Legislator Case Law & Legislation
B20240120805 DK

Bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed (IFRS-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder)

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2024 1208 Historic

Bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed (IFRS-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder)

BEK H#LOKDOK04 2024 1208 Historic

§ 1.

Bekendtgørelsen finder anvendelse for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed og virksomheder omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, der udarbejder årsrapport efter de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, jf. § 183, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed og § 180, stk. 1 og 2, i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på års- og delårsrapporter.

Stk. 3.

Anvender virksomheden alene standarderne nævnt i stk. 1 på koncernregnskabet og ikke på selskabsregnskabet, finder bekendtgørelsen alene anvendelse på koncernregnskabet.

BEK H#LOKDOK04 2024 1208 Historic

§ 2.

Hvor bestemmelser i lov om finansiel virksomhed eller bekendtgørelser udstedt i medfør af lovens § 196 regulerer samme forhold som de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, skal virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, anvende standarderne i stedet for bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed og i bekendtgørelser udstedt i medfør af lovens § 196.

Stk. 2.

Hvor bestemmelser i lov om forsikringsvirksomhed eller bekendtgørelser udstedt i medfør af lovens § 190 regulerer samme forhold som de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, skal virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, anvende standarderne i stedet for bestemmelserne i lov om forsikringsvirksomhed og i bekendtgørelser udstedt i medfør af lovens § 190.

Stk. 3.

Halvårsrapporten skal udarbejdes efter bestemmelserne i den af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandard om præsentation af delårsrapporter.

Stk. 4.

For virksomheder, hvis årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, skal halvårsrapporten tilsvarende indeholde et koncernregnskab på halvårsbasis udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 5.

Hvis virksomheden offentliggør kvartalsrapporter, finder stk. 3 og 4 også anvendelse på disse.

En modervirksomhed kan dog undlade at medtage sit eget regnskab, således at kvartalsrapporten alene omfatter koncernregnskabet på kvartalsbasis.

BEK H#LOKDOK04 2024 1208 Historic

I medfør af § 183, stk. 6, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024 og § 180, stk. 3, og § 316, stk. 1, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed, fastsættes

BEK H#LOKDOK04 2024 1208 Historic

§ 3.

Virksomheder omfattet af § 1 i lov om finansiel virksomhed skal opfylde lovens § 183, stk. 1, §§ 184, 185, 190, 191, 193-195, 198-200, jf. § 2, stk. 1.

Stk. 2.

§ 183, stk. 1, §§ 184, 190, 191 og 193-195 i lov om finansiel virksomhed finder dog ikke anvendelse på halvårsrapporten og eventuelle kvartalsrapporter.

Stk. 3.

Virksomheder omfattet af § 1 i lov om forsikringsvirksomhed skal opfylde lovens §§ 178, 181, 182, 186-189 og 192-194, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 4.

§§ 178, 181, 186-189 i lov om forsikringsvirksomhed finder dog ikke anvendelse på halvårsrapporten og eventuelle kvartalsrapporter.

BEK H#LOKDOK04 2024 1208 Historic

§ 4.

Virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, som tillige er omfattet af bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., skal i årsrapporten ud over de bestemmelser, som er foreskrevet i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, opfylde §§ 2, 3, 87 a, 118, 120-122, 125, 129, 131-135 og 144 i ovennævnte bekendtgørelse, jf. § 2.

Stk. 2.

De hoved- og nøgletal, som skal oplyses i årsrapporten, jf. § 87 a i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., skal opgøres i overensstemmelse med den regnskabspraksis, som er anvendt i årsrapporten.

Stk. 3.

§§ 2 og 3, § 148, stk. 1, 1. pkt., § 148, stk. 4 og 6-8, samt § 148 a, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. finder tillige anvendelse på halvårsrapporten samt på eventuelle kvartalsrapporter, jf. § 2.

BEK H#LOKDOK04 2024 1208 Historic

§ 5.

Virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, som tillige er omfattet af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, skal i årsrapporten ud over de bestemmelser, som er foreskrevet i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, opfylde §§ 2, 4, 97, 104-105, 108, 110, 115, 117, 119-125, 128, 132-142 og 155 i ovennævnte bekendtgørelse, jf. § 2.

Stk. 2.

De hoved- og nøgletal, som skal oplyses i årsrapporten, jf. § 97 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, skal opgøres i overensstemmelse med den regnskabspraksis, som er anvendt i årsrapporten.

Stk. 3.

§§ 2 og 4, § 159, stk. 1, 1. pkt., § 159, stk. 3, 5 og 6, og § 160, stk. 2, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser finder tillige anvendelse på halvårsrapporten samt på eventuelle kvartalsrapporter, jf. § 2.

BEK H#LOKDOK04 2024 1208 Historic

§ 6.

Bestemmelserne om binding af reserver i § 56, stk. 4, og § 61, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. samt § 54, stk. 4, § 59, stk. 3 og 4, og § 88, stk. 2, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser finder tilsvarende anvendelse på opreguleringer og opskrivninger, som er foretaget efter bestemmelserne i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder.

Stk. 2.

Andre opreguleringer og opskrivninger af aktiver eller nedreguleringer og nedskrivninger af forpligtelser foretaget efter de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, som ikke er tilladt efter de i stk. 1 nævnte bekendtgørelser, henlægges til posten Opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved udarbejdelse af koncernregnskabet.

BEK H#LOKDOK04 2024 1208 Historic

§ 7.

Når der i forbindelse med fusion eller lignende i henhold til bestemmelser i lovgivningen kræves udarbejdet en åbningsbalance, udarbejdes denne i overensstemmelse med de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 skal åbningsbalancen, når dette er krævet i lovgivningen, udarbejdes for den juridisk fortsættende virksomhed.

BEK H#LOKDOK04 2024 1208 Historic

§ 8.

Eventuelle forskelsbeløb mellem regnskabsresultatet og egenkapitalen i virksomhedens års- henholdsvis halvårsrapport udarbejdet efter de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder og de tilsvarende beløb, som de er elektronisk indberettet til Finanstilsynet, skal oplyses.

Stk. 2.

Forskelsbeløbene efter stk. 1 skal specificeres og forklares ved en angivelse af de forhold, som giver anledning til forskelsbeløbene.

Stk. 3.

Fremgår afstemningerne efter stk. 1 og 2 ikke af virksomhedens års- henholdsvis halvårsrapport, skal afstemningen samtidig med offentliggørelsen af års- henholdsvis halvårsrapporten være offentligt tilgængeligt på anden måde, eksempelvis på virksomhedens hjemmeside.

Det skal af års- henholdsvis halvårsrapporten fremgå, hvordan offentligheden kan blive bekendt med afstemningen.

BEK H#LOKDOK04 2024 1208 Historic

§ 9.

Med bøde straffes den, der forsætlig eller groft uagtsomt overtræder § 2, § 3, stk. 1 og 3, §§ 4 og 5, § 6, stk. 1 og 2, samt §§ 7 og 8.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2024 1208 Historic

§ 10.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2024 og finder første gang anvendelse på årsrapporter og delårsrapporter, der vedrører regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1306 af 16. december 2008 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed ophæves.

Bekendtgørelsen finder dog anvendelse på årsrapporter og halvårsrapporter, der vedrører regnskabsåret 2023.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →