Legislator Case Law & Legislation
B20240136305 DK

Bekendtgørelse om miljøskade mv. på beskyttede arter eller naturtyper i forbindelse med udøvelse af erhvervsmæssige fiskeriaktiviteter

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2024 1363 Valid

Bekendtgørelse om miljøskade mv. på beskyttede arter eller naturtyper i forbindelse med udøvelse af erhvervsmæssige fiskeriaktiviteter

BEK H#LOKDOK04 2024 1363 Valid

§ 1.

Afgørelse af, om der i forbindelse med udøvelse af erhvervsmæssige fiskeriaktiviteter foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade på beskyttede arter eller naturtyper, som skal behandles efter miljøskadeloven, træffes af vedkommende miljøcenter under Miljøministeriet, jf. bilag 4, i bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre.

Stk. 2.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen stiller oplysninger modtaget i medfør af § 2, stk. 1 og § 3 til rådighed for miljøcentret til brug for behandlingen efter stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2024 1363 Valid

§ 2.

Den ansvarlige for driften skal i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade på beskyttede arter eller naturtyper straks underrette Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om alle relevante aspekter ved situationen.

Stk. 2.

Den ansvarlige for driften skal straks iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan afværge en overhængende fare fir en miljøskade.

Den ansvarlige for driften skal, hvis en miljøskade er indtrådt, straks iværksætte ethvervt praktisk gennemførlig tiltag, der kan begrænse skadens omgang og forhindre yderligere skade.

BEK H#LOKDOK04 2024 1363 Valid

§ 3.

I det omfang, det er påkrævet, for at der kan træffes afgørelse efter § 1, kan Landbrugs- og FIskeristyrelsen påbyde den ansvarlige for driften at give de oplysninger som har betydning for vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade.

Den snsvarlige for driften kan påbydes at foretage undersøgelser, analyser, måling af stoffer og lignende med henblik på at klarlægge årsagen til og virkningen af en stedfunden påvirkning af naturen eller miljøet.

BEK H#LOKDOK04 2024 1363 Valid

§ 4.

Afgørelser efter § 1 og påbud efter § 3 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Stk. 2.

Klage har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet beslutter andet.

Stk. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse om klage efter bekendtgørelsen, når sagen skønnes ikke at indeholde spørgsmål af væsentlig interesse i forhold til lovens formål.

Stk. 4.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

BEK H#LOKDOK04 2024 1363 Valid

§ 5.

Afgørelser efter § 1 kan kun påklages som led i en klage over en afgørelse om sikkerhedsstillelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller påbud om forebyggende og afhjælpende foranstaltninger m.v. efter miljøskadelovens kapitel 3.

Klagen indgives i overensstemmelse med miljøskadelovens § 52.

Klagefristen udregnes i overensstemmelse med miljøskadelovens § 52, stk. 3.

Stk. 2.

Afgørelserne kan påklages af

1)

adressaten for afgørelsen,

2)

enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade,

3)

landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

4)

landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og

5)

lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål.

Stk. 3.

Ved klage efter stk. 2, nr. 3 og 4, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved at indsende vedtægter eller på anden måde.

BEK H#LOKDOK04 2024 1363 Valid

§ 6.

Påbud efter § 3 kan påklages af de klageberettigede, der er nævnt i § 5, stk. 2.

§ 5, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, påbuddet er meddelt.

Stk. 2.

Klagen indgives skriftligt til miljøcentret, der videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet ledsaget af det påklagede påbud og det materiale, der indgår i sagen.

BEK H#LOKDOK04 2024 1363 Valid

§ 7.

Med bøde straffes den, der

1)

undlader at give underretning eller træffe foranstaltninger som nævnt i § 2, eller

2)

undlader at efterkomme påbud efter § 3.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2024 1363 Valid

§ 8.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. december 2024.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 789 af 24. juli 2008 om miljøskade mv. på beskyttede arter eller internationale naturbeskyttelsesområder i forbindelse med udøvelse af erhvervsmæssige fiskeriaktiviteter ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →