Bekendtgørelse om forbud mod import og salg til forbrugere af beklædning, fodtøj og visse imprægneringsmidler, der indeholder PFAS
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Bekendtgørelse om forbud mod import og salg til forbrugere af beklædning, fodtøj og visse imprægneringsmidler, der indeholder PFAS
§ 1.
I denne bekendtgørelse forstås ved
1)
PFAS: Ethvert stof, der indeholder mindst ét fuldt fluoreret methyl- (CF 3 ) eller methylen- (CF 2 ) kulstofatom, uden nogen hydrogen-, klor-, brom- eller iod-atomer bundet til sig.
2)
Artikel: Som defineret i artikel 3, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF med senere ændringer.
3)
Medicinsk udstyr: Som defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr, om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF med senere ændringer.
§ 2.
Bekendtgørelsen omfatter ikke PFAS i beklædning, fodtøj eller imprægneringsmidler, som er reguleret i følgende retsakter
1)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæiske kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF med senere ændringer.
2)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (omarbejdning) med senere ændringer.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen omfatter ikke PFAS, som kun indeholder følgende strukturelle elementer: CF 3 -X eller X-CF 2 -Xˈ, hvor X = -OR eller -NRRˈ og Xˈ = en methylgruppe (-CH 3 ), en methylengruppe (-CH 2 -), en aromatisk gruppe, en carbonylgruppe (-C(O)-), -ORˈˈ, -SRˈˈ eller -NRˈˈRˈˈˈ, og hvor R/Rˈ/Rˈˈ/Rˈˈˈ er et hydrogenatom (-H), en methylgruppe (-CH 3 ), en methylengruppe (-CH2-), en aromatisk gruppe eller en carbonylgruppe (-C(O)-).
1)
Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
§ 3.
Erhvervsdrivende må ikke importere eller sælge
1)
Beklædning eller fodtøj til eget eller andres private brug, hvor mindst én artikel, der indgår i beklædningen eller fodtøjet, indeholder et totalt fluorindhold på 50 mg F/kg eller derover.
2)
Imprægneringsmidler til beklædning eller fodtøj til privat brug, der indeholder et totalt fluorindhold på 50 mg F/kg eller derover.
Stk. 2.
Privatpersoner må ikke importere
1)
Beklædning eller fodtøj til eget eller andres private brug, hvor mindst én artikel, der indgår i beklædningen eller fodtøjet, indeholder et totalt fluorindhold på 50 mg F/kg eller derover.
2)
Imprægneringsmidler til beklædning eller fodtøj til privat brug, der indeholder et totalt fluorindhold på 50 mg F/kg eller derover.
Stk. 3.
Forbuddet i stk. 1 og 2 gælder ikke for
1)
Genbrug af beklædning eller fodtøj.
2)
Genanvendelse af beklædning eller fodtøj.
3)
Personlige værnemidler, beregnet til at beskytte brugeren mod risici som specificeret i forordning (EU) 2016/425, bilag I, risikokategori III (a) eller (c).
4)
Personlige værnemidler, hvis indhold af PFAS udgør en sikkerhedsfunktion for forbrugeren.
5)
Imprægneringsmidler beregnet til genimprægnering af personlige værnemidler nævnt i nr. 3 eller 4.
6)
Medicinsk udstyr.
7)
Transitgods.
Stk. 4.
Stk. 1 og stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis fluorindholdet kommer fra et stof, der ikke er PFAS, jf. § 1, nr. 1.
Miljøstyrelsen kan anmode om dokumentation herfor.
I medfør af § 30, stk. 1, § 38 f, stk. 1, § 45, stk. 1, og § 59, stk. 4, i lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 4. januar 2023, som ændret ved lov nr. 1469 af 10. december 2024, fastsættes
Forbud mod import og salg til forbrugere af beklædning, fodtøj og visse imprægneringsmidler, der indeholder PFAS
Tilsyn, kontrol, dispensations- og klageadgang
Straf, ikrafttrædelse og overgangsregler
§ 4.
Tilsyn og kontrol med overholdelse af bekendtgørelsen udøves af Miljøstyrelsen, jf. reglerne herom i lov om kemikalier.
Stk. 2.
Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra § 3.
Stk. 3.
Afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse af Miljøstyrelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 5.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1)
overtræder forbuddet mod import eller salg i § 3, stk. 1, eller stk. 2, eller
2)
tilsidesætter vilkår knyttet til en dispensation efter § 4, stk. 2.
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1)
voldt skade på menneskers liv eller sundhed eller fremkaldt fare derfor,
2)
voldt skade på miljøet eller fare derfor, eller
3)
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder besparelser, for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 6.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2.
Forbuddene i § 3, stk. 1 og 2, har virkning fra den 1. juli 2026.
Stk. 3.
Salg omfattet af forbuddet i § 3, stk. 1, fra erhvervsdrivendes lagerbeholdninger af beklædning, fodtøj og imprægneringsmidler er tilladt indtil den 1. januar 2027.