Bekendtgørelse om rapporter om solvens og finansiel situation for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.
Table of Provisions (16)
Statutory Text (16 Articles)
Bekendtgørelse om rapporter om solvens og finansiel situation for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.
§ 1.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse for gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner eller grupper omfattet af § 166, stk. 1 og 2, i lov om forsikringsvirksomhed.
Stk. 2.
Den årlige rapportering, jf. § 164, stk. 1 og 2, i lov om forsikringsvirksomhed, skal udover reglerne i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
§ 2.
Udover reglerne i artikel 290-303 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) finder §§ 3-6 anvendelse for den rapport om solvens og finansiel situation, som gruppe 1-forsikringsselskaberne skal offentliggøre.
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), EU-tidende 2009, nr. L 335, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed), EU-Tidende 2014, nr. L 153, side 1.
§ 3.
Oplysningerne i rapporten kan medtages i fuldstændig form eller i form af henvisninger til oplysninger af tilsvarende art og omfang, der er offentliggjort i henhold til andre love eller administrative forskrifter.
I medfør af § 164, stk. 3, og § 316, stk. 1, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed fastsættes
Anvendelsesområde
Den offentlige rapports opbygning og indhold
Undtagelser til kravet om offentliggørelse af oplysninger
Oplysninger om større begivenheder
Koncerner og grupper
Bestyrelsens ansvar
Straffebestemmelser
Ikrafttræden
§ 4.
Et gruppe 1-forsikringsselskab kan frivilligt offentliggøre yderligere oplysninger end, hvad der er påkrævet, jf. dog artikel 298 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
§ 5.
Finanstilsynet kan godkende, at et gruppe 1-forsikringsselskab undlader at offentliggøre oplysninger, jf. dog artikel 299 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Stk. 2.
Godkendelse gives i følgende tilfælde
1)
Hvis selskabets konkurrenter vil opnå en væsentlig og urimelig fordel såfremt oplysningerne offentliggøres.
2)
Hvis selskabet er bundet af tavsheds- eller fortrolighedspligt som følge af forpligtelser over for forsikringstagerne eller modparter.
Stk. 3.
Selskabet skal i rapporten anføre, hvilke oplysninger der ikke offentliggøres, samt begrundelsen herfor.
Stk. 4.
Selskabet kan ikke få godkendelse til at undlade at offentliggøre oplysninger om selskabets kapitalstyring som beskrevet i artikel 297 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
§ 6.
Et gruppe 1-forsikringsselskab skal offentliggøre oplysninger om karakteren og virkningerne af større begivenheder, der har væsentlig indflydelse på de offentliggjorte oplysninger.
Stk. 2.
Følgende anses som minimum for at udgøre en større begivenhed
1)
Når der konstateres en væsentlig manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet, og Finanstilsynet ikke inden for en frist på to måneder efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret, modtager en plan for genoprettelse, jf. § 223, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed.
2)
Når der konstateres manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet, og Finanstilsynet enten vurderer, at selskabet ikke vil være i stand til at fremlægge en finansieringsplan, eller Finanstilsynet ikke modtager en sådan plan inden for en frist på én måned efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret, jf. § 224, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed.
Stk. 3.
Er den væsentlige manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet eller den manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet ikke imødegået senest seks måneder, jf. stk. 2, nr. 1, eller tre måneder, jf. stk. 2, nr. 2, efter konstateringen heraf, trods gennemførslen af en plan for genoprettelse eller en finansieringsplan, skal selskabet offentliggøre dette ved fristens udløb.
Selskabet skal samtidig offentliggøre årsagen og konsekvenserne heraf, samt oplysninger om eventuelle foretagne og planlagte korrigerende foranstaltninger med henblik på at imødegå den manglende opfyldelse af kravet.
Stk. 4.
Et gruppe 1-forsikringsselskab skal straks offentliggøre oplysninger om større begivenheder, jf. dog artikel 363, stk. 2, og artikel 368 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Oplysningerne skal indeholde en angivelse af afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konsekvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, som selskabet måtte have foretaget.
§ 7.
Udover reglerne i artikel 359-377 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) finder §§ 3, 4 og §§ 8-10 anvendelse for den rapport om solvens og finansiel situation, som en virksomhed omfattet af § 166, stk. 1 eller 2, i lov om forsikringsvirksomhed skal offentliggøre.
§ 8.
Finanstilsynet kan godkende, at en virksomhed omfattet af § 166, stk. 1 eller 2, i lov om forsikringsvirksomhed undlader at offentliggøre oplysninger, jf. dog artikel 361 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Stk. 2.
Godkendelse gives i følgende tilfælde
1)
Hvis koncernens eller gruppens konkurrenter vil opnå en væsentlig og urimelig fordel såfremt oplysningerne offentliggøres.
2)
Hvis virksomheder i koncernen eller gruppen er bundet af tavsheds- eller fortrolighedspligt som følge af forpligtelser over for forsikringstagerne eller modparter.
Stk. 3.
§ 4, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse for en virksomhed omfattet af § 166, stk. 1 eller 2, i lov om forsikringsvirksomhed.
§ 9.
§ 6 vedrørende offentliggørelse af oplysninger om karakteren og virkningerne af større begivenheder, der har væsentlig indflydelse på de offentliggjorte oplysninger finder tilsvarende anvendelse for en virksomhed omfattet af § 166, stk. 1 eller 2, i lov om forsikringsvirksomhed.
§ 10.
Finanstilsynet kan godkende, at en virksomhed omfattet af § 166, stk. 1 eller 2, i lov om forsikringsvirksomhed offentliggør en samlet rapport om koncernens eller gruppens solvens og finansielle situation i overensstemmelse med artikel 365-371 i forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Stk. 2.
Offentliggøres en samlet rapport for hele koncernen eller gruppen, jf. stk. 1, skal datterselskaberne ikke offentliggøre separate rapporter om deres solvens og finansielle situation.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan påbyde en dattervirksomhed at offentliggøre oplysninger af væsentlig betydning, såfremt disse oplysninger ikke indgår i rapporten efter stk. 1.
Stk. 4.
I det tilfælde, hvor en virksomhed omfattet af § 166, stk. 1 eller 2, i lov om forsikringsvirksomhed offentliggør en samlet rapport i henhold til stk. 1 finder §§ 8 og 9 tilsvarende anvendelse, jf. dog artikel 367 i forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
§ 11.
Forud for offentliggørelse af rapporten om solvens og finansiel situation skal bestyrelsen for gruppe 1-forsikringsselskabet eller virksomheden omfattet af § 166, stk. 1 eller 2, i lov om forsikringsvirksomhed, godkende rapporten.
§ 12.
Overtrædelse af § 5, stk. 3, og §§ 6, 9 og 11 straffes med bøde.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 13.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 593 af 31. maj 2017 om rapporter om solvens og finansiel situation for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v. ophæves.