Bekendtgørelse om administration af sager om lægemiddelskadeerstatninger
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Bekendtgørelse om administration af sager om lægemiddelskadeerstatninger
§ 1.
Patienterstatningen, jf. § 32 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, bemyndiges til at behandle, oplyse og træffe afgørelse som 1. instans i alle sager om erstatning for lægemiddelskader efter klage- og erstatningsloven samt til at udmåle erstatning og godtgørelse efter lovens kapitel 4.
Stk. 2.
Patienterstatningen er i sin virksomhed uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
Stk. 3.
Patienterstatningen skal afgive de oplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som er nødvendige for ministeriets administration af loven.
§ 2.
Modtager Patienterstatningen en ansøgning om erstatning i en lægemiddelskadesag af alvorlig eller principiel karakter, underretter Patienterstatningen snarest muligt Lægemiddelstyrelsen herom.
I medfør af § 54, stk. 2, 2. pkt. og § 55, stk. 2, 1. pkt., i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023, fastsættes
§ 3.
Patienterstatningens afgørelser meddeles skadelidte og Lægemiddelstyrelsen og efter omstændighederne sundhedsmyndigheder eller sundhedspersoner med berettiget interesse i sagen.
Stk. 2.
Afgørelser, hvori Patienterstatningen har fastslået, at skadelidte har krav på erstatning eller godtgørelse, meddeles Indenrigs- og Sundhedsministeriet, idet Patienterstatningen samtidig hermed afgiver udtalelse til ministeriet om statens muligheder for at søge regres i henhold til lov om produktansvar, jf. klage- og erstatningslovens § 53, stk. 1.
Stk. 3.
Patienterstatningen meddeler Indenrigs- og Sundhedsministeriet de til brug for renteberegning og udbetaling af erstatning og godtgørelse fornødne oplysninger, jf. § 4.
§ 4.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretager renteberegning og udbetaler erstatning og godtgørelse i overensstemmelse med Patienterstatningens og Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelser.
§ 5.
Patienterstatningens udgifter til behandling af sager om lægemiddelskadeerstatning afholdes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Patienterstatningen aflægger årligt regnskab herfor til ministeriet.
§ 6.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2024.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1125 af 19. august 2023 om administration af sager om lægemiddelskadeerstatninger ophæves.