Legislator Case Law & Legislation
B20240114605 DK

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mellem kontrolmyndigheder

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

Statutory Text (17 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2024 1146 Valid

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mellem kontrolmyndigheder

BEK H#LOKDOK04 2024 1146 Valid

§ 1.

Bekendtgørelsen fastsætter supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i almindelighed, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF og Rådets direktiv 87/357/EØF (forordningen om produktsikkerhed i almindelighed).

BEK H#LOKDOK04 2024 1146 Valid

§ 2.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på produkter, som bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på markedet, som nærmere afgrænset og defineret i artikel 2 og artikel 3, nr. 1, i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen finder anvendelse, medmindre der findes særlige bestemmelser med samme formål i anden lovgivning.

BEK H#LOKDOK04 2024 1146 Valid

1)

I bekendtgørelsen er medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/988 af 10. maj 2023 om produktsikkerhed i almindelighed, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF og Rådets direktiv 87/357/EØF, EU Tidende 2023, nr. L 135, side 1.

Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.

Gengivelsen af forordningens bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

BEK H#LOKDOK04 2024 1146 Valid

§ 3.

Brugsanvisninger og sikkerhedsinformation, jf. artikel 9, stk. 7, og artikel 11, stk. 4, i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed, skal være på dansk.

BEK H#LOKDOK04 2024 1146 Valid

I medfør af § 8, § 27, stk. 3, § 28, stk. 3, § 31, stk. 1 og 2, og § 37, stk. 3 og 4, i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som ændret ved lov nr. 782 af 4. maj 2021, lov nr. 2396 af 14. december 2021 og lov nr. 637 af 11. juni 2024, og efter forhandling med miljøministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, beskæftigelsesministeren, transportministeren, social- og boligministeren og ældreministeren fastsættes efter bemyndigelse

Anvendelsesområde

Sprogkrav

Administrative bestemmelser

Koordination mellem kontrolmyndighederne

Safety-Gate-systemet for hurtig varsling og underretning om farlige produkter

Straffebestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

BEK H#LOKDOK04 2024 1146 Valid

§ 4.

Advarsler og sikkerhedsoplysninger, jf. artikel 19, litra d, og artikel 22, stk. 9, litra d, i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed, skal være på dansk.

BEK H#LOKDOK04 2024 1146 Valid

§ 5.

Oplysninger i elektronisk format, jf. artikel 21 i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed, skal være på dansk.

BEK H#LOKDOK04 2024 1146 Valid

§ 6.

Skriftlig kommunikation til Sikkerhedsstyrelsen skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen kan dispensere fra kravet i stk. 1, når særlige hensyn taler herfor.

BEK H#LOKDOK04 2024 1146 Valid

§ 7.

Sikkerhedsstyrelsen koordinerer samarbejdet mellem kontrolmyndighederne, jf. § 27, stk. 2, i lov om produkter og markedsovervågning.

BEK H#LOKDOK04 2024 1146 Valid

§ 8.

Har en anden kontrolmyndighed end Sikkerhedsstyrelsen truffet foranstaltninger i medfør af §§ 13-21 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, underretter myndigheden snarest Sikkerhedsstyrelsen herom.

Stk. 2.

Underretningen skal indeholde følgende

1)

Oplysning om hvem der er ansvarlig for, at foranstaltningerne gennemføres.

2)

Oplysninger, der gør det muligt at identificere produktet, herunder fotos, angivelse af mærke, model, nummer eller lignende identifikationsangivelse.

3)

Oplysninger om de risici, der er ved produktet, herunder oplysninger om eventuelle hændelser eller ulykker forårsaget af produktet, samt om resultatet af en eventuel risikovurdering foretaget af henholdsvis kontrolmyndigheden, producenten eller distributøren.

4)

Oplysning om de foranstaltninger, der er iværksat, eller som planlægges iværksat for at mindske eller fjerne risikoen for forbrugerne.

BEK H#LOKDOK04 2024 1146 Valid

§ 9.

Overgives en sag til politiet med henblik på efterforskning eller tiltalerejsning, skal kontrolmyndigheden, jf. § 8, orientere Sikkerhedsstyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2024 1146 Valid

§ 10.

Opstår der tvivl om, hvem der er rette kontrolmyndighed for så vidt angår et konkret produkt eller en produktkategori, tager henholdsvis Sikkerhedsstyrelsen eller kontrolmyndigheden, jf. § 8, kontakt til den anden part med henblik på at klarlægge, hvem der er rette kontrolmyndighed.

BEK H#LOKDOK04 2024 1146 Valid

§ 11.

Sikkerhedsstyrelsen udpeges som det danske kontaktpunkt for Safety Gate-systemet for hurtig varsling, og er ansvarlig for kontrol af underretninger gennem varslingssystemet, jf. artikel 25, stk. 2, i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen foretager underretning til EU-Kommissionen om farlige produkter gennem Safety Gate-systemet for hurtig varsling, og varetager kommunikationen med EU-Kommissionen med hensyn til de opgaver, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1-6, i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed.

BEK H#LOKDOK04 2024 1146 Valid

§ 12.

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1)

ikke overholder §§ 3-5 eller

2)

overtræder artikel 5, artikel 9, stk. 1-8, eller 10-13, artikel 10, stk. 2, artikel 11, artikel 12, artikel 13, stk. 1 og 2, artikel 14, artikel 15, stk. 1-5, artikel 16, artikel 19, artikel 20, artikel 21, artikel 22, stk. 1-3, stk. 4, 2. afsnit, eller stk. 6-12, artikel 35, stk. 1, 2 eller 4, artikel 36, stk. 1 og 2, eller artikel 37, stk. 1-3, i forordningen om produktsikkerhed i almindelighed.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2024 1146 Valid

§ 13.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. december 2024.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 839 af 10. juni 2020 om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mellem kontrolmyndigheder ophæves.

BEK H#LOKDOK04 2024 1146 Valid

§ 14.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på produkter, der er bragt i omsætning eller gjort tilgængelige på markedet inden den 13. december 2024.

For sådanne produkter finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 839 af 10. juni 2020 om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mellem kontrolmyndigheder anvendelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →