Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter vedrørende projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter vedrørende projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet
§ 1.
Denne bekendtgørelse fastsætter regler for administration af internationale naturbeskyttelsesområder, som er udpeget i medfør af lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), og beskyttelse af visse dyrearter i forbindelse med, at Energistyrelsen træffer afgørelser i henhold til de bestemmelser, som er nævnt § 1, stk. 2, på dansk søterritorium, i den danske eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen finder anvendelse for
1)
Tilladelse til forundersøgelser, jf. § 22, stk. 8, i lov om fremme af vedvarende energi.
2)
Tilladelse til etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende elkabler og installationer på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg, jf. 25, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi.
3)
Tilladelse til test af vedvarende energianlæg på havet med henblik på forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter, teknologier og processer, jf. § 22 a, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi.
4)
Tilladelse til undersøgelser, jf. § 26, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi.
5)
Tilladelse til forlængelse af drift af anlæg omfattet af § 25, jf. § 29 i lov om fremme af vedvarende energi, som ikke kræver en tilladelse efter § 25, stk. 1.
6)
Tilladelse til etablering af nye elforsyningsnet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående net, jf. § 22 a, stk. 1, i lov om elforsyning og § 4 a, stk. 1, i lov om Energinet, og forundersøgelser i forbindelse hermed.
7)
Tilladelse til nedlæggelse af elkabler, som ikke er omfattet af nr. 6, på søterritoriet eller dansk kontinentalsokkelområde, jf. § 3 a, stk. 1 og § 4, stk. 1, i kontinentalsokkelloven, og forundersøgelser, jf. § 2 a, stk. 1, i kontinentalsokkelloven.
Stk. 3.
Ændringer i bestående anlæg, net og kabler anses i denne bekendtgørelse for væsentlige, hvis Energistyrelsen vurderer, at der skal udarbejdes en konsekvensvurdering herfor.
§ 2.
Før der træffes afgørelse om tilladelse til projekter, der er nævnt i § 1, stk. 2, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt.
De projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er projekter, som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for naturbeskyttelsesområdets forvaltning.
Stk. 2.
Ansøgeren skal i forbindelse med ansøgningen om tilladelse til eller godkendelse af projektet, indsende fornødne oplysninger om projektet i forhold til påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder til brug for Energistyrelsens vurdering efter stk. 1.
Stk. 3.
Hvis Energistyrelsen vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område.
Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte projekt, jf. dog § 3.
Stk. 4.
Ansøgeren udarbejder konsekvensvurderingen og fremsender den til Energistyrelsen, når der efter stk. 3, kræves en sådan vurdering.
Stk. 5.
Hvis Energistyrelsen vurderer, at inddragelse af offentligheden kan tilføre sagen nye oplysninger, skal offentligheden høres, inden der træffes endelig afgørelse i sagen.
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektiv), EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 2019/1010 af 5. juni 2019 om tilpasning af rapporteringsforpligtelser inden for miljølovgivning og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005, Rådets direktiv 86/278/EØF, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115, og Ramsarkonventionen af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 26 af 4. april 1978, nr. 55 af 11. august 1987 og nr. 109 af 20. oktober 1994.
§ 3.
Energistyrelsen kan fravige § 2, stk. 3, 2. pkt., når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning.
Stk. 2.
Er der tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde, der indeholder prioriterede naturtyper eller prioriterede arter, kan fravigelse efter stk. 1 dog kun ske, hvis
1)
der foreligger bydende nødvendige hensyn til menneskets sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller
2)
der, efter udtalelse fra Europa-Kommissionen, er andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.
Stk. 3.
Fravigelse efter stk. 1 forudsætter, at der træffes alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i det internationale naturbeskyttelsesområde beskyttes.
Europa-Kommissionen skal underrettes om, hvilke kompensationsforanstaltninger, der fastsættes.
Stk. 4.
Udgifter til kompensationsforanstaltninger, jf. stk. 2, nr. 3, dækkes af ansøgeren.
Stk. 5.
Før der træffes afgørelse, der kan indebære, at beskyttelsen fraviges, skal Energistyrelsen indhente en udtalelse fra miljøministeren.
Stk. 6.
Miljøministeren forestår den i stk. 2 og stk. 3, nævnte kontakt til Europa-Kommissionen.
I medfør af § 2 a, § 22 b, stk. 1, og § 88, stk. 1, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, som ændret ved lov nr. 673 af 11. juni 2024, § 3, stk. 4, § 22, stk. 9, § 27 og § 73, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024, som ændret ved lov nr. 499 af 20. maj 2025, § 1 a, § 4 b og § 24 a, stk. 2, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts 2023, som ændret ved lov nr. 673 af 11. juni 2024, og § 1 a, § 4 a og § 5, stk. 3, i lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på søterritoriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 27. februar 2024, fastsættes
Anvendelsesområde
Væsentligheds- og konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder
Beskyttelse af visse arter
Generelle bestemmelser
Straf
Ikrafttræden
§ 4.
I forbindelse med projekter omfattet af § 1, stk. 2, må
1)
de dyrearter, der er nævnt i habitatdirektivets bilag IV, litra a, ikke forsætligt forstyrres i deres naturlige udbredelsesområde, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer, med skadelige virkninger for arten eller bestanden, og
2)
yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i habitatdirektivets bilag IV, litra a, ikke beskadiges eller ødelægges.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 1, gælder for alle livsstadier hos de dyr, der er omfattet.
§ 5.
Før der kan træffes afgørelse om tilladelse til projekter, der er nævnt i § 1, stk. 2, skal der foretages en vurdering af, om det ansøgte kan
1)
medføre en forsætlig forstyrrelse i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), i alle livsstadier og i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer, eller
2)
beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a).
Stk. 2.
Viser vurderingen, at det ansøgte kan indebære en forstyrrelse, beskadigelse eller ødelæggelse, som nævnt i stk. 1, kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte projekt, jf. dog § 6.
Stk. 3.
Ansøgeren skal indsende fornødne oplysninger til brug for Energistyrelsens vurdering efter stk. 1.
§ 6.
Energistyrelsen kan fravige § 5, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, og hvis fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands gunstige bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.
Fravigelse kan kun ske i de situationer, hvor det ansøgte har til formål at
1)
beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne,
2)
forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom,
3)
sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller
4)
fremme forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder kunstig opformering af planter.
Stk. 2.
Før der træffes afgørelse om at fravige § 5, jf. stk. 1, skal Energistyrelsen indhente udtalelse fra miljøministeren.
Stk. 3.
Beslutning om at fravige § 5, jf. stk. 1, skal meddeles Miljøstyrelsen med henblik på information af Europa-Kommissionen.
§ 7.
I tilladelser til projekter, der er nævnt i § 1, stk. 2, kan der fastsættes vilkår med henblik på at sikre, at projektet ikke skader det internationale naturbeskyttelsesområdets integritet, under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område og beskyttelse af visse arter, herunder om de nødvendige kompensationsforanstaltninger, som nævnt i § 3, stk. 3.
§ 8.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 4, § 5 eller § 7.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 9.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2024 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter vedrørende projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet ophæves.