Bekendtgørelse om tilskud til minivådområder 2024 og 2025

Bekendtgørelse om tilskud til minivådområder 2024 og 2025

§ 1.

Der kan ydes tilskud til etablering af

1)

minivådområder, der har til formål at forbedre vandmiljøet ved at reducere landbrugets kvælstofudledning fra drænvand til vandmiljø, og

2)

etablering af pumpe, pumpebrønd og eventuelt reservoir, hvis dette vurderes at være væsentligt for minivådområdets funktion.

Stk. 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Anlægsareal: Det areal, hvorpå minivådområdet anlægges, uden omkringliggende areal.

2)

Drænopland: Areal der via et sammenhængende drænsystem og det topografiske opland afvander til minivådområdet.

3)

Kompensation: Kompensation for tabt indkomst og udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af minivådområdet og projektarealet, jf. stk. 3.

4)

Landdistriktsprogrammerne: Gældende eller tidligere landdistriktsprogram, der udmønter midlerne fra den Europæiske Landbrugsfond For Udvikling af Landdistrikterne.

5)

Minivådområde: Sedimentationsbassin efterfulgt af et vådområde med dybe zoner og lavvandede vegetationszoner.

6)

Projektareal: Anlægsareal og et omkringliggende areal.

7)

Projekt: Projektareal med tilhørende drænopland.

Stk. 3.

Der kan desuden efter ansøgning ydes kompensation for tabt indkomst og udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af minivådområdet og projektarealet til ansøgere, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion, og som har opnået tilsagn om tilskud til etablering af minivådområder, jf. stk. 1.

Kompensationen ydes som de minimis-støtte, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 med senere ændringer.

Stk. 4.

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren finder ikke anvendelse for projekter omfattet af denne bekendtgørelse.

§ 2.

Der kan ydes tilskud til 100 pct. af den standardomkostning, der fremgår af bilag 4.

Stk. 2.

Tilskuddet beregnes efter anlægsarealets størrelse og svarer til 1 pct. af drænoplandets størrelse.

Stk. 3.

Kompensationen udgør et engangsbeløb og beregnes efter projektarealets størrelse i ha, jf. stk. 4-8.

Kompensationen udbetales samlet for opretholdelsesperioden ved projektets slutudbetaling, jf. § 17.

Stk. 4.

Den del af kompensationen, som vedrører tabt indkomst, beregnes på baggrund af projektarealets tidligere anvendelse.

For projektarealer, der er indberettet i Fællesskemaet med en af afgrødekoderne i bilag 5, ydes en årlig kompensation på 3.500 kr. pr. ha, jf. dog stk. 8.

For projektarealer, der er indberettet i Fællesskemaet med en af afgrødekoderne i bilag 6, ydes en årlig kompensation på 1.800 kr. pr. ha. Hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2024, skal projektarealerne være indberettet i Fællesskemaet med de angivne koder i 2023.

Hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2025, skal projektarealerne være indberettet i Fællesskemaet med de angivne koder i 2024.

For øvrige projektarealer ydes en årlig kompensation på 300 kr. pr. ha.

Stk. 5.

Den del af kompensationen, som vedrører udgifter i forbindelse med vedligeholdelse, er på årligt 1.200 kr. pr. ha projektareal.

Stk. 6.

Ansøgere, der modtager kompensation, kan over en periode på 3 regnskabsår maksimalt modtage kompensation inden for rammerne af bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 med senere ændringer.

Kompensationens værdi i EUR beregnes ud fra kursen på tilsagnstidspunktet.

Stk. 7.

Hvis den kompensation, som er beregnet efter stk. 4 og 5, er højere end den kompensation, som ansøger maksimalt kan modtage indenfor rammerne af Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 med senere ændringer, nedsættes kompensationen til det beløb, som ansøger maksimalt kan modtage inden for rammerne af bestemmelserne i forordningerne.

Stk. 8.

Hvis hele eller dele af projektarealet, hvor der er ansøgt om kompensation for arealer med en afgrødekode i bilag 5, jf. stk. 4, på ansøgningstidspunktet ikke lovligt kan have en sådan anvendelse, udgør kompensation for dette areal eller arealerne satsen for afgrødekoderne i bilag 6 på 1.800 kr. pr. ha eller for øvrige arealer på 300 kr. pr. ha.

I medfør af § 2, stk. 1, 2 og 4, § 3, § 4, § 6, § 13, og § 19, stk. 1 og 2, i lov nr. 407 af 24. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. fastsættes efter bemyndigelse

Kapitel 1

Anvendelsesområde m.v.

Kapitel 2

Ansøgning og prioritering

Ansøgning om tilsagn om tilskud og om kompensation

Prioritering

Kapitel 3

Kriterier for støtteberettigelse og forpligtelser

Kriterier for støtteberettigelse

Forpligtelser

Skiltning

Andre forpligtelser

Kapitel 4

Ændring af projektet og overdragelse af tilsagn

Kapitel 5

Udbetaling af tilskud og kompensation

Kapitel 6

Bortfald af tilsagn, tilbagebetaling, nedsættelse af tilskud og udelukkelse

Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud og udelukkelse

Nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud og kompensation ved overtrædelse af kriterier, forpligtelser og andre forpligtelser

Kapitel 7

Obligatorisk digital kommunikation og force majeure

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

§ 3.

Tilskud kan ydes til alle private ansøgere.

§ 4.

Projektperioden begynder, når ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. § 5, er modtaget i Landbrugsstyrelsen eller den 1. september i det kalenderår, hvor der søges om tilsagn om tilskud, eller den 1. januar i kalenderåret efter der er søgt om tilsagn om tilskud, jf. § 5, stk. 3, nr. 3.

Projektperioden slutter, når tilsagnshavers ansøgning om udbetaling er modtaget i Landbrugsstyrelsen, jf. § 17.

Projektperioden kan højst være 3 år, medmindre andet fremgår af tilsagnet eller bliver meddelt af Landbrugsstyrelsen.

Stk. 2.

Minivådområdet og projektarealet skal i en periode på 10 år opretholdes som beskrevet i § 14, nr. 1 og 2.

Opretholdelsesperioden begynder, når der er sket slutudbetaling, jf. § 17.

§ 5.

Ansøgning om tilsagn om tilskud og om tilsagn om kompensation indgives på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt i Tast selv for ordningen i det år, hvor der ansøges om tilsagn om tilskud.

Stk. 2.

Ansøgning om tilsagn om tilskud til etablering af minivådområder, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, ansøgning om tilsagn om kompensation, jf. § 1, stk. 3, og ansøgning om tilsagn om tilskud til pumpe, pumpebrønd og eventuelt reservoir jf. § 1, stk. 1, nr. 2, kan i 2024 indgives fra og med den 21. juni og til og med den 30. september og i 2025 fra og med den 1. maj og til og med den 30. september.

Stk. 3.

Ansøgningen skal indeholde følgende

1)

Det udfyldte ansøgningsskema, jf. stk. 1.

2)

Indtegninger af projektarealet, anlægsarealet og drænoplandet i IMK, og oplysninger i ansøgningsskemaet om hvilken af disse arealtyper de enkelte indtegnede arealer i IMK udgør.

3)

Oplysning om hvorvidt ansøger ønsker, at projektperioden begynder det tidspunkt, hvor ansøgningen om tilsagn om tilskud er modtaget i Landbrugsstyrelsen eller den 1. september i det kalenderår, hvor der søges om tilsagn om tilskud, eller den 1. januar i kalenderåret efter der er søgt om tilsagn om tilskud.

4)

Vedtægter og referat fra den seneste generalforsamling, hvis ansøger er en forening, en organisation eller en fond.

Stk. 4.

Ansøgningen skal desuden indeholde følgende erklæring og blanketter, som findes i tilskudsguiden på Landbrugsstyrelsens hjemmeside

1)

Udtagningskonsulenterklæring.

Denne erklæring skal underskrives af en konsulent, der virker under udtagningskonsulentordningen, med henblik på at fremme og koordinere kvælstofreducerende virkemidler, herunder minivådområder.

2)

Blanket til dokumentation for koordinering af minivådområdets placering i forhold til vådområder og lavbundsområder, jf. § 11, stk. 1. nr. 6.

Denne blanket skal underskrives af den eller de kommuner, hvor det ansøgte projekt er placeret, og en konsulent, der virker under udtagningskonsulentordningen.

3)

Blanket til accept af etablering af minivådområde ved forpagtning hvis ansøger er forpagter af det areal, hvor projektarealet etableres, jf. § 10, stk. 1, nr. 2.

Denne blanket skal underskrives af ejendommens ejer eller ejere.

4)

Blanket til accept af etablering af minivådområde på areal med forundersøgelsesprojekt, hvis minivådområdets projektareal eller drænopland ligger indenfor et forundersøgelsesprojekts projektområde, jf. § 11, stk. 1, nr. 5.

Denne blanket skal underskrives af forundersøgelsesprojektets projektejer.

Stk. 5.

Der skal i ansøgningsskemaet endvidere angives al øvrig de minimis-støtte, som er ydet til ansøger i løbet af det pågældende regnskabsår og de forudgående to regnskabsår, hvis der ansøges om de minimis-støtte, jf. § 1, stk. 3.

Stk. 6.

Der skal indgives en ansøgning for hvert projekt, der ønskes tilsagn om tilskud og eventuel tilsagn om kompensation til.

Stk. 7.

Når ansøgning om tilsagn om tilskud er modtaget i Landbrugsstyrelsen, kan projektet påbegyndes for ansøgers egen regning og risiko.

Hvis ansøger har oplyst, at det ønskes, at projektperioden begynder den 1. september eller den 1. januar, jf. stk. 3, nr. 3, kan projektet fra denne dato påbegyndes for ansøgers egen regning og risiko.

§ 6.

Ansøgning om tilsagn om tilskud prioriteres indenfor den bevillingsmæssige ramme til tilskud efter bedste omkostningseffektivitet i form af kr. pr. kg N pr. år, jf. bilag 2.

Hvis der i en ansøgning om tilsagn om tilskud er søgt om tilsagn om kompensation, indgår også dette beløb i beregningen af omkostningseffektivitet.

Stk. 2.

Hvis flere projekter har samme omkostningseffektivitet, prioriteres disse inden for den bevillingsmæssige ramme til tilskud efter størrelsen af kvælstofreduktionen, jf. bilag 2, således at projekter med størst kvælstofreduktion prioriteres højest.

Stk. 3.

Der tildeles tilsagn om tilskud efter prioriteringen i stk. 1 og 2, indtil bevillingsrammen til tilskud er nået.

§ 7.

Ansøgning om tilsagn om kompensation bortfalder, hvis ansøgning om tilsagn om tilskud ikke imødekommes.

Stk. 2.

Ansøgninger om tilsagn om kompensation prioriteres indenfor den bevillingsmæssige ramme til kompensation efter projekternes bedste omkostningseffektivitet, jf. § 6, stk. 1.

Stk. 3.

Hvis flere projekter har samme omkostningseffektivitet, prioriteres ansøgninger om tilsagn om kompensation inden for den bevillingsmæssige ramme til kompensation efter størrelsen af projekternes kvælstofreduktionen, jf. bilag 2, således at ansøgninger om tilsagn om kompensation, hvor projekterne har størst kvælstofreduktion, prioriteres højest.

Stk. 4.

Der tildeles tilsagn om kompensation efter prioriteringen i stk. 2 og 3, indtil bevillingsrammen til kompensation er nået.

§ 8.

Ved ansøgninger om tilsagn om tilskud, hvor der er et overlap mellem drænoplande, som er større end 0,1 ha, eller flere overlap, som tilsammen er større end 0,3 ha, mellem to eller flere projekter på samme drænopland, meddeles tilsagn om tilskud til det eller de projekter, der har den største omkostningseffektivitet, jf. bilag 2, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

I helt særlige tilfælde og efter en konkret faglig vurdering imødekommes det eller de projekter, som har den største omkostningseffektivitet, jf. bilag 2, ikke .

§ 9.

Ved ansøgning om tilsagn om tilskud i 2024 er tilsagnet betinget af, at projektet bidrager til en reduktion af kvælstofbelastningen i en kystvandgruppe, jf. kort.lbst.dk/381 ”Kystvandgrupper”, hvor der vurderes at være et kvælstofindsatsbehov, jf. ”Kvælstofindsatsbehov i VP3”, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for minivådområder 2024” i bilag 1.

Tilsagnet er også betinget af, at det vurderes, at reduktionen i kvælstofbelastningen i kystvandgruppen, jf. første punktum, ikke overstiger ”Resterende kvælstofindsatsbehov”, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for minivådområder 2024” i bilag 1, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

”Resterende forventet yderligere indsats” i kystvandgruppen, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for minivådområder 2024” i bilag 1, kan medregnes i vurderingen i stk. 1, andet punktum, hvis der fortsat vurderes at være et behov for reduktion af kvælstofbelastningen, der ikke er opfyldt af andre kollektive virkemidler.

Stk. 3.

Stk. 2 kan fraviges i ganske særlige tilfælde, hvis det vurderes, at der fortsat er et kvælstofindsatsbehov i 2024 i kystvandgruppen.

§ 10.

Tilsagn om tilskud er tillige betinget af følgende

1)

Projektet er ikke påbegyndt, før ansøgning om tilsagn om tilskud er modtaget i Landbrugsstyrelsen.

2)

Projektarealet etableres på ansøgers eget eller forpagtede areal, hvis ejers accept heraf foreligger, jf. § 5, stk. 4, nr. 3.

3)

Projektarealet må ikke være større end 2 gange anlægsarealets størrelse i ha.

4)

Minimum 80 pct. af drænoplandet har været et landbrugsareal i et år forud for ansøgning om tilsagn om tilskud.

Arealet skal være indberettet som landbrugsareal i Fællesskemaet året, før ansøgning indgives.

5)

Drænoplandet afgrænses, så gennemsnitseffekten af projektet er minimum 300 kg N pr. ha anlægsareal.

6)

Drænoplandet afgrænses, så minimum 70 pct. af arealerne består af arealer, som er ”Egnet.

Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/381, eller ”Potentielt egnet.

Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/381, og maksimalt 10 pct. af arealerne består af arealer, som er ”Ikke egnet.

Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/381, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2024.

De resterende arealer kan udgøres af arealer, som er ”Ikke klassificeret.

Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/381, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2024.

7)

Drænoplandet er på minimum 20 ha, hvis minivådområdet etableres uden pumpe, pumpebrønd og evt.

reservoir.

8)

Drænoplandet er på minimum 50 ha, hvis minivådområdet etableres med pumpe, pumpebrønd og evt.

reservoir, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2.

Tilsagn om tilskud er desuden betinget af følgende

1)

Anlægsarealet dimensioneres i forhold til drænoplandet og skal minimum være i forholdet 1:100.

2)

Minivådområdet placeres på arealer, som er ”Egnet.

Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/381, og ”Potentielt egnet.

Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/381, dog må maksimalt 10 pct. af minivådområdet placeres på arealer, som er ”Ikke egnet.

Udpegningskort for minivådområder 2024” jf. kort.lbst.dk/381, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2024.

3)

Drænoplandet til minivådområdet er drænet, og det skal være muligt i projektperioden at etablere et hoveddræn, der leder til minivådområdets sedimentationsbassin, jf. bilag 3.

4)

Vandføringen i drænsystemet vurderes at være meget lav i sommermånederne for projekter, der er placeret på mere end 50 pct. arealer, som er ”Potentielt egnet.

Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/381, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2024.

5)

Vandet i drænsystemet indeholder i gennemsnit minimum 4 mg nitratkvælstof pr. liter drænvand henholdsvis sommer, efterår og vinter for projekter, der er placeret på mere end 50 pct. arealer, som er ”Potentielt egnet.

Udpegningskort for minivådområder 2024”.

jf. kort.lbst.dk/381, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2024.

§ 11.

Tilsagn om tilskud er derudover betinget af følgende

1)

Projektarealet er ikke beliggende på et areal, hvor der er givet tilsagn om tilskud til projekttilskudsordninger, herunder forundersøgelser, etablering og opretholdelse, under et af landdistriktsprogrammerne eller under den gældende strategiske CAP-plan, der udmønter midlerne fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond For Udvikling af Landdistrikterne.

2)

Projektarealet er ikke beliggende på et areal, hvor der er givet tilsagn om tilskud til en arealbaseret tilskudsordning for miljøvenligt landbrug, miljø- og klimavenligt landbrug eller økologisk landbrug under et af landdistriktsprogrammerne, jf. dog stk. 2.

3)

Projektarealet er ikke beliggende på et areal, hvor der er givet tilsagn om tilskud til en arealbaseret tilskudsordning for miljømæssige, klimarelaterede og andre forvaltningsforpligtelser under artikel 70 i forordning (EU) 2021/2115, jf. dog stk. 2.

4)

Projektet er ikke beliggende på et areal, der er omfattet af en servitut som følge af tilsagn om tilskud under et af landdistriktsprogrammerne eller under den gældende strategiske CAP-plan, der udmønter midlerne fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond For Udvikling af Landdistrikterne.

5)

Projektet er ikke beliggende på et areal, hvor der har været udført en forundersøgelse til projekter om vådområder, lavbundsområder eller naturlige vandstandsforhold under et af landdistriktsprogrammerne, medmindre det pågældende projekt til etablering ikke kan eller vil blive gennemført, jf. § 5, stk. 4, nr. 4.

6)

Projektet er ikke omfattet af oplandet til vådområder og lavbundsområder under en anden tilskudsordning fra en offentlig myndighed, hvis projektet forventes at forringe effekten af vådområdeprojektet eller lavbundsprojektet væsentligt, jf. § 5, stk. 4, nr. 2.

7)

Projektet modtager ikke eller har ikke tidligere modtaget andre EU-tilskud eller tilskud under en anden tilskudsordning fra en offentlig myndighed til etablering af det ansøgte minivådområde.

8)

Ejer eller forpagter af arealer i projektet er ikke forpligtet til at gennemføre projektet i medfør af anden lovgivning.

Stk. 2.

Stk. 1. nr. 2 og 3, kan fraviges, hvis ansøger ved ansøgning om tilsagn om tilskud oplyser, at eksisterende tilsagn fra en arealbaseret tilskudsordning enten omdannes eller bortfalder.

§ 12.

Tilsagnshaver er forpligtet til følgende, når tilsagn om tilskud er modtaget

1)

Gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet, herunder med det antal hektar, de investeringer og den placering af projektarealet, som er anført i tilsagnet.

2)

Fakturaer er udstedt til tilsagnshaver.

3)

Sende slutudbetalingsansøgning for det afsluttede projekt senest på projektperiodens slutdato, jf. § 4, stk. 1, eller en senere godkendt slutdato for projektperioden, jf. § 15.

4)

Sikre at der ikke er andre synlige drænudløb fra drænoplandet end hoveddrænet, der afvander til minivådområdets sedimentationsbassin.

5)

Sikre at de anvendte investeringer, bortset fra plantedække på lavvandede zoner, jf. bilag 4, er nye.

6)

Sikre opnåelse af de nødvendige tilladelser og dispensationer fra offentlige myndigheder inden ansøgning om slutudbetaling indgives.

7)

Etablere minivådområdet og det omkringliggende areal i henhold til bilag 3.

§ 13.

Hvis de samlede offentlige udgifter overstiger 3.600.000 kr., er tilsagnshaver forpligtet til at opsætte varige skilte eller tavler.

Skiltene eller tavlerne skal

1)

opsættes på et sted, som er tydeligt synligt for offentligheden,

2)

være læsbare,

3)

være vind- og vejrbestandige,

4)

informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater samt en kort beskrivelse af projektet,

5)

fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union, og

6)

vise EU-logoet, jf. bilag 7.

Stk. 2.

Hvis tilsagnshaver har et officielt websted eller en officiel profil på en social medieplatform, er tilsagnshaver forpligtet til at skilte her ved at

1)

informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater samt en kort beskrivelse af projektet,

2)

fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union, og

3)

vise EU-logoet, jf. bilag 7.

Stk. 3.

Hvis projektet omfatter dokumenter og kommunikationsmateriale, der vedrører gennemførelsen af projektet, og som er beregnet til offentligheden eller deltagerne, er tilsagnshaver forpligtet til at skilte på dette materiale ved at

1)

informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater samt en kort beskrivelse af projektet,

2)

fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union, og

3)

vise EU-logoet, jf. bilag 7.

Stk. 4.

Der skal skiltes, jf. stk. 1, så snart projektet fysisk påbegyndes og indtil datoen for slutudbetaling.

Stk. 5.

Der skal skiltes, jf. stk. 2 og 3, senest 7 kalenderdage efter datoen for modtagelse af tilsagn om tilskud og indtil datoen for slutudbetaling.

§ 14.

Tilsagnshaver er endvidere forpligtet til følgende, når projektet er afsluttet

1)

Sikre at minivådområdet og projektarealet ikke udsættes for væsentlig ændring, der berører dets art, mål eller gennemførelsesvilkår, i opretholdelsesperioden.

2)

Sikre at minivådområdet og projektarealet vedligeholdes, og at minivådområdet er fuldt funktionelt i opretholdelsesperioden.

3)

Hvis udbetalingsansøgning er indsendt i vinterhalvåret, og der alene er indkøbt græs og frøblanding til brinkerne eller planter eller frø til det omkringliggende areal, jf. bilag 3, når udbetalingsansøgningen indsendes, skal tilsagnshaver senest den efterfølgende 1. juli sende dokumentation i form af fotos af, at brinkerne er tilsået med græs, og at det omkringliggende areal er beplantet.

4)

Holde dokumentation for korrekt gennemførelse af projektet tilgængelig i mindst 10 år og 6 måneder regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud.

5)

Opbevare alt materiale til brug for dokumentation af, at reglerne for udbetaling af de minimis-støtte, jf. § 1, stk. 3, er overholdt i 10 år fra den dato, hvor kompensationen blev modtaget.

6)

Sikre at kontrolmyndigheden har adgang til projektarealet og til det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol.

§ 15.

Ændring af et projekt, herunder forlængelse af projektperioden, jf. stk. 8, skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Ændring af et projekt kan kun godkendes, hvis projektet i sin ændrede form ville være blevet prioriteret, jf. § 6 og § 7, og projektet fortsat opfylder kriterierne, jf. §§ 9-11.

Stk. 3.

Ændring af et projekt må påbegyndes for egen regning og risiko, inden ændringen er godkendt.

Stk. 4.

Ansøgning om ændring af et projekt skal være modtaget senest to måneder før den dato, hvor projektperioden slutter, jf. § 4.

Ansøgning om forlængelse af projektperioden skal dog være modtaget senest 10 dage før den dato, hvor projektperioden slutter, jf. § 4.

Stk. 5.

Ansøgning efter stk. 1 skal indgives på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast selv.

Stk. 6.

Tilskudsbeløbet og kompensationsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt.

Stk. 7.

Tilsagnshaver kan ændre placeringen af minivådområdet inden for projektarealet uden godkendelse.

Stk. 8.

Forlængelse af projektperioden kan i særlige tilfælde godkendes med indtil et år.

Ansøgning om forlængelse af projektperioden skal indeholde følgende

1)

Kort redegørelse for årsagen til, at projektet er forsinket.

2)

Angivelse af dato for, hvornår projektet kan afsluttes.

3)

Begrundet redegørelse for, hvordan projektet realistisk kan gennemføres inden for den ansøgte forlængelse af projektperioden.

§ 16.

Overdragelse af tilsagnet om tilskud til en anden, der ifølge § 3 kan være tilsagnshaver, skal godkendes, inden overdragelse kan finde sted.

Stk. 2.

Den, der får overdraget tilsagnet om tilskud, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet.

Stk. 3.

Ansøgning efter stk. 1 skal i projektperioden indgives på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast selv.

Ansøgningen skal tillige indeholde det skema til overdragelse af tilsagn, som findes i tilskudsguiden på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Ansøgning efter stk. 1 skal i opretholdelsesperioden indeholde det skema til overdragelse af tilsagn, som findes i tilskudsguiden på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Stk. 4.

Den, der får overdraget tilsagn om tilskud efter stk. 1, kan inden for 14 dage ansøge om at få overdraget den tidligere tilsagnshavers tilsagn om kompensation, hvis ansøger er aktiv inden for primær landbrugsproduktion, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 med senere ændringer.

Kompensationen genberegnes efter bestemmelserne i § 2, stk. 3-8.

Kompensationsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med overdragelsen.

Stk. 5.

Ansøgning efter stk. 4 skal være modtaget inden ansøgning om udbetaling, jf. § 12, nr. 3, og § 17.

Stk. 6.

Ansøgning efter stk. 4 skal indgives på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast selv.

Der skal i ansøgningsskemaet angives al øvrig de minimis-støtte, som er ydet til den, der har fået overdraget tilsagn om tilskud, jf. stk. 1, i løbet af det pågældende regnskabsår og de forudgående to regnskabsår.

§ 17.

Udbetaling af tilskud beregnes efter de standardomkostninger, der er fastsat i bilag 4.

Stk. 2.

Ansøgning om udbetaling af tilskud indgives på det udbetalingsskema, der er tilgængelig for ordningen i Tast selv.

Stk. 3.

Ansøgning om udbetaling skal indeholde følgende

1)

Det udfyldte udbetalingsskema, jf. stk. 2, herunder med beskrivelse af ændringer i projektet efter meddelelse af tilsagn om tilskud og oplysning om ansøgte ændringer.

2)

Nødvendige tilladelser og dispensationer fra offentlige myndigheder til at gennemføre projektet.

3)

Landinspektør slutopmåling af minivådområde, jf. bilag 4.

4)

Fakturaer udstedt til tilsagnshaver og dokumentation for tilsagnshavers betaling af investeringerne.

5)

Udfyldt dokumentationsskabelon med fotodokumentation hvis der ansøges om udbetaling i 2026 eller senere.

Dokumentationsskabelonen findes i tilskudsguiden på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Stk. 4.

Som bilag til det udfyldte udbetalingsskema skal der vedlægges følgende dokumentation for skiltning

1)

Dokumentation for korrekt udført fysisk skiltning, jf. § 13, stk. 1.

Som dokumentation indsendes to fotos inklusive dato, der viser henholdsvis skiltet og dets placering.

2)

Dokumentation for korrekt udført skiltning på officielt websted og officiel profil på social medieplatform, jf. § 13, stk. 2.

Som dokumentation angives adressen på webstedet samt brugernavn til den sociale medieprofil, og der sendes skærmbilleder af webstedet og den sociale medieprofil, der viser skiltningen inklusive dato.

3)

Dokumentation for korrekt udført skiltning på dokumenter og kommunikationsmateriale, jf. § 13, stk. 3.

Som dokumentation indsendes selve publikationen i elektronisk form, et foto eller scan af publikationen, eller angivelsen af adressen på webstedet, hvor publikationen ligger.

Stk. 5.

Tilsagnshaver erklærer ved indgivelse af ansøgning om udbetaling projektet for afsluttet og gennemført i overensstemmelse med tilsagnet.

Stk. 6.

Udbetaling af tilskud sker i én slutudbetaling.

Stk. 7.

Udbetaling af kompensation sker sammen med slutudbetalingen, jf. stk. 6.

§ 18.

Tilsagn om tilskud bortfalder, og tilskuddet skal tilbagebetales, hvis

1)

tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2)

tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter §§ 8 og 15, stk. 1 og 2, og § 16, stk. 1, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., eller

3)

tilsagnshaver uberettiget har modtaget tilskud efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Hvis der træffes afgørelse om bortfald og tilbagebetaling efter stk. 1, vil tilsagn om kompensation samtidig bortfalde, og kompensationen skal tilbagebetales.

Stk. 3.

Tilsagnshaver udelukkes fra at modtage tilskud fra kommende ansøgningsperioder om tilskud til minivådområder, hvis tilsagnshaver forsætligt eller groft uagtsomt har indsendt urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagen.

Tilsagnshaver udelukkes i det kalenderår, hvor der træffes afgørelse om uregelmæssigheden og det efterfølgende kalenderår.

§ 19.

Hvis et eller flere kriterier for støtteberettigelse i § 9, § 10 eller § 11 ikke er opfyldt, kan der træffes afgørelse om hel eller delvis nedsættelse af tilskud på baggrund af en konkret vurdering.

Hvis tilskuddet nedsættes helt, træffes der samtidig afgørelse om, at tilsagnet bortfalder.

Tilskud udbetalt på baggrund af det pågældende tilsagn om tilskud, som er omfattet heraf, skal tilbagebetales.

Stk. 2.

Hvis tilskuddet nedsættes helt eller delvist, jf. stk. 1, kan kompensationen ligeledes nedsættes helt eller delvist efter en konkret vurdering.

Kompensation udbetalt på baggrund af det pågældende tilsagn om kompensation, som er omfattet heraf, skal tilbagebetales.

§ 20.

Tilskuddet kan nedsættes helt eller delvist på baggrund af en konkret vurdering ved manglende opfyldelse af en forpligtelse, jf. § 12, nr. 1, 2 og 4-7, og andre forpligtelser, jf. § 14, nr. 2-6.

Tilsagnet om tilskud bortfalder, hvis tilskuddet nedsættes helt.

Tilskud udbetalt på baggrund af det pågældende tilsagn om tilskud, som er omfattet heraf, skal tilbagebetales.

Stk. 2.

Hvis tilskuddet nedsættes helt eller delvist, jf. stk. 1, kan kompensationen ligeledes nedsættes helt eller delvist efter en konkret vurdering.

Kompensation udbetalt på baggrund af det pågældende tilsagn om kompensation, som er omfattet heraf, skal tilbagebetales.

§ 21.

Hvis ansøgning om udbetaling indgives for sent, jf. § 12, nr. 3, nedsættes tilskuddet med 1 pct. pr. kalenderdags forsinkelse til og med den 20. kalenderdag.

Ved forsinkelse på mere end 20 kalenderdage nedsættes tilskuddet helt, og tilsagnet bortfalder.

§ 22.

Tilskuddet nedsættes, hvis der konstateres manglende overholdelse af skiltning, jf. § 13.

Nedsættelsen udgør 1 pct. af tilskuddet, dog maksimalt 50.000 kr.

§ 23.

Tilskuddet skal tilbagebetales med følgende procentsatser, hvis forpligtelsen, jf. § 14, nr. 1, ikke opfyldes

1)

Hvis projektet er opretholdt i 0 dage eller op til 18 måneder, kræves 80 pct. af tilskuddet tilbagebetalt.

2)

Hvis projektet er opretholdt i mere end 18 måneder, men op til 36 måneder, kræves 40 pct. af tilskuddet tilbagebetalt.

3)

Hvis projektet er opretholdt i mere end 36 måneder, men mindre end 120 måneder, kræves 20 pct. af tilskuddet tilbagebetalt.

Stk. 2.

Hvis tilskuddet skal tilbagebetales, jf. stk. 1, kan kompensationen efter en konkret vurdering samtidigt delvist kræves tilbagebetalt.

§ 24.

Afgørelser sendes digitalt til ansøger via Tast selv.

Stk. 2.

Ansøgninger om tilsagn om tilskud, jf. § 5, projektændringer, jf. § 15, projektoverdragelser i projektperioden, jf. § 16, og om udbetalinger, jf. § 17, skal indgives digitalt via Tast selv.

Stk. 3.

Partshøringer efter forvaltningslovens § 19 sendes digitalt til parten via Tast selv.

§ 25.

I tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder i forbindelse med gennemførsel af projektet skal ansøger meddele Landbrugsstyrelsen herom sammen med en fyldestgørende dokumentation herfor senest 15 arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor ansøgeren eller dennes stedfortræder er i stand til at give en sådan meddelelse.

§ 26.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. juni 2024.

Bilag 1

Kvælstofindsatsbehov for minivådområder 2024, jf. § 9

Det anførte kvælstofindsatsbehov i kolonnerne ”Kvælstofindsatsbehov i VP3” og ”Forventet yderligere indsats i VP3” er baseret på bilag 1 i vandområdeplanerne 2021-2027.

I kolonnerne ”Resterende kvælstofindsatsbehov” og ”Resterende forventet yderligere indsats” fremgår det forventede resterende kvælstofindsatsbehov på baggrund af ansøgningerne i 2023.

Hovedfarvands-område

Kystvand - delopland

Kyst-vand-gruppe (ID)

Kvælstof-indsatsbehov i VP3

(ton N/år)

Forventet yderligere indsats i VP3

(ton N/år)

Resterende kvælstofindsatsbehov

(ton N/år)

Resterende forventet yderligere indsats

(ton N/år)

1 Nordsøen

111 Lister Dyb

119

43,3

648,2

41,8

648,2

1 Nordsøen

107 Juvre Dyb

1 Nordsøen

120 Knudedyb

1 Nordsøen

121 Grådyb

1 Nordsøen

119 Vesterhavet, syd

1 Nordsøen

132 Ringkøbing Fjord

133

34,6

697,8

34,3

671,2

1 Nordsøen

131 Nissum Fjord, Felsted Kog

1 Nordsøen

130 Nissum Fjord, mellem

1 Nordsøen

129 Nissum Fjord, ydre

1 Nordsøen

133 Vesterhavet, nord

2 Skagerrak

221 Skagerrak

221

-

-

-

-

3 Kattegat

225 Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt

225

-

-

-

-

3 Kattegat

232 Nissum Bredning

235

53,0

715,4

52,2

715,4

3 Kattegat

233 Kås Bredning og Venø Bugt

3 Kattegat

234 Løgstør Bredning

3 Kattegat

236 Thisted Bredning

3 Kattegat

158 Hjarbæk Fjord

3 Kattegat

157 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning

3 Kattegat

238 Halkær Bredning

3 Kattegat

235 Nibe Bredning og Langerak

3 Kattegat

159 Mariager Fjord, indre

222

1,4

58,3

1,4

41,3

3 Kattegat

160 Mariager Fjord, ydre

3 Kattegat

222 Kattegat, Aalborg Bugt

3 Kattegat

136 Randers Fjord, indre

138

39,4

-

39,2

-

3 Kattegat

137 Randers Fjord, ydre

3 Kattegat

138 Hevring Bugt

3 Kattegat

139 Anholt

139

-

-

-

-

3 Kattegat

154 Kattegat, Læsø

154

-

-

-

-

3 Kattegat

165 Isefjord, indre

200

46,1

96,7

45,8

96,7

3 Kattegat

24 Isefjord, ydre

3 Kattegat

2 Roskilde Fjord, indre

3 Kattegat

1 Roskilde Fjord, ydre

3 Kattegat

200 Kattegat, Nordsjælland

4 Nordlige Bælthav

140 Djursland Øst

140

10,3

46,5

10,3

33,7

4 Nordlige Bælthav

141 Ebeltoft Vig

141

0,1

-

0,1

-

4 Nordlige Bælthav

144 Knebel Vig

147

0,4

-

0,4

-

4 Nordlige Bælthav

145 Kalø Vig

4 Nordlige Bælthav

147 Århus Bugt og Begtrup Vig

4 Nordlige Bælthav

146 Norsminde Fjord

219

66,1

156,8

66,1

156,8

4 Nordlige Bælthav

128 Horsens Fjord, indre

4 Nordlige Bælthav

127 Horsens Fjord, ydre

4 Nordlige Bælthav

59 Nærå Strand

4 Nordlige Bælthav

93 Odense Fjord, Seden Strand

4 Nordlige Bælthav

92 Odense Fjord, ydre

4 Nordlige Bælthav

62 Lillestrand

4 Nordlige Bælthav

142 Stavns Fjord

4 Nordlige Bælthav

219 Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav

4 Nordlige Bælthav

28 Sejerø Bugt

28

-

-

-0,6

-

5 Lillebælt

123 Vejle Fjord, indre

224

34,4

18,5

34,2

18,5

5 Lillebælt

122 Vejle Fjord, ydre

5 Lillebælt

224 Nordlige Lillebælt

5 Lillebælt

124 Kolding Fjord, indre

231

14,8

114,6

14,1

114,6

5 Lillebælt

125 Kolding Fjord, ydre

5 Lillebælt

80 Gamborg Fjord

5 Lillebælt

231 Lillebælt, Snævringen

5 Lillebælt

109 Hejlsminde Nor

217

28,5

137,3

26,2

119,3

5 Lillebælt

108 Avnø Vig

5 Lillebælt

106 Haderslev Fjord

5 Lillebælt

82 Aborg Minde Nor

5 Lillebælt

74 Bredningen

5 Lillebælt

217 Lillebælt, Bredningen

5 Lillebælt

113 Flensborg Fjord, indre

216

19,0

4,4

18,3

4,4

5 Lillebælt

114 Flensborg Fjord, ydre

5 Lillebælt

110 Nybøl Nor

5 Lillebælt

105 Augustenborg Fjord

5 Lillebælt

104 Als Sund

5 Lillebælt

103 Als Fjord

5 Lillebælt

102 Åbenrå Fjord

5 Lillebælt

101 Genner Bugt

5 Lillebælt

87 Helnæs Bugt

5 Lillebælt

216 Lillebælt, syd

6 Storebælt

29 Kalundborg Fjord

29

2,4

-

2,4

-

6 Storebælt

204 Jammerland Bugt og Musholm Bugt

204

33,0

-

33,0

-

6 Storebælt

85 Kertinge Nor

96

6,7

-

6,4

-

6 Storebælt

84 Kerteminde Fjord

6 Storebælt

96 Storebælt, NV

6 Storebælt

95 Storebælt, SV

95

-

-

-

-

6 Storebælt

83 Holckenhavn Fjord

90

8,6

48,7

8,6

48,7

6 Storebælt

86 Nyborg Fjord

6 Storebælt

89 Lunkebugten

6 Storebælt

90 Langelandssund

6 Storebælt

68 Lindelse Nor

214

16,1

14,0

16,1

14,0

6 Storebælt

72 Kløven

6 Storebælt

212 Faaborg Fjord

6 Storebælt

214 Det sydfynske Øhav

6 Storebælt

16 Korsør Nor

206

32,5

-

32,3

-

6 Storebælt

25 Skælskør Fjord og Nor

6 Storebælt

17 Basnæs Nor

6 Storebælt

18 Holsteinborg Nor

6 Storebælt

35 Karrebæk Fjord

6 Storebælt

36 Dybsø Fjord

6 Storebælt

37 Avnø Fjord

6 Storebælt

206 Smålandsfarvandet, åbne del

6 Storebælt

34 Smålandsfarvandet, syd

34

-

-

-

-

6 Storebælt

38 Guldborgsund

38

-

-

-

-

6 Storebælt

45 Grønsund

45

8,9

-

8,9

-

7 Sydlige Bælthav

207 Nakskov Fjord

208

19,7

59,6

19,5

59,6

7 Sydlige Bælthav

209 Rødsand og Bredningen

7 Sydlige Bælthav

208 Femerbælt

8 Øresund

6 Nordlige Øresund

6

-

-

-

-

8 Øresund

201 Køge Bugt

201

-

-

-1,7

-

9 Østersøen

49 Stege Nor

48

1,0

2,1

1,0

2,1

9 Østersøen

48 Stege Bugt

9 Østersøen

47 Præstø Fjord

46

6,5

-

6,5

-

9 Østersøen

46 Fakse Bugt

9 Østersøen

44 Hjelm Bugt

44

-

-

-

-

9 Østersøen

57 Østersøen, Christiansø

57

-

-

-

-

9 Østersøen

56 Østersøen, Bornholm

56

28,7

181,3

27,5

181,3

Sum

555

3.000

544

2.926

Bilag 2

Prioriteringsmodel for etablering af minivådområder, jf. § 6

Alle projekter prioriteres efter omkostningseffektivitet.

Ved prioritering af projekterne indgår følgende

1) Projektets totale N-effekt ved kyst.

N-effekten er minivådområdets bidrag til reduktion i kvælstofudledningen ved kysten, som er udregnet i Tast selv på baggrund af fagligt grundlag fastsat af Aarhus Universitet.

N-effekt måles som kg N pr. minivådområde.

2) Projektets omkostninger.

Projekter med lave omkostninger pr. kg reduceret N prioriteres forud for projekter med højere omkostninger pr. kg reduceret N.

Omkostningseffektiviten beregnes således

Den totale N-effekt er den effekt i kg N, som det pågældende minivådområde reducerer kvælstofbelastningen med ved kysten.

Effekten er beregnet på ID 15 oplandsniveau og er fastsat af Aarhus Universitet.

Effekten beregnes ud fra ansøgers indtegninger i IMK af drænopland og minivådområde.

Omkostningerne er det beløb, der er ansøgt om.

Bilag 3

Udformning af minivådområder og det omkringliggende areal, jf. § 12, nr. 7

Dele af minivådområdet

Udformning

Sedimentationsbassin og vådområdet

Minivådområdet skal bestå af et sedimentationsbassin efterfulgt af et vådområde opbygget sekventielt af dybe zoner og lavvandede vegetationszoner.

Arealforholdet mellem hver sekvens af dybe og lavvandede vegetationszoner skal være mellem 1,5:1 - 2:1.

Der skal minimum være 3 sekvenser, hvor sekvensen for det sidste dybe bassin måles i forhold til den foregående lavvandede vegetationszone.

Sedimentationsbassinet er det bassin i minivådområdet, som drænvandet ledes igennem, før det ledes igennem selve vådområdet.

Sedimentationsbassinets funktion er at tilbageholde sediment.

Sedimentationsbassinet skal etableres med en vanddybde på mellem 0,8 meter og 1 meter.

De dybe zoner i vådområdet skal etableres med en minimumsvanddybde på 0,85 meter.

Skråningsanlæg under vandspejlet mellem dybe zoner og lavvandede vegetationszoner tilhører den dybe zone.

De lavvandede zoner i vådområdet skal etableres med en vanddybde på mellem 0,25 - 0,4 meter.

Vanddybden i bassinet og zonerne skal være nået max.

5 meter ude i bassinet.

Vådområdet skal etableres, så drænvand løber gennem bassinet og alle zoner og fremmer en ensrettet strømning og minimerer ikke-strømningsaktive zoner.

Minivådområdet skal overholde et gennemsnitligt længde:bredde forhold fra 3:1 til 5:1.

Minivådområdets bund

Minivådområdets bund og sider skal være lav permeabel.

Brinkerne (volden og den skrånende kant på sedimentationsbassinet og vådområdet ned mod vandoverfladen)

Brinkerne skal tilsås med græs for at undgå jorderosion.

Indsendes udbetalingsansøgning i vinterhalvåret, er det tilstrækkeligt, at græs og frøblanding er indkøbt, når udbetalingsansøgningen indsendes.

Op til halvdelen af frøblandingen kan bestå af blomstrende urter, som er bi- og bestøvervenlige.

Indløb til sedimentationsbassinet fra drænoplandet og gennemløb fra sedimentationsbassin til vådområdet

Alt indløb til minivådområdet skal ske til minivådområdets sedimentationsbassin.

Indløb til sedimentationsbassin skal ske via rør.

Overgangen mellem sedimentationsbassin og vådområde skal etableres som enten overrisling af en beplantet bræmme eller ved rørføring via ét eller flere rør, hvor røret/rørene skal være neddykkede.

Udløb fra vådområdet

Det samlede tværsnitsareal på drænudløb fra minivådområdet skal minimum være samme størrelse som det samlede tværsnitsareal på indløb til sedimentationsbassinet.

Drænudløbet skal være neddykket inde i minivådområdet.

Vandet fra minivådområdets drænudløb ledes over en iltningstrappe eller via en iltningsbrønd.

Det omkringliggende areal

Det omkringliggende areal skal være beplantet og fri for jordbearbejdning.

Afstanden fra den ydre grænse på det omkringliggende areal og til designvandspejlet skal være mindst 3 meter .

Hvis udbetalingsansøgning indsendes i vinterhalvåret, er det tilstrækkeligt, at planter eller frø til det omkringliggende areal er indkøbt, når udbetalingsansøgningen indsendes.

Sti/kørefast areal kan være uden beplantning.

Bilag 4

Standardomkostninger, jf. § 2, stk. 1

Obligatoriske anlægsdele dækker over alt anlægsarbejde, etablering af arbejdsplads, etablering af iltningsbrønd eller iltningstrappe, rørarbejder og jordarbejder (inkl.

evt.

etablering af lermembran) der sikrer, at bilag 3 er opfyldt.

Post

Grundpris (kr.)

Pris pr. m 2 anlægsareal svarende til 1 pct. af drænoplandets størrelse (kr.)

Samlet for obligatoriske anlægsdele

204.000

40

Udgifter til slutopmåling ved landinspektør (obligatorisk)

13.600

-

Etablering af pumpe, pumpebrønd og evt.

reservoir

80.000

10

Etablering af plantedække på lavvandede zoner

3.300

1

Etablering af sti/kørefast areal

9.800

-

Konsulentudgifter til byggerådgivning

14.900

-

Andre udgifter til bl.a. myndighedstilladelser og gebyrer

7.000

-

Arkæologiske forundersøgelser

13.700

3

Den samlede standardomkostning for de enkelte poster beregnes som grundprisen + den fastsatte pris pr. m 2 .

For posterne: Udgifter til slutopmåling ved landinspektør, Etablering af sti/kørefast areal, Konsulentudgifter til byggerådgivning samt Andre udgifter til bl.a. myndighedstilladelser og gebyrer, er det en fast grundpris, der gives.

Bilag 5

Afgrødekoder, jf. § 2, stk. 4, andet punktum

Afgrødekoder for arealer der er omfattet af tilskudssatsen i § 2, stk. 4, andet punktum

Afgrødekode

Navn

1

Vårbyg

2

Vårhvede

3

Vårhavre

4

Blanding af vårsåede arter

5

Majs til modenhed

6

Vårhvede, brødhvede

7

Korn + bælgsæd under 50% bælgsæd

8

Vårspelt

9

Vinterspelt

10

Vinterbyg

11

Vinterhvede

13

Vinterhvede, brødhvede

14

Vinterrug

15

Vinterhybridrug

16

Vintertriticale

17

Blanding af efterårssåede arter

18

Korn og bælgsæd (over 50 % bælgsæd)

19

Majs til modenhed med græsudlæg

21

Vårraps

22

Vinterraps

23

Rybs

24

Solsikke

25

Sojabønner

26

Linser

27

Kikærter

30

Ærter

31

Hestebønner

32

Lupin

35

Bælgsæd, flerårig blanding

36

Bælgsæd, andre typer til modenhed blanding

40

Oliehør

41

Spindhør

42

Hamp

51

Blanding bredbladet afgrøde, frø/kerne

52

Quinoa

53

Boghvede

54

Bælgsæd blanding

55

Vårrug

56

Vårtriticale

57

Vinterhavre

58

Sorghum

101

Rajgræsfrø, alm.

102

Rajgræsfrø, alm. 1. år, efterårsudlagt

103

Rajgræsfrø, ital.

104

Rajgræsfrø, ital.

1. år efterårsudlagt

105

Timothefrø

106

Hundegræsfrø

107

Engsvingelfrø

108

Rødsvingelfrø

109

Rajsvingelfrø

110

Svingelfrø, bakke- (tidl.

Stivbladet)

111

Svingelfrø, strand-

112

Engrapgræsfrø (marktype)

113

Engrapsgræsfrø (plænetype)

114

Rapgræsfrø, alm.

115

Hvenefrø, alm. og krybende

116

Rajgræs, hybrid

117

Rajgræs, efterårsudl.

hybrid

118

Rajsvingelfrø, efterårsudlagt

120

Kløverfrø

121

Bælgplanter, frø

122

Kommenfrø

123

Valmuefrø

124

Spinatfrø

125

Bederoefrø

126

Blanding af markfrø til udsæd

149

Kartofler, lægge- (certificerede)

150

Kartofler, lægge- (egen opformering)

151

Kartofler, stivelses-

152

Kartofler, spise- (pakkeri, vejsalg)

154

Kartofler, spise- (proces, skrællet kogte)

155

Kartofler, pulver/granules-

156

Kartofler, friteret/chips/pommes frites

157

Kartofler, spise- tidligt høstede med efterafgrøder

160

Sukkerroer til fabrik

161

Cikorierødder

162

Blanding, andre industriafgr.

170

Græs til fabrik (omdrift)

171

Lucerne, slæt

172

Lucernegræs, over 25% græs til slæt inkl.

eget foder

173

Kløver til slæt

174

Kløvergræs til fabrik

180

Gul sennep

182

Blanding af oliearter

210

Vårbyg, helsæd

211

Vårhvede, helsæd

212

Vårhavre, helsæd

213

Blandkorn, vårsået, helsæd

214

Korn og bælgsæd, helsæd, under 50% bælgsæd

215

Ærtehelsæd

216

Silomajs

217

Korn og bælgsæd, helsæd (over 50 % bælgsæd)

218

Silomajs med græsudlæg

220

Vinterbyg, helsæd

221

Vinterhvede, helsæd

222

Vinterrug, helsæd

223

Vintertriticale, helsæd

224

Blandkorn, efterårssået helsæd

230

Blanding af vårkorn, grønkorn

234

Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50% bælgsæd

235

Blanding af vinterkorn, grønkorn

236

Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgpl.

(omdrift) efterårsudlagt i vinterkorn til grønkorn

237

Græs med kløver/lucerne, over 50 % bælgpl.

(omdrift) efterårsudlagt i vinterkorn til grønkorn

260

Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgpl.

(omdrift)

261

Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift)

262

Lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift)

263

Græs uden kløvergræs (omdrift)

264

Græs og kløvergræs uden norm, under 50 % kløver (omdrift)

266

Græs under 50% kløver/lucerne, ekstremt lavt udbytte (omdrift)

267

Græs under 50% kløver/lucerne, meget lavt udbytte (omdrift)

268

Græs under 50% kløver/lucerne, lavt udbytte (omdrift)

269

Græs, rullegræs

270

Græs til udegrise, omdrift

273

Lucerne til fabrik

277

Kløver til fabrik

280

Fodersukkerroer

281

Kålroer

282

Fodermarvkål

283

Fodergulerødder

284

Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 % bælgpl.

285

Græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver (omdrift)

306

Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud

310

Brak, sommerslåning

324

Blomsterbrak

327

Markbræmme, på omdrift, sommerslåning

328

Markbræmme, på omdrift, med blomsterblanding

334

Markbræmme, på omdrift, forårsslåning

338

Brak, forårsslåning

342

Bestøverbrak

344

Brak langs vandløb og søer, forårsslåning (alternativ til efterafgrøder)

345

Brak langs vandløb og søer, sommerslåning (alternativ til efterafgrøder)

362

Paludikultur, omdriftsgræs

400

Asieagurker

401

Asparges

402

Bladselleri

403

Blomkål

404

Broccoli

405

Courgette, squash

406

Grønkål

407

Gulerod

408

Hvidkål

409

Kinakål

410

Knoldselleri

411

Løg

412

Pastinak

413

Rodpersille

415

Porre

416

Rosenkål

417

Rødbede

418

Rødkål

420

Salat (friland)

421

Savoykål, spidskål

422

Spinat

423

Sukkermajs

424

Ærter, konsum

425

Sukkermajs med græsudlæg

426

Bønner, andre

429

Jordskokker, konsum

430

Bladpersille

431

Purløg

432

Krydderurter (undtagen persille og purløg)

434

Grøntsager, andre (friland)

440

Solhat

448

Medicinpl., en- og toårige

449

Medicinpl., stauder

450

Grøntsager, blandinger

483

Skovlandbrug med græs i omdrift

484

Skovlandbrug med omdriftsafgrøder

485

Skovlandbrug med permanente afgrøder

486

Hønsegård uden plantedække

487

Skovlandbrug, ikke støtteberettiget

489

Havtorn

490

Hassel, træ ( Corylus avellana )

491

Storfrugtet tranebær

492

Tyttebær

493

Surbær

494

Japan kvæde

495

Morbær

496

Medicinpl., vedplanter

497

Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg

499

Lukket system

501

Stauder

502

Blomsterløg

503

En- og to-årige planter

504

Solbær, stiklingeopformering

505

Ribs, stiklingeopformering

506

Stikkelsbær, stiklingeopformering

507

Hindbær, stiklingeopformering

508

Andre af slægten Vaccinium

509

Trækvæde

510

Melon

512

Rabarber

513

Jordbær

514

Solbær

515

Ribs

516

Stikkelsbær

517

Brombær

518

Hindbær

519

Blåbær

520

Surkirsebær uden undervækst af græs

521

Surkirsebær med undervækst af græs

522

Blomme uden undervækst af græs

523

Blomme med undervækst af græs

524

Sødkirsebær uden undervækst af græs

525

Sødkirsebær med undervækst af græs

526

Hyld

527

Hassel ( Corylus maxima )

528

Æbler

529

Pærer

530

Vindrue

531

Anden træfrugt

532

Anden buskfrugt

533

Rønnebær

534

Hyben

535

Bærmispel

536

Spisedruer

537

Valnød (almindelig)

538

Kastanje (ægte)

539

Blandet frugt

540

Tomater

541

Agurker

542

Salat (drivhus)

543

Grøntsager, andre (drivhus)

544

Snitblomster og snitgrønt

545

Potteplanter

547

Planteskolekulturer, stauder

548

Småplanter, en-årige

551

Moskusgræskar

552

Mandelgræskar

553

Centnergræskar

563

Svampe

564

Containerplads

570

Humle

579

Tagetes, sygdomssanerende plante

591

Lavskov

592

Pil

593

Poppel (0-100 andre træer pr. ha)

594

El

596

Elefantgræs

597

Rørgræs

598

Sorrel

599

Poppel (100-400 andre træer pr. ha)

650

Chrysanthemum Garland, frø

651

Dildfrø

652

Kinesisk kålfrø

653

Karsefrø

654

Rucolafrø

655

Radisefrø (inklusiv olieræddikefrø)

656

Bladbedefrø, rødbedefrø

657

Grønkålfrø

658

Gulerodsfrø

659

Kålfrø (hvid- og rødkål)

660

Persillefrø

661

Kørvelfrø

662

Majroefrø

663

Pastinakfrø

664

Skorzonerrod/skorzonerrodfrø

665

Havrerodfrø

666

Purløgsfrø

667

Timianfrø

668

Blomsterfrø

701

Grønkorn af vårbyg

702

Grønkorn af vårhvede

703

Grønkorn af vårhavre

704

Grønkorn af vårrug

705

Grønkorn af vårtriticale

706

Grønkorn af vinterbyg

707

Grønkorn af vinterhvede

708

Grønkorn af vinterhavre

709

Grønkorn af vinterrug

710

Grønkorn af hybridrug

711

Grønkorn af vintertriticale

920

Intern kode: Økologisk sommerbrak

921

Intern kode: Bar jord

Bilag 6

Afgrødekoder, jf. § 2, stk. 4, tredje punktum

Afgrødekoder for arealer der er omfattet af tilskudssatsen i § 2, stk. 4, tredje punktum

Afgrødekode

Navn

247

Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift

250

Permanent græs, meget lavt udbytte

251

Permanent græs, lavt udbytte

252

Permanent græs, normalt udbytte

254

Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent

255

Permanent græs, under 50% kløver/lucerne

256

Permanent kløvergræs, over 50% kløver/lucerne

257

Permanent græs, uden kløver

259

Permanent græs, fabrik, over 6 tons

272

Permanent græs til fabrik

274

Permanent lucernegræs over 25% græs, til fabrik

276

Permanent græs og kløvergræs uden norm, under 50 % kløver

278

Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne

279

Permanent kløvergræs til fabrik

286

Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver

287

Græs til udegrise, permanent

305

Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud

312

20-årig udtagning

317

Vådområder med udtagning

318

MVJ ej udtagning, ej landbrugsareal

319

MVJ-tilsagn, Udtagning, ej landbrugsareal

363

Paludikultur, permanent græs

482

Skovlandbrug med permanent græs

488

Hønsegård, permanent græs

Bilag 7

Anvendelse af og tekniske karakteristika for Unionens logo (»logoet«), jf. § 13

1.

Logoet skal være tydeligt afbildet på alt kommunikationsmateriale, (såsom tryksager, digitale publikationer, websteder og disses versioner for mobile enheder) vedrørende gennemførelsen af en operation, som er rettet til almenheden eller til deltagerne.

2.

Teksten Medfinansieret af Den Europæiske Union« skal være skrevet fuldt ud og anbragt ved siden af logoet.

3.

Den skrifttype, der skal anvendes i forbindelse med logoet, kan være en af følgende: Arial, Auto, Calibri, Garamond, Trebuchet, Tahoma, Verdana eller Ubuntu.

Der må ikke anvendes kursiv, understregede varianter eller andre skrifttypevarianter.

4.

Tekstens placering i forhold til logoet må ikke berøre logoet på nogen måde.

5.

Den anvendte skriftstørrelse skal være proportional med logoets størrelse.

6.

Skriftens farve skal være »reflex blue«, sort eller hvid, afhængigt af baggrunden.

7.

Logoet må ikke ændres eller kombineres med andre grafiske elementer eller tekster.

Hvis der vises andre symboler ud over logoet, skal logoet have mindst samme størrelse målt i højde eller bredde som det største af de øvrige symboler.

Der må ikke afbildes nogen andre former for visuel identitet eller symboler end logoet til at illustrere støtten fra Unionen.

8.

Hvis der gennemføres flere operationer på samme sted med støtte fra samme eller forskellige finansieringsinstrumenter, eller hvis der ydes supplerende finansiering til samme operation på et senere tidspunkt, vises der mindst ét skilt eller én tavle.

9.

Grafiske standarder for gengivelse af logoet og definition af standardfarverne

1.

SYMBOLBESKRIVELSE

Med en blå himmel som baggrund danner 12 gyldne stjerner en cirkel, der symboliserer foreningen af Europas folk.

Der er altid 12 stjerner, idet tallet 12 er symbol på fuldkommenhed og enhed.

2.

HERALDISK BESKRIVELSE

På azurblå bund en cirkel bestående af 12 gyldne femtakkede stjerner, hvis spidser ikke rører hinanden.

3.

GEOMETRISK BESKRIVELSE

Logoet består af et rektangulært blåt flag, hvis længde er halvanden gang dets bredde.

Tolv gyldne stjerner er placeret med lige stor indbyrdes afstand på omkredsen af en usynlig cirkel, hvis centrum befinder sig i skæringspunktet for rektanglets diagonaler.

Cirklens radius er lig med en tredjedel af flagets højde.

Hver af stjernerne har fem spidser, som er beliggende på periferien af en usynlig cirkel, hvis radius er lig med en attendedel af flagets højde.

Alle stjerner er opretstående, dvs. med én spids pegende opad og to spidser på samme linje vinkelret på flagets sidekant.

Cirklen er anbragt, så stjernernes placering svarer til timetallene på en urskive.

Antallet af stjerner er uforanderligt.

4.

STANDARDFARVER

Logoets farver er følgende: Rektanglets bund: PANTONE REFLEX BLUE Stjernerne: PANTONE YELLOW

5.

FIRFARVETRYK

Ved firfarvetryk fås de to standardfarver ved at anvende farverne fra firfarveserien.

PANTONE YELLOW fås med 100 % »Process Yellow«.

PANTONE REFLEX BLUE fås ved at blande 100 % »Process Cyan« og 80 % »Process Magenta«.

INTERNET

PANTONE REFLEX BLUE svarer i web-paletten til farve RGB: 0/51/153 (hexadecimal: 003399), og PANTONE YELLOW svarer i web-paletten til farve RGB: 255/204/0 (hexadecimal: FFCC00).

GENGIVELSE I ÉN FARVE

Hvis man kun disponerer over farven sort, kan rektanglet omgives med en sort streg, og stjernerne indsættes i sort på hvid bund.

Hvis blå (dvs. Reflex Blue) er den eneste disponible farve, skal den anvendes 100 % med stjernerne i hvidt negativ.

GENGIVELSE PÅ FARVEBUND

Kan farvebund ikke undgås, skal rektanglet omgives med en hvid ramme af en tykkelse på 1/25 af rektanglets højde.

Principperne for tredjemands brug af logoet er fastsat i den administrative aftale med Europarådet om tredjemands brug af det europæiske logo

1

EUT C 271 af 8.9.2012, s.

5.

.