Bekendtgørelse om delegation af justitsministerens beføjelser til at træffe afgørelse om overførsel af foranstaltninger m.v. efter kriminallov for Grønland til Direktoratet for Kriminalforsorgen
Statutory Text (4 Articles)
Bekendtgørelse om delegation af justitsministerens beføjelser til at træffe afgørelse om overførsel af foranstaltninger m.v. efter kriminallov for Grønland til Direktoratet for Kriminalforsorgen
§ 1.
Justitsministerens beføjelser til at træffe afgørelse mv. efter § 255, stk. 1, 2. og 3. pkt., og §§ 257 og 259 delegeres til Direktoratet for Kriminalforsorgen, således at direktoratet varetager beføjelserne til
1)
I medfør af § 255, stk. 1, 2. pkt., i kriminallov for Grønland at træffe afgørelse om at overføre tilsyn og eventuelle vilkår fastsat i forbindelse hermed i det omfang, der er tale om tilsyn, der skal udøves i Danmark.
2)
I medfør af § 255, stk. 1, 3. pkt., i kriminallov for Grønland at fastsætte nærmere bestemmelser om tilsynets udøvelse i det omfang, der er tale om tilsyn, der skal udøves i Danmark.
3)
I medfør af § 257 i kriminallov for Grønland at bestemme, at en anstaltsdom skal fuldbyrdes i den øvrige del af riget, hvis den dømte har bopæl eller i øvrigt er hjemmehørende dér.
Det samme gælder, hvis den dømte har opholdt sig i den øvrige del af riget, og det findes mest hensigtsmæssigt, at fuldbyrdelsen finder sted dér.
4)
I medfør af § 259 i kriminallov for Grønland at bestemme, at en grønlandsk forvaringsdom skal fuldbyrdes i den øvrige del af riget, hvis den dømte har bopæl eller i øvrigt er hjemmehørende dér.
Det samme gælder, hvis den dømte har opholdt sig i den øvrige del af riget, og det findes mest hensigtsmæssigt, at fuldbyrdelsen finder sted dér.
§ 2.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2025.
I medfør af § 255, stk. 1, 2. pkt., i kriminallov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1187 af 18. september 2023, og efter den ulovbestemte adgang til at delegere til en underordnet myndighed, fastsættes