Legislator Case Law & Legislation
B20250084905 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2025 849 Valid

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.

BEK Æ#LOKDOK05 2025 849 Valid

§ 1

I bekendtgørelse nr. 2283 af 29. december 2020 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 447 af 27. april 2023, foretages følgende ændringer

1.

Indledningen affattes således

I medfør af § 1 A, stk. 2, § 3, stk. 1, 8. pkt., § 4, stk. 6, § 5, stk. 6, § 5 a, stk. 5, 9. pkt., og stk. 8, § 6, 3. pkt., § 6 a, 3. pkt., § 6 b, stk. 4, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 10, stk. 5, § 17, stk. 2, 4. pkt., § 19, stk. 4, § 24, stk. 2, § 25, stk. 7, § 26, stk. 7, § 27, stk. 4, og § 30, stk. 3, i tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 307 af 13. marts 2025, fastsættes

2.

§ 3, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes

Stk. 3.

Hvis der ikke foreligger en offentliggjort eller meddelt ejendomsværdi, hvis den seneste ejendomsværdi er meddelt efter ejendomsvurderingslovens § 11, men meddelelsen er sket mere end 2 år før tidspunktet for tinglysning, eller der i tiden mellem den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi og anmeldelsen til tinglysning er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, herunder ændringer på bygninger eller grundareal, der medfører, at den eksisterende ejendomsværdi ikke kan anvendes, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3, skal der afgives følgende erklæring: »Ejendommen er ikke særskilt vurderet, den seneste ejendomsværdi er meddelt efter ejendomsvurderingslovens § 11, men meddelelsen er sket mere end 2 år før tidspunktet for tinglysning, eller der er mellem den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi og tinglysningstidspunktet sket væsentlige forandringer i forhold til ejendommen.

Den forventelige kontantværdi efter bedste skøn, svarende til det, som ville være opnået i almindelig fri handel, er:«.

3.

§ 4 affattes således

§ 4.

Er ejerskifte af anden ejendom end ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, ikke sket i almindelig fri handel, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, 1.-3. pkt., skal der afgives følgende erklæring: »Ejerskiftet, der vedrører en anden ejendom end en ejerbolig, er ikke sket i almindelig fri handel.

Den forventelige kontantværdi efter bedste skøn, svarende til det, som ville være opnået i almindelig fri handel, er:«.

Stk. 2.

Er ejerskifte af anden ejendom end ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, ikke sket i almindelig fri handel, og er der meddelt en ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11, der er gældende i henhold til ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 3, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, 1., 4. og 5. pkt., skal der afgives følgende erklæring: »Ejerskiftet, der vedrører en anden ejendom end en ejerbolig, er ikke sket i almindelig fri handel.

Der er meddelt en ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11, der er gældende i henhold til ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 3.

Ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11 er:«.

4.

§ 30, stk. 3, affattes således

Stk. 3.

Skifteretsattester, der tinglyses som led i en arvings overdragelse til en ikke-arving, jf. tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 3, er fritaget for afgift, når der afgives følgende erklæring: »Skifteretsattesten tinglyses som adkomst til arvingen/arvingerne i forbindelse med arvingens/arvingernes videreoverdragelse af ejendommen/ejendommene til en ikke-arving.«

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →