Legislator Case Law & Legislation
B20240161505 DK

Bekendtgørelse om pulje til spilfremme

24 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (24)

Statutory Text (24 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

Bekendtgørelse om pulje til spilfremme

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 1.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på administration af puljen til spilfremme i Nimbi GameLab – Danmarks Institut for Spiludvikling.

Stk. 2.

Instituttet yder tilskud til spilfremme, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om Nimbi Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling.

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 2.

Formålet med puljen er at yde tilskud til aktiviteter til spilfremme, herunder til formidling og gennem spilfaglig dialog i den danske spilbranche, faglig udvikling fokuseret på spillenes indhold og fortællemåde samt udbredelsen af kendskabet til danske digitale spil i Danmark og internationalt.

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

I medfør af § 7, § 8 og § 9 i lov nr. 1575 af 16. december 2024 om Nimbi Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling fastsættes

Kapitel 1

Anvendelsesområde og puljens formål

Kapitel 2

Tilskud til spilfremme

Ansøgerkreds

Tilskudbetingelser

Kapitel 3

Ansøgning om tilskud

Kapitel 4

Tilsagn, udbetaling og tilskudsvilkår

Ændring i aktiviteten

Kapitel 5

Regnskab og revision

Kapitel 6

Tilsyn og kontrol

Kapitel 7

Obligatorisk digital kommunikation

Kapitel 8

Klageadgang

Kapitel 9

Ikrafttrædelsesbestemmelse

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 3.

Fra puljen kan der ydes tilskud til primært følgende typer af aktiviteter

1)

Afholdelse af kurser, seminarer og anden efteruddannelse af kortere varighed i Danmark.

2)

Formidlingsinitiativer, publikationer og anden videndeling, der vedrører dansk spiludvikling.

3)

Spiludvikleres deltagelse ved præsentationer af danske digitale spil ved væsentlige internationale konferencer, prisuddelinger og lignende faglige fora.

4)

Netværksdannelse inden for spilbranchen og netværksdannelse mellem spilbranchen og andre mediebrancher eller kunstområder.

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 4.

Tilskud ydes til enten hel eller delvis dækning af aktivitetsrelaterede udgifter.

Ved aktivitetsrelaterede udgifter forstås udgifter, der er nødvendige for at gennemføre aktiviteten.

Stk. 2.

Der kan ydes tilskud til følgende udgifter

1)

Udgifter til aktiviteter, jf. § 3.

2)

Udgifter til transport.

3)

Udgifter til leje af lokaler.

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 5.

Der kan ikke ydes tilskud til aktiviteter, der vedrører promovering eller lancering af et enkelt dansk digitalt spil eller en enkelt spilvirksomhed.

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 6.

Der kan kun ydes tilskud til udgifter, hvor der ikke er opnået eller senere opnås tilskud fra anden side til dækning af samme udgifter.

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 7.

Tilskud kan ydes til virksomheder til aktiviteter til spilfremme.

Stk. 2.

Virksomheder skal være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 8.

For at opnå tilskud til en aktivitet under puljen til spilfremme skal mindst én af følgende faglige betingelser være opfyldt

1)

Aktiviteten skal understøtte spilfaglig dialog i den danske spilbranche.

2)

Aktiviteten skal understøtte faglig udvikling fokuseret på spillenes indhold og fortællemåde.

3)

Aktiviteten skal understøtte udbredelsen af kendskabet til danske digitale spil i Danmark og internationalt.

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 9.

Tilskud ydes på baggrund af en ansøgning.

Ansøgning om tilskud skal indsendes til instituttet digitalt.

Stk. 2.

Instituttet fastsætter ansøgningsfrister.

Frister offentliggøres på hjemmesiden www.statens-tilskudspuljer.dk og på instituttets hjemmeside.

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 10.

Ansøgningen skal indeholde følgende

1)

Beskrivelse af aktiviteten.

2)

Budget for aktiviteten, som skal opfylde følgende krav

a)

Budgettet skal være realistisk og sparsommeligt.

b)

Udgifter skal specificeres i budgettet.

c)

Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.

d)

Budgetterede udgifter skal være i overensstemmelse med § 4, stk. 2.

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 11.

Instituttet kan anmode ansøger om at indsende yderligere oplysninger, som findes nødvendige for behandling af ansøgningen.

Stk. 2.

Instituttet kan fastsætte en frist for afgivelse af oplysninger, jf. stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 12.

Instituttet træffer afgørelse om tildeling af tilskud.

Stk. 2.

Tilskud kan udbetales ratevist.

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 13.

Tilskud udbetales til støttemodtagers NemKonto.

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 14.

Tilskud på op til 100.000 kr. kan forudbetales.

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 15.

Instituttet kan i særlige tilfælde godkende, at der sker ændring af den aktivitet, som der er ydet tilskud til.

Stk. 2.

Forud for en væsentlig ændring i aktiviteten eller aktivitetens økonomiske forhold skal tilskudsmodtager sende en anmodning til instituttet om at foretage ændringen.

Instituttet kan i denne forbindelse bede tilskudsmodtager om at indsende supplerende materiale.

Instituttet beslutter derefter, hvorvidt ændringen kan godkendes.

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 16.

For aktiviteter, hvor flere virksomheder deltager, er den tilskudsmodtagende virksomhed ansvarlig for, at vilkår for tilskud overholdes.

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 17.

Tilskudsmodtager aflægger regnskab, og tilskud revideres i henhold til reglerne i bekendtgørelse om regnskab og revision af projekt- og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet.

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 18.

Instituttet kan pålægge tilskudsmodtager at dokumentere, at betingelserne for udbetaling af tilskud fortsat er opfyldt.

Stk. 2.

Tilskudsmodtager kan pålægges at indsende nærmere oplysninger om aktiviteten, herunder statusrapporter, reviderede regnskaber, regnskabsbilag, budgetter og revisionserklæringer m.v.

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 19.

Instituttet kan træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud kan bortfalde, eller at udbetalt tilskud helt eller delvist skal tilbagebetales i, men ikke afgrænset til, følgende tilfælde

1)

Aktiviteten kan ikke gennemføres i overensstemmelse med vilkårene for tilskuddet.

2)

Tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger af betydning for afgørelsen om ydelse af tilskud, eller har ikke indsendt relevante dokumenter i overensstemmelse med denne bekendtgørelse eller øvrige vilkår fastsat i tilsagnsbrev.

3)

De samlede godkendte, bogførte og faktiske aktivitetsrelaterede udgifter, fratrukket eventuelle indtægter i det endelige regnskab, er mindre end den modtagne tilskud.

Tilsvarende såfremt der er modtaget tilskud fra anden side m.v., som viser sig at overstige det forudsatte ved ydelsen af tilskud.

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 20.

Skriftlig kommunikation med instituttet, herunder ansøgninger, skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Instituttet kan sende meddelelser til den pågældendes digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Stk. 3.

Skriftlig kommunikation, herunder ansøgninger, der ikke er indgivet digitalt, kan afvises af instituttet, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Instituttet kan dispensere fra stk. 1 for virksomheder, der efter reglerne om Digital Post ville kunne undtages fra digital kommunikation med det offentlige på grund af særlige omstændigheder.

Anmodning indgives til instituttet, som kan tilbyde, at kommunikation kan ske på anden måde end digitalt.

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 21.

Instituttets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

BEK H#LOKDOK04 2024 1615 Valid

§ 22.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →