Bekendtgørelse om den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud

Bekendtgørelse om den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud

§ 1.

Bekendtgørelsen har til formål at fastsætte den nationale fordelingsmodel, som skal understøtte en mere lige geografisk fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud, herunder en mere lige arbejdsdeling og mere tid til patienter med størst behov på tværs af klinikker.

Den nationale fordelingsmodel fastsætter den lægekapacitet i det almenmedicinske tilbud, som regionsrådet må udmønte i hvert sundhedsråds geografiske område, samt estimerer differentierede minimumspatienttal i de enkelte klinikker.

§ 2.

Fordelingen af kapaciteten i det almenmedicinske tilbud sker ved allokering af lægekapaciteter.

En lægekapacitet forstås som den opgavemængde i det almenmedicinske tilbud, som forventes at kunne varetages af en læge med speciale i almen medicin.

Det er en udmøntet lægekapacitet, som giver en speciallæge i almen medicin ret til at varetage en opgave i det almenmedicinske tilbud.

Stk. 2.

En udmøntet lægekapacitet er tilknyttet et konkret ydernummer og kan enten være besat eller ledig.

En lægekapacitet er besat, hvis den varetages af en speciallæge i almen medicin, mens den er ledig, hvis den ikke varetages af en speciallæge i almen medicin.

Stk. 3.

En speciallæge i almen medicin kan maksimalt varetage én lægekapacitet.

Stk. 4.

En lægekapacitet varetages som udgangspunkt af én læge med speciale i almen medicin.

Varetages en lægekapacitet af flere speciallæger i almen medicin, skal lægerne være deltidslæger.

I medfør af § 206 b, stk. 4, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som ændret ved lov nr. 718 af 20. juni 2025, fastsættes

Kapitel 1

Formål og begreber

Kapitel 2

Den nationale fordelingsmodel for læger i det almenmedicinske tilbud

Kapitel 3

Styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud

Kapitel 4

Fastlæggelse af minimumspatienttal

Kapitel 5

Offentliggørelse

Kapitel 6

Indrapportering af udmøntede og ledige lægekapaciteter

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 3.

En sygdomsvægtet borger er et statistisk begreb, der udtrykker en borgers forventede behandlingsbehov i det almenmedicinske tilbud set i forhold til det gennemsnitlige behandlingsbehov i befolkningen.

Borgerens sygdomsvægt fastsættes på baggrund af den nationale fordelingsmodel for læger i det almenmedicinske tilbud, jf. § 5.

§ 4.

Sundhedsrådenes geografiske områder afgrænses som fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

§ 5.

Den nationale fordelingsmodel estimerer befolkningens behandlingsbehov gennem en opgørelse af antal sygdomsvægtede borgere og antal sygdomsvægtede borgere fremskrevet med befolkningsudviklingen.

Stk. 2.

En borgers sygdomsvægt fastlægges på baggrund af køn, alder, civilstatus, herkomst, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og udvalgte somatiske og psykiatriske sygdomme.

En borgers sygdomsvægt fastlægges på grundlag af følgende

1)

Køn og alder opgøres på individniveau på baggrund af CPR-registeret pr. 1. januar i opgørelsesåret.

For personer på 15 år og derover opgøres aldersgrupperne separat for mænd og kvinder.

Aldersgrupper, der indgår i opgørelsen, inddeles i 5-årige intervaller, dog således at 0-årige og 90+-årige indgår som selvstændige grupper.

2)

Civilstatus opgøres på individniveau på baggrund af CPR-registeret pr. 1. januar i opgørelsesåret.

Civilstatus opgøres som følgende

a)

Enke eller fraskilt.

b)

Øvrig.

3)

Herkomst opgøres på individniveau på baggrund af CPR-registeret pr. 1. januar i opgørelsesåret.

Herkomst opgøres som følgende

a)

Indvandrere fra MENAPT-lande.

b)

Efterkommere fra MENAPT-lande.

c)

Øvrige.

4)

Uddannelsesniveau opgøres på individniveau på baggrund af højest fuldførte uddannelse fra Danmarks Statistik pr. 30. september i opgørelsesåret.

For personer på 30 år og derover tages der udgangspunkt i personens højest fuldførte uddannelse.

For personer under 30 år tages der udgangspunkt i den højest fuldførte uddannelse for den forælder, som har den højest fuldførte uddannelse.

Uddannelse opgøres som følgende

a)

Grundskole inkl.

ukendt uddannelse.

b)

Lang videregående uddannelse inkl.

ph.d.

c)

Øvrige.

5)

Arbejdsmarkedstilknytning opgøres på individniveau for personer i den arbejdsdygtige alder i opgørelsesåret.

Opgørelsen foretages på baggrund af personens dominerende indkomstydelse i opgørelsesåret på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forløbsdatabase DREAM.

Arbejdsmarkedstilknytning opgøres som følgende

a)

Midlertidigt eller varigt uden for arbejdsmarkedet.

b)

Øvrige.

6)

Udvalgte somatiske sygdomme opgøres på baggrund af Landspatientregisteret, Lægemiddeladministrationsregisteret og Registeret for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser administrativt pr. 1. januar i opgørelsesåret.

Udvalgte somatiske sygdomme opgøres som følgende

a)

2 udvalgte somatiske sygdomme.

b)

3 udvalgte somatiske sygdomme.

c)

4 eller flere udvalgte somatiske sygdomme.

d)

Ingen eller én udvalgt somatisk sygdom.

7)

Udvalgte psykiatriske sygdomme opgøres på baggrund af Landspatientregisteret, Lægemiddeladministrationsregisteret og Registeret for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser administrativt pr. 1. januar i opgørelsesåret.

Udvalgte psykiatriske sygdomme opgøres som følgende

a)

En eller flere udvalgte psykiatriske sygdomme.

b)

Ingen udvalgte psykiatriske sygdomme.

Stk. 3.

Borgernes sygdomsvægt fastlægges på baggrund af den isolerede statistiske sammenhæng mellem hvert karakteristikum, jf. stk. 2, og det samlede bruttohonorar i det almenmedicinske tilbud.

Bruttohonoraret opgøres pr. person inden for estimationsåret på baggrund af Sygesikringsregisteret.

Stk. 4.

På baggrund af den statistiske sammenhæng mellem borgernes karakteristika og bruttohonoraret i det almenmedicinske tilbud, jf. stk. 3, beregnes antallet af sygdomsvægtede borgere pr. 1. januar i året.

Stk. 5.

Efter at sygdomsvægten er fastlagt, jf. stk. 4, korrigeres hver borgers sygdomsvægt på baggrund af middellevetiden inden for det sundhedsråd og den kommune, hvor borgeren har bopæl pr. 1. januar i året.

Korrigeringen foretages som følgende

1)

Hver borgers sygdomsvægt nedjusteres med værdien 0,075.

Denne nedjustering skal sikre, at der er samme antal sygdomsvægtede borgere før og efter korrigeringen.

2)

Den samlede nedjustering i borgernes sygdomsvægt opgøres.

Den samlede nedjustering i borgernes sygdomsvægt opgøres som 0,075 gange antallet af gruppe 1-sikrede borgere i populationen, jf. stk. 4.

3)

Den samlede nedjustering i borgernes sygdomsvægt fordeles til sundhedsråd ud fra det beregnede antal tabte leveår inden for sundhedsrådet.

Antallet af tabte leveår for et givent sundhedsråd opgøres som middellevetiden i det sundhedsråd med den højeste middellevetid, fratrukket middellevetiden i det pågældende sundhedsråd gange antallet af 65-årige indbyggere i sundhedsrådet pr. 1. januar i året.

Beregningen af middellevetid foretages af Sundhedsdatastyrelsen på baggrund af CPR-registeret.

4)

Den samlede nedjustering i borgernes sygdomsvægt, som tildeles det enkelte sundhedsråd, fordeles til kommuner inden for sundhedsrådet, ud fra det beregnede antal tabte leveår inden for kommunen.

Antallet af tabte leveår for en given kommune inden for et sundhedsråd opgøres som middellevetiden i den kommune med den højeste middellevetid inden for sundhedsrådet, fratrukket middellevetiden i den pågældende kommune, gange antallet af 65-årige indbyggere i kommunen pr. 1. januar i året.

Beregningen af middellevetid foretages af Sundhedsdatastyrelsen på baggrund af CPR-registeret.

For ø-kommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø er middellevetiden erstattet med middellevetiden for det sundhedsråd, som kommunen tilhører.

5)

Den samlede nedjustering i borgernes sygdomsvægt, som tildeles den enkelte kommune, fordeles ligeligt ud på alle gruppe 1-sikrede borgere med bopæl i kommunen pr. 1. januar i året.

Stk. 6.

Antallet af sygdomsvægtede borgere inden for sundhedsrådenes geografiske områder fremskrives med Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning.

Sundhedsdatastyrelsen fremskriver antallet af sygdomsvægtede borgere inden for hver kommune på baggrund af den gennemsnitlige sygdomsvægt inden for køn og aldersgrupperne, jf. stk. 2, nr. 1, i hver kommune, og det fremskrevne antal indbyggere inden for køn og aldersgrupperne, jf. stk. 2, nr. 1, i kommunen ultimo året, jf. den seneste tilgængelige befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik.

Antal sygdomsvægtede borgere summeres herefter på sundhedsrådenes geografiske områder.

Stk. 7.

Antallet af sygdomsvægtede borgere inden for enkelte ydernumre opgøres for ydernumre med mere end 500 tilknyttede patienter pr. 1. januar i året.

Opgørelsen foretages på baggrund af de patienter, som er tilknyttet ydernummeret pr. 1. januar i året.

Stk. 8.

Sundhedsdatastyrelsen udmelder væsentlige fejl til regionerne, hvis disse opdages efter offentliggørelsen, og resulterer i, at regionen må udmønte flere lægekapaciteter inden for et sundhedsråds geografiske område, eller resulterer i et lavere estimeret minimumspatienttal for et ydernummer.

Regionen videreformidler fejlen til det enkelte ydernummer, som fejlen omhandler.

§ 6.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter, jf. bilag 1, antallet af lægekapaciteter, som må være udmøntet inden for sundhedsrådenes geografiske områder inden for det kommende kalenderår, på baggrund af den nationale fordelingsmodel, jf. § 5.

Stk. 2.

Regionsrådet skal planlægge kapaciteten og placeringen af de almenmedicinske tilbud, hvorfra der ydes vederlagsfri behandling til personer omfattet af sikringsgruppe 1, jf. § 60, stk. 1, i sundhedsloven, inden for antallet af lægekapaciteter, jf. bilag 1.

Regionsrådet skal derved sikre lægedækning og stå for den lokale planlægning af det almenmedicinske tilbud inden for rammerne fastsat af ministeren på baggrund af den nationale fordelingsmodel, jf. bilag 1.

Stk. 3.

Regionsrådet skal planlægge kapaciteten og placeringen af de almenmedicinske tilbud inden for sundhedsrådenes geografiske område under hensyn til fordelingen af behandlingsbehovet lokalt.

Regionsrådet skal udmønte flere lægekapaciteter i områder inden for sundhedsrådenes geografiske område, hvor behandlingsbehovet er større.

Stk. 4.

Det fastsatte antal lægekapaciteter, jf. bilag 1, begrænser udelukkende udmøntningen af nye lægekapaciteter inden for det givne kalenderår.

Har regionsrådet inden den 1. januar i kalenderåret udmøntet flere lægekapaciteter inden for et sundhedsråds geografiske område, end det antal lægekapaciteter, som efter bilag 1 må være udmøntet, kan de eksisterende ydernumre og lægekapaciteter bevares.

I det tilfælde må regionsrådet dog ikke udmønte nye lægekapaciteter.

Stk. 5.

I ekstraordinære situationer, herunder ved høj befolkningstilvækst i et lokalområde, kan et regionsråd træffe midlertidige foranstaltninger og udmønte flere lægekapaciteter inden for et sundhedsråds geografiske område end fastsat af ministeren, jf. bilag 1.

Regionsrådet skal på sit netsted offentliggøre sådanne udmøntninger og årsagen hertil.

Stk. 6.

Ø-læger med færre end 500 tilmeldte patienter pr. lægekapacitet kan fraregnes i det fastsatte antal lægekapaciteter, som må være udmøntet inden for et sundhedsråds geografiske område, jf. bilag 1.

Regionsrådet skal indberette antallet af ø-læger til Sundhedsdatastyrelsen, jf. den til enhver tid gældende vejledning, for at fraregne ø-læger med færre end 500 tilmeldte patienter fra det fastsatte antal lægekapaciteter, jf. bilag 1.

§ 7.

Regionsrådet skal fastlægge antallet af patienter, et ydernummer som minimum skal have tilknyttet, før ydernummeret får ret til at lukke for tilgang af yderligere patienter.

Fastlæggelsen af minimumspatienttallet skal understøtte den fordeling af lægekapaciteter inden for sundhedsrådets geografiske område, som følger af den nationale fordelingsmodel.

Stk. 2.

På baggrund af den nationale fordelingsmodel, jf. § 5, beregnes det antal tilmeldte patienter pr. lægekapacitet, som svarer til, at ydernummeret varetager normtallet i bilag 3 pr. lægekapacitet, opgjort i antal sygdomsvægtede borgere.

Estimaterne for ydernumrene er vejledende grundlag for regionsrådets fastlæggelse af minimumspatienttal, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Ved fastsættelsen af minimumspatienttallet, jf. stk. 1, kan regionsrådet derudover i relevant omfang inddrage andre forhold, herunder det enkelte ydernummers nærmere forudsætninger for at levere en given kapacitet, eller arbejdsfordelingen mellem forskellige ydernumre i området, såsom varetagelsen af særlige funktioner som plejehjemslæge.

Stk. 4.

For ydernumre, som den nationale fordelingsmodel, jf. § 5, stk. 7, ikke foretager beregninger for, kan regionsrådet benytte det behandlingsbehov, som den nationale fordelingsmodel, jf. § 5, beregner inden for området, hvor ydernummeret er placeret, som et vejledende grundlag for regionsrådets fastlæggelse af minimumspatienttallet, jf. stk. 1.

Ved opsplitning af et ydernummer, kan regionsrådet benytte det behandlingsbehov, som den nationale fordelingsmodel, jf. § 5, har fastlagt for ydernummeret som opsplittes, som et vejledende grundlag for regionsrådets fastlæggelse af minimumspatienttallet, jf. stk. 1.

Stk. 5.

Hvis regionsrådet øger et ydernummers minimumspatienttal, jf. § 7, kan ændringen tidligst træde i kraft 30 dage efter, at regionen har foretaget følgende

1)

Informeret ydernummeret om ændringen i dets minimumspatienttal.

2)

Formidlet de beregninger for ydernummeret, og den beskrivelse af ydernummerets patientpopulation, jf. § 9, som ligger til grund for fastsættelsen af ydernummerets minimumspatienttal til ydernummeret.

3)

Formidlet ydernummerets klagemuligheder til ydernummeret.

§ 8.

I bilag 1 offentliggøres det årligt fastsatte antal lægekapaciteter, som må være udmøntet inden for sundhedsrådenes geografiske områder, jf. § 6, og antallet af sygdomsvægtede borgere, som beregnes af Sundhedsdatastyrelsen, jf. § 5.

Offentliggørelsen skal ske senest den 1. juli i året inden det kalenderår, som fastsættelsen gælder for.

I bilag 2 offentliggøres det vejledende antal lægekapaciteter, som regionsrådet kan have udmøntet inden for hver kommune efter den nationale fordelingsmodel, og antallet af sygdomsvægtede borgere, jf. § 5.

§ 9.

Sundhedsdatastyrelsen udsender årligt fordelingsmodellens beregninger for hvert ydernummer, jf. § 7, stk. 2, og en beskrivelse af patientpopulationen, som lægges til grund for beregningerne for hvert ydernummer, til regionerne senest den 1. juli i året.

Regionsrådet skal videreformidle beregningerne for hvert ydernummer, og beskrivelsen af patientpopulationen, til hvert ydernummers orientering, og for at give ydernumrene indblik i det behandlingsbehov, som den nationale fordelingsmodel, jf. § 5, estimerer for deres patientpopulation.

Regionsrådet skal samtidigt informere om den videre proces for fastlæggelsen af minimumspatienttallet, herunder hvordan regionsrådet planlægger at inddrage klinikkerne med henblik på at afdække relevante lokale og klinikspecifikke forhold i fastlæggelsen af minimumspatienttallet, samt klinikkernes klagemuligheder over minimumspatienttallet.

Regionsrådet skal videreformidle beregninger for ydernummeret, beskrivelsen af ydernummerets patientpopulation, regionsrådets videre proces for fastlæggelse af minimumspatienttallet, og ydernummerets klagemuligheder, til hvert ydernummer senest den 1. september i året.

§ 10.

Regionsrådet skal indberette antallet af udmøntede og ledige lægekapaciteter til Sundhedsdatastyrelsen, jf. definitionerne i § 2.

Indberetningen skal som minimum opgøres pr. 1. i hver måned og indberettes inden for tre måneder i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vejledning.

Stk. 2.

Regionsrådet kan overholde indberetningspligten, jf. stk. 1, såfremt oplysningerne er direkte tilgængelige for Sundhedsdatastyrelsen i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vejledning.

§ 11.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. juli 2025.

Stk. 2.

Har et regionsråd før bekendtgørelsens ikrafttræden igangsat udmøntning af en eller flere konkrete nye lægekapaciteter, og har regionsrådet eller lægen foretaget investeringer med henblik på at varetage den igangsatte lægekapacitet, kan regionsrådet gennemføre udmøntningen indtil den 1. januar 2027.

Stk. 3.

Hvis en delepraksis er berettiget til en ekstra lægekapacitet efter gældende bestemmelser i Overenskomst om almen praksis om delepraksis i lægedækningstruede områder, som i forlængelse af en seks-årige periode har ret til at få tilført en ekstra lægekapacitet, når perioden for delepraksis udløber, kan regionsrådet indtil den 1. januar 2027 udmønte lægekapaciteten.

Stk. 4.

Hvis et regionsråd vurderer, at lægedækningen på en ikke-brofast dansk ø ikke er tilstrækkelig til at kunne opfylde sundhedslovens § 60, jf. § 57, om at tilvejebringe tilbud om vederlagsfri behandling for alle borgere, kan regionsrådet indtil den 1. januar 2027 udmønte en eller flere lægekapaciteter inden for øens geografiske område.

Regionsrådet skal på sit netsted offentliggøre sådanne udmøntninger og årsagen hertil.

Stk. 5.

En lægekapacitet kan indtil den 1. januar 2027 være besat af en læge uden speciale i almen medicin efter gældende bestemmelser i Overenskomst om almen praksis om hhv.

autorisationskrav for alment praktiserende læger og læger i fase tre af deres uddannelsesforløb til speciallæge i almen medicin.

Stk. 6.

I bilag 4 angives det for 2025 fastsatte antal lægekapaciteter, som må være udmøntet inden for sundhedsrådenes geografiske områder, jf. § 6, og antallet af sygdomsvægtede borgere, som beregnes af Sundhedsdatastyrelsen, jf. § 5.

I bilag 5 angives det for 2025 vejledende antal lægekapaciteter, som regionsrådet kan have udmøntet inden for hver kommune efter den nationale fordelingsmodel, og antallet af sygdomsvægtede borgere efter § 5.

Stk. 7.

Regionsrådet kan indtil den 1. januar 2027 overholde indberetningspligten, jf. § 10, ved at foretage indberetninger, som opgøres pr. 1. i hvert kvartal.

Stk. 8.

Regionsrådene sikres indtil den 1. januar 2027 minimum én lægekapacitet pr. 35 kvadratkilometer inden for hver kommune i et sundhedsråd.

Dette indgår i bilag 1-2 og 4-5.

Stk. 9.

Regionsrådet kan indtil den 1. januar 2027 foretage en gradvis implementering i deres fastsættelse af minimumspatienttal, jf. § 7, af hensyn til at sikre, at regionsrådet kan leve op til bestemmelserne i § 2 i bekendtgørelse nr. 605 om valg af skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren.

Stk. 10.

Regionsrådet kan indtil den 1. januar 2027 bruge sundhedslovens § 206 b, stk. 5, om midlertidige tillæg inden for et sundhedsråds områdeafgrænsning, hvis regionsrådet inden for det fastsatte antal lægekapaciteter, jf. bilag 1, må udmønte nye lægekapaciteter inden for sundhedsrådets områdeafgrænsning pr. 3. juli 2025.

Stk. 11.

Offentliggørelsen af det årligt fastsatte antal lægekapaciteter, jf. § 8, skal for 2026 foretages senest den 10. juli 2025.

Stk. 12.

Sundhedsdatastyrelsens udsendelse af fordelingsmodellens beregning for hvert ydernummer, jf. § 7, stk. 2, og en beskrivelse af patientpopulationen, som lægges til grund for beregningerne for hvert ydernummer, jf. § 9, stk. 1, skal for 2025 foretages senest den 10. juli 2025.

Bilag 1

Fremskrevet antal sygdomsvægtede borgere ultimo året og antal lægekapaciteter, som maksimalt må være udmøntet pr. sundhedsråd, for kalenderåret 2026

Sundhedsråd

Antal sygdomsvægtede borgere

Antal lægekapaciteter

Hovedstaden

718.171

449

Hovedstaden Nord

417.398

261

Hovedstaden Syd og Vest

299.196

187

Nordsjælland

336.688

211

Østsjælland og øerne

489.030

306

Midt- og Vestsjælland

466.707

292

Trekantsområdet

320.694

201

Fyn

497.650

312

Sønderjylland

250.633

164

Sydvestjylland

254.948

162

Horsens

227.107

142

Vestjylland

297.973

192

Kronjylland

245.059

154

Midt

246.681

155

Aarhus

331.467

208

Limfjorden

457.778

287

Vendsyssel

185.963

118

Bilag 2

Fremskrevet antal sygdomsvægtede borgere ultimo året og vejledende antal lægekapaciteter pr. kommune inden for sundhedsrådet, for kalenderåret 2026

Sundhedsråd

Kommuner

Antal sygdomsvægtede borgere

Vejledende antal lægekapaciteter

Hovedstaden

Bornholm

50.572

32

Hovedstaden

Frederiksberg

95.691

60

Hovedstaden

København

571.909

358

Hovedstaden Nord

Ballerup

48.350

30

Hovedstaden Nord

Egedal

40.157

25

Hovedstaden Nord

Furesø

37.804

24

Hovedstaden Nord

Gentofte

63.805

40

Hovedstaden Nord

Gladsaxe

59.868

37

Hovedstaden Nord

Herlev

27.484

17

Hovedstaden Nord

Lyngby-Taarbæk

49.190

31

Hovedstaden Nord

Rudersdal

50.242

31

Hovedstaden Nord

Rødovre

40.497

25

Hovedstaden Syd og Vest

Albertslund

27.398

17

Hovedstaden Syd og Vest

Brøndby

41.359

26

Hovedstaden Syd og Vest

Dragør

14.130

9

Hovedstaden Syd og Vest

Glostrup

23.380

15

Hovedstaden Syd og Vest

Hvidovre

52.194

33

Hovedstaden Syd og Vest

Høje-Taastrup

57.028

36

Hovedstaden Syd og Vest

Ishøj

23.935

15

Hovedstaden Syd og Vest

Tårnby

43.664

27

Hovedstaden Syd og Vest

Vallensbæk

16.109

10

Nordsjælland

Allerød

22.615

14

Nordsjælland

Fredensborg

40.830

26

Nordsjælland

Frederikssund

49.859

31

Nordsjælland

Gribskov

45.814

29

Nordsjælland

Halsnæs

35.869

22

Nordsjælland

Helsingør

66.828

42

Nordsjælland

Hillerød

51.113

32

Nordsjælland

Hørsholm

23.761

15

Østsjælland og øerne

Fakse

41.999

26

Østsjælland og øerne

Greve

52.360

33

Østsjælland og øerne

Guldborgsund

77.148

48

Østsjælland og øerne

Køge

65.175

41

Østsjælland og øerne

Lolland

55.808

35

Østsjælland og øerne

Roskilde

89.053

56

Østsjælland og øerne

Solrød

22.947

14

Østsjælland og øerne

Stevns

26.621

17

Østsjælland og øerne

Vordingborg

57.920

36

Midt- og Vestsjælland

Holbæk

81.080

51

Midt- og Vestsjælland

Kalundborg

56.523

35

Midt- og Vestsjælland

Lejre

28.669

18

Midt- og Vestsjælland

Næstved

94.462

59

Midt- og Vestsjælland

Odsherred

42.997

27

Midt- og Vestsjælland

Ringsted

37.145

23

Midt- og Vestsjælland

Slagelse

92.071

58

Midt- og Vestsjælland

Sorø

33.761

21

Trekantsområdet

Fredericia

57.400

36

Trekantsområdet

Kolding

96.208

60

Trekantsområdet

Middelfart

44.244

28

Trekantsområdet

Vejle

122.842

77

Fyn

Assens

44.944

28

Fyn

Faaborg-Midtfyn

57.674

36

Fyn

Kerteminde

26.798

17

Fyn

Langeland

16.839

11

Fyn

Nordfyns

33.064

21

Fyn

Nyborg

37.255

23

Fyn

Odense

207.224

130

Fyn

Svendborg

66.210

42

Fyn

Ærø

7.641

5

Sønderjylland

Haderslev

60.469

38

Sønderjylland

Sønderborg

82.549

52

Sønderjylland

Tønder

42.486

34

Sønderjylland

Aabenraa

65.129

41

Sydvestjylland

Billund

28.464

18

Sydvestjylland

Esbjerg

124.811

78

Sydvestjylland

Fanø

4.192

3

Sydvestjylland

Varde

53.134

35

Sydvestjylland

Vejen

44.346

28

Horsens

Hedensted

47.476

30

Horsens

Horsens

97.296

61

Horsens

Odder

23.938

15

Horsens

Skanderborg

58.398

37

Vestjylland

Herning

90.584

57

Vestjylland

Holstebro

60.017

38

Vestjylland

Ikast-Brande

43.537

27

Vestjylland

Lemvig

21.778

14

Vestjylland

Ringkøbing-Skjern

58.860

42

Vestjylland

Struer

23.196

15

Kronjylland

Favrskov

46.373

29

Kronjylland

Norddjurs

42.853

27

Kronjylland

Randers

108.767

68

Kronjylland

Syddjurs

47.066

30

Midt

Silkeborg

99.172

62

Midt

Skive

48.986

31

Midt

Viborg

98.524

62

Aarhus

Samsø

4.484

3

Aarhus

Aarhus

326.983

205

Limfjorden

Jammerbugt

43.329

27

Limfjorden

Mariagerfjord

47.186

30

Limfjorden

Morsø

23.591

15

Limfjorden

Rebild

30.757

19

Limfjorden

Thisted

49.084

31

Limfjorden

Vesthimmerlands

41.223

26

Limfjorden

Aalborg

222.608

140

Vendsyssel

Brønderslev

39.739

25

Vendsyssel

Frederikshavn

71.417

45

Vendsyssel

Hjørring

72.260

45

Vendsyssel

Læsø

2.547

3

Anm.

: Antallet af lægekapaciteter, som må være udmøntet inden for hvert sundhedsråds geografiske område, jf. bilag 1, fordeles på tværs af kommuner inden for sundhedsrådenes geografiske områder proportionalt med antallet af sygdomsvægtede borgere inden for hver kommune.

Summen på tværs af kommuner inden for sundhedsrådenes geografiske områder kan afvige fra bilag 1 pga.

afrunding.

Bilag 3

Normtallet, som lægges til grund for beregningerne på klinikniveau

Normtallet

1.600

Bilag 4

Fremskrevet antal sygdomsvægtede borgere ultimo året og antal lægekapaciteter, som maksimalt må være udmøntet pr. sundhedsråd, for kalenderåret 2025

Sundhedsråd

Antal sygdomsvægtede borgere

Antal lægekapaciteter

Hovedstaden

712.528

446

Hovedstaden Nord

415.045

260

Hovedstaden Syd og Vest

296.937

186

Nordsjælland

333.648

209

Østsjælland og øerne

486.431

305

Midt- og Vestsjælland

463.704

290

Trekantsområdet

317.572

199

Fyn

494.629

310

Sønderjylland

250.001

164

Sydvestjylland

253.861

161

Horsens

224.079

141

Vestjylland

296.618

191

Kronjylland

243.033

152

Midt

244.376

153

Aarhus

327.767

205

Limfjorden

455.004

285

Vendsyssel

185.672

118

Bilag 5

Fremskrevet antal sygdomsvægtede borgere ultimo året og vejledende antal lægekapaciteter pr. kommune inden for sundhedsrådet, for kalenderåret 2025

Sundhedsråd

Kommuner

Antal sygdomsvægtede borgere

Vejledende antal lægekapaciteter

Hovedstaden

Bornholm

50.527

32

Hovedstaden

Frederiksberg

95.531

60

Hovedstaden

København

566.470

355

Hovedstaden Nord

Ballerup

47.966

30

Hovedstaden Nord

Egedal

39.800

25

Hovedstaden Nord

Furesø

37.592

24

Hovedstaden Nord

Gentofte

63.705

40

Hovedstaden Nord

Gladsaxe

59.607

37

Hovedstaden Nord

Herlev

27.279

17

Hovedstaden Nord

Lyngby-Taarbæk

48.970

31

Hovedstaden Nord

Rudersdal

50.159

31

Hovedstaden Nord

Rødovre

39.967

25

Hovedstaden Syd og Vest

Albertslund

27.340

17

Hovedstaden Syd og Vest

Brøndby

40.822

26

Hovedstaden Syd og Vest

Dragør

14.121

9

Hovedstaden Syd og Vest

Glostrup

23.292

15

Hovedstaden Syd og Vest

Hvidovre

51.947

33

Hovedstaden Syd og Vest

Høje-Taastrup

56.160

35

Hovedstaden Syd og Vest

Ishøj

23.752

15

Hovedstaden Syd og Vest

Tårnby

43.474

27

Hovedstaden Syd og Vest

Vallensbæk

16.029

10

Nordsjælland

Allerød

22.524

14

Nordsjælland

Fredensborg

40.469

25

Nordsjælland

Frederikssund

49.326

31

Nordsjælland

Gribskov

45.376

28

Nordsjælland

Halsnæs

35.590

22

Nordsjælland

Helsingør

66.224

41

Nordsjælland

Hillerød

50.414

32

Nordsjælland

Hørsholm

23.725

15

Østsjælland og øerne

Fakse

41.646

26

Østsjælland og øerne

Greve

52.024

33

Østsjælland og øerne

Guldborgsund

77.085

48

Østsjælland og øerne

Køge

64.659

41

Østsjælland og øerne

Lolland

55.964

35

Østsjælland og øerne

Roskilde

88.257

55

Østsjælland og øerne

Solrød

22.720

14

Østsjælland og øerne

Stevns

26.356

17

Østsjælland og øerne

Vordingborg

57.721

36

Midt- og Vestsjælland

Holbæk

80.278

50

Midt- og Vestsjælland

Kalundborg

56.364

35

Midt- og Vestsjælland

Lejre

28.420

18

Midt- og Vestsjælland

Næstved

93.837

59

Midt- og Vestsjælland

Odsherred

42.900

27

Midt- og Vestsjælland

Ringsted

36.836

23

Midt- og Vestsjælland

Slagelse

91.511

57

Midt- og Vestsjælland

Sorø

33.557

21

Trekantsområdet

Fredericia

56.931

36

Trekantsområdet

Kolding

95.434

60

Trekantsområdet

Middelfart

43.773

27

Trekantsområdet

Vejle

121.433

76

Fyn

Assens

44.760

28

Fyn

Faaborg-Midtfyn

57.382

36

Fyn

Kerteminde

26.716

17

Fyn

Langeland

16.800

11

Fyn

Nordfyns

32.928

21

Fyn

Nyborg

37.028

23

Fyn

Odense

205.739

129

Fyn

Svendborg

65.662

41

Fyn

Ærø

7.614

5

Sønderjylland

Haderslev

60.346

38

Sønderjylland

Sønderborg

82.355

52

Sønderjylland

Tønder

42.400

34

Sønderjylland

Aabenraa

64.901

41

Sydvestjylland

Billund

28.334

18

Sydvestjylland

Esbjerg

124.194

78

Sydvestjylland

Fanø

4.181

3

Sydvestjylland

Varde

52.960

35

Sydvestjylland

Vejen

44.193

28

Horsens

Hedensted

47.091

30

Horsens

Horsens

95.605

60

Horsens

Odder

23.628

15

Horsens

Skanderborg

57.754

36

Vestjylland

Herning

90.043

56

Vestjylland

Holstebro

59.694

37

Vestjylland

Ikast-Brande

43.172

27

Vestjylland

Lemvig

21.812

14

Vestjylland

Ringkøbing-Skjern

58.710

42

Vestjylland

Struer

23.187

15

Kronjylland

Favrskov

46.025

29

Kronjylland

Norddjurs

42.663

27

Kronjylland

Randers

107.690

67

Kronjylland

Syddjurs

46.655

29

Midt

Silkeborg

97.549

61

Midt

Skive

48.914

31

Midt

Viborg

97.913

61

Aarhus

Samsø

4.461

3

Aarhus

Aarhus

323.307

202

Limfjorden

Jammerbugt

43.148

27

Limfjorden

Mariagerfjord

46.980

29

Limfjorden

Morsø

23.632

15

Limfjorden

Rebild

30.529

19

Limfjorden

Thisted

48.972

31

Limfjorden

Vesthimmerlands

41.161

26

Limfjorden

Aalborg

220.583

138

Vendsyssel

Brønderslev

39.570

25

Vendsyssel

Frederikshavn

71.392

45

Vendsyssel

Hjørring

72.159

45

Vendsyssel

Læsø

2.552

3

Anm.

: Antallet af lægekapaciteter, som må være udmøntet inden for hvert sundhedsråds geografiske område, jf. bilag 4, fordeles på tværs af kommuner inden for sundhedsrådenes geografiske områder proportionalt med antallet af sygdomsvægtede borgere inden for hver kommune.

Summen på tværs af kommuner inden for sundhedsrådenes geografiske områder kan afvige fra bilag 4 pga.

afrunding.