Bekendtgørelse om ikke-autoriserede persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed
Statutory Text (5 Articles)
Bekendtgørelse om ikke-autoriserede persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed
§ 1.
Ud over de personer, der er autoriseret i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, er den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af følgende persongrupper i sundhedsvæsenet, omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed
1)
Autoriserede psykologer, jf. § 2 i lov om psykologer m.v.
2)
Psykologer i perioden fra bestået afsluttende eksamen til erhvervelse af autorisation.
3)
Personer, der har gennemført den teoretiske del af uddannelsen til bandagist efter vejledning nr. 123/1995 om uddannelse af bandagister i perioden fra bestået afsluttende eksamen til erhvervelse af autorisation som bandagist.
4)
Plejere.
5)
Sygehjælpere.
6)
Plejehjemsassistenter.
7)
Personer, der har gennemført erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, men ikke har fået meddelt autorisation som social- og sundhedsassistent.
8)
Apotekere, apoteksansatte farmaceuter, farmakonomer samt farmaceutstuderende, der har gennemgået studieophold på apotek.
9)
Sygeplejersker, tandplejere, klinikassistenter, sundhedsmedhjælpere, sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sundhedsarbejdere, sundhedshjælpere, og portørreddere, der udøver sundhedsfaglig virksomhed på grundlag af grønlandsk uddannelse eller autorisation.
10)
Personer uden dansk autorisation, der i medfør af § 3, stk. 3, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, midlertidigt og lejlighedsvis udøver sundhedsfaglig virksomhed her i landet.
11)
Hospitalsfysikere.
12)
Personer, der har bestået eksamen som professionsbachelor i klinisk tandteknik i perioden fra bestået afsluttende eksamen til erhvervelse af autorisation, jf. dog § 2.
§ 2.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan ikke behandle klager over den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af praktiserende tandlæger, tandplejere, tandteknikere og personer, der har bestået eksamen som professionsbachelor i klinisk tandteknik i perioden fra bestået afsluttende eksamen til erhvervelse af autorisation, når behandlingen er foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra patienten, jf. § 2, stk. 1, 4. pkt., i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
I medfør af § 2, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 16. august 2024, fastsættes
§ 3.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 2025.
Stk. 2.
§ 2 finder ikke anvendelse for klager modtaget før 1. januar 2025.
For sådanne klager finder bekendtgørelse nr. 1448 af 15. december 2010 om ikke-autoriserede persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed anvendelse.
Stk. 3.
Bekendtgørelse nr. 1448 af 15. december 2010 om ikke-autoriserede persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed ophæves.