1104

1

1 årshest, 700 kg og derover

Dybstrøelse

53,3

11,1

Får og geder (årsdyr)

1300

1

1 får, moderdyr med afkom

Dybstrøelse

14,6

3,13

1401

1

1 Mohairged, moderdyr med afkom

Dybstrøelse

15,7

2,98

1402

1

1 Kødged, moderdyr med afkom

Dybstrøelse

14,1

2,46

1403

1

1 Malkeged, moderdyr med afkom

Dybstrøelse

14,6

3,18

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

Indhold kg kvælstof (ab lager)

Indhold kg fosfor (ab lager)

1

2

3

Andre dyrearter 11

Kg N

Kg P

4701

1

Struds, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr

37,7

12,2

4702

1

Struds, kylling, 3-12 mdr., 10 producerede dyr

76,9

24,8

4703

1

Struds, kylling, 3-14 mdr., 10 producerede dyr

90,9

29,3

4704

1

Struds, æglægning, 10 stk. opdræt

111

55,3

4705

1

Struds, voksen, hun, 10 årsdyr

125

94,7

4706

1

Struds, voksen, han, 10 årsdyr

143

108

4707

1

Emu, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr

12,6

4,10

4708

1

Emu, kylling, 3-12 mdr., 100 producerede dyr

263

84,9

4709

1

Emu, voksen, 10 årsdyr

45,5

34,4

2701

1

Kanin, angora, 10 årsdyr

13,3

2,50

2702

1

Kanin, hobby, 10 årsdyr

6,70

1,20

4401

1

100 stk. æglæggende fasanhøner i perioden 1.3-20.6, inkl.

10 kokke

17,9

4,78

4402

1

1000 producerede fasankyllinger, alder 0-42 dage

34,0

8,60

4403

1

100 producerede fasanopdræt (høner og kokke), alder 6 uger (42 dage) – 42 uger

23,6

8,64

4501

1

Agerhøns, avlsdyr, 100 stk.

44,4

18,8

4502

1

Agerhøns, opdræt, 1000 stk.

13,3

6,60

4201

1

Vagtel, avlsdyr, 100 stk.

22,2

9,40

4202

1

Vagtel, opdræt, 1000 stk.

6,70

3,30

2101

1

Hjorte > 15 mdr., 10 stk.

222

47,7

2102

1

Hinder > 15 mdr., 10 stk.

185

39,7

2103

1

Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk.

141

30,2

2104

1

Unge hinder 3-15 mdr., 10 stk.

121

25,9

2105

1

Årshind, 1 stk.

18,9

4,00

2106

1

Dådyr, 1 stk.

11,0

2,40

2501

1

Chinchilla, 100 årshun med 2 unger pr. hun

75,5

13,8

Noter til bilag 2, tabel 2

1)

For opdræt og slagtekalve benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller slagtekalve 0-6 mdr.

/slagtekalve 6 mdr.

til slagtning, tung race.

For ammekøer under 400 kg med mindst 75 pct genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey

2)

Produktionen af kvælstof og fosfor fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve.

Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr.

til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.

Alle kalve til slagtning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn.

Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen.

3)

1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage.

4)

For avlstyre af tung race op til 410 kg benyttes samme dyretypekode som for slagtekalve, 0-6 mdr.

og slagtekalve 6 mdr.

til slagtning.

For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr.

til 410 kg.

Dyretypekode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr.

til slagtning.

5)

For avlstyre af Jersey op til 328 kg benyttes samme dyretypekode som for slagtekalve, 0- 6mdr.

og slagtekalve, 6 mdr.

til slagtning.

For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr.

til 328 kg.

Dyretypekode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr.

til slagtning.

6)

Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden.

Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden.

Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden.

Har virksomheden for eksempel 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.

7)

Sælger virksomheden sopolte, der afviger fra en afgangsvægt på 117 kg, kan der korrigeres i kvælstof- og fosforproduktionen i husdyrgødningen på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.

8)

Ved normtallene for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.

9)

Ved FRATS produktion forstås produktion af slagtesvin ”Fra fravænning til Slagtning”.

FRATS har dyretypekoden 1520, hvor standardforudsætninger og kvælstof- og fosfornormer i husdyrgødningen samt type 1 og type 2 korrektionsligninger for slagtesvin anvendes.

Den gennemsnitlige indgangsvægt skal være mindre end 20 kg.

10)

Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage.

Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen.

Antal foderdage kan dog også beregnes ved følgende formel: læggeperiodens varighed i dage x 0,5 x ( antal indsatte høner + antal høner ved afslutning).

Det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet.

Læggeperiodens start regnes fra indsætning i æglæggerstald.

11)

For andre dyrearter er den samlede produktion af kvælstof og fosfor i gødningen anført for et specifikt antal årsdyr/producerede dyr (anført).

Gødningens indhold af kvælstof og fosfor opgøres ved at gange antallet af årsdyr/producerede dyr med de anførte normværdier.

12)

For smågrise er normtallene baseret på solgte/overførte smågrise.

Alternativt kan benyttes producerede smågrise fra en smågriserapport.

13)

For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin.

Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregnes antallet af producerede svin som: leverede slagtesvin x 1,01.

14)

Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn.

Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time.

Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen.

Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet.

15)

Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 50 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 50 pct. i faremarken.

Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra faremarken.

Produktionen af gødning for en årsso er opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsperioden og i et bidrag fra faremarken.

Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsperioden og i faremarken.

Har virksomheden for eksempel 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsperioden og 50 årssøer i faremarken.

16)

Produktioner af malkekvæg og opdræt, hvor den genetiske andel af Jersey er mellem 12,5 pct. og 87,5 pct., kan indberettes med den gennemsnitlige andel af Jersey i produktionen.

Ved anvendelse af denne indberetning kan der ikke anvendes type 1 eller type 2 korrektion.

17)

100 års-ungorner på karantænestationer indberettes som 70 drægtige søer i det relevante staldsystem.

100 årsorner på KS-stationen indberettes som 90 drægtige søer i det relevante staldsystem.

18)

Vækstkategori 2 slagtekyllinger har en tilvækst der er mindst 25 pct. mindre end de opnåede produktionsresultater for vækstkategori 1 slagtekyllinger opnået i 2024.

I planperiode 2025/2026 skal vækstkategori 2 slagtekyllinger derfor have en gennemsnitlig daglig tilvækst, der er mindre end 48, 52, 54 eller 56 g/dag ved en alder på henholdsvis 35, 40, 45 eller 50 dage.

Slagtekyllinger der har en tilvækst, der er højere end disse værdier skal regnes som vækstkategori 1.

19)

Dyretypen sopolte er beregnet til sopolte til erstatning af søer i egen sobesætning.

Uanset hvilken staldtype, der anvendes i besætningen til sopolte, anvendes staldtypen: Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv.

Der må ikke være flere sopolte end antallet af årssøer.

Ved produktion af sopolte til salg bruges dyretyperne slagtesvin eller FRATS som beskrevet i note 9.

20)

Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden.

Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Bilag 2, tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Kode dyretype 1201: Malkeko, tung race (1 årsko uden opdræt) 1

Type 1

For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 11.792 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,50 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6.250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 162.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49) / 26,2.

Kode dyretype 1231: Malkeko, Jersey (1 årsko uden opdræt) 1

Type 1

For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 10.278 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,62 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6.250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 132.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31) / 22,6.

Kode dyretype 1241: Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78) / 43,64.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35) / 4,14.

Kode dyretype 1242: Ammeko, 400-600 kg (1 årsko uden opdræt)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06.

Kode dyretype 1243: Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 10,29) / 72,41.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91.

Kode dyretype 1202: Årsopdræt, kvier 0-6 mdr.

tung race (både malkekøer og ammekøer)

Type 1

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 2,37.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 6,62) / 26,73.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62) / 26,73.

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 2,17) / 2,96.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17) / 2,96.

Kode dyretype 1232: Årsopdræt, kvier 0-6 mdr.

Jersey (både malkekøer og ammekøer)

Type 1

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 1,81.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 4,96) / 20,05.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96) / 20,05.

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,63) / 2,22.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63) / 2,22.

Kode dyretype 1203: Årsopdræt, kvier/stude tung race 6 mdr.

– kælvning (27 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer)

Type 1 *)

*) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr.

Ved en kælvningsalder over 27 mdr.

bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr.

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 4,34.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 7,09) / 50,40.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09) / 50,40.

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,57.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89) / 6,57.

Kode dyretype 1233: Årsopdræt, kvier/stude Jersey 6 mdr.

– kælvning (25 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer)

Type 1 *)

*) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr.

Ved en kælvningsalder over 25 mdr.

bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr.

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 3,25.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 5,26) / 37,86.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26) / 37,86.

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,40) / 4,95.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40) / 4,95.

Kode dyretype 1204: 1 produceret slagtekalv, tung race, 0 - 6 mdr.

Type 1 *)

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(2,14 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00418 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 585.

*) Afgangsvægten kan fastsættes på følgende måde: 0,00255 x (alder i dage)² + 0,529 x (alder i dage) + 40,0.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285)) / 10,8.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085)) / 1,07.

Kode dyretype 1234: 1 produceret slagtekalv, Jersey, 0 - 6 mdr.

Type 1 *)

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 443.

*) Afgangsvægten kan fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 21,2 kg pr. måned op til 6 mdr.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285)) / 9,11.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085)) / 0,99.

Kode dyretype 1205: 1 produceret slagtekalv, tung race, 6 mdr.

– slagtning (410 kg)

Type 1 *)

*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg.

Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg.

Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: -0,000348 x (alder i dage-182 dage)² + 1,58 x (alder i dage – 182 dage) + 223.

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(2,14 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00418 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 908.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245)) / 19,7.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,57.

Kode dyretype 1235: 1 produceret slagtekalv, Jersey, 6 mdr.

– slagtning (328 kg)

Type 1 *)

*) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg.

Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg.

Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 31,9 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(2,308 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 x (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 979.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,4.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,84.

Dyretypekode 1501 og 1502: 1 årsso med 34,4 pattegrise indtil 6,4 kg

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE) / 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 21,7 1) .

1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so .

Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ).

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE) / 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst)) / 4,70 1)

1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so .

Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ).

Dyretypekode 1513 og 1514: 1 årsso, økologiske med 25,5 pattegrise til 16 kg

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEso pr. årsso x råprotein, g pr. FEso / 6250) – 1,98- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,028 kg N pr. kg gris)) / 30,2.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes: ((FE pr. årsso x fosfor, g pr. FEso/1000) – 0,58- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,0055 kg P pr. kg gris)) / 9,05.

Dyretypekode 1511: 1 produceret smågris, 6,4-31 kg

Type 1

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (9,32+0,293 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 364.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3,46 + 0,0193 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 93,9.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

((FE sv pr. produceret gris x g råprotein pr. FE sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,364.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen

((FE sv pr. produceret gris x g fosfor pr. FE sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,0939.

Dyretypekode 1515: 1 produceret smågris, økologisk, 16-31 kg.

Type 1

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (17.9 + 0,392 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 407.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (6,23 + 0,0556 x (afgangsvægt + indgangsvægt)/2)) / 113.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

((FEsv pr. produceret gris x råprotein, g pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,407.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen

((FEsv pr. produceret gris x fosfor, g pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,113.

Dyretypekode 1512/1520: 1 produceret slagtesvin, 31-117 kg og FRATS 2

Type 1

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (9,32+ 0,293 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 2.664.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3,46 + 0,0193 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 420.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes

((FEsv pr. produceret svin x g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,66.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved

((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,420.

Dyretypekode 1516: 1 produceret slagtesvin, økologisk, 31-115 kg og FRATS 2

Type 1

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (17,9 + 0,392 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 3.911.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (6,23 + 0,0556 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 864.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes

((FEsv pr. produceret svin x råprotein, g pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,91.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved

((FEsv pr. produceret svin x fosfor, g pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,864.

Dyretypekode 3202-3205, 3207 og 3270-3273, 3301, 3302, 3400 og 3500: Slagtefjerkræ

Type 1

Vækstkategori 1: Ved afvigende levende vægt ved slagtning (levendevægt ny, kg, mellem 1,79 og 3,26 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen ab dyr i den givne kategori).

Vækstkategori 2: Ved afvigende levende vægt ved slagtning (levendevægt ny kg, mellem 1,64 og 2,68 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen ab dyr i den givne kategori)

Slagtekyllinger

Produktionsvægt

Kvælstof for vækstkategori 1

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,79 kg og mindre end 2,28 (N-prod.

ved 1,79 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 1,79 kg) x 1,061)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,28 kg og mindre end 2,77 (N-prod.

ved 2,28 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 2,28 kg) x 0,630)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,77 kg og mindre end 3,26 (N-prod.

ved 2,77 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 2,77 kg) x 0,666)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,26 kg (N-prod.

ved 3,26 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 3,26 kg) x 0,666)

Produktionsvægt

Kvælstof for vækstkategori 2

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,64 kg og mindre end 1,98 (N-prod.

ved 1,64 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 1,64 kg) x 0,995)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,98 kg og mindre end 2,34 (N-prod.

ved 1,98 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 1,98 kg) x 0,753)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,34 kg og mindre end 2,68 (N-prod.

ved 2,34 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 2,34 kg) x 0,706)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,68 kg (N-prod.

ved 2,68 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 2,68 kg) x 0,706)

Produktionsvægt

Fosfor for vækstkategori 1

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,79 kg og mindre end 2,28 (P-prod.

ved 1,79 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 1,79 kg) x 0,605)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,28 kg og mindre end 2,77 (P-prod.

ved 2,28 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 2,28 kg) x 1,024)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,77 kg og mindre end 3,26 (P-prod.

ved 2,77 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 2,77 kg) x 0,520)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,26 kg (P-prod.

ved 3,26 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 3,26 kg) x 0,520)

Produktionsvægt

Fosfor for vækstkategori 2

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,64 kg og mindre end 1,98 (P-prod.

ved 1,64 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 1,64 kg) x 1,356)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,98 kg og mindre end 2,34 (N-prod.

ved 1,98 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 1,98 kg) x 0,748)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,34 kg og mindre end 2,68 (P-prod.

ved 2,34 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 2,34 kg) x 0,565)

Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,68 kg (P-prod.

ved 2,68 kg ganges med)

(1 + (levendevægt ny – 2,68 kg) x 0,565)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,79 kg og mindre end 2,28

((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 29,5.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,28 kg og mindre end 2,77

((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,028)) x 1000 kyllinger / 44,8.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,77 kg og mindre end 3,26

((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 58,6.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,26 kg

((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 77,8.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,64 kg og mindre end 1,98

((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 35,3.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,98 kg og mindre end 2,34

((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 47,2.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,34 kg og mindre end 2,68

((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 60,0.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,68 kg

((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 74,4.

1000 slagtekyllinger, økologisk

((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 108.

100 kalkuner, hunner

((kg foder pr. produceret kalkun x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0288)) x 100 kalkuner/ 48,1.

100 kalkuner, hanner

((kg foder pr. produceret kalkun x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0288)) x 100 kalkuner / 87,8.

100 ænder

((kg foder pr. produceret and x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,024)) x 100 ænder / 17,3.

100 gæs

((kg foder pr. produceret gås x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000)) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,024)) x 100 gæs / 56,1.

Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,79 kg og mindre end 2,28

((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 5,88.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,28 kg og mindre end 2,77

((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0038)) x 1000 kyllinger / 7,62.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,77 kg og mindre end 3,26

((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0033)) x 1000 kyllinger / 11,4.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,26 kg

((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0033)) x 1000 kyllinger / 14,4.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,64 kg og mindre end 1,98

((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 5,76.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,98 kg og mindre end 2,34

((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 8,42.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,34 kg og mindre end 2,68

((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 10,7.

1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,68 kg

((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 12,7.

1000 slagtekyllinger, økologisk

((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0033)) x 1000 kyllinger / 27,8.

100 kalkuner, hunner

((kg foder pr. produceret kalkun x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0067)) x 100 kalkuner / 12,7.

100 kalkuner, hanner

((kg foder pr. produceret kalkun x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0067)) x 100 kalkuner / 23,2.

100 ænder

((kg foder pr. produceret and x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,0055)) x 100 ænder / 4,29.

100 gæs

((kg foder pr. produceret gås x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,0055)) x 100 gæs / 16,0.

Dyretypekode 3101-3104, 3290, 3111, 3295: Årshøner eller producerede hønniker

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes.

100 fritgående høner

((kg foder pr. årshøne g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 75,5.

100 økologiske høner

((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 89,2.

100 skrabehøner

((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 72,4.

100 burhøner

((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 64,2.

100 høner, rugeægsproduktion

((kg foder pr. årshøne g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 88,9.

100 hønniker, konsumægsproduktion

((kg foder pr. produceret hønnike x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0288)) x 100 hønniker / 10,5.

100 hønniker, rugeægsproduktion

((kg foder pr. produceret hønnike x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0288)) x 100 hønniker / 8,72.

Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha.

formlerne

100 fritgående høns

((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 16,7.

100 økologiske høns

((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 22,1.

100 skrabehøns

((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 16,2.

100 burhøns

((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 14,6.

100 høner, rugeægsproduktion

((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 23,2.

100 hønniker, konsumægsproduktion

((kg foder pr. produceret hønnike x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0067)) x 100 hønniker / 2,01.

100 hønniker, rugeægsproduktion

((kg foder pr. produceret hønnike x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0067)) x 100 hønniker /2,81.

Dyretype kode 2400: Mink, 1 årstæve med 5,34 hvalpe

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg foder pr. årstæve x g råprotein pr. kg foder / 6250) – 0,471) / 5,966.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg foder pr. årstæve x g fosfor pr. kg foder / 1000) – 0,070) / 0,944.

Noter til bilag 2, tabel 3

1)

Korrektionsformlerne for malkekøer, tung race og jersey type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), og type 2 er baseret på kg produceret mælk.

Har virksomheden ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055.

Til beregning af kg EKM anvendes følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk x (383 x fedt% + 242 x protein% + 783,2) / 3.140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved NIR analyser.

Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).

2)

Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt.

Afgangsvægten skal beregnes som slagtevægt x 1,31.

Slagtevægten skal været målt som fastlagt i bekendtgørelse nr. 133 af 7. februar 2024 om vejning, klassificering og indberetning af markedspriser for slagtekroppe af svin, kvæg og får med senere ændringer.

Bilag 2, Tabel 4: Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ

Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos svin og fjerkræ.

Fodermidler

Gram råprotein pr. kg

Gram fosfor

pr. kg

FEsv pr. kg

FEso2023 pr. kg

Vårbyg 2023 (15 % tørstof)

106

2,8

1,05

1,05

Vårbyg 2024 (15 % tørstof)

84

3,0

1,03

1,03

Vinterbyg 2023 (15 % tørstof)

93

2,4

1,01

1,02

Vinterbyg 2024 (15 % tørstof)

87

2,7

1,02

1,02

Hvede 2023 (15 % tørstof)

94

2,3

1,16

1,13

Hvede 2024 (15 % tørstof)

90

2,6

1,13

1,10

Rug 2023 (15 % tørstof)

77

2,4

1,08

1,07

Rug 2024 (15 % tørstof)

73

2,6

1,07

1,07

Havre, 2023 (15 % tørstof)

106

3,0

0,80

0,87

Havre 2024 (15 % tørstof)

85

2,8

0,83

0,88

Tritikale 2023 (15 % tørstof)

94

2,4

1,12

1,10

Tritikale 2024 (15 % tørstof)

89

2,8

1,12

1,09

Majs flerårigt gennemsnit

76

237

1,21

1,17

Majs vådkonserveret

52

1,9

0,82

0,79

Rapsfrø DL

179

7,0

2,07

2,04

Rapsskråfoder, lavt proteinindhold

326

10,7

0,74

0,86

Rapsskråfoder, middel proteinindhold

339

10,7

0,74

0,86

Rapsskråfoder, højt proteinindhold

352

10,7

0,75

0,86

Rapskagefoder, gns.

alle producenter

294

10,1

0,96

1,06

Sojakage, 8% fedt (økologisk)

440

6,7

1,09

1,15

Sojaskråfoder, toastet, NON GMO

445

6,0

0,84

0,93

Sojaskråfoder, afskallet, toastet, lavt proteinindhold

445

6,3

0,93

0,99

Sojaskråfoder, afskallet, toastet, middel proteinindh.

455

6,3

0,93

0,98

Sojaskråfoder, afskallet, toastet, højt proteinindhold

471

6,3

0,93

0,98

Sojaprotein HP 300

559

7,7

0,98

1,03

Sojaprotein, Vilosoy

520

7,1

0,98

1,03

Solsikkeskråfoder afskallet

350

10,8

0,65

0,78

Solsikkeskage, 19 % træstof

269

7,6

0,79

0,92

Ærter, høst 2023

197

3,4

1,05

1,05

Ærter, høst 2024

201

4,2

0,97

0,97

Valle 1.

Højt proteinindhold i TS (4,7% TS)

6,8

0,47

0,05

0,04

Valle 2.

Middel proteinindhold i TS, (4,8% TS)

5,4

0,53

0,06

0,05

Valle 3.

Lavt proteinindhold i TS, (4,8% TS)

2,9

0,45

0,06

0,06

Valle 4, Perlac 14, Hoco, 2024 (14,1% TS)

3,7

0,51

0,15

0,14

Fiskemel, standard

696

21,0

1,16

1,10

Fiskemel, LT

717

22,2

1,19

1,13

Svinefedt

0

0

3,81

3,55

Sojaolie og rapsolie

0

0

4,04

3,76

Palmeolie

0

0

3,81

3,54

Hestebønner, høst 2023

247

4,7

0,82

0,89

Hestebønner, høst 2024

238

5,4

0,69

0,80

Hestebønner, gns.

af 4 år (2012,14,15 og 16)*

245

4,5

0,85

0,88

Kløvergræs (18.2% tørstof)

35

0.65

0.12

0.14

Græsensilage (32.6 % tørstof)

52

1.14

0.21

0.26

Majsensilage (32.5% tørstof)

26

0.62

0.22

0.25

1) FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 for FEsv (PD meddelelse FO 08/06) og fra 1. september 2023 for FEso2023 (Notat nr. 2314,Landbrugsinfo).

Bilag 2, tabel 5: Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS)

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS)

KORN

OLIEFRØ

Byg, crimpet (65% TS)

106

3.4

Bomuldsfrø

234

9.8

Vårbyg

106

3.4

Rapsfrø, 00

188

7.6

Vinterbyg

105

3.0

Sojabønner

403

6.0

Havre

109

3.4

Sojabønner, toasted

403

5.8

Rug

87

2.9

Hørfrø

227

5.7

Hvede

107

2.9

Solsikkefrø

214

5.8

Majs, fint formalet

94

3.2

Vegetabilsk fedt (fedtmix)

0

0.0

Triticale

105

3.4

Hørfrøskrå

398

8.8

Milo

98

3.3

Rapsskråfoder, 4% fedt

387

12.9

Majs, knækket

94

3.2

Rapskagefoder, 10,5% fedt, DK alm

344

11.1

Kornblanding, byg/hvede 50/50

107

3.2

Rapskagefoder, 13% fedt

331

10.9

Hvede-/kornbærme, tørret

347

8.1

Rapskagefoder, 20% fedt, koldpresset

301

10.1

Majsbærme, lys "golden"

294

8.4

Palmekage

171

6.5

Majsbærme mørk

291

8.4

Sojaskråfoder

487

7.6

Havre, afskallet

135

4.6

Sojaskråfoder, afskallet

526

7.5

Havreskaller

26

1.7

Sojakage

467

7.0

Havreskalmel (klid)

47

1.7

Sojaskaller

123

1.6

Hvedestrømel

195

11.9

Non-GM HP Sojaskråfoder, afskallet

526

7.1

Hvedeklid

180

11.9

Non-GM LP Sojaskråfoder, afskallet

495

7.1

Hvedeglutenfoder

172

9.9

Soypass

503

6.1

Majskim

161

17.4

Solsikkeskråfoder delv.

afskallet 30 % NDF

389

12.7

Majsglutenfoder

260

10.4

Solsikkeskråfoder delv.

afskallet 25 % NDF

408

12.7

Majsgluten 60%

682

5.5

Solsikkekagefoder delv.

afskallet

335

11.2

Majsstivelse

5

1.6

Hørfrøkagefoder

331

8.7

Majsfodermel

106

5.6

Hampefrø

258

11.5

Majsstivelse

5

0

Palmeskrå

180

6.4

Mask, frisk

215

7.2

Hampefrøkage

346

-

Kornbærme, frisk

320

8.1

Rapsolie

0

0.0

Maltspirer

301

8.0

Sojamelasse (sojaskråekstrakt)

100

0.8

Mask, ensileret

215

7.2

Solsikkekagefoder, uafskallet

265

9.3

Rug, NaOH ludet, 75% TS

84

2.8

Sojaolie

0

0.0

Hvede, NaOH ludet, 75% TS

106

2.8

BÆLGPLANTEFRØ

Hvede, NaOH ludet, 65% TS

103

2.8

Lupin, gul

419

4.7

Byg, NaOH ludet, 75% TS

100

3.2

Lupin, smalbladet

349

5.8

Majs, crimpet

86

2.4

Ærter

239

4.6

Byg, 1,5% urea, 80% TS

154

3.3

Hestebønner

287

6.1

Rug, 1,5% urea, 80% TS

135

2.9

Hestebønner, toasted

287

6.1

Hvede, 1,5% urea, 80% TS

155

2.9

Lupin, smalbladet toasted

349

6.0

Hvedegluten

843

1.7

Hestebønner, lidt varmebehandling

287

6.1

Hestebønner, crimpede

287

6.0

RODFRUGTER

Kløvergræs, 12-15 cm, 40% kløver

230

4.0

Foderroer, 16,5% TS

74

1.7

Kløvergræs, 20-25 cm, 40% kløver

210

4.0

Foderroer, 18% TS

74

1.7

Kløvergræs, 6-8 cm, 60% kløver

250

4.0

Foderroer, 20% TS

74

1.7

Kløvergræs, 12-15 cm, 60% kløver

240

4.0

Sukkerroer

59

1.7

Kløvergræs, 20-25 cm, 60% kløver

220

4.0

Gulerødder

101

3.1

Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding

235

3.8

Roepiller, umelasseret

96

1.0

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding

240

4.3

Roepiller, letmelasseret

93

0.7

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding

255

4.3

Roepiller, melasseret

97

0.8

Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding

225

3.8

Roemelasse

130

0.4

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding

230

4.3

Roepiller mel.

Danisco kosetter

110

0.8

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding

245

4.3

HP-Pulp, ensilage

94

0.8

Varigt enggræs

200

4.0

Kartoffelpulp

98

1.9

Græs, 6-8 cm

220

3.4

Vinasse

354

7.7

Græs, 12-15 cm

210

3.4

Roetop, frisk, 20% aske

164

2.7

Græs, 20-25 cm

190

3.4

Roetop, samensileret

180

2.7

GRÆS OG BÆLGPLANTER

Kartofler

92

2.1

Italiensk rajgræs, forår, tidlig

250

4.3

Kartoffelproteinkoncentrat

857

4.3

Italiensk rajgræs, forår, midt

210

4.3

Kartoffelproteinkoncentrat (Portapro)

820

1.9

Italiensk rajgræs, forår, sen

180

4.3

Roer + top, samensileret

95

1.9

Italiensk rajgræs, efter helsæd

170

4.3

Foderroer, samensileret

74

1.7

Italiensk rajgræs, efter korn

185

4.3

ANDRE FRØ OG FRUGTER

Lucerne, beg.

blomst

217

2.8

Citruskvas

74

1.3

Lucerne, i blomst

184

2.8

Pektinaffald

71

0.7

Lucerne, e.

blomst

159

2.8

AFGRÆSNING

Hvidkløver, frisk

268

3.1

Kløvergræs, 6-8 cm, 20% kløver

230

4.0

Rødkløver, frisk

225

3.0

Kløvergræs, 12-15 cm, 20% kløver

220

4.0

1. slæt kløvergræs, frisk

145

3.1

Kløvergræs, 20-25 cm, 20% kløver

200

4.0

2. slæt kløvergræs, frisk

159

3.5

Kløvergræs, 6-8 cm, 40% kløver

240

4.0

3. slæt kløvergræs, frisk

169

3.8

HELSÆD

4. slæt kløvergræsensilage

188

4.2

Hestebønner, frisk

190

4.7

5. slæt kløvergræsensilage

203

4.3

Smalbladet lupin, frisk

178

2.6

6. slæt kløvergræsensilage

223

4.3

Grønbyg før skrid., frisk

156

3.7

Græs + ærteensilage

163

3.1

Byghelsæd, frisk

102

2.9

Kløvergræs + majs, ensilage

119

2.9

Havrehelsæd, frisk

105

3.5

1. slæt græsensilage

140

3.4

Majshelsæd, frisk

73

2.2

2. slæt græsensilage

150

3.6

Grønrug, frisk

143

3.9

3. slæt græsensilage

160

3.8

Ærtehelsæd, frisk

148

3.3

4. slæt græsensilage

180

4.1

Fodermarvkål, frisk

124

3.8

5. slæt græsensilage

197

4.5

Grønært, frisk

189

3.4

Græspulp, ensilage

178

3.6

Grøn vinterhvede, frisk

150

2.6

1. slæt lucerneensilage

178

3.4

Kolbemajs, frisk

76

2.2

2. slæt lucerneensilage

183

3.4

GRÆS- OG KLØVERGRÆSENSILAGE

3. slæt lucerneensilage

196

3.4

Kløvergræsens., høj FK, 20% kløver

157

3.2

4. slæt lucerneensilage

221

3.4

Kløvergræsens., middel FK, 20% kløver

158

3.0

HELSÆDSENSILAGE

Kløvergræsens., lav FK, 20% kløver

154

3.1

Fodermarvkål, ensilage

121

2.5

Kløvergræsens., høj FK, 40% kløver

158

3.7

Kolbemajs, ensilage

78

2.5

Kløvergræsens., middel FK, 40% kløver

155

3.7

Rapsensilage

111

3.5

Kløvergræsens., lav FK, 40% kløver

156

3.6

Hestebønne, ensilage

170

4.7

Kløvergræsens., høj FK, 60% kløver

182

4.2

Smalbladet lupin, ensilage

156

3.4

Kløvergræsens., middel FK, 60% kløver

168

4.2

Havre + ærte + vikke, ensilage

117

3.4

Kløvergræsens., lav FK, 60% kløver

162

4.2

Grønbygensilage

140

3.0

Forårsudl.

Italiensk rajgræs, ensilage

153

3.1

Byghelsæd, ensilage, høj FK

100

2.7

Efterafgrøde, helsæd, ensilage

164

3.1

Byghelsæd, ensilage, middel FK

97

2.6

Efterafgrøde, korn, ensilage

156

3.1

Byghelsæd, ensilage, lav FK

101

3.1

Hundegræs, ensilage

126

3.5

Vinterbyghelsæd, ensilage

101

2.7

Varigt enggræs, ensilage

128

3.3

Havrehelsæd, ensilage

113

2.5

Græsensilage, høj FK

155

3.6

Hvedeært, ensilage

120

2.9

Græsensilage, middel FK

156

3.6

Hvedehelsæd, ensilage, høj FK

105

3.0

Græsensilage, lav FK

152

3.5

Hvedehelsæd, ensilage, middel FK

96

3.0

Græsensilage, meget lav FK

142

3.2

Hvedehelsæd, ensilage, lav FK

93

3.0

Lucerneensilage, høj FK

180

3.4

Bygært, ensilage, 20% ærter

103

2.7

Lucerneensilage, lav FK

189

3.4

Bygært, ensilage, 40% ærter

122

2.6

Hvidkløver beg.

blomst, ensilage

270

4.1

Bygært, ensilage, 60% ærter

148

3.0

Rødkløver beg.

blomst, ensilage

225

3.0

Majsensilage, høj FK

75

1.9

1. slæt kløvergræsensilage

142

3.3

Majsensilage, middel FK

73

1.9

2. slæt kløvergræsensilage

152

3.5

Majsensilage, lav FK

73

1.8

3. slæt kløvergræsensilage

166

3.8

Triticalehelsæd, ensilage

105

2.5

HELSÆDSENSILAGE (FORTSAT)

Grønhø, lucerne

170

3.3

Grønrug, ensilage

122

3.9

Grønpiller, Ekstra

180

4.1

Grønbygært, ensilage, 40% ærter

137

3.2

Grønpiller, Plus

180

3.8

Grønbygært, ensilage, 70% ærter

174

3.1

Grønpiller, Standard

170

3.7

Grønært, ensilage

152

2.5

Lucernepiller, Ekstra

200

3.7

Ærtehelsæd, ensilage

151

3.0

Lucernepiller, Standard

170

3.7

Hvede-græs, ensilage

130

3.2

ANDRE PLANTER

Majs + roer, ensilage

79

2.0

Rørmelasse

55

0.7

Ensileret ribbehøstet byg

92

3.1

MÆLKEPRODUKTER

Ensileret ribbehøstet rug

101

3.4

Skummetmælkspulver

369

10.2

Ensileret ribbehøstet hvede

104

3.0

Sødmælk, stor race

265

7.2

Ensileret ribbehøstet havre

105

3.5

Sødmælk, jersey

258

7.2

Ensileret ribbehøstet ærter

221

4.2

Syrnet råmælk

390

16.0

HØ OG HALM

Valle

130

7.9

Vårbyghalm

51

0.9

Laktose pulver

0

0.0

Byghalm, NH3-beh.

1), høj FK

83

0.8

Mælkeerstatning, 60% skummetmælk

253

8.0

Rapshalm

33

1.0

Mælkeerstatning, vallebaseret

189

8.0

Lucernehø, wrap

173

3.0

DIVERSE PRODUKTER

Kløverhø, høj FK

132

2.9

Mættet fedt, frie fedtsyrer

0

0

Kløverhø, lav FK, wrap

106

2.9

Mættet fedt, triglycerid

0

0

Græshø, wrap

104

2.4

Forsæbet fedt (PFAD)

0

0

Byghalm, NaOH-beh.

45

0.8

Byghalm, NH3-beh.

1), lav FK

69

0.8

Havrehalm, NH3-beh.

1)

80

1.4

Hvedehalm, NH3-beh.

1)

80

0.8

Rughalm, NH3-beh.

1)

80

0.8

Vinterbyghalm

40

0.8

Havrehalm

37

1.4

Hvedehalm

33

0.9

Rughalm

38

1.0

Ærtehalm

68

2.0

Hvidkløverhalm

145

2.0

Rajgræshalm

67

1.1

Rødsvingelhalm

35

1.1

GRØNPILLER OG GRØNHØ

Grønhø, Ekstra

180

4.1

Grønhø, Plus

180

3.8

Grønhø, Standard

170

3.7

Data fra NorFor´s fodermiddeltabel ( www.norfor.info ).

Data hentet 1/11-2024.

1) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Bilag 2, tabel 6: Standardforudsætninger for produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning

Normerne for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning angivet i Bilag 2, tabel 2 er fastsat på grundlag af nedenstående forudsætninger om de enkelte husdyrarters ydelsesniveau og foderforbrug.

Kvæg

Tørstof kg

Råprotein

g pr. kg tørstof

Fosfor

g pr. kg tørstof

Mælke-

ydelse *

Mælkeproteinprocent.

Tilvækst i

kg

Malkeko (1 årsko uden opdræt)

Tung race

8.639

165

4,35

11.354 kg

produceret

(11.792 kg EKM)

3,60

Jersey

6.949

168

4,51

7.798 kg produceret

(10.278 kg EKM)

4,38

FE

Råprotein

g pr. FE

Fosfor

g pr. FE

1 årsopdræt, kvier 0 - 6 (både malkekøer og ammekøer) **

Tung race

1.047 (1138 kg tørstof)

199

(183 g pr. kg tørstof)

4,90

(4,51 g pr. kg tørstof)

Jersey

785

(854 kg tørstof)

199

(183 g pr. kg tørstof)

4,90

(4,51 g pr. kg tørstof)

1 årsopdræt, kvier/stude 6 mdr.

- kælvning (27/25 mdr.)/slagt (både malkekøer og ammekøer)**

Tung race

2.094

(2.610 kg tørstof)

172

(138 g pr. kg tørstof)

4,04

(3,24 g pr. kg tørstof)

Jersey

1.571

(1.957 kg tørstof)

172

(138 g pr. kg tørstof)

4,04

(3,24 g pr. kg tørstof)

Kg tørstof

g/kg tørstof

g/kg tørstof

Levende vægt i kg

Tilvækst

kg

Indgang

Afgang

1 produceret slagtekalv, 0 - 6 mdr.

Tung race

574

174

4,56

40

222

182

Jersey

470

169

4,40

25

152

127

1 produceret slagtekalv, 6 mdr.

– slagtning

Tung race

890

171

4,41

222

410

188

Jersey

979

145

4,20

152

328

176

FE

Råprotein

g pr. FE

Fosfor

g pr. FE

Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt)

1.525

207

3,60

Ammeko, 400 - 600 kg (1 årsko uden opdræt)

2.207

207

3,60

Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt)

2.502

207

3,60

*EKM = energikorrigeret mælk

** Mængderne er angivet pr. årsopdræt (svarer til 365 foderdage)

Svin

Tilvækst

Kg

FE* pr. kg tilvækst

FE* pr. årsso

Råprotein

g pr. FE

Fosfor

g pr. FE

Afgangsvægt i

kg

1 årsso med 34,4 pattegrise til 6,4 kg

1.520

120,6

4,34

1 årsso, økologisk med 25,5 pattegrise til 16 kg**

2.203

123,8

5,39

1 produceret smågris, 6,4 – 31 kg

24,6

1,74

162,3

5,01

31

1 produceret økologisk smågris 16 – 31 kg

15

2,08

170,5

6,25

31

1 slagtesvin, 31 – 117 kg

86

2,59

146,2

4,01

117

1 økologisk slagtesvin, 31 – 115 kg

84

2,99

159,2

5,28

115

* Ved smågrise og slagtesvin opgøres foderforbrug i FEsv, og ved søer opgives foderforbrug som summen af FEsv og FEso.

** Inkl.

foder til smågrisene inden fravænning.

Indhold af råprotein og fosfor er vægtet gennemsnit for sofoder (løbe-/drægtighed samt i faremark), smågrisefoder (inden fravænning), afgræsning og grovfoder.

1 produceret slagtefjerkræ

Foder pr. prod.

dyr

Kg

Råprotein g pr. kg foder

Fosfor g pr. kg foder

Tilvækst pr. dyr

Kg *

Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 1,79 kg **

2,47

203

5,0

1,75

Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 2,28 kg **

3,36

200

4,8

2,24

Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 2,77 kg **

4,35

198

4,7

2,73

Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 3,26 kg **

5,43

197

4,6

3,22

Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 1,64 kg **

2,54

201

4,6

1,60

Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 1,98 kg **

3,25

199

4,8

1,94

Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,34 kg **

4,00

198

4,8

2,30

Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,68 kg **

4,79

197

4,7

2,64

Økologiske slagtekyllinger, Levende vægt ved slagtning 2,15 kg

5,46

195

6,4

2,15

Kalkuner, tunge hunner 112 dage

24,3

196

7,9

9,7

Kalkuner, tunge hanner 147 dage

50,7

176

7,1

19,1

Ænder, 52 dage

9,75

168

6,5

3,7

Gæs, 91 dage

28,0

160

7,0

6,5

* Tilvækst = slagtevægt – klækningsvægt.

Klækningsvægt for vækstkategori 1 = 40 gram og vækstkategori 2 = 40 gram.

** Forventede levende vægte og tilvækster ved 30, 35, 40 og 45 dage for vækstkategori 1 slagtekyllinger og 35, 40, 45 og 50 dage for vækstkategori 2 slagtekyllinger.

1 årshøne eller 1 produceret hønnike

Foder *

kg

Råprotein

g.

pr. kg.

foder

Fosfor g pr. kg foder

Æg prod.

*

Kg

Tilvækst*

Kg

Fritgående høner

43,6

161

4,8

19,6

0,46

Økologiske høner

43,6

179

6,0

19,0

0,46

Skrabehøner

42,6

161

4, 8

19,9

0,46

Burhøner

39,4

161

4, 8

19,9

0,46

Høns, rugeægsproduktion**

58,4

129

4,7

14,0

2,21

Hønniker, konsumægproduktion

5,51

158

5,1

1,20

Hønniker, rugeægsproduktion

6,06

148

6,8

1,95

* Mængderne er angivet pr. årshøne (svarer til 365 foderdage), henholdsvis pr. produceret hønnike.

**Inkl.

0,09 hane pr. årshøne.

Mink

Hvalpe pr. årstæve

Kg foder pr. årstæve

Råprotein

g pr. kg foder

Fosfor

g pr. kg foder

1 mink, årstæve inkl.

hvalpe

5,34

256,6

157

3,95