Legislator Case Law & Legislation
B20250090405 DK

Bekendtgørelse om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum m.v. i kriminalforsorgens institutioner (undersøgelsesbekendtgørelsen)

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2025 904 Valid

Bekendtgørelse om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum m.v. i kriminalforsorgens institutioner (undersøgelsesbekendtgørelsen)

BEK H#LOKDOK04 2025 904 Valid

§ 1.

Undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum m.v. i medfør af denne bekendtgørelse kan ske efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1 og 3-10.

En indsat kan pålægges at afgive udåndingsprøve eller urinprøve efter straffuldbyrdelseslovens § 60 a, stk. 1-2.

Stk. 2.

Straffuldbyrdelseslovens §§ 60-60 a og denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Stk. 2 gælder ikke ved undersøgelse m.v., der foretages som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme.

BEK H#LOKDOK04 2025 904 Valid

§ 2.

Før der gennemføres undersøgelse af den indsattes person efter straffuldbyrdelseslovens § 60, eller indsatte pålægges at afgive udåndingsprøve eller urinprøve efter straffuldbyrdelseslovens § 60 a, skal den indsatte mundtligt orienteres om baggrunden for, at undersøgelsen gennemføres, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette.

Stk. 2.

Undersøgelse af den indsattes person ved anvendelse af kriminalforsorgens narkotikahunde kan kun gennemføres med den indsattes samtykke.

BEK H#LOKDOK04 2025 904 Valid

I medfør af § 60, stk. 11, § 60 a, stk. 3, § 105, stk. 2, og § 111, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023, og § 776, 1.-3. pkt., i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024, fastsættes

Anvendelsesområde

Undersøgelse af indsattes person efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1 og 3, og afgivelse af udåndingsprøve eller urinprøve efter straffuldbyrdelseslovens § 60 a

Undersøgelse af indsattes opholdsrum efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1

Gennemlæsning og fotooptagelse af breve og andre optegnelser efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 9

Undersøgelse af indholdet af ulovlige elektroniske effekter efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 10

Fælles bestemmelser

Klageregler m.v.

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2025 904 Valid

§ 3.

Der må ikke være andre indsatte til stede ved undersøgelse, der indebærer afklædning, eller ved afgivelse af udåndingsprøve eller urinprøve efter straffuldbyrdelseslovens § 60 a.

BEK H#LOKDOK04 2025 904 Valid

§ 4.

Hvis den indsatte ikke vil medvirke til, at der gennemføres recto-vaginalundersøgelse, eller hvis undersøgelsen af andre grunde ikke kan gennemføres, kan den indsatte i stedet udelukkes fra fællesskab under observation af en vagt efter reglerne i bekendtgørelse om udelukkelse af indsatte fra fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og arresthuse.

BEK H#LOKDOK04 2025 904 Valid

§ 5.

Når der er gennemført en undersøgelse af indsattes opholdsrum, skal den indsatte orienteres herom, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Den indsatte skal efter anmodning orienteres om grunden til, at undersøgelsen er gennemført, jf. dog stk. 4.

Stk. 3.

Hvis undersøgelsen indebærer en fuldstændig gennemgang af den indsattes genstande i opholdsrummet, skal den indsatte enten overvære undersøgelsen eller efter undersøgelsen have tilbud om at få gennemgået undersøgelsen og dens resultat, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Er undersøgelsen sket som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme, kan kriminalforsorgen undlade at foretage orientering efter stk. 1-3.

BEK H#LOKDOK04 2025 904 Valid

§ 6.

Hvis undersøgelsen har medført uorden i opholdsrummet, skal kriminalforsorgsområdet sørge for en rimelig oprydning.

BEK H#LOKDOK04 2025 904 Valid

§ 7.

Er der sket gennemlæsning og eventuelt fotooptagelse af breve og andre optegnelser, som er fundet i en indsats besiddelse, skal den indsatte orienteres herom, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Er gennemlæsning og eventuelt fotooptagelse sket som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme, kan orientering undlades.

Stk. 3.

Fotooptagelser slettes som udgangspunkt senest 6 måneder efter, at de er foretaget, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Stk. 3 kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til kriminalforsorgens behandlingsaktiviteter.

BEK H#LOKDOK04 2025 904 Valid

§ 8.

Når der er gennemført en undersøgelse af indholdet af en elektronisk effekt, som er fundet i en indsats besiddelse, og som den indsatte efter lovgivningen ikke må besidde, skal den indsatte orienteres herom, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette.

BEK H#LOKDOK04 2025 904 Valid

§ 9.

Der skal deltage mindst to ansatte ved undersøgelser af indsattes person og opholdsrum efter straffuldbyrdelseslovens § 60.

Hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan en undersøgelse dog gennemføres af en enkelt ansat.

Stk. 2.

Afgivelse af udåndingsprøve eller urinprøve efter straffuldbyrdelseslovens § 60 a skal ske under overværelse af mindst en ansat.

BEK H#LOKDOK04 2025 904 Valid

§ 10.

Der skal gøres notat om

1)

nærmere undersøgelser af den indsattes person efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 3, herunder notat om at den indsatte er orienteret om muligheden for at påklage afgørelsen til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, og om fristen for at indgive klage, jf. § 12, stk. 2,

2)

undladelse af orientering af den indsatte om en undersøgelse af indsattes opholdsrum som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme, jf. § 5, stk. 4,

3)

undladelse af orientering af den indsatte om gennemlæsning og eventuelt fotooptagelse af breve og andre optegnelser, som er fundet i en indsats besiddelse, som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme, jf. § 7, stk. 2,

4)

undersøgelser af indholdet af ulovlige elektroniske effekter, som en indsat har i sin besiddelse eller som i øvrigt forefindes i institutionen efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 10, og

5)

undersøgelser, der gennemføres af en enkelt ansat, fordi særlige omstændigheder gør det nødvendigt, jf. § 9, stk. 1.

Stk. 2.

Kriminalforsorgsområdet kan fastsætte regler om, i hvilket omfang personalet herudover skal udfærdige notat, når der er foretaget undersøgelse af indsattes person eller opholdsrum.

BEK H#LOKDOK04 2025 904 Valid

§ 11.

Hvis genstande, der tilhører en indsat, tilbageholdes, skal der udfærdiges en liste over de genstande, der tilbageholdes.

Den indsatte skal orienteres om tilbageholdelsen og have udleveret en kopi af listen.

Hvis ulovlige elektroniske effekter tilbageholdes i forbindelse med undersøgelse efter § 60, stk. 10, skal den indsatte dog ikke orienteres, såfremt det besluttes, at der ikke skal ske orientering efter § 8.

Stk. 2.

Tilbageholdte genstande, som ikke konfiskeres, opbevares af kriminalforsorgsområdet efter reglerne i bekendtgørelse om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne genstande og penge i kriminalforsorgens institutioner (genstandsbekendtgørelsen).

Stk. 3.

Hvis en genstand tilhører kriminalforsorgsområdet, kan den umiddelbart inddrages.

BEK H#LOKDOK04 2025 904 Valid

§ 12.

Følgende afgørelser, der er truffet af kriminalforsorgsområdet, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen

1)

En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, om undersøgelse af den indsattes person, der indebærer afklædning.

2)

En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 3, om nærmere undersøgelse af den indsattes person.

Stk. 2.

Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den indsatte.

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist.

Stk. 3.

En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende virkning, medmindre kriminalforsorgsområdet eller direktoratet træffer bestemmelse herom.

BEK H#LOKDOK04 2025 904 Valid

§ 13.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 106 af 30. januar 2019 om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum m.v. i kriminalforsorgens institutioner (undersøgelsesbekendtgørelsen) ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →